OPRET GRATIS BLOG
 

Bertram Merlin Second Life


Min blog om dagens gang i Second Life, som beboer der igennem 3 måneder.

Forside | Profil | Arkiv | Venner | Mit fotoalbum


Fremtiden lige om hjørnet....

Posted at 05:52, 2007-Jun-13 in Danske Virksomheders muligheder

Second Life er en virtuel verden og ikke mange forstår det begreb og de muligheder det giver. Virksomheder af en hver art syntes ikke at kunne se eller forstå potentialet i sit fulde omfang.
Om jeg kan bidrage med en forståelse tvivler jeg på, men vil ikke lade forsøget gå fra mig.

Mange går ind til Second Life med alle deres virkelige verdens normer, regler og forestillinger og intet er mere forkert. En virtuel verden ophæver de gængse normer og det er for mig at se en af dets store styrker. Fordi du møder en avatar, som ens figur hedder i SL, med bryster, er det langt fra sikkert du kan regne med det er en kvinde. I SL findes alle former for skabninger, pelsede dyr, kaldet Furry, Vampyrer der har den fordel de altid kan have SL på nat så de undgår sollys :). Roboter af en hver art, geometriske figurer og så videre. Der er langt flere avatar udtryk end du kan forestille dig. I skrivende stund er der omkring 7 millioner brugere tilsluttet SL, det er flere end der beboer danmark!

De samme regler gælder for fysiske love, har du lyst at sejle i en træsko, flyve i en kuffert eller gå på vandet så gør det. Det er muligt i SL på den ene eller den anden måde, kunsten er at finde ud af hvordan. Og det er her jeg mener virksomheder kan få en kæmpe fordel i deres daglige udvikling, sæt jeres designere og udviklere til at lege i SL, lad dem slå sig løs. De får afprøvet nogle vide grænser,
De får testet ting der kun kan lade sig gøre langt ude i den virkelige verdens fremtid og viser dermed virksomhedens potientialer og mulige udviklingsmuligheder. Og samtidig vil virksomheden være til gavn og glæde for SL samfundet, der får nogle flere spændende steder at besøge og udforske. I stedet for at være en irriatation, der forsøger at bruge SL til reklame for produkter udenfor SL som ingen af borgerne alligevel gider besøge på torsdag når der er dyneudsalg. Ups. det var et hint til Jysk, og lad mig bare bruge dem som eksempel. Jeg besøgte deres "butik" i Korsbæk, en dårlig dansk imitation af Matador, og så en relativ tom "butik" med en dårlig textur plakat på væggen der reklamerede med udsalg! Som Jysk altid gør på deres vanlige kedelige måder. Ville Jysk være en glæde og fyldestgørende part af SL så byggede de en tro kopi af deres butikker fra den virkelige verden og fyldte  den med sengetøj, møbler og hvad de ellers har, til gængse SL priser. Og brugte stedet til at vise hvad de ellers kunne finde på at udvikle, fremtidens dyne år 2020 fx og lav det gerne som en åben konkurence i SL. Giv nogle gode præmier til dem der kommer med de bedste udgaver af den dyne. Se det ville være en sjov og berigende oplevelse og jeg er sikker på det ville give Jysk en langt bedre omtale og opfattelse i SL.

Nok for nu... ;)

 

 



{ Forrige side } { Næste side }