Det hele snurre rundt.. Hold da op man bliver jo helt rundtosset, når man står stille, er man stadig ved siden af sin krop... Kan i huske når man dansede med sin mor eller far, eller en anden man holdte kært så snurrede man rundt sammen med dem.. Alt andet var ligegyldigt i det øjeblik musikken spillede, og rundtosseriet begyndte..

Nu er det ikke så ligemeget mere, de bekymringer man får sig når man bliver ældre, bliver bare værre og værre med tiden.. De bliver større, og mere uoverskuelige.. Til sidst kan man ikke huske, den ligegyldighed der var ved at snurre rundt, ved at grine, være glad, og have det sjovt..

De minder vil man få tilbage en gang imellem, men et eller andet sted vil du ikke kunne holde af at snurre rundt som du kunne, som barn.. Det er ikek den samme glæder du deler, med de forskellige mennesker.. For jo ældrere man bliver, jo mere ligeglad bliver man..

De få barndomsvenner man må have haft sig.. Man vokser op, vokser fra hinanden.. Dette er en livscyklus man ikke kan blive fri for.. Den vil altid være der, den vil aldrig få en ende.. Det er trist at tænke på.. For da man var barn havde man alle disse sjove stunder, dem har man ikke sammen mere, da man voksede fra hinanden, flyttede hvert til sit, man ville.. Så mange ting.. Man gjorde bare aldrig rigtigt noget ved det.. Desværre..

Men hvorfor nu også desværre, det at man vokser fra hinanden kan vel også være en god ting, eller kan det nu også det.. De hemmeligheder man delte sammen, de små stunder hvor man har grint over noget som kun den vennekreds, vidste hvad var, det vil jo for evigt gå tabt..

Tror tiden snurre rundt, og det vil den altid gøre, snurreriet vil aldrig stoppe, før musikken gør.. Men vil musikken nu også stoppe.. Så mange spørgsmål flyver igennem mit hoved lige nu.. Men får jeg svar på dem, sikkert ikke.. Men jeg kom ud med dem i det fri.. Jeg tror jeg vil tage en snurretur, og mindes mine dejlige tider, med minderne der svævede bort..