Kigger på klokken, den blev kvart i elleve.. Puha, der er ikke længe til man sidder i bilen på vej hjem. Hjem til oprydningen, hjem til skænderierne, hjem til maveknebene pga. skænderierne..

Viseren på klokken drejer og tikker, den bevæger sig ikke meget. Et ryk på viseren, føles som en evighed. Lydende fra alle omkring mig, går ind i stilhed, kun en lille brummen høres der, hvor der før var larm.

Man kan godt hører igennem brummen, at folk snakker, men man registrere det ikke rigtigt hvad der bliver talt om.. De små knirkende lyde fra stolene, forstyrre ikke en..

Viseren nærmer sig mod det 12. slag. Nu er klokken 11..

Rejser hovedet op fra bordet, og så kommer alle de små irriterende lyde, al støjen fra mennesker der fører en samtale med hinanden. Støjen fylder mit hoved, det gør lettere ondt i hovedet nu. Tænker al denne larm er unødvendig.

Hvorfor kan folk ikke bare være stille..?

Viseren rykker sig langsomt frem og det samme gør jeg.. Sætter mig til rette og venter på at tiden er gået...