Du er min bedste ven, men kan vel ikke sige bedste ven mere. Vi gled fra hinanden efter alt det skete mellem os.. Jeg kan huske jeg spurgte mig selv, vil det nogensinde, blive det samme igen.. Men jeg ved nu, mens jeg sidder og skriver dette, at det blev det aldrig, og det vil det aldrig blive.. Jeg plejede at tænke, er dette kun min skyld, men det er det ikke.. Du var ligeså stor en skyld i det som jeg var..

Jeg savner sku vores køreture, hva det så måtte have været, det var tider.. Jeg kan huske jeg tænkte hvordan vil jeg kunne leve uden ham her, han er min bedste ven.. Men jeg fandt hurtig ud af at det, skal jeg gøre mig klar til at gøre.. Altså at leve uden dig.. Dagene var talte for vores opløsning af vores venskab.. Dagene var talte allerede fra første sekund, jeg trådte ind ad døren hjemme hos dig...

Mine følelser blev til mere end bare venskabelige, det var nok det der gjorde udfaldet.. Man kan vel sige jeg bar den største skyld.. Jeg fortalte dig hvordan jeg havde det.. Måske ikke det smarteste men det gjorde jeg.. Damn it.. Jeg dummede mig erkender jeg gerne, men du dummede dig, da du tog det for givet og brugte det imod mig..

Du betød rigtig meget for mig.. Men gider ikk kun sige du BETØD meget for mig, for du BETYDER meget for mig stadig.. Du var mit første store crush og det betyder en del.. Du er alfa og omega.. Du er den der kan tale mig til ro, hvis jeg er gal, ked af det, eller frustreret.. Du er min bedste ven.. Du er den jeg har det bedst med at være i lokale med.. Du holder om mig og fortæller med din rolige stemme, at jeg nok skal komme igennem tingene..

Du havde ret mange af gangene, men da jeg til sidst blev vendt ryggen af dig, ville jeg ikke tro jeg ville kunne komme igennem det, men det er noget jeg kæmper med hver dag.. Jeg kæmper for den tro at du stadig holder af mig, for den pige du kendte mig som og kender mig som..

Du plejede at sige du er en stærk pige og lagde armen om mig, trykkede mig ind til dig, så langt ind at jeg kunne mærke dit hjerteslag.. Det beroligede mig.. Men den stærke pige du føler jeg er, er jeg bare ikke.. Jeg er skrøbbelig, lige så skrøbbelig som porcelæn.. Jeg ligger stadig og tænker over det, tænker over om jeg kunne have gjort noget anderledes, en tårer triller ned af min kind hver gang.. Jeg skammer mig over det jeg gjorde, du udnyttede mig og det samme gjorde jeg vel lidt med dig..

Jeg håber bare du en dag vil komme til mig.. Sige kom min pige, nu skal vi sku have løst vores mellemhverne, men det gør du nok ikke.. Men håber på vi en dag igen, vil snakke og hygge os som vi plejede.. Elsker dig for den du er, og du har en speciel plads i mit hjerte.. Glem det aldrig min ven.. <3