2008-Mar-9 - Hundetræning
Vi var, som vi plejer, til hundetræning i lørdags. De sidste par gange vi har været afsted har Diesel været mere styret af homonerne end mig. Men i lørdag var han bare SÅ opmærksom (godt hjulpet af pølse stumper) Både i lineføring, stå, sit og dæk gik det super.
Så var vi ovre og øve rundering på spande. Det er hans favorit diciplin og han arbejder med fuld fart, men stadig med 100% kontakt til mig. Dejligt.
Vi øvede, at give hals og det gør han gerne. (også for de hunde som ikke gider)
Så det var en rigtig positiv oplevelse. I øjeblikket arbejder vi stadig på apporten, og det går fremad, men stille og roligt.
Igår mødte vi en dejlig Golden retriver tæve, der var lige ved at komme i løbetid. Uhh hun var spændende. Hendes ejer fortalte mig at jeg skulle passe på med at lufte mine hunde i hundeskovene ved Gråsten. Der har tilsyneladende været episoder med tyskere der lufter deres kamphunde, og ikke har styr på dem. Så vær opmærksomme, hvis I lufter hunde der.
|