OPRET GRATIS BLOG
 

Diesel - En dejlig blå Kelpie

2009-Feb-22 - Dingo er flyttet hjem til sin "mor".

Vi har været på skiferie, og Dingo skulle passes ved Helga, som savnede ham helt forfærdeligt.

Vi fik Dingo fra Helga for ca. 2 år siden, fordi han ikke kunne enes med Hendes ACD - Bowie, som var igang med redninghunde udd. Helga valgte at spørge os, om vi ville have Dingo. Vi har haft Dingo's far, St. Torøje's Timberline - "Tim" og havde på det tidspunkt vores Kelpietæve Kelly og vil meget gerne have ham da han er en fantastisk hund.

Vi har været fantastisk glade for at have Dingo hos os. Han har en kæmpe kelpie personlighed og han er altid glad og elsker hvis han kan blive nusset og få lov til at vaske ører. Han har været en tro følgesven når pigerne var ude at lege.

I mellemtiden har Helga været nødt til at aflive Bowie, da det viste sig, han havde en skade på ryggen. Dette gav os anledning til at overveje om det rigtige ville være at Helga fik Dingo igen. Vi vidste dog at Helga brænder for arbejdet med redningshund, og derfor jo skulle have en ny hund og så kunne hun jo risikere at stå i samme situation en gang til.

Helga har fået sin nye hund - en lab. Caddy, og han er igang med træningen til fremtidig redninghund. Dingo og Caddy har mødt hinanden 3-4 gange. 1. gang gik det ikke så godt. Dingo syntes at hvalpe er træls og lugter grimt, så Caddy blev skulle lige have en tur. De andre gange er det gået bedre. Caddy kunne godt huske at ham den gamle krævede respekt og det fik han så.

Med den viden og de omstændigheder der nu var, overvejede vi endnu en gang om det rigtige ville være at Helga og Dingo skulle "forenes". Vi vidste at Helga savnede Dingo og at Dingo, selv om han har været glad for at være ved os, betragtede Helga som sin "mor". Så var spørgsmålet om vi, ikke mindst børnene, kunne undvære ham.

Det er svært og han er savnet! Vi har heldigvis vores anden kelpie - Diesel og han sørger for at vi fortsat har rene ører.

Vi ved at Dingo er hvor han helst vil være og at han bliver forkælet ud over alle grænser. Vi kan se ham så tit det er muligt og det ser vi frem til.

Skriv kommentar !

<- Forrige side :: Næste side ->

Om Mig

På denne blog vil jeg skrive lidt om vores kelpier Diesel og Dingo og vores hverdag sammen.

Venner

Helga