Mørkeræd

Posted at 03:00, 2009-Jul-22

Det eneste jeg hører, er mit eget  hurtige åndedræt, det eneste jeg ser, er vejen foran mig.

Jeg ved det er der, det omklamrer mit sind, tvinger mig til at frygte alt, manipulerer med mine skrøbelige sanser. Mærker hvordan sveden pibler frem over min krop, ukontrolleret og uden grund. Jeg tør ikke kigge tilbage, i frygt for at se monsteret, kaldet mørket, direkte i øjnene og forsvinde for altid. Lyden af lydløse fodtrin, der egentlig ikke er, får mit hjerte til at banke hurtigere, gør mine skridt længere. Jeg kan ikke se noget, jeg kan ikke mærke noget, panik, panik, jeg kan ikke mere! Ingenting giver mening, andet end den ene tanke i mit hovede 'Jeg må væk' . Ingen kontrol mere, jeg skælver af frygt og af refleks løber jeg. Løber så hurtigt jeg kan, uden at tænke videre over mit alt for hurtige åndedræt og smerten i min side. Jeg må væk, væk fra mørket der ikke vil lade mig være. Det er tæt i hælene på mig, jeg kan ikke høre det, men jeg ved det bare.

Frygt.

.

Frygt for hvad? Der er intet i mørket, ingen lyd, ingen forfølgelse, mørket er alle steder, der er ingenting der burde vække den slags følelser.
Det er kun små børn der er mørkeræd..  Bare på grund af historier om hekse og vampyrer. Det er dem der sover med lyset tændt, og altid har døren åben for at kunne kalde på sine forældre.
Hvad er frygten for mørket? Vampyrer? Hekse? Varulve? Nej, ikke noget ikke-eksisterende væsen. Men hvad er det så, man er bange for? Hvad er det, der er så forfærdeligt, at det kan bringe adrenalinet i kog på den måde? Jeg ved det ikke.

Jeg er bange for mørket.