Hun ser på sit liv.

Det virker sølle, ligegyldigt og mest af alt tomt.

Hun har da venner og veninder, men holder dem altid et stykke væk fra sig, det ender altid med at hun bliver såret.

Der er ingen der virkeligt forstår. Forstår hvordan hun har det.

Der er ingen der rigtigt ser. Ser hvordan hun har det.

Hun føler hun drukner. Der er så mange ting der fylder hendes hoved. Tankerne danser rundt, som en evig ballet, der aldrig ender. En ballet der handler om hendes dårlige barndom, med vold, druk og sorg. En ballet der omhandler hendes svære teenage år, med en mor der ikke ville se hende som hendes barn, men som hendes veninde som hun skulle betro sig alle sine problemer. En ballet der omhandler hendes dårlige samvittighed over hun ikke kan hjælpe hendes bror, hvis liv er kørt helt af sporet, med stoffer, hjemløshed og inderligt sorg. En ballet, med en depression og angst. En angst for ikke at være god nok, ikke at være værd at elske eller bare holde af.

Hun ønsker at kunne forlade forestillingen bare fem min. men ligemeget hvor meget hun prøver, er hun fanget i salen. Der sider en masse mennesker og ser balletten sammen med hende, men da hun går over til dem, ser hun at de sidder så langt væk fra forestillingen, at de kun ser få bidder af den. De ser ligeglade ud. Hun sætter sig ved siden af dem. de ser for det meste kun de gode scener, alt andet er helt sløret fra deres pladser. Hun prøver at råbe dem op, fortælle dem at det ikke er sådan, men de hører ikke. En af dem kigger på hende og siger, syns du ikke det er en dejlig forestilling? Hun svarer ikke. Hun vælger bare at gå over på sin plads, hun ser sig omkring, der er ingen stole ved siden af hendes egen, hun indser at der aldrig vil være en der kommer til at forstå hende, forstå hvorfor hun er som hun er. En tåre rammer hendes kind, hun går over til kanten af balkonen, ser ned og springer.

Hun rammer lige ned i forestillingen, da bliver hendes navn råbt højt. Hun er hovedpersonen og pludesligt ser hun at der hænger en masse snore fra hendes arme og ben, det er de snore der styre hvordan hun skal gøre tingene, da ved hun at hun er fanget i et dårligt net af tanker og nok aldrig slipper fri.