2009-Aug-30 - Here We Go Again!
Kender i det hvor man stiller sig hen foran spejlet og begynder at tænke over hvem man er, og hvad man er.. det man ser er noget der aldrig burde være blevet født.. en fejl.. noget grimt og klamt.. man cutter og kommer ud med smerten ser de grimme ar, hader sig selv.. de dage hvor man bare slet ikke kan se noget i sig selv.. man ser bare... fejl og .. man føler sig så grim og så dum.. Intet bliver bedre og alt bliver værre.. der er intet lys i sigte, mørke.. man græder hele tiden og går bare rundt og smiler, bilder folk ind man er okaaj, og de tror på det, men ligeså snart man er alene.. græder man igen.. hver eneste dag dør der er et lille stykke af en, og man føler sig så ... klam ... de ting der før gjorde dig glade betyder intet.. det her bliver hverdag, og der kommer smerte .. selvmordstanker.. det bliver normalt at lyve, smile og sige "Jeg har det fint". det bliver rutine at græde sig selv i søvn, og at stå op med poser under øjenene efter en søvnløs nat og bare dække det. det bliver .. dit liv.
hver gang du ser ud af vinduet tænker du, hvorfor stikker jeg ikke bare af.. fordi det må være bedre derude. i de store smukke enge, det magtfulde hav og de fredfyldte vintre. man begynder at på hvem man skal holde i hånden på vejen. for, hvem er det egentlig? man tænker over døden, i sig selv.. er det mon ligesom at sove? bare uden maridtende.. uden skrækken for at vågne.. det at ligge i sengen med lukkede øjne, men være vågen og ikke ville åbne øjenene, bliver bare noget man gør.. fordi.. man vil ikke.. man vil ikke åbne øjenene og se det.. ingenting.. intet er forandret. puden er våd af tårer, lagnet rød af blod, et tomt værelse, poser under øjenene, ar på kroppen, spejlet.. og alt andet.. det er som det altid er..
så kom lige tilbage og fortæl mig nu, er det mine hormoner?
|
|
|
|
Om Mig
lad vær med, at tage livet så seriøst, du kommer ikke levende ud af det alligevel.
Venner
• tjulahipi
• LasseMoeHau
|
