Intro
Denne uge går med 2 introturer og registrering af fag.
Introturerne er for alle nye internationale studerende. Vi fylder næsten to busser. I går kørte vi rundt og så lidt af byen og derefter tog vi til Sardinia Bay, hvilket er en utrolig flot strand med klipper og sandklitter. Her var der opstillet forskellige strandspil. Super hygge og mange tyskere:-)
I dag kørte vi ud til et fattigt område, New Brighton Township - red location. Her er startet forskellige boligprojekter og bygget et museum om de forskellige historiske ting der er sket i området. Desværre havde de problemer med elektriciteten og vi kunne kun se en mindre del af museet. Men det virkede rigtig interessant og vi skal derud igen:-) Derefter var vi til delfin show og i en lille slangepark. Delfiner er et fantastisk dejligt dyr. - Deres mundform gør at de hele tiden ser glade ud og de er så legesyge. Selvfølgelig så jeg helst at de var ude blandt de vilde delfiner, men...
Vi har også brugt en del tid på at sætte vores fag sammen. Det ser endelig ud til at falde på plads:-) Jeg skal have 3 forskellige fag på Education fakultetet (et grundfag, et engelsk hold og et kunst og kultur hold) og så følge et hold (Print - forskellige tryk metoder) på Kunst fakultetet. Dvs. jeg regner med at kunne følge dette hold på kunst fakultetet, men det falder føsrt helt på plads på mandag. Der er stadig lidt kludder i vores betaling. Vi havde llers lige i går fået lovning på at vi skulle betale det aftalte fra DK, men nu siger nogle andre noget andet. Sikke noget rod... Desværre er det jo ferie tid i Dk og de kan derfor ikke få fat på seminariet. Vi kæmper... Ingen af os har 11000 kr til at betale skolen og vi blev jo lovet at skulle betale det halve. Vamos a ver....:-)
Udover at diskuterer penge med uni, så er der fridag i morgen og vi skal ud i aften. Den står vist på Sushi og en sportsbar :-)