12 dages road trip til Cape Town er ovre og hverdagen er gået i gang igen.
Vi havde en skøn tur. Mellem Port Elisabeth og Cape Town ligger den berømte Garten Route. Det skulle være en utrolig smuk strækning og den ville vi da også opleve. Der er ca 800 km til Cape Town fra her og vi holder to stop hver vej, så vi har tid til at se lidt undervejs. Første stop var i Knysna, Buffallo Bay. Skønt sted med bjerge og alt er grønt J Vores backpacker lå lige ned til vandet - sikke en udsigt. Vi tog en kanotur på en nærliggende flod. Det mindede mig lidt om dk, med køer der græsser på markerne og fugle der ligner en fiskehejre stod i vandkanten. Bortset for den gode udsigt, så var det ikke den bedste backpacker, soverummene var klamme og da vi skulle til at sove kom en mus løbende over gulvet. Knysna er kendt for at have de bedste østers i Sydafrika, så jeg smagte østers for første gang den aften. Ikke så ringe som forventet. Det skal helt sikkert prøves igen en dag. Østers hernede er generelt ret billige. Andet stop var ved Afrikas sydligste punkt, Cape Algulhas. Det var et skønt backpacker sted hvor vi alle grillede om aftenen. Vi så selvfølgelig det aller sydligste punkt, hvor atlanterhavet møder det indiske ocean. Området her var meget barsk. Mindede mig om island:-) Og så kom turen til Cape Town. Her skulle vi have haft 6 nætter, men ændrede det senere til 7 nætter. Vi boede de første par dage på Longstreet backpacker, hvilket var et ikke så rent sted og de havde katte over alt, og vi havde en del allergikere med. Vi opdagede at denne backpacker også var den dyreste i området, så vi sov de sidste 3 nætter på Cat and Mouse backpacker hvilket var et ok sted. Og her kunne vi få morgenmad hver morgen, med æg og det hele J I Cape Town brugte vi et par dage på shopping og se byen. Vi brugte to dage på Shark Cage Diving, da vejret første dag ikke helt var med os og vi måtte vende rundt. Men sikke en fantastisk oplevelseJ Kæmpe dyr!! Torsdag tog vi på vinsmagningstur. Vi blev hentet ved vores backpacker tidligt om morgenen og blev sat af igen sidst på eftermiddagen, godt berusede. Vi besøgte 4 forskellige vin gårde og fik underisning i hvordan man smager på vin. –Skøn skøn dag J Vi så også Table mountain og spiste på nogle udsøgte restauranter, vi smagte bl.a. krokodille (hvilket smager som kylling). Cape Town er en smuk by, med Table mountain i midten. Min fars tante har familie i Cape Town og sidste dag mødtes jeg med Inky, som er samme generation som mig. Hun kørte mig rundt i byen og vi spiste frokost et smukt sted over vandet. Hun virkede utrolig sød og vores snak gik bare derudaf. Så kom hjemturen og første stop skulle være Oudtshoorn. Vi tog indlands ruten, Route 62, som er sydafrikas udgave af Route 66 i USA. Og det var faktisk lige som jeg forestiller mig Route 66, med bjerge og tørre sletter. Utrolig smukt!! Oudtshoorn er kendt for sine Kango grotter og strudsefarme. Vi fik struds til aftensmad og strudseæg til morgenmad. Og vi besøgte en af grotterne. –Jeg har fået taget nogle fantastiske billeder, jeg legede med mit kameras funktioner og drypgrotten gav mig en flot baggrund. Sidste stop inden hjem var Tsitsikamma hvor verdens højeste bunjee jump er, 216 meter. Vi endte med at være 6, ud af de 9 personer vi var, der hoppede. Ja selv jeg hoppede. Helt vildt at jeg fik mig selv til det... Jeg som lider af højdeskræk. Det var fedt at prøve, men jeg er ikke sikker på at jeg vil gøre det igen. Jeg fik ikke kureret min højdeskræk...
Nu er vi så tilbage. Udover minderne, har vi taget nogle små dyr med hjem. –Bedbucks. Jeg ved ikke det danske ord. Disse små dyr lever i madrasser, soveposer, dyner og andet med blødt indmad. Om natten kommer de frem og bidder os mennesker. Men de bidder ikke alle og for det meste kun piger. De efterlader myggestik lignende bid som kan svulme op. Anna-Rosa svulmede helt op efter at hun blev bidt i Oudtshoorn. Det store problem er at komme af med dem igen. Foret tøj, dyner skal vaskes over 60 grader og madresserne skal smides ud. Vi har kun fundet dem i Irinas og Jeppes værelse, så forhåbentlig er de bare der, men jeg har været nød til at smide min elskede sovepose udL Det var den bedste jeg nogensinde har haft... Vores frygt er at de kommer med hjem til dk.