OPRET GRATIS BLOG
 
Livet på den gamle gård

Dagbog 26. december Rolig jul og hård besked

Skrevet Sunday, December 26, 2010 kl 04:45
Søndag den 26. december 2010 Resten en rolig jul og hård besked De sidste juledage gik stille og roligt. Men vi var ved at løbe tør for træpiller, vi kunne jo ikke få fat på nogen den 23. december. Jeg ringede til en af vores naboer, og de sagde vi bare kunne hente et par poser, og det gjorde vi så. Nu har vi nok til i morgen. Også 1. juledag kastede Olde op. Vi var meget nervøse, og ringede til lægevagten. De sagde at det nok var penicillin pillerne. Hun fik jo både dem og var sat meget op i vanddrivende piller. De sagde faktisk rent ud til os, at grunden til at de havde sendt hende hjem, var at de havde opgivet. De kunne ikke gøre mere for hende, og så mente de det var bedre at hun kom hjem. Vi vidste det jo godt, men det gør det jo ikke bedre. Jeg ringede det videre til vores Odense søstre. Det er ret hårdt, udeover at vi, Else og mig. Fysisk hele tiden skal være oppe på mærkerne så er det meget hårdt fysisk. Det er så svært at se sin mor på den måde. Det gør ondt, men lige nu er hun her, og vi vil gøre hvad vi kan for at hun har det godt. 2. juledag kastede hun ikke op. Det var jo godt. Den gik i det mindste roligt, som det nu kan lade sig gøre.

Dagbog 24. december 2010 Vores juleaften. Olde hjemme igen

Skrevet Friday, December 24, 2010 kl 03:53
Fredag den 24. december 2010 Olde hjemme igen Vi vågnede, det var juleaftensdag, men vi vidste ikke om vi ville blive kun Else og mig, eller Olde ville komme hjem. Det sidste troede vi ikke helt på. Efter morgenmaden ringede vi til sygehuset. De havde godt nok sagt sent i går at hun måske kom hjem. Så måske. Men da jeg ringede sagde de, at hendes iltmætning ikke var god nok. Så hun kom måske ikke hjem. Else og mig sukkede og lagde en plan B, hvis hun ikke kom hjem. Vi skulle vente på der var stuegang, så ville vi høre nærmere. Vi ventede og ventede, de havde lovet at ringe tilbage. Det gjorde de ikke, men efter nogle timer ringede Olde og spurgte hvorfor vi ikke hentede hende. Hun måtte komme hjem. Vi bar glade, men forstod ikke en pind. Først var hendes iltmætning ikke i orden og hun fik ilt og nu måtte hun komme hjem. Jeg ringede til sygehuset og det var rigtig nok, de ville udskrive hende, jeg skulle komme og hente hende. Else havde det ikke selv alt for godt, så jeg prøvede at få fat på en taxa, men det var svært, men til sidst lykkedes det. Jeg blev hentet og kom ud på sygehuset. Olde ventede på mig. Hun fortalte at lægen havde drillet hende, spurgt om hun ikke ville blive. Hun havde bare svaret, at det kunne hun jo blive nød til, men så grinede han og fortalte hun måtte komme hjem. Jeg havde tøj med til hende, og medens hun fik tøj på gik jeg ud for at snakke med sygeplejersken, jeg ville gerne have en forklaring. Hun fortalte, at det var rigtig Oldes ilt var ikke i orden, men de havde taget det fra hende til morges, og ladet hende gå rundt. ”Gå rundt,” jeg var forbavset for jeg kender Olde, hun går ikke rundt. Men de mente at når hun gik de korte skridt ud på toilettet så gik hun rundt. Men de skønnede at hun godt kunne komme hjem. Kort tid efter kom taxaen der skulle køre os hjem. Jeg spurgte om han havde en kørestol med. Det havde han ikke, så jeg bad dem hente ind, de var ikke begejstrede men gjorde det, og vi kom ud til bilen, og begyndte at køre hjem. Det var meget glat, og Olde kan ikke lide at køre bil. Jeg snakkede meget om lidt af hvert, det gør jeg altid når jeg er nervøs. Hjem kom vi, og Else var straks klar til at hjælpe Olde ind. Vi lagde begge mærke til hvor meget hun hev efter vejret, hun havde jo også både Koll og vand i lungerne og samtidig blærebetændelse. Vi havde taget højde for det og undervejes ind, havde vi sat nogle stole, så hun kunne holde pause. Vi fik hende ind og hun satte sig i sin stol. Hun var meget træt. Hun sov nogle timer. I medens gjorde Else og mig maden klar. Vi skulle have resten af flæskestegen fra i går, og Else lavede det fint med det hele til. Det var lækkert, jeg drak et glas rødvin til, det gjorde Else også men ikke Olde, hun fik for meget medicin, men hun ville også bare have en sodavand og det fik hun. Efter at have ryddet op efter maden, gik Else og mig over og lukkede af i stalden og hos gårdkatten. Så gik vi ind. Jeg havde printet julesange ud, og dem sang vi, dog uden at gå rundt om juletræet, det kunne Olde jo ikke. Men vi sang vores julesange. Nu skulle pakkerne deles ud. Jeg delte dem ud, og Else fortalte hvem de var til, men vi måtte ikke pakke ud endnu. Der var nu heller ikke så mange for dem vi skulle have delt julegaver med kunne ikke komme på grund af sneen, men det er jo godt at have noget til gode, ikke sandt. Olde fik en rød varm trøje af Else og af mig en pyjamas. Else fik kun gaver for mig, hun skulle selv have købt sine egen gave den 23, men det kom hun jo ikke til, så for at hun ikke helt skulle undvære gaver fik hun først den dvd hun havde ønsket sig, den nyeste med Westlife og så havde jeg lagt nogle af mine tegnefilm i flere små pakker, og dem blev hun glade for, hun kan godt lide tegnefilm og jeg kan jo ikke se dem alligevel. Hun blev glad. Jeg selv fik en ny kalender bog for 2011 og en natkjole, og så giver jeg altid mig selv en gave i Steffi og Elvis navn, det er et levn fra den gang min mand levede, da købte jeg altid en underholdnings dvd, førhen en video som ham og mig morede os over, når vi havde julet færdig over hos Olde. I år havde jeg købt Cirkusrevyen 2010 og i stedet for at se den alene så jeg den sammen med Olde og Else og Else og mig tog et stykke chokolade som dessert selv om jeg har sukkersyge. Da den var næsten færdig skulle Olde på toilettet. Else fulgte hende ud, og medens hun sad der, begyndte Else og mig at rydde lidt op. Else gik igen ud til Olde, da hun råbte på os, hun havde kastet op over det hele. Vi fik Olde ind i seng og jeg tog en spand og satte den ind til hende. Vi blev enige om at det nok var den juleaften. Så jeg tog dvd’en ud og slukkede og lukkede af, og gik endelig ud med Steffi og i seng. Else og mig var dog enige om at selvom der ikke var mange gaver, så havde vi fået den bedste, vi havde stadig Olde.

Dagbog 23. december 2010 Julen aflyst. Olde indlagt i nat

Skrevet Thursday, December 23, 2010 kl 03:23
Torsdag den 23. december 2010 Julen aflyst. Olde indlagt i nat Vi syntes vi havde en sur dag i går, men det er meget, meget værre i nat. Jeg blev vækket af Else ved ca. 1:30 tiden. Old e havde det ikke godt og jeg skulle ringe til lægevagten. Det gjorde jeg straks. Men der var 10 minutters ventetid. Så skreg Else 112, ring 112. Jeg skyndte mig at ringe op til 112, og kom igennem ret hurtigt, de sendte en ambulance med det samme. Jeg gik ind til Olde. Hun sad op i sengen, kunne ikke få luft. Else havde åbnet vinduet. Olde rejste sig op, lagde sig ned. Begyndte at råbe hjælp, hjælp. Vi stod bare og kunne kun prøve at berolige hende. Jeg gik ud for at åben for ambulance folkene, men vi kunne ikke åbne lågen, den var frossen fast. Vi måtte bruge bagindgangen, men kattene og den meget smalle gang. Jeg må sige, vejret taget i betragtning så kom de forholdsvis hurtigt. De var også dygtige og professionelle. Det var et par flotte fyre, det fik Olde beroliget lidt. De gav starte med at sætte alle de mærkelige ting på hende. Hendes puls var ret høj, og hendes ilt ikke for god. De gav hende masken på, og hun fandt sig i det, medens hun holdt Else i hånden. De to arbejdede med at få hende stabil i et kvarters tid. Så gik de ned for at hente båren, de holdt helt nede ved vejen, fordi de turde ikke køre op, og jeg flyttede alt hvad der stod i gangen og kunne flyttes, for det er en meget smal gang. Så fik de hende op på båren og kørte hende ud, Else tog med. Det tog lang tid før de kørte, og Else har fortalt at de arbejdede med hende ude i bilen og da de syntes hun var stabil nok kørte de med hende og Else. Jeg var så alene på gården med dyrene. Hundene gøede helt vildt, de kunne mærke vi var oppe og køre. Jeg rendte mellem Steffi og Oldes hunde det meste af natten. Samtidig var jeg dybt chokeret. Det er meget svært at se sin Mor ligge der. Hun råber hun vil hjem og råber på hjælp og det eneste man kan gøre er at berolige hende. Jeg kunne ikke sove. Lidt i 6 kom Else hjem. Hun fortalte de har mistanke om Olde har haft en blodprop i den ene lunge. Samtidig vidste hjertediagrammet at det heller ikke er som det skal være. Vi lagde os og prøve at få lidt søvn. Jeg faldt også i søvn grædende med Elvis i min arm og Steffi ved mine fødder. Vi stod op ved 8 tiden, fik ringet til hjemmeplejen, der havde fået besked. Fodret dyrene og fyret. Før morgenmaden ringede jeg til sygehuset. Efter omstændighederne har hun det godt, hvad det så end betyder, vi får mere at vide her omkring middag. Vi slapper bare af. Men vi har jo aflyst vores julemiddag i dag. Det betyder jo også vi har måtte aflyse vores mad, vi skulle have udefra. Så nu står vi her. Planen var også at når Else skulle have hentet maden, skulle hun også hente træpiller til fyret. Der er bare lide det problem, som det ser ud nu er der meter høje driver og vi kan ikke komme ud. Så nu står vi her. Lillejuleaften. Uden mad og ikke nok til at holde varmen her i julen. Jeg kan jo kun sige en ting. Nu kan det da kun blive bedre. En rigtig glædelig jul til Jer alle og Jeres familier.

Dagbog 22. december 2010 Sikken en dag uden vand

Skrevet Wednesday, December 22, 2010 kl 05:44
Onsdag den 22. december 2010 Sikken en dag uden vand. Det har været noget af en dag. En af de dage, som vi tænker kunne jeg ikke bare gå videre.  Det startede med at jeg lå bare under dynen og gad ikke stå op, det var vist koldt, men som kom Else ind. Der var ingen vand i køkkenet og på badeværelset. Jeg kom hurtigt op. Der var ikke noget vand på gården.  Olde og mig har vand i køleskabet, som vi kan gå og "pimpe" af i dagens løb, så her havde vi til morgenkaffen. Men der var mere panik på ude i stalden. Jeg gik først ud med Steffi hun kunne ikke komme ud i sin legegård. Lågen var frosset fast og jeg havde jo ikke noget varmt vand jeg kunne hælde på, så vi måtte bare gå lidt rundt. Hun blev færdig og det var koldt. Jeg lukkede hende ind.  Vi havde ikke vand i stalden. Jeg ringede først til vandværket, og det var ikke der problemet var. Så måtte jeg ringe til naboen. Først gav vi dog de 5 ponyer deres morgenmad, og så kørte Else til naboen og hentede vand. Som om det ikke var nok, havde Else det ikke så godt, så hun måtte melde sig syg fra arbejdet.  Jeg ringede til vores værtinde, og til en VVS. Jeg fik besked på at jeg skulle prøve at tø rørene op med varmluftblæser. Det brugte jeg så formiddagen på, også med hårtørren, men intet hjalp. Olde kunne ikke blive vasket af hjemmeplejen, så vi ringede de godt kunne springe hende over i dag. Vi kunne ikke trække ned på toilettet.  Vi frøs, selvom Else ikke havde det godt gik hun med ud efter jeg havde holdt pause til frokost. Jeg skulle have varmen før jeg kunne forsætte igen. Tiden gik, stadig ikke noget vand. Vi var ved at være desperate. Jeg ringede om hjælp, ikke til at få det lavet men for at få vand, ikke mindst til hestene. Vi gik ind og rensede det vand der var i deres spande, og så tog vi en hammer og slog hul på isen i deres vand, og bagefter tog vi isen op med fingerne, og det var koldt. Der var kun to der havde lidt vand.  Jeg ringede igen til vores vært, og efter ½ time ringede de og sagde der kom en VVS'er og kiggede på det. Jeg talte med Falck og sagde vi var desperate, for vi havde ikke vand til dyrene. De kunne ikke hjælpe. Jeg bad dem jo ikke lave det, men vi skulle havde vand. Politiet kunne heller ikke. Dyrværnet sagde de vidste ikke hvor vi kunne henvende os, for dyrene var jo inde. Ingen kunne hjælpe. Vi var simpelt hen ude og svømme, hvis vi altså havde vand.  En foreslog vi gik ud og tog sne og puttede det op i en stor spand og satte det ind i gangen så det kunne smelte. (det er faktisk ikke smeltet endnu). Medens vi ventede på VVS-manden. Ville jeg tag en kop varm kakao med det vand Else havde købt til os. Vi stod ude i køkkenet, og så sagde jeg til Else. "Sådan noget møj, vi skulle jo bare gør sådan", så åbnede jeg vandhanen, så gav jeg et skrig fra mig, for vandet med fuld kraft ud af vandhanen. Vi kiggede på hinanden. Og så grinede vi bare. Jeg tog turen gennem hele huset, badeværelset, jeg kunne også trække ned. Ude i bryggerset, vand, ude ved hestene vand.  Ind til Else, der lod vandhane løbe lidt når den havde været lukket. Så satte vi vand over til kakao og så ud og i tøjet for at give alle hestene vand. Og de var glade. Vi tog også en kande varm vand med, til at tø deres frosne vand op med.  Nu gik vi ind og tog vores kakao, og så faldt vi nærmest sammen både Else og mig. Else lagde sig med sin dyne inde på sofaen og jeg gik ind til mig selv og satte mig med Steffi og Elvis i min sofa, og så gik jeg ud som et lys. Det havde også være psykisk hårdt,  for vi vidste ikke om vi ville være uden vand hele julen.  Men hvordan vandet lige med et kom, det ved vi ikke. Gad vide om det er Leonora, fra min julekalender eller måske en af nisserne, der har været på spil. Nu tager vi bare en slapper, efter Pyrus går vi ud og lukker af for hestene, giver gårdkattene mad og vand med lidt varmt vand i, så de kan drikke vandet. Bagefter er det godnat kakao, og så slapper vi af. Når ja, jeg skal for næst sidste gang lige lægge julekalenderen ind til i morgen. 

Dagbog 1. november 2010 Walker og Benji

Skrevet Monday, November 1, 2010 kl 07:08
Mandag den 1. november 2010 Walker og Benji Else vækkede mig tidligt fordi jeg skulle bestille smed. Kort tid efter kom hun ind igen og bad mig ringe til dyrlægen for det var galt med Walkers ører. Hun kørte af sted med ham omkring klokken 8:30, og jeg kom til at tænke tilbage, og blev urolig, men tænkte nej, det er jo kun ørene. Mine tanker gik tilbage til Benji, han var Walkers onkel og boede hos mig dengang. Han skulle ligesom Walker have ordnet ører, men jeg blev ringet op af dyrlægen, at der var fundet knuder i begge ører og det var nok kræft, og det så ud til det havde bredt sig, så der var kun en ting at gøre, at give Benji fred. Jeg rystede på hovedet, sådan skulle det ikke gå gamle Walker, men det gjorde det. Else ringede omkring middag og fortalte faktisk den samme ”historie” som jeg havde hørt om Benji. Vores gode Walker er død og i morgen skal han begraves.

Dagbog 05. juli 2010 Junior, ventetid, ængstelse, vrede mm.

Skrevet Wednesday, July 7, 2010 kl 03:57
Dagbog 05-07-2010 Junior- ventetid, ængstelse, vrede, overraskelse, bange Vi var meget nervøse, vi vidste at lille Junior, skulle bedøves og have taget prøver, så de kunne se om han har leukæmi. Han skulle faste fra klokken 6, og så måtte han heller ikke få noget at drikke. Hvordan forklare man lige det til en lille dreng, der ikke har haft sin første fødselsdag endnu? Vi ventede og ventede, gik frustreret rundt. Ventede på telefon skulle ringe, men tiden gik, og klokken lidt over halv ti, måtte Else køre på arbejde, hun ville ringe når hun hørte noget. Hun havde stadig forgrædte øjne, men prøvede at skjule det. Olde og mig spiste frokost, og ringede til Else men intet nyt. Vi var meget frustrerede, fordi vi tænkte på den lille dreng, der ikke havde fået noget at drikke og spise indtil nu. Olde gik ind for at sove til middag, jeg fodrede hestene og gårdkattene. Jeg prøvede at skrive lidt foran computeren, men jeg kunne ikke koncentrer mig. Jeg tænkte på lille Junior. Først lidt over 14 ringede Else, hun fortalte med en underlig rystet stemme. Junior var udskrevet og de var hjemme. Nogle læger havde holdt møde om ham, om at det ”måske” ikke var leukæmi. Men skyggerne på lungerne måske alligevel var fra lungebetændelsen, og ”plamageknuse” i hovedet sikkert ikke er noget alligevel, så de blev udskrevet og så skal de se tiden an i 14 dage. Jamen, vi ved ikke helt om vi skal grine eller græde, for ikke at sige skrige. Vi har så mange spørgsmål vi ikke har fået svar på. Vi håber og beder til de har ret, men vi er ikke overbevist. Vi er bange og nu skal vi vente 14 dage. Else kom hjem sidste på eftermiddagen, hun havde det ikke så godt. Hun gik bare ind og lagde sig på sofaen. Jeg ordnede det jeg kunne. Lavede mad til Olde og mig. Olde fortalte hun havde taget en pille, og det plejer hun ikke. Hun havde kvalme, hovedpinde, som om hun skulle bøvse men ikke kunne. Hun fik det sådan kort tid efter hun havde fået det at vide med Junior. Jeg var bange for at det var noget slemt stres. Else gik med over for at lukke af i stalden, men hun kunne ikke, så hun måtte gå ind for at ligge sig. Jeg gjorde det færdig. Det var en underlig aften. Else lå bare der, det var vi ikke vant til. Jeg lagde meget mærke til om hun var nærværende, når jeg snakkede med hende. Og det var hun. Jeg gik også ind i seng, men sov uroligt, fordi jeg var bange. Jeg bad om at både Junior og Else må blive raske igen. PHUHA sikken en dag, nu kan dagen i morgen kun blive bedre.

Dagbog 4. Juli 2010 Junior meget syg

Skrevet Sunday, July 4, 2010 kl 04:59
Søndag den 4. juli 2010 Chokeret lille Junior meget syg Det er svært at skrive det her, men jeg prøver alligevel. Lille Junior, der skal holde sin første fødselsdag her den 15. juli, er meget syg. Han har været sløj længe nu. Lægerne har sagt virus, infektioner og så har han lige haft lungebetændelse, men det værste har været hans feber kramper. Han havde også fået en ”bulner” over øjet. Lægerne sagde det bare skulle fjernes, det var ikke noget særligt. Han blev indlagt i torsdag fordi han havde feberkrampe, havde fråde om munden og var ”væk” i næsen 5 minutter. De ringede 112, og så kom han af sted, men blev udskrevet samme aften. Fredag passede Else ham, og over middag fik han feber igen. Hen på eftermiddagen kom hans Mor hjem og ringede til ”børneafdelingen”, han blev indlagt igen og denne gang blev de til lørdag eftermiddag. Lidt senere blev de ringet op, han havde stadig en skygge ved lungerne og de var bange for der også var noget med hjertet og måske epilepsi. Vi blev bange, men det blev værre endnu, da overlægen ringede til dem og bad dem møde op til samtale klokken 20. Vi tænkte på en lørdag aften, der er noget helt galt og det var der. Hans mor ringede til Else og fortalte at der var mistanke om han har leukæmi. Hun kom ind til mig og fortalte det, så brød hun grædende sammen. Jeg holdt mig selv for munden for ikke at skrige højt, men stønnede et ”NEJ”. Så begyndte tårerne også at løbe ned af kinderne på mig. Jeg tog en dyb indånding og så hev jeg op i mig selv. Jeg må hjælpe Else så hun kan hjælpe sin datter. Jeg følte det som havde nogen givet mig en ordentlig en i maven. Jeg tørrede mine øjne, tog en dyb indånding mere, hankede op i mig selv og gik ind til de andre. Else lå på sin seng og græd. Ikke min lille guldklump. Også Olde græd, selvom jeg ikke helt ved om hun forstår det helt, men hun så Else græde. Jeg sagde ikke noget, gik bare stille ud og lavede en kop kaffe til Else, gav hende det, og lod hende få fred til at græde ud. Jeg drak min kaffe inde hos mig selv. Jeg havde Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard på DVD afspilleren med Fede Tider. Jeg havde nyt showet, men sidste del fik jeg ikke helt fat på, for mine tanker gik hele tiden til lille Junior og hans forældre. Det bliver en hård tid vi går i møde, men det eneste jeg kan gøre er at være der og hjælpe så godt jeg kan. Da jeg vågnede her til morges kom tankerne hurtigt ind på hvad der var sket i går aftes. Jeg sukkede dybt og stod op. Else havde været oppe længe, hun gik rundt med forgrædte øjne. Hun havde ikke sovet ret meget. Jeg følte det nærmest som dagen efter en mislykket fest. Jeg havde en klump ind i mig. Dagen kom i gang, og vi prøvede at gøre som vi plejer, men det er svært, det er hårdt, for vi kan ikke lade være med at tænke på vores lille Guldklump. Lige nu venter vi på den endelig ”Dom” Han er ude på rigshospitalet sammen med sine forældre. Hans Mor skrev, det var mega hårdt, at sidde der på kræft afdelingen og se børnene går rundt med alt muligt udstyr. Og ikke mindst at vide det måske bliver Juniors der kommer til at gå derude, medens andre forældre vil se på ham og være bange. Vi har lagt alt andet til side. Lige nu er der kun en ting der tæller vores lille Junior. Jeg beder for ham og vi prøver at være optimistiske og glade, men det er svært, nok det sværeste vi har været ude for, ikke mindst Mormor. Else.

Dagbog 13-02-2010 Fødselsdag med fald

Skrevet Thursday, June 10, 2010 kl 09:24

Dagbog 13-02-2010 Min fødselsdag med fald

Jeg vågnede op den 13. februar, det var jo en lørdag, men det var jo min fødselsdag. Jeg smilede og så huskede jeg og sukkede dybt.

Det var næsten som for et år siden. Else havde influenza, Olde blev indlagt igen i natten til torsdag, og jeg lå med lungebetændelse. Jeg havde brugt det meste af natten på bare at hoste og hoste. Mine mavemuskler var meget ømme af den hårde hoste. Og jeg var træt. Jeg vidste jo også at der ikke ville komme nogen gæster. Det ville nærmest blive som en helt almindelig dag. Da jeg tænkte på hvordan det var for et år siden, grinede jeg lidt for mig selv, men stoppede hurtigt da jeg begyndte at hoste.

Vi kom op og dagen startede som den plejer. Else fodrede gårdkattene og ponyerne, og så fyret. I medens gik jeg en meget lille morgentur med Steffi. Bagefter mødtes vi i køkkenet, hvor Else lavede morgenmad til os, medens jeg fodrede Steffi og Elvis. Hun gav også Bølle og Berta mad. Så var det endelig tid til morgenmad til os selv. Vi spiste som vi plejer hver for sig. Else plejer jo at spise morgenmad med Olde og jeg med Elvis og Steffi. Vi prøvede at gøre det så hverdagsagtigt som muligt, af hensyn til dyrene.

Jeg sov meget, fordi jeg hostede ret meget. Om eftermiddagen tog Else ud for at besøge Olde. Jeg var så alene hjemme og var inde ved Bølle og Berta. Jeg tænkte igen på sidste år, men jeg havde i det mindste ikke et blåt øje og jeg var ikke faldet om i år.

Telefonen ringede og det var min halvbroder, der ville høre hvordan det gik. Jeg snakkede med ham, og gik samtidig ud i køkkenet for at tag mig et æble. Det var dumt. Lige med et knækkede mit knæ og jeg faldt med et brag lige på halen. Det gjorde ondt. Det lykkedes mig at kravle hen til køkkenbordet, og her hev jeg mig op. Jeg kunne ikke lade være med at grine for godt nok var det ikke noget blåt øje, men jeg fik nok et blåt mærke et andet sted. Men man skal ikke grine for meget, for så hoster man.

 Alice_12-02-09_191.JPG (475757 byte)    Sådan så jeg ud for et år siden

Else kom hjem, vi spiste og senere på aftenen tog vi en kop kakao og et stykke kage til, jeg fik også en lille gave, hun havde købt en bog til mig, det var Hilda og Keld Heick der fortæller om den tid de har sammen, fra de mødtes. Den blev jeg glad for.

Vi gik tidligt i seng, for jeg var jo træt, og det var Else også.

 

Dagbog 11. februar 2010 Dagen derpå

Skrevet Thursday, June 10, 2010 kl 09:03

Dagbog 11-02-10 Dagen derpå

Selvom vi ikke havde sovet meget vågnede vi tidligt. Jeg lå og tænkte på, det er ligesom sidste år. Jeg har fødselsdag om to dage, og her ligger jeg så igen. Lungebetændelse, Else har influenza og nu Olde er indlagt. Det er jo som sidste år, og dog indtil nu var jeg jo sluppet for et blåt øje og trykkede ribben, som jeg fik sidste år, da jeg faldt om, det var jeg dog sluppet for indtil nu, det var da altid noget.

Allermest var jeg bange. Hvad hvis vi ikke fik Olde hjem igen? Nej, jeg vil ikke tænke på det. Jeg stod op, og sammen lavede Else og mig, det vi plejede om morgenen. Hun fodrede gårdkattene og ponyerne medens jeg gik morgentur med Steffi. Da vi stod i køkkenet og hun lavede morgenmad til os medens jeg ordnede maden til Steffi og Elvis, snakkede vi om det der skete og at Olde var indlagt igen. Før vi spiste morgenmad ringede jeg til sygehuset. Olde havde sovet godt, lå med ilt, og fik antibiotika som drops. Hun havde det rimelig godt efter omstændighederne.

Vores ene Odense søster og hendes mand, kom herover fra Fyn, og besøgte Olde i dag, de holdt kun lige en pause, om middagen, da hun skulle sove til middag, så tog de ud til hende igen og blev der til hen på eftermiddagen, før de kørte tilbage til Fyn. Der var nu bare lige det ved det, at de to aldrig kan finde Fyn, så de kørte den længste omvej, men over telefonen lykkedes det mig at bringe dem på rette vej, så hjem kom de.

Derfor blev Else  hjemme og slappede af, hun havde det ikke godt, var helt kørt ned af træthed, på grund af sin influenza, så hun sov, når ikke vi skulle ordne dyrene.

Vi gik tidlig i seng, det havde været en dag, hvor vi følte det, som havde vi været ude og rende hele natten, så jeg sov som en sten, selvom jeg var bange, og tænkte på Olde.

Dagbog 10. februar 2010 Olde indlagt, gentagelse fra sidste år.

Skrevet Thursday, June 10, 2010 kl 08:50
Dagbog 10-02-2010 Olde indlagt Gentagelser fra sidste år

Else og mig prøvede stadig at hulte os igennem dagene vi havde det ikke godt. Men så skete det vi havde tænkt på og frygtet. Olde begyndte at hoste, kunne ikke få luft. Vi ringede til lægen, der kom om eftermiddagen og lyttede. Hun havde lungebetændelse og fik nogle penecelin piller med det samme.

Hen på aftenen fik hun det værre, vi ringede til lægevagten, der så hvordan det var gået sidste år, de ville ikke komme, men sendte en ambulance, der kom i løbet af en halv time. Vi turde ikke sige hun skulle indlægges igen, men jeg ringede til mine søstre. Vi sagde hun ”bare” skulle have ilt. Men til vores overraskelse, så tog hun det roligt og gik selv med hjælp ud til båren. Else hev sig op og kørte med.

Oldes ”Koll” var vågen og hun havde ikke ilt nok, så hun fik masken på. Hun fik drops og antibiotika samt en Prednisolon kur. Else kom hjem omkring klokken 5. Jeg havde sovet inde hos dem, men jeg kunne ikke sove i deres soveværelse, så jeg tog min dyne og lagde mig inde på sofaen. Jeg kunne ikke sove. Jeg var for bange. Jeg tænkte på sidste år. Da vi ikke vidste om Olde ville overleve. Som I jo ved så gjorde hun det, men det var dog ikke vores Olde vi fik tilbage, men en anden Olde. Det var en lang nat. Da Else kom hjem tog jeg min dyne og gik ind til mig selv. Men jeg havde alligevel svært ved at sove, for hvad hvis Olde ikke klarede sig, hun var så skrøbelig. Jeg lå og hostede, men hen på morgenen faldt jeg endelig i søvn.

Dagbog 8. februar 2010 Lungebetændelse og ikke igen

Skrevet Wednesday, June 9, 2010 kl 09:50

Dagbog 08-02-2010 Lungebetændelse og ikke igen.

Den weekend der var gået havde jeg ikke haft det godt. Jeg havde bare hostet og hostet og kunne ikke få luft, samtidig med jeg havde feber, derfor ringede jeg til lægen om morgenen og fik en akut tid klokken 10. Else kørte mig derop, men jeg kunne næsten ikke hænge sammen.

Da jeg kom derind fik jeg at vide, det kunne godt vare lidt for lægen var kaldt ud til en akut patient, men jeg kunne bare vente, og det må jeg sige jeg gjorde. Jeg sad der og hang, jeg hostede og kunne ikke holde ud at side sådan. Efter en time, spurgte jeg om det stadig varede længe, for jeg kunne ikke holde ud at sidde sådan. Så blev jeg lagt ind på briksen. Her ventede jeg så en halv time mere og så kom han endelig lægen.

Han lyttede på mig, og undersøgt min iltning, den var ikke helt i orden og så målte han mit infektionstal, og men han havde vidst ikke gjort det rigtigt, for han spurgte om de ikke måtte tag en til hende hos laboranten, og det måtte de. Bagefter ud igen for at vente på resultatet. Ingen tvivl, nu havde jeg lungebetændelse og skulle på penecelin. Så spurgte jeg ham om jeg stadig skulle trappe ud af Prednisolonen, for de det ikke kan med sukkersyge. Det er ingen god ide, at trappe ned, når man har en eller anden infektion. Efter to timer kunne jeg endelig tag hjem. Jeg var død træt, og hostede og hostede. Efter en hurtig frokost, Else havde smurt mad til mig, gik jeg ind og lagde mig.

Else kørte jo på arbejde.  Efter et par timer ringede hun, og fortalte hun var på vej hjem. Jeg spurgte undrende. Hvorfor? Jo, hun havde det ikke godt, influenza eller måske en virus. Nej, nærmest råbte jeg ikke igen, ikke som sidste år. I det mindste er Olde rask.

Det lykkedes Else og mig sammen at slæbe os gennem resten af dagen, med at fodre dyrene og os selv, samt passe Olde. Når vi ikke gjorde det lå vi begge bare på vores senge. Sådan gik den dag hvor vi havde planlagt at fejre at Olde ikke havde røget i et år, og det var et år siden hun blev indlagt, men det går ikke altid som vi planlægger.

Dagbog 5. februar 2010 Føler jeg har lungebetændelse

Skrevet Wednesday, June 9, 2010 kl 06:47

Dagbog 05-02-2010 Føler jeg har lungebetændelse

Jeg følte mig rigtig dårlig, jeg tror jeg har lungebetændelse og tænkte, åh nej, ikke igen. Ikke lige som sidste år. Men i det mindste er Olde og Else i orden. Jeg skulle til lægen og tog af sted klokken 9. Han lyttede til mig, men sagde det var ”kun” en lungeforkølelse, det har jeg nu aldrig hørt før, men jeg skulle ikke på penecelin. Vi fik også snakket lidt sukkersyge, og så tog jeg hjem igen. Men jeg hostede og hostede og følte jeg havde feber. Jeg tilbragte det meste af resten af dagen i sengen.

Dagbog 26. januar 2010 Sukkersyge og katte

Skrevet Wednesday, June 9, 2010 kl 06:34

Tirsdag den 25. januar 2010 Sukkersyge og katte

 

De sidste uger har været temmelig hårde. Der var mistanke om at jeg havde fået diabetes (sukkersyge) oven i mine mange andre kroniske sygdomme og jeg var lidt i chok. Det har altid været sådan, at lægerne har sagt, at jeg ikke havde sukkersyge og jeg var glad, der var der noget der virkede på mig.

 

Nu, jeg har været til forskellige undersøgelser og prøver, og så fik jeg beskeden i fredags over telefonen og nu på fredag skal jeg til lægen og så skal vi snakke sammen om hvad nu. Jeg har sukkersyge.

 

En anden del der har chokket mig er at jeg i september vejede 87 kg. Og jeg var bare så glad. I 1977 vejede jeg under 50 kg. Så fik jeg medicinen Prednisolon og i løbet af kort tid tog jeg på så jeg vejede 120 kg. Jeg kom dog i årenes løb ned på de 100. Og så da Erling dødede og jeg begyndte at spise hos Else og Olde, tabte jeg mig en del og endte så i september på under 90 kg. 87 jeg var bare glad.

 

Men så blev jeg vejet her i sidste uge og nu kommer chokket. Min vægt er oppe på 106 kg. Jeg er knust. Nu er det jo sådan at når man har sukkersyge, er det en god ide ikke at veje så meget. Men hvordan kan jeg tabe mig når jeg ikke kan lave motion. Jeg har ikke meget luft, så jeg kan ikke gå den lange tur med Steffi (hunden) for øjeblikket, men nøjes med den lille om bag haven. Jeg puster som et damplokomotiv og kan ikke få luft, samtidig med jeg har meget ondt i mine gigtplagede ben, særlig knæene. Der godt kan knække sammen en gang i mellem og det gør ondt. Så hvordan skal jeg kunne dyrke motion? Suk

 

Nå, men det er jo ikke sådan det hele. Lige efter nytår gik gårdkatten Walker en tur, og han kom ikke tilbage. Vi har spurgt naboerne men de har ikke set ham. Og her i fredags var Pigemis stukket ud, og hun kom ikke ind. Hun plejer ikke at blive væk. Heller ikke lørdag morgen kom hun hjem. Vi blev enige om vi nok også havde mistet hende. Hun er mor til Walker. Vi spurgte naboerne, men ingen havde set dem.

 

Søndag eftermiddag kom Else farende ind. Hun havde været over i stalden for at muge ud, da hun hørte en kat kalde udenfor døren. Hun åbnede den og ind trådte Pigemis, som det mest naturlige i verden. Hun var varm, så hun havde ikke været meget ude. Hun var heller ikke særlig meget sulten, men bare glad for at være hjemme igen. Og vi var også glade.

 

Mandag morgen da Else kom ud, stadig ”morgen tåget”,  blev hun som sædvanlig mødt at alle gårdkattene der kom hjem fra nattens eventyr for at få morgenmad. Hun siger godmorgen til dem, og sammen går de ind i stalden, hvor hun øser mad op til dem. Medens de spiser plejer vi at tælle dem, for at finde ud af om nogen mangler, men denne gang var der en for meget og så kigger hun og så kan jeg hører hun råber højt. Jeg stormer ud i stalden i ført nattøj og det er ret koldt. Hvem står og spiser sammen med de andre. Rendemasken Walker. Efter 3 uger dukkede han bare op, og var klar til morgenmaden. Han har ikke tabt sig, så vi tror han også holder til et andet sted, hos nogen der fodre kattene. Så vi var overrasket og glade. Nu er hele banden samlet igen.

 

Så skidt med en sygdom mere på listen. Det her er meget vigtigere. Det andet skal nok gå. Jeg skal bare lige finde ud af hvad jeg gøre. Så selvom det er meget koldt så skinner solen alligevel på den gamle gård.

 

 

Dagbog 5 januar 2010 Barsk start

Skrevet Tuesday, January 5, 2010 kl 05:20

Tirsdag 05. januar 2010 Barsk start

 

Jeg troede det ville blive en bedre start på i år i forhold til sidste år (se min blog), men det går ikke altid som vi ønsker det.

Det startede fint, for første gang i 6 år, kunne Else og mig bare give ponyerne lidt hø, og så gå ind da klokken var lidt over midnat. Vi plejede ellers at bruge de første par timer af det nye år  i stalden for at berolige dem, så det var dejligt. Men så var det jo at..

Jeg har mange sygdomme og havde det ikke helt godt sidste år, så jeg fik taget en masse blodprøver lige før nytår. Jeg skulle så have svar å dem i går. Jeg havde ikke tænkt særlig meget over det. Det ville jo nok bare være som det plejer. Nemlig, forhøjet infektions tal, noget med de hvide blodlegemer og vandingsanlægsproblemer.

Sådan gik det ikke helt. Da jeg kom ind til min læge og spurgte om svaret på blodprøverne, fik jeg dette svar. At jeg antagelig har sukkersyge for det var alt for højt og det samme var mit kolesterol tal og tallene for stofskiftet.

"Sukkersyge". Jeg blev chokeret. Det var jo det hvor jeg altid plejer at kunne sige, at der er dog noget jeg slipper for, men måske ikke mere. Der skal dog en blodprøve mere til før den endelige diagnose kan stilles.

Så min plan er at på mandag, fastende blodrøve, onsdag i næste uge røntgen af lunger og hjerte og fredag den 15. lungefunktionsprøve. Og bagefter 45 minutter, hvor jeg skal snakke sukkersyge med ham, hvad det betyder.

Jeg trøser mig lidt med at det kunne jo være den næste blodprøve er i orden, men hvis det var en mulighed, hvorfor har lægen så allerede sat så meget tid af til mig? Jeg er rystet og bange. Men jeg er også stædig. Det værste er nok tanken om ikke mere chokolade og cola.

Det bliver jo også nødvendig at jeg skal tabe mig, men hvordan skal jeg dyrke motion når jeg ikke kan få vejret ved den mindste anstrengelse. SUK

På grund af vejret kan jeg ikke gå min rigtige morgentur med min hund, for jeg tør ikke gå nede på vejen, jeg er bange for at falde og jeg kan ikke mere gå hele turen fordi jeg har svært ved at få luft. Det må så være lige meget, for jeg har bestemt at jeg fra i morgen tidlig går den tur jeg gjorde før med Steffi. Så får jeg da lidt motion. Jeg må så bare holde pauser og trække verjet. Jeg har sat mit eftermiddags franskbrød ned til et stykke med ost og så i stedet det andet stykke en appelsin eller et æble.

Det her betyder jo så at jeg igen skal finde ud af hvad jeg så kan med de nye muligheder der så er. Et er sikker jeg giver ikke op. Det er ikke min krop men mig der vinder den kamp.

26 marts 2009 Et lægebesøg

Skrevet Wednesday, June 10, 2009 kl 06:40

Torsdag den 26. marts 2009 Et lægebesøg

 

Jeg skulle til lægen og havde fået besked på at jeg skulle være kalr klokken 10, skulle være der klokken 10.45 og der er 8 km. Nå men da  klokken var 10.30 var der ikke kommet nogen, og jeg tænkte det kunne jo være de ikke kunne finde det, for vi har fået nyt husnumre, det har kommuen bestemt, så derfor kan det være svært at finde.

 

Nå men jeg skulle have taget den lille lungefunktions prøve først. Det var mildest taget meget dårligt. Så kom jeg ind til lægen og han sagde også det var dårligt og forklarede mig at mine lunger var meget stive, og derfor hostede jeg meget og havde svært ved at få luft. Jeg spurgte optimistisk: ”Hvad kan der så gøres ved det?” Og svaret, tja, der har jeg vist hørt før. ”Ingenting, det må de lære at leve med.” Jeg smilede lidt medens jeg fortalte at det havde jeg ligeom hørt før. Pyt, vi gik så til min gamle ben, der giver mange smerter og ser helt forkert, de er tykke og hævede de forkerte steder, og mine knæ er væk. Jeg løftede op i kjolen og spurgte ham, hvad der var galt med mine ben, jeg ved jo at jeg i det ene knæ har slidgigt, men hvad med resten. Lægen kiggede på min ben, og sagde: ”de ser mærkelige ud”. Igen måtte jeg trække på smilebåndet, for det vidste jeg jo godt. Og hvad mon der kan gøres ved det. Ingenting. Og så syntes han det ville være en god ide hvis jeg kunne undgå at få lungebetændelse, men hvordan gør jeg lige det??

 

Men efter som min Sarkoidose ikke er i udbrud, kunne jeg jo prøve at trampe ud af Prednisolon, først kun 7 ½ mg og så til 5 i 14 dage osv. Så kan jeg se om det bliver værre igen, vi lader det komme an på en prøve. Så langt så godt. Det var hvad der kom ud af det besøg hos lægen. Nu sidder jeg så og venter på at blive kørt hjem og håber på der snart kommer en vogn. Det gjorde der efter 1 times venten. SUK, men hjem kom jeg jo.

22 marts 2009 En lang træt dag

Skrevet Wednesday, June 10, 2009 kl 06:38

Søndag den 22. marts 2009 En lang træt dag

 

Jeg blev vækket af telefonen klokken 4.45, det var Jytte, en ældre dement dame, som jeg hjælper via telefonen. Jeg blev meget forskrækket, fordi jeg troede det var Olde, men det var gud ske lov ikke. Jytte fortalte hun var våd og havde ondt, og der kom ingen og hjalp, så jeg ringede til hjemmeplejen og fik dem til at tage ud til hende, men de havde allerede været ude hos hende 3 gange i løbet af natten. Jeg fik ringet til hende og sagt de var på vej og beroligede hende. Men jeg kunne ikke sove, og da det endelig lykkede at finde ro og jeg var lige ved at falde i søvn igen, ringede hun igen, og så startede vi forfra.

 

Jeg faldt ikke i søvn igen og stod op klokken 7, død træt, jeg kunne næsten ikke hænge sammen. Jeg gik min morgentur med Steffi, det var en blæsende dag, og den var kold. Så gik det ellers næsten som det plejede, bortset fra at Else tog ned for at lave bokse, det hvor vi skal flytte hen, om nogle måneder. Derfor måtte jeg jo passe Olde. Else kom hjem igen lidt i 15, og vi tog en kop kakao. Resten af dagen gik stille og rolig, men jeg føler det har været en meget hård og lang dag, og jeg er meget træt, men det blæser ret kraftigt udenfor, og derud skal Steffi og mig om et kort øjeblik, fordi vi skal begge to "tisse" af til natten. Så håber jeg at jeg kan få lov til at sove i nat.

Lørdag den 14 marts 2009 Forår og Else i huset

Skrevet Wednesday, June 10, 2009 kl 06:37

Lørdag den 14. marts 2009 Forår og Else er i huset

 

Lige da jeg vågnede syntes jeg det også så lidt gråt ud i dag. Men da jeg var færdig og gik ud med Steffi skinnede solen og jeg kunne mærke det. Det kriblede over det hele både i mig og udenfor i jorden, hvor de små forårsblomster tittede frem. Det var bare så dejligt, og havde det ikke været fordi jeg ikke har så meget luft for tiden på grund af min Astma, Sarkoidose og Kol, så ville jeg nok have været ude nu, men jeg skal jo passe Olde, når Else ikke er hjemme. Lige nu er hjemmehjælpen her for at vaske hende og tag hende op.

 

Olde har forandret sig siden hun kom hjem, og vil bare helst ligge i sin seng hele dagen, men nu kommer hun op i stolen og skal sidde en time og det vil hun ikke, nu må vi hvordan længe jeg kan få hende til at sidde i stolen, det vil hun ikke. Nu er der gået en halv times tid, og hun teer sig, laver larm, får hundene til at gø, hun er nærmest som et lille barn, men hun kommer ikke op og ligge igen, før vi har spist frokost klokken 11:10, og nu er klokken 10.57, så hun må vente 10 minutter. Nu synger hun for at få mig til at give efter, men jeg har jo musik på computeren så jeg tændte bare for Du burde købe en tyroler hat, og Johnny Reimar. Det fik hende da til at grine, i stedet for at lave ”balade”. Og nu er hun så kommet i seng, og der er gået en time og 10 minutter. Jeg sagde til hende hun skulle sige YES, for hun har vundet selv, hun har siddet en time i stolen og det er så vigtigt at hun ikke bare ligger i sengen hele dagen.

 

Nå, det jeg egentlig ville skrive om var at vi jo skal flytte, det ligger fast. Derfor er Else nede i det ”nye” hus, for at gør klar i stalden, så hun kan lave hesteboks. Og hun er allerede nået langt. Vi venter med længsel, også fordi så kan gårdkattene komme ud, det kan de ikke her, fordi vi bor tæt på en stor hovedvej, og vi vil ikke ud og samle dem døde op. Resten af dagen kommer senere.

Dagbog 13. februar 2009 Min fødselsddag

Skrevet Wednesday, April 15, 2009 kl 03:47

Fredag den 13. februar 2009 Min fødselsdag

 

Jeg vågnede, så huskede jeg, det var i dag, den dag jeg havde ventet på så længe og glædet mig så meget til, og nu, det var en katastrofe. Olde lå ude på sygehuset og vi ved ikke om hun ville overleve, jeg er bange, beder hver aften. Jeg er ligeglad med min fødselsdag og gaverne, ligeglad med om jeg fik en ny computer, jeg vil bare have Olde bliver rask og kommer hjem. Jeg rystede på hovedet, jeg ville ikke tænke sådan, naturligvsi bliver hun rask og kommer hjem, det er min fødselsdag. Jeg bliver jo 60 år og hvad gør jeg så ligger her med lungebetændelse, et blåt øje, et blåt kindben og trykkede ribben. Jeg smilede lidt ved tanken, og sukkede, alt var jo aflyst. Nå, hvad, jeg trykkede lille Elvis ind til mig, han kom med sit lille hoved og lagde sig bedre til rette i min arm, medens han spandt og jeg tænkte på den sang, hvor de synger: ”Det er den dejligste dag i 100 år og jeg lever, jeg smilede og faldt i søvn igen.

 

Jeg blev vækket da Else og Helene kom op til mig, de sang fødselsdagssang og viftede med flag. Elvis smuttede ind under min seng. De ventede på jeg blev færdig, og så gik vi ned. Steffi tog vi med og Else luftede hende. Inde i stuen havde de pyntet op med blomster og flag. Jeg fik to små gaver, det var bare for at jeg skulle have noget, jeg ville få mere senere. Jeg fik en termokande, den var lilla og med et sødt motiv på, og så et glas med en lille hund på og jeg blev glad for begge dele. Så havde de købt morgenbrød så vi fik rundstykker og brunsviger, det var dejligt. Men der var en overraskelse til, for de havde købt en lille lagkage og den var helt til mig selv og der stod tillykke. Vi hyggede og snakkede om at vi ville fejre min fødselsdag en anden gang, når både Olde og mig var rask. Jeg kunne jo også mærke at min lungebetændelse stadig ikke havde det godt,  og jeg så også festlig ud med det store blå øje, så det var jo i orden at fødelsdagen var aflyst, det var alligevel hyggeligt.

 

Dagen gik stille og roligt. Else og Sus tog på arbjede og bageefter ud for at se til Olde, hun var ked af at hun havde ødelagt min fødselsdag, men de forklarede hende at jeg selv var syg. Odense søstrene holdt stadig vagt hos Olde, de boede på sygehuset sammen med hende. I medens spiste jeg et stykke af min lagkage alene, medens jeg passede Oldes hunde Bølle og Berta. Jeg smillede stille for mig selv, medens jeg tænkte på det var lidt underligt her på min fødselsdag at sidde her, og spise alene, og jeg tænkte på den fest jeg skulle have haft i morgen og som ikke bliver til noget. Nå, nu ville jeg bare tag hvad dagen bragte. Der var dog en del der ringede til mig, og det var jeg glad for.

 

Om aftenene tog vi noget af den lille fine lagkage, og lidt i 22, gik jeg i seng, ja, det havde jeg jo egentlig været det meste af dagen for jeg havde det jo stadig ikke godt og  hostede meget. Jeg faldt hurtigt i søvn og syntes det under de ret usædvalige omstændigheder alligevel havde været en god dag, om en ikke helt som planlagt.

Torsdg den 12. februar Olde indlagt og jeg har lungebetændelse

Skrevet Tuesday, March 31, 2009 kl 04:28

Torsdag den 12. februar 2009 Olde indlagt og jeg har lungebetændelse

 

Det der skulle have været ugen op til min fødselsdag er blevet et mareridt. Else blev sendt hjem fra arbejde fredag med influenza, og jeg måtte klare det hele selv, og jeg havde det heller ikke så godt, men det allerværste. Lørdag begyndte Olde igen at hoste, og søndag eftermiddag så slemt at vi måtte have lægevagt. Hun havde lungebetændelse og fik penecelin af ham med det samme. Hen på aftenen fik hun det dårligere og var fjern og konfus. Hun kunne ikke selv gå på toilettet, Else og mig måtte slæbe hende derud, så faldt Else samme på gulvet fordi hun var så svækket af sin influenza. Olde kunne ikke finde ud af at få bukserne ned og sad på dem og tissede, så jeg fik dem hevet af hende givet hende rene på. Så fik vi sammen slæbt hende ind igen og jeg ringede til lægevagten, og blev dybt chokeret da han sagde jeg skulle ringe 112. Men nu "vågende" Olde lidt op, for det ville hun ikke.

 

Men vi ringede alligevel. Og så skete det hele hurtigt. Falck og lægeambulancen kom med blå blink og de tog et hurtigt kig, og så gav de hende ilt, hun ville dog ikke have masken på og slet ikke med. Jeg prøvede at overtale hende, men så bad lægen fra lægeambulancen mig om at gå ud og så sagde hun til hende. Fru Jørgensen, vil de ikke gerne være rask og komme hjem til deres døtre igen, så skal de tag med, for pigerne har ingen ilt her, og det skal du have. Så fik de hende over på båren og jeg tog med hende. Undervejs fik hun det dårligere og de kaldet over radioen så da vi kom til sygehuset, stod der et  hold klar til at tag sig af hende. De fik hende over i en seng og nu stod 6 mennesker og slå for og med hende for hun ville ikke have masken på. Det var hårdt a se sin Mor ligge der og slås for sit liv for jeg kunne fornemme at hun ikke kunne få luft. Så blev jeg sendt udenfor, og gik frem og tilbage, indtil lægen efter nogen timer kom ud, og fortalte af var vi ikke kommet med hende, så havde vi fundet hende enten bevidstløs eller død næste morgen.

 

Så gik lægen ind igen og med et kom det stormene ud med hende på en båre og en masse apparater, og så nærmest løb de op til intensiv afdelingen hvor hun blev indlagt. Min to Odense søster var på vej, og klokken 2 natten til mandag kom de, og efter vi havde snakket samme og med lægen blev jeg sendt hjem i en taxa.

 

Den nat sov vi ikke meget og jeg hostede og hostede. Næste morgen havde jeg læge, og jeg havde dobbelt siddet lungebetændelse og er på penecelin. Jeg kunne dårlig kravle ud af min seng og ned på toilettet. Min niece kom for at hjælpe os, hun er gravid, men det første hun gør er at ligge sig med influenza. Mandag klarede Else tingene ved at hænge fast i kanterne. Natten til tirsdag havde jeg været nede, og så ved jeg faktisk ikke hvad der skete, før jeg mærkede et slag på kinden, og jeg kunne ikke finde ud af hvad der var sket, men kunne høre min kat jamre, Else og Sus kom stormene op, de havde hørt et brag. Og her lå jeg så henover min væltede lænestol og det er en af de helt store tunge og gamle, og nedenunder den lå katten. De fik hevet mig op og befriet Elvis. Så måtte jeg ikke gå ned alene, først i dag kan jeg sådan lidt gå ned selv.

 

Men Olde, har det rigtig skidt, hun kan stadig ikke trække vejret uden en maske, og vi fik besked på at de nu ligger en sonde ned, for hun kan ikke spise selv, og ellers vil hun dø af sult. Lægerne siger vi ikke skal sætte håber for højt, de kan gå begge veje. Så al fødselsdag er aflyst. Vi prøver at holde modet og håbet op på hinanden, men ved at når den anden ikke ser det, græder vi i smug.

 

Men jeg har egentlig ikke rigtig kunnet græde endnu, og det gør også ondt, fordi jeg efter min kamp med lænestolen har fået alle tiders blå øje. Det ser så flot ud af jeg for første gang siden i søndags fil Else og Sus til at grine. Men det kan jeg ikke selv tåle for jeg er radbrækket af at hoste, at ligge og slås med lænestolen. Så derfor ved jeg ikke helt hvornår jeg er på benene igen.

 

 

Torsdag de 5. februar 2009 Mødet der ikke blev til noget

Skrevet Tuesday, March 31, 2009 kl 04:27

Torsdag den 5. februar 2009 Mødet der ikke blev til noget

 

Jeg havde glædet mig meget til det møde jeg skulle til i aften, det var en generalforsamling, men i sidste øjeblik blev det aflyst fordi jeg ikke kunne få transport, på grund af det dårlige vejr, turde min chauffør ikke køre, og det var der vist ikke noget at sige til, men jeg var skuffet, men jeg var også temelig træt og følte mig ikke på toppen, så det var måske godt alligevel.

 

Else ringede op om aftenene om jeg ville lukke Bølle ud for hun frøs sådan, så det gjorde jeg. Håber ikke hun er ved at blive syg?

 

Nå, men så gik aftenen med computeren og tv og ikke mindst, hygge med Elvis og Steffi. Glæder mig til jeg får den nye computer, i fødselsdagsgave, nu nærmer vi os, og jeg kan næsten ikke vente.

 

 


Forrige side | Side 1 af 5 | Næste side

Venner