Dagbog 1. november 2010 Walker og Benji
Skrevet Monday, November 1, 2010 kl 08:08
Mandag den 1. november 2010 Walker og Benji
Else vækkede mig tidligt fordi jeg skulle bestille smed.
Kort tid efter kom hun ind igen og bad mig ringe til dyrlægen for det var galt med Walkers ører.
Hun kørte af sted med ham omkring klokken 8:30, og jeg kom til at tænke tilbage, og blev urolig, men tænkte nej, det er jo kun ørene.
Mine tanker gik tilbage til Benji, han var Walkers onkel og boede hos mig dengang.
Han skulle ligesom Walker have ordnet ører, men jeg blev ringet op af dyrlægen, at der var fundet knuder i begge ører og det var nok kræft, og det så ud til det havde bredt sig, så der var kun en ting at gøre, at give Benji fred. Jeg rystede på hovedet, sådan skulle det ikke gå gamle Walker, men det gjorde det. Else ringede omkring middag og fortalte faktisk den samme ”historie” som jeg havde hørt om Benji.
Vores gode Walker er død og i morgen skal han begraves.
0 kommentar :: skriv kommentar ::
link