Onsdag den 22. december 2010 Sikken en dag uden vand. Det har været noget af en dag. En af de dage, som vi tænker kunne jeg ikke bare gå videre.  Det startede med at jeg lå bare under dynen og gad ikke stå op, det var vist koldt, men som kom Else ind. Der var ingen vand i køkkenet og på badeværelset. Jeg kom hurtigt op. Der var ikke noget vand på gården.  Olde og mig har vand i køleskabet, som vi kan gå og "pimpe" af i dagens løb, så her havde vi til morgenkaffen. Men der var mere panik på ude i stalden. Jeg gik først ud med Steffi hun kunne ikke komme ud i sin legegård. Lågen var frosset fast og jeg havde jo ikke noget varmt vand jeg kunne hælde på, så vi måtte bare gå lidt rundt. Hun blev færdig og det var koldt. Jeg lukkede hende ind.  Vi havde ikke vand i stalden. Jeg ringede først til vandværket, og det var ikke der problemet var. Så måtte jeg ringe til naboen. Først gav vi dog de 5 ponyer deres morgenmad, og så kørte Else til naboen og hentede vand. Som om det ikke var nok, havde Else det ikke så godt, så hun måtte melde sig syg fra arbejdet.  Jeg ringede til vores værtinde, og til en VVS. Jeg fik besked på at jeg skulle prøve at tø rørene op med varmluftblæser. Det brugte jeg så formiddagen på, også med hårtørren, men intet hjalp. Olde kunne ikke blive vasket af hjemmeplejen, så vi ringede de godt kunne springe hende over i dag. Vi kunne ikke trække ned på toilettet.  Vi frøs, selvom Else ikke havde det godt gik hun med ud efter jeg havde holdt pause til frokost. Jeg skulle have varmen før jeg kunne forsætte igen. Tiden gik, stadig ikke noget vand. Vi var ved at være desperate. Jeg ringede om hjælp, ikke til at få det lavet men for at få vand, ikke mindst til hestene. Vi gik ind og rensede det vand der var i deres spande, og så tog vi en hammer og slog hul på isen i deres vand, og bagefter tog vi isen op med fingerne, og det var koldt. Der var kun to der havde lidt vand.  Jeg ringede igen til vores vært, og efter ½ time ringede de og sagde der kom en VVS'er og kiggede på det. Jeg talte med Falck og sagde vi var desperate, for vi havde ikke vand til dyrene. De kunne ikke hjælpe. Jeg bad dem jo ikke lave det, men vi skulle havde vand. Politiet kunne heller ikke. Dyrværnet sagde de vidste ikke hvor vi kunne henvende os, for dyrene var jo inde. Ingen kunne hjælpe. Vi var simpelt hen ude og svømme, hvis vi altså havde vand.  En foreslog vi gik ud og tog sne og puttede det op i en stor spand og satte det ind i gangen så det kunne smelte. (det er faktisk ikke smeltet endnu). Medens vi ventede på VVS-manden. Ville jeg tag en kop varm kakao med det vand Else havde købt til os. Vi stod ude i køkkenet, og så sagde jeg til Else. "Sådan noget møj, vi skulle jo bare gør sådan", så åbnede jeg vandhanen, så gav jeg et skrig fra mig, for vandet med fuld kraft ud af vandhanen. Vi kiggede på hinanden. Og så grinede vi bare. Jeg tog turen gennem hele huset, badeværelset, jeg kunne også trække ned. Ude i bryggerset, vand, ude ved hestene vand.  Ind til Else, der lod vandhane løbe lidt når den havde været lukket. Så satte vi vand over til kakao og så ud og i tøjet for at give alle hestene vand. Og de var glade. Vi tog også en kande varm vand med, til at tø deres frosne vand op med.  Nu gik vi ind og tog vores kakao, og så faldt vi nærmest sammen både Else og mig. Else lagde sig med sin dyne inde på sofaen og jeg gik ind til mig selv og satte mig med Steffi og Elvis i min sofa, og så gik jeg ud som et lys. Det havde også være psykisk hårdt,  for vi vidste ikke om vi ville være uden vand hele julen.  Men hvordan vandet lige med et kom, det ved vi ikke. Gad vide om det er Leonora, fra min julekalender eller måske en af nisserne, der har været på spil. Nu tager vi bare en slapper, efter Pyrus går vi ud og lukker af for hestene, giver gårdkattene mad og vand med lidt varmt vand i, så de kan drikke vandet. Bagefter er det godnat kakao, og så slapper vi af. Når ja, jeg skal for næst sidste gang lige lægge julekalenderen ind til i morgen.