Søndag den 26. december 2010 Resten en rolig jul og hård besked De sidste juledage gik stille og roligt. Men vi var ved at løbe tør for træpiller, vi kunne jo ikke få fat på nogen den 23. december. Jeg ringede til en af vores naboer, og de sagde vi bare kunne hente et par poser, og det gjorde vi så. Nu har vi nok til i morgen. Også 1. juledag kastede Olde op. Vi var meget nervøse, og ringede til lægevagten. De sagde at det nok var penicillin pillerne. Hun fik jo både dem og var sat meget op i vanddrivende piller. De sagde faktisk rent ud til os, at grunden til at de havde sendt hende hjem, var at de havde opgivet. De kunne ikke gøre mere for hende, og så mente de det var bedre at hun kom hjem. Vi vidste det jo godt, men det gør det jo ikke bedre. Jeg ringede det videre til vores Odense søstre. Det er ret hårdt, udeover at vi, Else og mig. Fysisk hele tiden skal være oppe på mærkerne så er det meget hårdt fysisk. Det er så svært at se sin mor på den måde. Det gør ondt, men lige nu er hun her, og vi vil gøre hvad vi kan for at hun har det godt. 2. juledag kastede hun ikke op. Det var jo godt. Den gik i det mindste roligt, som det nu kan lade sig gøre.