Mandag den 19. januar 2009 Heste kaos

 

Lidt i 9.30 tog vi hestene ud. Else mugede ud i medens, og jeg fejede og hjalp lidt hvor jeg kunne. Efter et par timer blev de urolige og vores ponyer ville ind. De stod samlet nede ved ledet, så vi blev enige om, at vente med at give vand og tag dem ind. Først vores egne 5 ponyer, de kunne næsten ikke vente, medens Else tog ledet af, og de løb alle sammen ind med det samme, men gik ind i de forkerte bokse. Medens Else forsøgte at få styr på dem, og få dem ind på deres rigtige steder, stod jeg i døråbningen, så de ikke kunne smutte ud igen. De to ungheste, vi har opstaldet var stadig ude på deres fold, troede jeg. Else havde sat Mia over i Angels boks, for at kunne flytte Corry på plads i hans egen boks, i det hun er ved at lukke hans låge, råber hun noget til mig. Jeg kan ikke rigtig høre hvad hun råber, men så råber hun igen: ”De er bag dig, luk porten,” jeg drejede hovedet og kiggede lige ind i hovedet på store Casanova. Jeg lukkede hurtigt lågen. Else fik lukket Corry’s boks og så gik hun ud for at tag de to andre ind. Hun havde helt glemt Mia stod i Angels boks.

 

De to var løbet ud i løbegangen igen, men hun får dem hurtigt ind i stalden, jeg lukker lågen, så de ikke kan løbe ud igen. Men da hun vil lukke dem ind i deres bokse, opdager hun Mia. Så hun sætter Angel ind til Casanova, og får hurtigt flyttet Mia på plads, så skulle vi have Angel ud fra Casanovas boks uden han gik med, og det gik også fint. Nu manglede vi kun en, og det var lille Myra. Hun er en lille shetlænder, ikke meget større end en stor hund, hun har meget skæve ben og går så sjovt. Men når Else kommer trækkende med hende ind gennem stalden, kan vi næsten fornemme hvordan hun knejser med nakken, og fortælle alle de store ponyer og heste, at hun fik altså lige 5 minutter mere ude end dem, og har sin helt egen fold. Så kom hun også i sin boks igen. Til sidste gav vi korn og vand, og så gik vi ned for at kigge på skaderne. Casanova og Angel var gået direkte igennem ledet, de havde ødelagt begge håndtagene, men vi har et par ekstra som vi sætter på i morgen. Vi var glade over de var gået ind i stalden og ikke fortsat igennem den anden snor, der er for ud til hovedvejen, for så kunne det være gået grueligt galt, så hellere lidt hestekaos.

 

Smukke Helena er stadig syg, vi håber hun snart får det bedre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag den 16. januar 2009 En knude på Angel

 

Dagen startede med at vi fandt en lille knude under hagen på Angel, hun er ikke vores hest, men en af de to ungheste vi har opstaldet, så vi ringede til ejeren. Hun kom og kiggede på det, men sagde det kun var en forstørret kirtel, så vi må håbe hun har ret. Hun blev, og tog dem ud, bagefter mugede hun ud, og jeg hjalp lidt til. Efter et par timer tog vi dem ind igen.

 

Steffi er stadig i løbetiden, hun bløder meget og er træt. Smukke Helena er syg. Ellers en rolig dag.

Tirsdag den 13. januar Farvel og goddag fest

 

Da jeg vågnede tænkte jeg på, nu var der kun en måned til jeg blev 60 år, og jeg glæder mig helt vildt, men jeg glædede mig også til jeg skulle til farvel og goddag fest med menighedsrådet. Det var farvel til de ”gamle” medlemmer af rådet og goddag til de nye, og det var mig.

 

Vi startede klokken 17.30 med at mødes i konfirmandstuen, herfra gik vi så i samlet flok over til skolen. Vi skulle danse linedanse. Det var rigtig sjovt, men jeg tror det havde været nemmer hvis jeg havde kunnet se, hvordan ”læreren” gjorde, i stedet for kun at lytte, men det var sjovt. Efter en lille time gik vi tilbage, og så var der mad, sang og hygge. Omkring klokken 21.30 var det pænt tak for i aften. Så hjem, fodre hestene, lufte Steffi, og hygge lidt med hende og Elvis, før vi gik i seng. En dejlig aften var slut.

Tirsdag den 6. januar 2009 Hverdag og menighedsrådsmøde

 

I går startede hverdagen så efter juleferien, og Else var på arbejde igen.

 

Jeg var til menighedsrådsmøde, og det er godt nok meget at holde styr på. Jeg er sekretær, og skrev referat og også det der skal ind i bogen og underskrives af alle. Det trak ud, og vi var ikke færdige da klokken var omkring klokken 23, så vi blev enige om at mødes på mandag og gøre det færdigt. Hjemme igen, over og fodre og lukke af i stalden, Else tår ikke gå derover når jeg ikke er med, på grund af rotterne. Så lufte Steffi, og op til Elvis og i seng.

 

 

 

 

Søndag den 4. januar Frost og rotter

 

Jeg var lige kommet i tøjet, og næsten klar til at gå ned, da Else ringede: ”kommer du over, her er en rotte og den kigger på mig, jeg går ikke herfra før du kommer. Jeg skyndte mig ned, fik Steffi luftet og lukket inde, og gik over i stalden. Jeg kunne ikke lade være med at grine, for hun stod inde i Corrys boks og kiggede ud, hun vidste at her kom ingen rotter ind. Men da jeg kom åbnede hun boksen og kom ud. Rottemanden var her i fredags, og lagde gift, så nu må vi se hvornår det virker. I går var vandet i stalden frosset, og vi var nød til at hente vandet fra bryggerset, og det var bare træls.

 

 

 

Torsdag den 1. januar 2009 Nytårsaften og dag.   

 

Så vågnede vi op til den sidste dag i året, men også den dag vi frygtede mest, på grund af fyrværkeriet og vores dyr, særlig den gamle pony Mama.

 

Om formiddagen gik Else og mig ned for at gennemgå folde, så alt var klart, hvis der skulle ske noget. Vi gennem gik planen. Olde, Bølle og Berta, skulle ind bag i bilen sammen med fuglene. Steffi og Elvis foran. Så Else og mig over for at lukke alle gårdkattene ud og håbe det ikke bliver kørt ihjel eller løber væk. Til sidst over i stalden, for at lukke alle hestene og ponyerne ud på folden. Så var vi klar til nytårsaften og naboernes fyrværkeri.

 

Allerede klokken ca. 17, begyndte de at skyde, og så blev det ved, hele aften. Else og mig gik over i stalden for at lukke af som vi plejer, men Mama var så urolig, at vi lod radioen være tændt og det samme med lyset, så de kunne lytte til musik i stedet for alle de brag fra fyrværkeriet.

 

Jeg så underholdning på tv, og da klokken var 1 minut i 24.00 gik jeg ned, og sammen tog vi en slurk champagne sammen med et stykke kransekage, og så sprang vi ind i det nye år 2009. Så begyndte det endnu mere at bulder og brage, og vi gik over i stalden igen. Mama, pustede og hostede. Hun rystede af ophidselse, medens hun gik frem og tilbage. Vi blev derover og fik hende beroliget. Else og mig tilbragte de første par timer af 2009 over i stalden. De fyrede stadig af, da vi gik ind, lidt over 2.00. Jeg gik i seng efter at have luftet Steffi, hun tog det fint, og Elvis gemte sig under min seng.

 

Jeg lå der og hørte et disco show på tysk tv, med alle de gamle numre, som jeg kunne huske fra dengang, Erling og mig gik i byen og dansede. Ih, hvor jeg savner ham og det at kunne danse med ham. SUK. Jeg tænkte på Erling, og også på dem vi måtte sige farvel til i 2008. Mine gamle katte Skyggen, Sydney og Tykke. Der var også vores to gamle heste, Pølle og Grønne, der gik til regnbuehimlen allerede en uge efter vi var flyttet hertil. Og så min dejlige lille indekat, min Mani, der kun blev to år. Jeg bad til vi ikke måtte miste sådan i 2009. Omkring klokken 4, faldt jeg endelig i søvn.

 

Vi vågende lidt i 9, den første morgen i det nye år. Gad vide hvad det nu vil bringe. Jeg følte det som var det mig der havde festet hele natten, men det havde jeg jo ikke. Jeg kravlede ud af sengen og ud med Steffi, og så over til gårdkatten og indtil hestene. Mama, så også temmelig medtaget ud, men ellers var alt i orden. Så de fik deres korn, vand og hø. Til sidst var det vores tur. Else gik ind for at lave morgenmad til os, medens jeg tog mine piller og gav Olde sine. Endelig hentede jeg Steffi, og tog min morgenmad med op. Først lige fodrer hende og Elvis, der nu var dukket op fra under min seng. Og nu kunne jeg så få min morgenmad, medens jeg hørte tv, og resten af dagen tog jeg ganske enkelt en slapper, for at komme mig over den lange nytårsnat. Et nyt år var startet.

Dagen startede med at hygge med morgenmaden efter alle dyrene var blevet fodret, og det var jo sammen med Helena, der jo stadig var hos os. Hen på formiddagen fik vi besøg af søster Margot fra Fyn og hun havde sin søn med. Vi hyggede med dem, og sådan gik formiddagen. De kørte lidt før frokost.

 

Nu begyndte hele huset at lufte skønt af julemad. UM. Jeg gik over i laden for at træne med Steffi. Først så går vi lidt, hvor hun skal øve i at gå pænt. Hun springer også, det er hun ret god til, og så dækker jeg hende af, og går ned i den anden ende af det lange rum, medens hun skal blive på sin plads. Når jeg så er nået derned, kalder jeg på hende med ordren ”her”. Og hun kommer stormende med fuld fart på og bremser op lige foran mig for at få en godbid. Så tager jeg hende i halsbåndet og giver hende en godbid og siger fri. I kan tro hun løber, rundt og rundt, hun nyder at være uden snor. Hun bliver meget forpustet. Jeg henter hendes bold og smider den, og så løber hun hen og henter den, og kommer løbende hen til mig. Sådan leger vi en halv times tid og så går vi ind igen.

 

Elvis er glad da vi kommer op, efter Manis død har han været temmelig ked af det, og kan ikke lide at jeg går fra ham, det er som om han er bange for vi ikke kommer igen. Jeg tager ham op, og vi hygger medens han ligger i min arm, jeg sidder i min gamle lænestol og Steffi ligger ved mine fødder.

 

Omkring klokken 18.15 laver jeg mad til Elvis og Steffi. Elvis har fået sin mad krydret med lidt andekød, naturligvis uden ben. Steffi får sin mad serveret med et lille kødben, og får det ude i bryggerset, hvor hun er når jeg ikke er oppe. Så hun er beskæftiget.

 

Duften af julemad sidder i næsen, da jeg går ind. Bordet er næsten klar og i år skal jeg drikke rødvin alene, det plejer jeg at gøre sammen med Helena og hun drikker ikke i år, fordi hun venter en baby. Vi spiser og hygger. Jeg ved ikke om I er klar over det, og har det ligesådan, men den dag spiser jeg altså lidt mere end jeg plejer, og det gør de andre også, så efter and, flæskesteg og medister går vi ind og slår maver, før Else og mig skal i stalden. I medens går Helena hen og giver nisserne deres julegrød oppe på loftet, men gad vide om det mon ikke er gårdkattene eller rotterne der æder det.

 

Ponyerne og hestene får også deres korn, hø og vand og i dagens anledning for de hvert to hestebolsjer, inden vi siger god jul til dem, og får en glad vrinsken til gengæld. Så lukker vi af og går over.

 

Olde har svært ved at vente, hun vil gerne have sine gaver, men hun må pænt vente. Jeg var lige oppe og hente kopierne af julesangene jeg havde kopieret ud. Denne gang havde jeg lavet en rigtig lang med mange vers fra de gode gamle julesange blandet med et par ikke så gamle. Så vi sang alle versene.

 

Endelig sukkede Olde da vi havde sunget det sidste vers, nu vil jeg have gaver. Hos os gør vi sådan, at først deler Helena alle gaverne ud, og vi må ikke pille eller åbne, men skal vente til alle pakkerne er delt ud. Den der har flest pakker må så åbne en pakke op. Og når vi åbner dem skal vi sige hvem de er fra og hvad det er. Så går turen til den næste, der åbner en pakke, og sådan bliver vi ved til der ikke er flere pakker tilbage, så det tager lang tid.

 

Jeg var glad for det jeg fik. En halskæde, en bluse, et par sutsko, et regn og vindtæt sæt, et minianlæg og en dvd Four Jacks og vejen til Mandalay med bl.a. Stig Rossen og Keld Heick. Og da min søster var her i mandags, havde hun en pels med, som hun ikke gad have, og den fik jeg også. Så nu har jeg igen en frakke når jeg skal ud.

 

Jeg var også meget glad for det lille mini musikanlæg, for jeg havde et af de store gammeldags, der fylder en halv bondegård. Så medens Else lavede kaffe, gik Helena og mig op for at flytte mit gamle anlæg over i den anden stue og sætte det lille anlæg op. Elvis var glad for at se os, så jeg nussede ham lidt, inden jeg gik ned for at drikke kaffe og så sagde jeg tak for i aften og luftede Steffi inden vi gik op til Elvis.

 

Den dvd jeg havde fået, har jeg givet mig selv, fra Elvis og Steffi. Det er fordi jeg førhen altid købte en, dengang video, til Erling med noget underholdning, som Linie 3, Finn Nørbygaard, Amin Jensen eller den slags. For når vi så var færdige med selve juleaften over hos Olde, gik vi op og hygge sammen med at se den han nu havde fået. Så i dag der det så mig, der ser den og hygger sammen med Elvis og Steffi. Det var historien om Four Jacks med bl.a. Keld Heick og Stig Rossen.  Men jeg holdt nu ikke ud så længe, for jeg var for træt. ½ time efter gik jeg ud med Steffi igen, og så gik jeg i seng. Juleaften 2008. En dejlig aften var forbi.

Det var en travl dag. Else tog tidligt på arbejde og for at få købt de sidste julegaver og julemaden. De havde travlt i butikken, og lukkede klokken 15.00, og så skulle Helena med hjem. Men først skulle de ud med en pakke til en kunde. Og så kunne de endelig få handlet både julegaverne men også den sidste julemad. De var først hjemme klokken 18. Så jeg var over og fodre hestene om eftermiddagen.

 

De var godt trætte, da de kom hjem, særlig Helena, der er i lykkelige omstændigheder. Så vi tog et stykke rugbrød til aftensmad, og som altid hyggede vi ved bordet når hun var på besøg og det skulle hun blive til juledags formiddag.

 

Efter maden, hentede Else og mig juletræet, og som altid måtte vi ”slås” med for at få sat foden, vi savede og justerede, men det toppen var og blev skæv. Vi blev enige om at vi jo også var en ”skæv” familie så det passede godt sammen. Else pyntede træet, og så gik hende og mig over i stalden for at lukke af for ponyerne og hestene. Da vi kom ind lavede jeg min kakao og så gik jeg op med den samt min ostemad. 

 

Op for at hygge mig med Steffi og Elvis. Han har det ikke så godt, han sørger over sin legekammerat Manis død, den 10. december og det gør jeg også. Men jeg kan jo ikke forklare en kat, at hans gode ven, min anden inde kat er død, efter en blodprop i bagkroppen, der gjorde ham lam og ude af stand til i fremtiden at trække vejret selv. Jeg kan jo ikke forklare Elvis hvordan jeg hørte min lille Mani skrige af smerte og tårerne løb ned af kinderne på mig, da dyrlægen fortalte hvad der var galt. Hvordan forklare jeg ham det.

 

Nå, det vil jeg ikke tænke på, jeg tog Elvis op og sad og nusse ham, medens Steffi lå ved mine fødder, vi tre hyggede og gik i seng, efter for sidste gang i år havde lagt julekalender historien for juleaften ud på nettet. Nu venter vi bare på det skal blive juleaften.

Mandag den 22. december Besøg af søster fra Odense

 

Julen begyndte for os den 22. december. Vi måtte tidligt op, for vi fik besøg af min søster Iris fra Fyn. Hun skulle hentes klokken 8.15 i Slagelse. Så vi startede dagen helt bagvendt med først selv at spise morgenmad, og så over i stalden til heste og ponyerne, gårdkattene fik også deres morgenmad. Klokken 7.30 kørte Else, og jeg tænkte at jeg ville ligge mig lidt, men jeg kunne ikke finde ro, så jeg stod op og fik fejet i stuen og trappen end.

 

Jeg var godt nok forpustet da de kom. Steffi blev lukket ned og jeg gik ind til Olde, her hyggede vi med kaffe og dejligt morgenbrød hun havde med. Vi sad rigtig længe og det var bare dejligt.

 

Olde var så glad for at se hende. Omkring klokken 10 kørte Else på arbejde, og jeg gik lidt op til Steffi, så Olde og Iris kunne få lidt tid sammen. Jeg gik ned da vi skulle have frokost, og så skulle Olde sove til middag, så Iris gik med mig og Steffi ud og bagefter over og træne og lege. Hun syntes Steffi var dygtig og lystrede mig.

 

Da vi kom ind ville Iris gå ind til Olde, men fordi hun sov, beskyttede Bølle (hunden) hende, så hun turde ikke gå ind, i stedet gik hun med mig og Steffi op. Først sad vi inde i min stuen, her er en dejlig udsigt både med mark og skov men også at vi kan se bilerne køre ude på hovedvejen. Bagefter gik vi ind i min ”hule”, hvor også Elvis (katten) var, men han er ikke glad for mennesker han ikke kender så han gemte sig under min lænestol.

 

Vi så billeder fra gamle dag og der var også nogle fra dengang vi begge var yngre, så vi snakkede minder. Det var bare dejlig og det var første gang i mange, mange år at vi havde snakket sådan sammen alene, lillesøster og mig, for hun er den yngste.

 

Omkring klokken 15 gik vi ned, og jeg var ude med Steffi og bagefter gik vi ind og nu var der ingen problemer for Olde var vågen, så nu måtte Iris godt komme ind. Vi lavede kakao, og kort tid efter vi havde drukket den kom hendes ven for at hente hende, og vi sagde farvel for denne gang, og så var vi igen os selv. Resten af dagen gik som den plejer.

 

 

 

 

Julekalender historie 24. december Juleaften

 

Det var atter mørkt på den gamle Elvergaard. Men det havde været en travl dag for menneskene. De havde pyntet juletræ, og lavet julemand. Hele huset havde duftet af julemanden. Hen på eftermiddagen havde Else og Helena lavet risengrød. Helena var kommet for at holde jul sammen med de andre.

 

Da de skulle over og ”lægge” ponyerne i seng, bar Helena Risengrøden op på loftet. ”Vær så god Nisser, glædelig jul,” sagde hun. Men det var jo ikke staldnisser, så de boede jo ikke her, men det vidste hun jo ikke, men kattene gemte risengrøden til de skulle op til Leonora og holde jul.

 

Så gik menneskene ind, de spiste den dejlige julemad, vaskede op, og tændte lyset på juletræet. De grinede og hygge. Så gik de omkring juletræet og sang de gamle julesange. Endelig delte de julegaverne ud. De var glade for dem alle sammen. Til sidst tog de kaffe og småkager, og endelig gik de til ro.

 

Nu var det så Leonora, tvillinge nisserne, og alle dyrene der skulle holde jul. Muligijus og Luskererirus havde hentet alle dyrene og tryllet ponyerne og hestene små. Også Bølle, Berta, Steffi og Elvis var kommet. Rosalina var der også. Gårdkattene havde taget risengrøden med, og hun havde tryllet det om, så der var nok til dem alle sammen. De hyggede og havde det rart.

 

Med et bankede det på vinduet, det var julemanden i sin kane og der var også den gamle ugle Hurtig Karl. Julemanden stod ud af kanen og kom ind og det samme gjorde Hurtig Karl.

 

”Tak fordi I redde julen,” sagde Julemanden. ”Det var ikke lykkedes uden tvillingernes hjælp,” svarede Leonora. ”Det er rigtigt, og derfor har jeg en gave med til dem,” fortsatte han.

 

Først dig Muligijus. Du er ikke nogen Muligijus for du er ikke umulig. Du hedder fra i aften. Nisse Nulle, og du er ingen luskepeter, så du hedder Luffe.” Julemanden gav dem hver et navneskilt. De lo og takkede julemanden de var så glade for at komme af med de navne.

 

 ”Og dig Leonora. Du er det sejeste gamle spøgelse jeg kender.” Han gav hende en flot spilledåse, og så dig Rosalina, du rå en radio, så kan du altid høre musik du kan danse til. ” De takkede mange gange for gaverne og julemanden kravlede tilbage til Rudolf og sin kande for han skulle nå meget før det blev morgen. Resten af natten blev der danset og festet. Og da det blev lyst, blev alle dyrene igen gjort i deres rigtige størrelser, og alt blev stille på gården.

 

Nu er der kun en ting tilbage. Alle på den gamle Elvergaard, både mennesker, spøgelser, nisser, elverpiger og dyr ønsker Jer alle og Jeres familier en rigtig glædelig jul, og vi mødes jo nok næste gang det bliver 1. december.

 

 

Husk pas på Jer selv, hinanden, dyrene og naturen.

Tak for i år.

Julekalender historie 23. december  Julemanden

 

Det var atter mørkt på den gamle gård. Alt var stille, menneskene sov, men det gjorde det gamle spøgelse Leonora ikke. Hun havde ret sit lange hår og bundet det i to fletninger. Det gamle spøgelse var nervøs, for hvis de ikke fandt julemanden i dag, var det for sent og det blev ikke jul i morgen.

 

Men først skulle hun have vækket de to nisse tvillinger. Inden hun nåede det, kom de gående ind af døren. De var også spændte og klar. ”Hvad skal vi gøre,” spurgte de i munden på hinanden. ”Ikke vi, dig Muligijus”. ”Mig, hvad kan jeg gøre,” han lignede et stort spørgsmålstegn. ”Ja, dig,” fortsatte Leonora. ”Du skal kalde på din veninde.” ”Min veninde?” svarede han og rødmede. Luskererirus fnisede og skubbede til ham.

 

”Det er da Rosalina, hun kan hjælpe os ud på øen”, smilede han. Muligijus kaldte på hende og straks kom hun flyvende ind. ”Hej I kaldt på mig,” lød hendes smukke stemme. Han rødmede. ”Vi skal ud til en øde ø, den ligger bag de store bjerge i Langtbortistan, og der er meget varmt,” forklarede Leonora. ”Åh, vi skal hente julemanden.” ”Ja, og vi har travlt”. ”Fint”, var Rosalina’s svar.

 

De gik ud på loftet, tog hinanden i hånden. Rosalina dryssede fe støv over dem. Det gav et sus i maven på dem, der blev mørkt og med et kom lyset igen, og de landede i vandkanten alle sammen.

 

Rosalina kom flyvende, ”undskyld, jeg må have givet Jer for lidt støv.” ”Det gør ingenting,” grinede Luskererirus. Leonora løftede op i sine lange skørter og de gik ind på stranden. ”Jeg satte ham af over på den anden side af øen,” sagde Luskererirus. Nu grinede han ikke mere. ”Hvis os vejen,” bad Leonora. Han gik foran sammen med sin broder. Øen var ikke så stor, så de nåede snart om på den anden side.

 

Her fandt de julemanden. Han havde lavet sig en hængekøje, og her lå han og sov. Han havde kun sine bukser og undertrøje på, for her var meget varmt.  De gik hen til ham, han sov stadig. De kiggede ned på ham.

 

Han åbnede øjnene og så op på dem. ”Drømmer jeg eller er jeg vågen,” spurgte han. ”Goddag Julemand, du er vågen, vi er kommet for at hente dig tilbage. Det er juleaften i morgen,” svarede Leonora. ”Åh, i morgen,” sukkede Julemanden, ”hvordan skal jeg dog nå det, og hvad med den onde troldmand, hvis han kommer igen?”

 

”Det gør han ikke, for det er mig, jeg er forfærdelig ked af det,” indrømmede Luskererirus. Julemanden så på ham og sagde, ”du så da ikke sådan ud da jeg så dig sidst.” Leonora forklarede hurtigt julemanden hvad der var sket. ”Puha,” stønnede han, ”men hvordan kommer jeg tilbage til mit nisseværksted, det er jo umuligt,” sukkede han.

 

”Det klare Rosalina,” det var Muligijus, der svarede. ”Hun er en elverpige.” ”Aha, en af dem der elsker at danse.” ”Rigtigt,” smilede hun, medens hun dansede rundt oppe i luften. ”Vi må hellere gå derom hvor vi landene,” sagde hun. Julemanden tog sit tøj og de skyndte sig af sted.

 

Da de kom derom tog de hinanden i hånden og snart stod de igen alle sammen oppe på loftet. ”Nå, det er her I bor,” sagde Julemanden, ”her er da hyggeligt”.

Nu lød der en banken på vinduet og Rosalina åbnede det. Julemanden vendte sig om, og smilede glad. ”Jamen, hvordan er det da gået til,” han lød forundret, for uden for holdt hans kane, med rensdyrene og Rudolf først, han lyste op med sin røde næse. ”Tak fordi I hentede mig, jeg må skynde mig, for jeg skal nå at snakke med kong Loppe,” sagde han.

 

”Loppe har det hele klart til i morgen, så du skal nok nå det hele,” smilede Leonora. ”Men I må hellere komme af sted, før menneskene vågner.” ”Tak for hjælpen.” Julemanden skyndte sig og kravlede op i sin kane, og fløj ud i den mørke nat. Rosalina, vinkede også farvel og lovede at komme til juleaften sammen med alle de andre. Inden hun fløj ud, gav hun Muligijus et kys på kinden, så var hun også væk. Han blev rød i hovedet.

 

”Nu må vi hellere komme i seng,” sagde Leonora, ”for klokken er mange.” Hun gik ind på sit værelse og tvillingerne kravlede op i deres barnevogns seng. Snart sov og drømte om at det i morgen var juleaften.

[b]Fredag den 12. september 2008 Indbrud og flytning[/b]

Det blev ikke helt den start på flyttedagen som vi havde planlagt, da vi gik i seng. Jeg blev vækket ved at Else kom op til mig. ”Vågn op”, jeg satte mig forskrækket op. ”Helena er blevet ringet op, der har været indbrud i butikken, de har smadret det hele, vi kører derned nu”. Jeg rejste mig og listede ned. Alberte, min niece sov hos mig, vi lod hende sove, hun er 11 år. Helena græd da jeg kom ned, ”Det er ikke lige det jeg har brug for nu”, hulkede hun. Jeg trøstede hende og det gjorde Else også. Så skyndte de sig af sted.  :cry2:

Olde og mig kiggede på hinanden. Det var ikke lige nogen god start på flyttedagen. Klokken var kun 4 om morgenen, og det var ikke lyst endnu. Vi sad og snakkede om indbruddet og flytningen, der ventede på os. Så prøvede vi på at sove, men vi kunne ikke falde i søvn. Vi ringede til Else, 2 store vinduer var smadret og i alt var der smadret og stjålet for ca. 200.000 kr. Min hvad tyvene ikke vidste, var at der var installeret videoovervågning. Billederne viste to mænd med sorte hætter køre en varevogn ind i gennem ruden. Men de havde glemt, at man kunne se firma navnet på bilen. Så Helena tog en kopi af båndet og sendte det til politiet.

Fem minutter før vækkeuret skulle ringe kom Else og Helena tilbage. Vi fik også vækket Alberte, og nu skulle det ske, som vi havde ventet på så længe. Vi skulle flytte. Vi spiste hurtigt morgenmad og snakkede om nattens begivenheder. Så gik vi op. Da jeg kom ned igen var Olde klar. Helena pakkede bilen. Alberte skulle med Olde, for at hjælpe hende med hundene, medens Helena tog tilbage for at hente mig og mine dyr. Else skulle sørge for at hestene blev flyttet. Så Helena hjalp Olde ud i bilen og Alberte var der også. Så hentede vi først hunden Bølle og så hans veninde Berta.  Jeg så de kørte af sted. Så gik jeg op for at lave de sidste ting. Jeg havde så travlt, at jeg havde glemt hestene. Jeg gik ned og så de trak de sidste heste ud. Der var 2 heste og 6 ponyer. Jeg ringede til Olde og sagde at alt gik perfekt. Helena kom og sagde jeg skulle gøre mig klar. Jeg hentede mit sengetøj, smed det ned. Tilbage til værelset få fat i katten Rosa, og lukke hende ind i transportkassen. Tømme hendes ”tissekasse”, og gør den rent. Bærer det ned til Helena. Også op igen, få fanget Elvis og Mani og puttet dem i en kasse, de er i samme kasse. Ned igen, op igen, få fat på hunden Steffi, give hende snor på, ud og gå en hurtig tur med hende, og så ind i bilen som Helena havde pakket. Så kørte vi. Jeg følte egentlig ikke noget særligt ved at sige farvel til den her bolig vi har boet i næsten et år. Jeg har aldrig helt følt det som mit hjem, måske fordi jeg viste vi kun kunne bo der et år eller to, fordi vi havde en tidsbestemt lejekontrakt. Men til gengæld følte jeg allerede en hel del for den gård er nu skulle blive mit hjem. Jeg snakkede med Helena og hvad jeg følte, og det kunne hun godt forstå. Så holdt vi der, ved et sted der nu skulle blive mit hjem. Jeg følte en glæde jeg ikke havde følt længe, så kravlede jeg ud af bilen. Helena bar Elvis og Mani op til min nye stue. Else tog Rosa, der skulle sluses ind til Kalle og pigebanden. De var ikke kommet derover endnu, så hun var den første. Hun fik sin egen madskål og kasse med derover. I medens gik jeg en tur ude i haven med Steffi. Jeg havde min hvide stok med for jeg kender jo ikke stedet endnu, men det skal nok hurtigt komme.

Nu gik jeg ind, jeg skulle jo bo på første sal, og det var lidt anderledes trappe end den jeg havde været vant til. Steffi ville ikke op. Jeg havde hende stadig i snor, og med den i den ene hånd og den anden på gelænderet begyndte jeg at gå op. Men Steffi ville ikke med. Så kom Alberte ud på fra stuen go stod og kiggede ud over gelænderet og kaldte på Steffi. Da hun hørte Albertes stemme kiggede hun op, og hen på mig. Hun gik et par skridt op, så jeg tog fat i hendes halsbånd, lukkede hendes snor af, og gav hende et lille dask, medens jeg sagde: ”Ja, gå så op til Alberte”, så løb hun op, og jeg kom bagefter.

Det første vi kom til når vi kom op, var mit soveværelse, og det var tomt. Jeg gik hen til vinduet, og prøvede om jeg kunne skimte lidt af udsigten, medens Alberte fortalte mig hvad hun så. Det var pragtfuldt, et lyst og dejligt rum men en skøn udsigt. Så gik vi over i stuen, men først kom vi forbi loftet. Der stod forskellige ting, jeg lovede mig selv, at her ville jeg gå på opdagelse på et tidspunkt. Så gik vi ind i stuen. Her stod kun min reol, og heroppe sad et par forskræmte katte, Elvis og Mani. Jeg havde deres ”tissekasse” og deres madskåle med op til dem. Steffi fræsede frem og tilbage og snusede. Olde ringede op. Om 10 minutter er der frokost i køkkenet.  Vi gav Steffi snor på og gik ud, lukkede døren for kattene så de ikke kunne bryde ud. Alberte, Steffi og mig gik ned og ud. Vi gik rundt udenfor så Steffi kunne snuse og få tisset. Vi havde et stort kødben og det fik hun med ind i bryggerset, hvor hun skal være når jeg er nede eller i byen. Hun tog det pænt, og lagde sig med kødbenet i munden, Alberte og mig gik ud og låste døren.

Vi gik ud i køkkenet, her er en bænk og et bord, og Olde sad der allerede, vi andre satte os også, og Else og Helena satte rugbrød, pålæg og sodavand på bordet. Så her sad vi så, samlet omkring bordet for første gang her, i vores nye hjem.  Det var bare så hyggeligt, også selvom vi var meget trætte, fordi vi ikke havde sovet siden klokken 4, så Olde gik ind for at tag en time på øjet, Alberte og mig gik ud, for at gå en tur mere med Steffi, medens Helena og Else kørte tilbage for at hente et flyttelæs til, og resten af kattene.

Vel oppe i min stue, kiggede Alberte og mig på hinanden. Det var hårdt at sidde på gulvet, jeg hentede min dyne og hovedpude, der var kommet med. Alberte hentede sin sovepose, så lagde vi os på gulvet, og her faldt vi hurtigt hen. Steffi lagde sig hos Alberte, Elvis og Mani kom forsigtigt ned fra reolen og lagde sig ved mig. Det var mærkeligt, jeg ”kiggede” mig omkring. Underligt, at tænke på at det her skulle blive min stue. Lidt efter 14. kom Else og Helena med flere af vores ting. Alberte og mig fik gået med Steffi og lukket hende ind i bryggerset sammen med sit kødben, og så var der eftermiddagskaffe. Det trængte vi til, for det var også vågn op kaffe. Så pakkede vi bilen ud. De havde min seng, tv og sofabord med, også kattenes klatre træ var med, men det var skilt af, så det måtte jeg først samle. Også min computer var med. Det værste var at få min seng op, for det er en af dem med motor, og den er tung som et ondt år, men op kom den. Så kørte Else og Helena igen, og vi andre begyndt at kigge lidt i papkasserne.

Efter nogle timer kom Else og Helena tilbage med de sidste katte og det var også dem, som Rosa skulle dele ”værelse” med. Vi lukkede dem ind til hende, og til vores glæde gik det fint, ingen problemer. Vi gik over i stalden og jeg ”så” for første gang hestene stå derinde. Det var dejligt. Det var lækre bokse i forhold til dem vi kom fra. Vi fodre dem og alle kattene, så gav Helena Pizza til os alle sammen og vi sad i det lille lækre køkken og spiste sammen, det var bare dejligt. Så skulle bilen tømmes og nu havde de også min sofa med, samt mine reoler. Sofaen var en jeg havde ”arvet” efter Else fordi de havde fået en anden af vores nevø. Det var svært at få sofaen op. Og ikke mindst ind af døren til stuen. Den sad fast i døren. Helena trak indefra, og Else og mig skubbede udefra, og så lykkedes det, ind kom den. Gad vide om vi kan få den ud igen. PHUHA. :crasy:

Lidt i 19.30 gik vi i stalden for at lukke af hos hestene og kattene. Så gik vi en tur med Steffi og lukkede hende ind i bryggerset igen og sammen så vi Vild med dans, drak god aften kaffe, og så var det tid til at gå en sidste tur med Steffi, og så op i seng. Alberte sov på sofaen i stuen, medens jeg tog Steffi, Mani og Elvis med over i soveværelset. Jeg lå så i min seng, kiggede ud mod lyset fra bilerne, men jeg var så træt at jeg snart faldt i søvn. Nu var der ro på Elvergården, som den gård hedder vi nu bor på. Vi sov alle sammen efter en lang dag, der begyndte med et indbrud, en flytning, at pakke ud, og så til sidst hygge. Nu får vi se hvad fremtiden vil bringe.  :D

Fredag den 20. juni 2008 Rosa skulle være aflivet.

 

 

Jeg havde lagt mig hen på eftermiddagen, for at tag en lille en på øjet. Jeg vågnede ved at mobilen ringede. Det var Else, jeg skulle tag kattemad med og skynde mig over i stalden, den lille røde kat var kommet tilbage. Jeg røg op og løb derover.

 

Den lille røde kat havde vi hentet for 14 dage siden. En af vores bekendte ringede og sagde at hendes chauffør havde ringet. Han ville komme for sent, fordi han skulle dyrlægen for at aflive sin mors kat, fordi de syntes de havde mange katte, den var knapt et år gammel. Vores bekendte bad ham komme ned til hende med katten i stedet for at aflive den. Så ringede hun til os, og det kunne vi ikke sige nej til. Så Else hentede den lilel kat.

 

Vi tog hende over i stalden, og lukkede de andre katte ind i det andet rum, så hun var alene. Så åbnede vi katte kassen. Vi var meget chokerede, hun var så lille og tynd, skræmt fra vid og sans. Vi så hun havde en stor byld på inderlåret. Den kasse hun var kommet i, var så lille at hun ikke kunne stå oprejst inde i den. Hun ville ikke spise, så vi satte mad og vand til hende og ville give hende lidt tid til at finde sig til rette og falde til ro.  Da vi en halv time senere kiggede over til hende var hun væk. Vi ledte og ledte men kunne ikke finde hende. Vi var bange for den byld og hun ville gå væk for at lægge sig til at dø.

 

Det er 14 dage siden i dag og nu var hun dukket op igen. Hun var glad for at se os, og vi puttede hende i en kasse og bar hende over og op på mit værelse. Her satte jeg mig på sofaen og snakkede med hende, medens Else gjorde en ”tissekasse”, mad og vand samt en putte kasse klar til hende. Så tog Else hende op og kiggede på det sted hvor bylden havde været. Den var sprunget og i stedet var et stort åbent sår. Else gik ned og hentede lidt lunkent vand og vaskede det forsigtigt, medens jeg holdt hende. Så snakkede jeg med dyrlægen, da sagde vi skulle give hende penecelin piller til såret havde lukket sig. Vi havde nogle liggende, fordi han sidste gang sagde vi lige så godt kunne få en god stak, for vi har jo mange dyr. Vi døbte hende Rosa, fordi vi syntes hun var så sød, så lille, rødstribet og med lidt hvidt, og ikke mindst sine store ”Guldøjne”.

 

Vi gik ind til hende mange gange den dag, for at vise hende at mennesker ikke alle sammen er så dumme, som hendes tidligere ejere.

 

Onsdag den 18. juni 2008 To gode nyheder

 

Olde skulle til lægen for at blive kontrolleret efter hun havde fået ny og dobbelt dosis af blodtryksmedicin. Det var fordi blodtrykket var for højt, og pulsen alt for hurtig. Kørslen gik fint og vi kom ind til tiden. Lægen målte både blodtryk og puls og begge dele var fine, så hun skal bare fortsætte som nu og op til ham igen om 3. måneder, så Olde var rigtig glad.

 

Omkring klokken 16.30 ringede jeg til den unge pige med gården. Jeg syntes hun er sød og snakke med i telefon og hende og mig har meget at snakke sammen, men det vigtigste er at Else skal ud og se det på mandag.

 

Vi er meget spændt, for bortset fra den ligger ud til en stærk trafikeret vej, lyder det som vores drømme gård. Så nu venter vi bare på det bliver mandag.

 

 

Dagbog Tirsdag den 17. juni Møde med dramatik og telefon opringningen

 

Jeg havde haft en dårlig nat og hovedpine det meste af dagen, men jeg var alligevel klar klokken 18.30 til bestyrelsesmødet i partiet. Lige midt i mødet ringede min telefon og det var temmelig pinligt, fordi den ringer med ”Rock around the clock tonigt”. Jeg har den altid tændt, hvis der skulle ske noget med Olde, sådan har det været siden den gang, den ringede og jeg fik at vide min mand var død.  Jeg sagde til mine ”Partikammerater”: ”Det må I undskylde, det er Else, hun skulle ikke ringe”, så gik jeg ud og svarede. Men det var ikke Else. Det var en ung dame der havde set annoncen på nettet om vi søgte en gård. Vi aftalte at jeg ringede tilbage klokken 21.30, når vi var færdige med mødet.

 

Vi havde et rigtig godt møde, hvor vi fik gennemgået mange ting, og så snart det var færdig, gik jeg ud i gangen og ringede tilbage til den unge dame. Hun havde en stor gård nær Holbæk. Det lød rigtig godt. Vi aftalte at vi skulle ringes ved næste dag omkring klokken 16.30, for så var hun kommet hjem fra arbejdet, og vi kunne aftale hvornår vi kunne se det.

 

Da jeg var færdig gik jeg ind igen for at pakke mine ting sammen så vi kunne komme hjem. Men så kom min ”ledsager” og han fortalte at vi ikke kunne komme ud, fordi, da han gik ud for at få lidt luft, medens han ventede på jeg skulle blive færdig, så han en af mine ”partikammerater” var ved at falde om. Han fik fat på ham, og fik ham sat ned, og kaldte på en af de andre, som ringede til 112. Og den ambulance jeg havde hørt holdt her udenfor, sammen med en læge og en læge ambulance. Lægen stod ude ved indgangen og arbjede med den ”patienten”.

 

Jeg holdt mig væk, og jeg blev dårlig, jeg tænkte på hvor hurtig det var gået med min elskede Erling. Jeg fik ondt i maven og var svimmel. Jeg rystede det af mig, tog mig sammen, så ingen af de andre kunne se, hvordan jeg havde det indvendig, medens jeg snakkede med dem om alt andet, end det der skete lige nu, jeg tror vi var bange for at snakke om det.

 

Efter nogen tid gik vi derned, og de lagde ham op på en bårer, jeg så båren med Erling, i det hvide lagen, med hans smil i hans store lysegrå skæg, og hans briller oppe i panden. Jeg rystede på hovedet, og prøvede at tænke på det de andre sagde og snakke med dem. Endelig kørte de og vi kunne komme hjem, dybt rystet efter et godt møde og med aftalen om gården og en dramatisk afslutning.

 

Da jeg lå i min seng tænkte jeg igen på Erling og hans død, det er snart 3 år siden. Så begyndte jeg at græde min sorg ud. Jeg troede faktisk at det ikke ville komme igen, men nu gjorde det. Det varede længe før jeg faldt i søvn.

Søndag den 11 maj 2008 Overrasket på Mors dag

Det var dejligt vejr med smuk varm solskin. Jeg tænkte på det var Mors dag og pinse morgen. Mors dag! Jeg lå stadig i min seng og smilede ved tankerne om minderne. Den dag plejede min mand at vække mig med et kys på kinden og så sige ”Godmorgen, lille Mor”. Efter morgenmaden ville han køre en tur på sin 45 knallert og så kom han hjem med en lille gave, enten blomster, chokolade, eller måske en god cd han vidste jeg gerne ville have. Jeg smilede medens jeg mindes og sukkede, for siden min elskede Erlings død har jeg ikke fået noget Mors gave og det fik jeg nok heller ikke i dag. Så stod jeg op.

Hen på formiddagen hørte jeg Else rumstere nede i gangen, hun støvsugede. Jeg kiggede på hende og spurgte hende bare: ”Kommer hun”. Hun nikkede bare og jeg råbte ”YES”. Det var Elses smukke datter Helena der kom, hun ville være her omkring klokken 11. Jeg gik op igen, men omkring klokken 11 gik jeg ned og luftede Steffi og sendte hende så op, og så satte jeg mig på trappestenen og ventede.På slaget 11 holdt hun i gården. Der var knus og smil og vi gik ind til Olde. Her blev hun modtaget af Oldes ellevilde hunde Berta og Bølle. Bagefter snakkede og hyggede vi. Hun sagde, hun havde glemt blomster til Mors dag. Vi svarede, at det ikke gjorde noget, det var nok hun var kommet og det var den bedste gave hun kunne give os. Vi spiste frokost og hyggede sammen.Helena og Else gik over i stalden for at arbejde. Da jeg var færdig med opvasken gik jeg op og lagde mig lidt. Lidt over 14, ringede Else og sagde, ”Smukke” skulle køre. Jeg skyndte mig ned og fik sagt farvel, og gik ind for at lave kaffe sammen med Else.

Da den var drukket gik jeg ud igen, for Mani var kommet ind men Elvis var stadig ude og lege. Steffi lå og dasede, hun havde det hård i varmen. Efter en time ringede Else, ”der er nogen ved døren.” Jeg skyndte mig ned, udenfor stod en dame, hun gav mig en buket blomster. Jeg spurgte: ”Er det ikke til Else?”. ”Næ”, svarede hun, det er til en Alice, er det dig?”. Ja, det var det jo. Jeg gik ind igen og sagde forvirret til Else, ”det er blomster til mig.”. ”Fra hvem”, spurgte hun. ”Aner det ikke”.  Hun tog kortet og læste: ”Kære Farmor”, ”Farmor?” Jeg satte  mig ned og hun fortsatte. ”Kære Farmor, tak fordi du altid er der for mig. Mange hilsner og knus din Trisse”. Jeg sad total overrasket. Det var første gang, efter min mand død, at jeg havde fået noget Mors dag. ”Fra Trisse, det er fra Trisse”, det var alt hvad jeg kunne sige. Else tog buketten og fortalte at der var mange farver, jeg lugtede til dem, og Else satte dem i en vase på vores ”kaffebord”, så kunne vi nyde dem. Jeg lugtede til dem igen, de lugtede skønt og gik ud.

Nu sad Elvis på trappestenen og da jeg åbnede døren løb han ind. Sammen gik vi op. Resten af dagen gik fredelig og uden flere overraskelse, men jeg var bare så glad. I morgen ringer jeg til Trisse og siger tak.

Jeg ringede som aftalt til lægen for at få svar på de nye blodprøver, og tallet var steget, så han overvejede om han ikke skulle indlægge mig. Med det ville jeg ikke. For det første, hvad så med Steffi? Det var nemmere med kattene, de kan bedre klare sig alene. Og så var det weekend og oven i købet pinse, samtidig med at sygeplejerskerne strejker. Hvorfor skulle jeg lægge der ude og kigge, når jeg kunne gå herhjemme. Jeg sagde til lægen at de jo ikke kunne gøre andet end at jeg skulle have Prednisolon, og det kunne jo ligeså godt herhjemme. Så det blev vi  enige om, og så skal jeg ringe igen når jeg atter har fået mine lunger røntgen fotograferet. Så jeg blev hjemme og havde en dejlig stille og rolig pinse som jeg nød i fulde drag sammen med familien og dyrene.

Onsdag den 7. maj 2008 Pletter på lungerne

I går var jeg på Reumatologisk ambulatorium. Vi skulle have snakket om mit gigtplagede knæ, men det nåede vi aldrig. Lægen fortalte at mine blodprøver viste at Sarkoidose tallet var meget for højt. Jeg havde også fået taget røntgen af mine lunger, fordi jeg tit får hoste anfald, hvor jeg bare hoster og hoster til jeg føler jeg ikke kan få luft. Disse billeder viste der var kommet pletter på lungerne og det er ikke godt.

Når vi lægger det sammen den vedvarende hoste, mine ledsmerter og ikke mindst min træthed, ja så er der kun en mulighed og den er jeg ikke glad ved, for den hedder Prednisolon. Og det vil betyde at jeg bliver mere og mere sulten, at jeg tager på, bliver tykhovedet og deprimeret. Men der er ingen vej uden om, ja i virkeligheden har jeg intet valg. Dog starter jeg med en lille dosis på 10 mg. Og så tager vi den derfra. Om to uger skal jeg igen have taget røntgen for at se om der er forandringer. Jeg skal også til lungemedicinerne i Holbæk. Jeg vil få en indkaldelse. Så jeg var slet ikke glad da jeg var færdig, og det blev ikke bedre af at jeg ventede 1½ time før bilen kom for at hente mig. Jeg var træt og ked af det.

Vel hjemme igen blev jeg modtaget af en glad Steffi, og sammen gik vi en lille tur. Det var dejligt vejr og med et tænkte jeg bare. ”Hvorfor hænge med hovedet, du har jo alt her, familien, dyrene og naturen”. Så nu var jeg glad igen. Jeg skulle nok finde ud af det, det skal nok gå. Bagefter da vi gik op og åbnede døren til min stue, blev jeg mødt af Mani, han sprang ned og satte sig på min skulder, medens han nippede i mit øre og spandt, så kom Elvis også, han hoppede over på den anden skulder. Og  sådan gik vi over til min lænestol. Her sad jeg med mine firbenede venner og hyggede, så da jeg skulle sove tænkte jeg bare på, at livet er dejligt og jeg elsker det, uanset Sarkoidose og sygdom eller ej.

 

Søndag den 27. april 2008 Musejagt

Så var jeg hjemme igen, og jeg blev modtaget af en vild og glad Steffi der sprang op af mig. Så det var med møje og besvær jeg fik givet hende ”tøj” på, og så gik vi en lille tur. Da jeg kom op klædte jeg mig først om, så åbnede jeg døren ind til stuen og Mani landede på min skulder, hvor han sad og spandt og nippede mig i øret, Elvis kom også springende og landede på den anden skulder så med en logrende Steffi og en kat på hver skulder gik jeg over og satte mig  i min gamle lænestol, stadig med Mani på skulder, Elvis på min arm og Steffi på mit skød,  hun tror hun er en skødehund, sådan hyggede vi og hørte fjernsyn og slappede af resten af dagen.

Hen på aftenen kaldt Else, og jeg gik ned for at drikke aftenskaffe sammen med hende og Olde. Jeg fortalte om dagens konfirmation, og vi blev enige om at gå tidligt i seng. Else ville lige sætte skidtposen ud, så jeg kunne tag den med når jeg luftede Steffi til natten. Hun åbnede lågen i skabet under vasken. Og det var dumt, for med et pillede en lille mus af sted, men det gjorde Berta (Oldes hund) også, Else skreg, ”EN MUS”. Nu opdagede Bølle, (Elses hund) at der var noget spændende på færde, så han styrtede efter Berta, så først løb musen rundt inde i deres soveværelse, forfulgt at Berta og Bølle. Så fik Berta fat i den og så var den hurtigt en død mus. Else fik hevet Berta væk og jeg fik fat i Bølle, så tog jeg dem med ind i stuen medens Else fjernede den døde mus, og så blev hundene lukket ind igen.

Vi pustede grinede ud, hvorfor bliver vi egentlig så bange for en lille mus? Jeg grinede sikken en afslutning på den dag hvor jeg havde været til konfirmation. Nå, men Else havde sat posen ud i gangen og jeg gik derud for at få Steffi ned så hun kunne blive luftet til godnat. Jeg sagde til Else, hvorfor hun ikke havde smidt den ud, så tog jeg fat i den for at stille den på trappen, inden jeg tog Steffi ned, men nu var det mig der skreg, for noget bevægede sig bag posen. Else kiggede ud af døren og grinede bare og sagde jeg havde fået mus på hjernen, men så fik hun øje på den og det var en ret stor mus i forhold til den Berta lige havde taget. Så kom hun ud, og vi flyttede de ting derude i gange som den kunne gemme sig bagved, vi havde åbnet hoveddøren, for vi ville jage den ud, men det var en dum mus, for det ville den ikke, til sidst lukkede vi døren igen, og så åbnede vi ud til fyrrummet, og her var katte pigerne Tutti og Colour inde, fordi de havde været lidt forkølet. Den dumme mus løb derud, og det var ingen klog beslutning. Vi lukkede døren derud til, og næste morgen var der intet tilbage af musen.

Endelig ophidset og forpustet, åbnede jeg til Steffi og så gik jeg en aftens tur med hende og jeg lod hende snuse til posen udenfor, inden jeg tog og bar den over i skidtkassen. Kort tid efter lå jeg i min seng og tænkte på denne dag der var gået, både konfirmationen og mus, lige indtil jeg træt faldt i søvn.