Idag trådte en ung mand frem for offentligheden og fortalte om hvor glad han var for ødelæggelserne i forbindelse med et såkaldt rave-party i fredags.

Det var dumt - meget dumt.

Nu hænger han på en sigtelse og afstumpede mennesker som ser stort på vores retssystem vil gerne tæve ham.

Jeg skrev på BT's debatforum følgende indlæg:

Jeg synes at det på en måde er lidt forkert at medierne lader en ung mand med et så alternativt livssyn komme til. Han kan jo ikke overskue hvilke reaktioner borgerne måtte komme med. Urban har iøvrigt en længere interview med ham (Link)

Jeg vil quote lidt fra artiklen.

For mig handler det om måden, man bryder ting ned på. Jeg mener godt, man kan bryde ting smukt ned.

Jeg kan frygte ud fra de udmeldinger mere primitive typer kommer med her på debatten at nogle kunne føle sig fristet til at bryde hans ansigt ned. Det vil være rigtigt umodent og tragisk, hvis folk griber til selvtægt blot fordi at hans holdninger ligger langt fra vores ude på landet. Istedet foreslår jeg at vi kaster blikket mod udlandet og indfører mere videoovervågning fulgt op af en efterfølgende HURTIG og KONSEKVENT handling hos domstolene. De er underbemandet og det giver ingen forståelse at fælde dom 1-2 år efter at en lovovertrædelse er sket. Det skal ske indenfor en uge. Jeg ved at politiet har video-kameraer med i felten. De bør efter en sådan aften krydsreferere optagelserne op imod de klassebilleder alle uddannelsessteder har på deres hjemmeside efterhånden og stævne dem for en slags folkedomstol der tager sig af lovovertrædelser begået i lokalområdet uden personskade. Konceptet bliver brugt i Midtown New York og beboerne beretter om fremgang og mere fred (link)

En person som Valdemar vil ikke forstå konceptet omkring en straffeattest. Han lever i en slags parallel verden uden forbindelse til virkeligheden. Han vil forstå at få stukket en kost og en pensel i hånden.

Så lad os lære af denne hændelse og erkende at der her i landet lever en stor gruppe af mennesker som har mistet forståelsen for hvilke tab og lidelser de påfører deres medmennesker. Denne medmenneskelige forståelse kan de kun lære ved at gå tilbage til gerningsstedet og påbegynde oprydningen blandt de personer, som grædende må affinde sig med tab af personlig ejendom. Måske vil det gøre et så stort indtryk på dem at en tankeproces sættes igang.

Men dagens optræden er langt fra den første. I forbindelse med en hærværkssag i Århus som endte med at en 16 årig dreng døde som følge af et uheld hvor at han blev kørt over, blev en anden ung mand sigtet.

Da vi havde alle brandene blev en dreng fra Kalundborg sigtet. Der gik måneder før at denne sag kom til dom.

Lad mig skære det helt ud i pap. Jeg er imod trusler, jeg er imod hærværk. Journalisterne har imidlertid et ansvar for at sådanne udtalelser ikke havner i medierne. De søger selvfølgelig sentationen. Jeg mindes en hændelse fra den Spansk-Amerikanske krig. Avis fyrsten Hearst skabte en krig ud af en ammunitionsulykke.

Det er overskrifter for overskrifternes skyld uden at tænke på om umodne mennesker overhovedet kan overskue deres tilstedeværelse i medierne.

Hvad med lidt selvkritik?