Et sidste forfriskende indspark fra Mogens Camre
Camre: Nye EU-lande ikke så kvikke (Link til TV2)
Nu er der snart valg, hvilket faktisk har været lidt af en hemmelighed på trods af at politikerne har forsøgt at koble afstemningen sammen med et spørgsmål om ændring af tronfølgeloven.
Alligevel så tiltaler et valg imellem nogle kandidater, der er:
- pensionister der har fået tjansen som en slags tak for tro tjeneste og en sidste chance for at få et ben at gnave på igennem deres pensionstilværelse
- nogle frembrusende hoveder, der fylder for meget til at de kan være i Dansk politik
- nogle mennesker der bruger opholdet på linje med et ophold i fremmedlegionen. Der har været nogle begivenheder i deres liv, som de har brug for at bearbejde et sted, hvor at de er ukendte.
- nogle idealistiske mennesker der tror at de kan gøre en forskel
- nogle mennesker, som elsker at leve i et stort system og sætte deres små fodspor
Mogens Camre er en sjælden blanding af de to sidste. Hans mange år som trofast socialdemokrat har lært ham at befærde magtens korridorer med stor behændighed på trods af at han blev så ussel svigtet.
Men han er samtidig bevidst om at han færdes i et basal sygt system og det er derfor at han kan aflevere den ene fuldtræffer efter den anden, som ryster dette system. Det er svært at sætte ord på hvad han har betydet for landet og på den indsats han har gjort for at sætte Danmark på det Europæiske landkort.
Det har været en kamp op af bakke uden speciel opbakning herfra. Som det er skrevet flere steder på nettet i dag, så føler Danskerne ikke noget for EU-parlamentet. Vi føler at vi har lige så lidt indflydelse på denne elitære kaffeklub som da nogle støvletrampende tyskere tidligere forsøgte sig med at samle Europa for et halvt århundrede siden. Det engagerer os ikke.
Hvis vi ser på dagens udtalelse er der så en fornuftig grund til at de nye lande med det samme skal have privilegier som de gamle lande?
Ja, hvis det er et spørgsmål om at give maskeret ulandsbistand. Det er ikke alle disse nye lande, der som Bulgarien har accepteret at 50 års kommunistisk styre har udpint landet og at løsningen skal findes i at udkonkurrere Ibiza som Europas feriested nummer 1.
Problemet er at mange års ulandsbistand til tredje verdenslande viser at en for markant bistand medfører passivitet. Landene må tage ansvar og de må ikke få uhæmmet adgang til de kasser som etablerede lande har bygget op over mange år.
Derfor er hans udmelding i dag et godt indspark i debatten omkring hvordan at EU skal udvikle sig. Vi ved at vi skal harmonisere dvs. at tingene skal nulstilles ved laveste fællesnævner. På områder som socialpolitikken er vi godt på vej.
Træerne vokser blot ikke ind i himlen. Hans tid er desværre ved at være ovre og man kan frygte at hans afløser, der som bekendt er dernede for at få ro til at bearbejde påstået bagvaskelse fra diverse journalister, slet ikke formår at rejse sig til samme niveau.
Men det var da dejligt så længe at det varede.