Når fars gamle Mauser blev afleveret på Politigården idag.

For tiden er der som sagt frit lejde og Mauseren kom ind i vores liv for 5-6 år siden da min far røg på plejehjem. Vi ville egentlig have destroeret den dengang, men en af mine arbejdskollegaer blev brutalt overfaldet sammen med sin kone i sit hjem og derfor insisterede min far på at give mig den, da vi snakkede sammen om overfaldet.

Nu er jeg hverken rocker eller medlem af en indvandrergruppe og det vil jeg godt vise ved at gøre det modsatte - nemlig at aflevere mit våben.

Så nu er de eneste som kører rundt med våben Politiet, forbryderne og folk der arbejder for andre på højt strå f.eks. ministerchauffører. De sidstnævnte får aldrig en nævneværdig straf. Det havde ellers været et godt signal at have set ministerchaufføren ruske tremmer. Så havde der ikke været nogle mytedannelser.

Men det skaber et problem. Vi bor ikke midt på Rådhuspladsen. "Der går en halv time så er patruljevognen der" var svaret sidste gang at vi ringede til politiet for at melde nogle som luskede rundt i mørket omkring bilen. Hvordan får vi så en sikkerhed?

Jeg vil ikke gå i detaljer med hvad vi har købt, men det koster 5.739 kr. for det første år. Min kone er slet ikke tryg på samme måde og derfor har vi solgt dyre ting og har købt noget billigt. Nogle vil mene at det er gået lidt ud over vores livskvalitet, men det er kun døde ting. Hvis det kan spare vores liv, så er det prisen.

Men er det en god handel at bytte en kontant betalt sikkerhed med en som vil kræve mellem 2 og 300 kr. om måneden resten af livet?