Kaos i IT-afdelingen
Jeg har netop hørt fra ledelsen. Det var ikke nogen god meddelse. Vores firma prøver at være de bedste indenfor et givent felt. Derfor har vi entreret med en bestemt Microsoft Partner. For at undgå at vi som så mange andre virksomheder pludselig ser at vores vigtigste ressource - vores viden om logistikken indenfor det område som firmaet opererer med - skulle være at finde hos en konkurrent, har vi valgt et lille firma, som vi kunne presse til at skrive under på at de ikke tager vores programkoder med til næste firma de måtte arbejde i.
Dette spørgsmål var blevet ekstra aktuel efter at Højesteret har afgjort en tvist imellem en leverandør og en kunde. Her afgjorde Højesteret at kunden aldrig har nogen interesse i at have rettighederne til det programmerede.
Jeg vil ikke kritisere Højesteret, men vi har oparbejdet noget knowhow, som vi har liggende i vores ERP program. Dette knowhow er den lille forskel som gør at vi vinder markedsandele.
Nu vil Microsoft så diktere, hvor at vi skal handle. De vil tvinge os over til store systemhuse, hvor at ikke kan være sikker på at den viden vi deler i fortrolighed med de medarbejdere som arbejder på vores system, forbliver på disse hænder.
Jeg er så rystet. Vi har haft møde i vores ERFA gruppe indenfor branchen. Der er ingen - INGEN - som ønsker at handle hos IT-branchens Bilkaer. Der er ingen der mener at disse store systemhuse kan tilføre firmaerne noget som helst ud over at tvinge firmaerne ind i standard-løsninger. Når det sker, så mister ikke bare vores firma et vigtigt konkurrenceparamter.
Så snakken går i ERFA-gruppen. Vi må ud og finde NON-Microsoft produkter som ERP system og det er et problem. Microsoft har idag et defakto monopol indenfor bestemte markedssegmenter. Der er simpelthen ikke alternativer idag til C5. De nærmeste er Microsoft eget NAV-system, men det er produkt som er ved at toppe. Der er ikke mere udviklingspotentiale i NAV. AX er en slags mini-SAP løsning, der vil være alt for ressourcekrævende at installere i firmaer som er mindre end de 100 største i Danmark.
Det er ikke nemt. Ledelsen vil nu byde sig til overfor udenlandske opkøbere. Arbejdspladser vil gå til og det værste er at vi intet kan gøre overfor det da Microsoft er altdominerede på ERP-markedet i Danmark. På sin vis er jeg glad for - med udsigten til mulig arbejdsløshed - at Danmark idag valget et friere produkt som dokumentstandard i det officielle Danmark.
Men det er noget trist alt sammen.