update2: fuck noget lort

Posted at 01:58, 2011-May-10

det er rigtig længe siden jeg har skrevet herinde og det er fordi der simpelthen har været for meget i mit liv til at jeg har kunnet finde tidspunktet...

lad os starte hvor jeg stoppede sidst

efter jeg stoppede med de åndsvage beroligende piller fik jeg medicin for adhd (yaaay de fandt ud af at jeg har adhd)... det virkede smukt alle de ting jeg havde lært i skolen kunne jeg pludselig huske OG bruge... min hjerne blev super hurtig og jeg lærte at programmere en primitiv game engine på 1½ time... problemet er bare at de første 4 uger hvor man får den medicin skal man ha psykolog hjælp fordi rigtig mange mennesker ryger ned i en voldsom depression og selvmords %'en ryger op... jeg fik ingen hjælp... jeg flippede ud hva faen skete der lige med min hjerne hvordan helvede kunne det være muligt... har ikke taget pillerne fast siden...

well... jeg var jo blevet mere "normal"... men det tog et voldsomt dyk en vinter aften... jeg var hos mine forældre og skulle efter det ind til min kæreste (tog adhd medicinen på det tidspunkt)... jeg havde hentet de gamle i lufthavnen samme aften... deres fly var forsinket men selvom jeg er et af de mest utålmodige mennesker på jorden havde jeg stået på det samme sted i 3 timer (undtagen en rygepause) og var i rigtig godt humør da de kom... min mor sagde "jeg havde helt forventet at du var rødglødende af raseri eller bare var kørt hjem nu men du jo helt glad"... ingen tegn på raseri hele aftenen... så skal jeg til og afsted ind til min kæreste... og min bil vil ikke starte der var ingen strøm på... det var da mærkeligt... well på med en start booster og så afsted... stadig intet... hmm spøjst... well venter lige en halv times tid og ser om der så er strøm på... efter en halv time gik jeg ud og prøvede at starte bilen igen... der skete intet... 10 minutter efter jeg sidder i sofaen inde i stuen og lægger mærke til at mit ene knæ gør meeega ondt... spørg min mor hvordan jeg er kommet ind i stuen og hvorfor mit knæ gør ondt?...

hun forklarede mig så at mens mig og min stedfar var ude ved bilen havde jeg ligepludseligt losset så hårdt til bildøren at interiøret var gået fuldstændigt istykker og så var jeg ellers løbet min vej... min mor havde set det og var hoppet i tøjet for at følge efter mig... da hun kom ud af døren kunne hun høre nogle meget høje brag og da hun kommer ned for enden af vejen og rundt om hjørnet kommer jeg gående imod hende

min mor sagde følgende til mig : du havde smadret bus stoppestedet fuldstændigt, da du kom gående imod mig kunne jeg se at dit ene ben stak ud til siden og var drejet på en helt forkert måde, og du havde det mest sindsyge udtryk i ansigtet, nærmest som et smil... og så grinede du... du lignede mere et monster end et menneske, og da du kom tæt på og jeg spurgte om du ville ha en skulder at støtte dig til snerrede du bare et nej og sparkede ud i luften og så sad dit ben rigtigt igen...

jeg har stadig ingen anelse om præcis hvad der skete den aften men det var der en helt ny form for problemer kom... nemlig blackouts vi har ingen anelse om hvornår de kommer eller hvorfor men de kommer, indtil videre har det heldigvis kun resulteret i det tilsyneladende ude af led knæled og en brækket hånd... for mig altså... min familie er blevet skræmt et par gange, min mor har været nød til at stikke mig lussinger og min kæreste har været nød til at lede efter mig på hendes fødselsdag fordi jeg overfaldt en gæst og stak af (bare rolig han blev kun meget skræmt)... men utroligt nok ka min kæreste stoppe mig... ingen af mine psykologer eller psykiatere har nogen anelse om hvorfor eller hvordan men hun kan... ikke bare som i få mig til at stoppe op... hun får mig tilbage til bevidsthed...

well det er alt sammen noget tid siden efterhånden... jeg er flyttet tilbage til de gamle fordi tingene simpelthen blev for meget...

jeg VILLE have hjælp så jeg snakkede med dem i den nye kommune og prøvede at få noget hjælp... de sendte mig til en psykolog der som de andre KUN ville behandle min adhd selvom jeg fortalte ham at min gamle psykiater havde en teori om noget epilepsi som adhd medicin ville sløre hvis der blev taget tests for det... sikke en narrøv havde lyst til at give ham en røvfuld så har ikke snakket med ham siden...

der gik noget tid og jeg hørte aldrig fra nogle nye psykologer eller psykiatere selvom jeg burde... well jeg måtte vente...

der gik lidt mere tid og en dag stod jeg og betjente kunder på mit frivillige arbejde... der var rimelig god kø så jeg prøvede bare at komme igennem kunderne hurtigt og pludselig hører jeg en der kalder på mig... skal lige være færdig med den her kunde tænker jeg... inden jeg tog den næste kunde kiggede jeg op og spurgte hvem der kaldte... ingen svarede men alle kiggede tilgengæld på mig som om jeg var åndssvag... well næste kunde... så kom det igen... mit navn blev kaldt... og igen.... og igen.... og igen... det blev ved... det blev højere og højere og tilsidst var det som om der stod en og skreg mig lige ind i øret... men der var ingen som kaldte på mig... hva faen????

well det jo så bare det... oh nej... samme aften da jeg kom hjem var jeg rigtig bombet i hovedet så tænkte jeg ville lægge mig ned og slappe lidt af... det fik jeg ikke lov til... da jeg lukkede mine øjne hørte jeg det højeste skrig nogensinde... men det var på en forkert måde... for der er ingen i min familie med en stemme der lyder sådan, der var kun de gamle hjemme... og det var for højt til at være andre steder end lige ved siden af mig... men jeg var alene i rummet og de gamle sad inde i stuen og så tv... hva helvede?...

jeg ringede til kommunen nogle dage efter for at få mig en kontakt person så jeg kunne få lidt hjælp når der skulle danses med lægerne... fortalte hende om stemmerne efter nogle få møder... hun spurgte om vi ikke bare skulle køre ned på psykiatrisk skadestue så hun kunne få dem til at tage mig seriøst... det gjorde de... jeg blev indlagt så jeg kunne få den scanning for epilepsi som jeg skulle ha haft længe før... den skulle jeg ha dagen efter... og inden jeg skulle det skulle jeg lige snakke med en læge... han kom så og snakkede med mig om morgenen dagen efter... jeg forklarede ham hvad der skete osv osv osv... han spørg mig om jeg har hovedpiner?... hmm ja det har jeg da haft ret meget det sidste halve års tid... blir de værre?... hmm ja... de startede som normale hovedepiner men nu er de virkelig slemme og varer i flere dage... ok jamen han skulle lige ringe til en kollega så de kunne finde ud af noget med den scanning...

jeg går ind på mit værelse (fuck man en kæmpe suite man får) og ser min film færdig... lidt senere kommer lægen mens jeg er ude og ryge en smøg... jeg kunne ikke blive scannet idag... men de havde 3 teorier om hvad det kunne være

lægen sagde:

1. du har epilepsi (duuuh)

2. du er godt gammeldags sindssyg (ya think?)

3. du har en svulst i hjernen og ifølge mig selv og nogle andre kollegaer lugter det langt væk af det (say WHAT?)
men bare rolig vi skal nok finde ud af hvad det er... men nu udskriver jeg dig så... du skal bare sige til dem i receptionen at du går så får du dine ting og en kort så du kan ringe...

og der sluttede det så... jeg havde været indlagt i omkring 15 timer og så fik jeg den besked og blev sendt hjem... har fået en tid og der er omkring en måned til at jeg skal ind til scanningen

men nårh ja... en positiv ting er der da sket midt i alt det her... jeg blev forlovet med min elskede kæreste d 1.1.2011 (fed dato at ha i ringen btw)