Referat fra bestyrelsesmøde 4. februar 2009
Referat fra bestyrelsesmøde i Fløng Klimaforening 2009-02-04
Til stede: Merete, Jacob, Niels, Hans Henrik, Gunnar, Steen + Knud A.
1) Referat fra sidst
Godkendt
2) Siden sidst
Følgegruppen, der består af repræsentanter fra Energitjenesten, Høje-Taastrup kommune, Miljø- og EnergiCentret, Fløng Klimaforening, Miljøpunkt Amager, Håndværksrådet, Bolius parcelhusejernes videnscenter, Middelfart kommune, Nykredit, Concito/Rockwool, Statens Byggeforskningsinstitut, Videnscenter for energibesparelser i bygninger og SEAS-NVE holdt møde tirsdag. Der var tale om et positivt møde hvor de forskellige bidrag konstruktivt med deres forskellige erfaringer.
De forholdt sig bl.a. til klimapakker hvor de kom med forskellige inspark til kvalificering. Der blev taget referat fra mødet. Når det kommer bliver det rundsendt til bestyrelsen.
Kontakt til ing. Phafner (er det rigtigt stavet, Niels?). Niels har været i kontakt med en ingeniør fra Rambøll, der har stor indsigt vedr. fjernvarme og kobling til VE-varmekilder.
Vi enedes om godt at ville drage nytte af ham ved et arrangement senere på året når Fjernvarmeværket/VEKS har gennemført deres beregninger vedr. fjernvarme i naturgasområder. I den forbindelse er det relevant at vurdere hvorvidt VE-energikilder bedst kommer til deres ret i el-forsyningssammenhæng.
Fra 2014 er det ”gratis” for fjernvarmeselskaberne at overtage naturgasområdet i Fløng. Da er investeringerne nemlig afskrevet. Sker overtagelse før da kan HNG kræve kompensation (kilde: Orla Johannsen, HTK).
3) Klimapakker
Vi enedes om at vi vil høste erfaringer med den første klimapakke, der skal handle om udskiftning af ruder/vinduer. Tilbud fra to lokale glarmestre der kan lave tømrerarbejdet og som har forståelse for at vi er i en begynderfase.
Inden vi beder dem komme med deres bud på arbejde i 10 boliger med helt forskellige vilkår, skal vi igennem en proces:
Lars fra Energitjenesten har lovet at lave kravspecifikation (eks. minimumskrav vedr. isoleringsevne (u-værdi), krav til vindueskant, sprosser o.l.).
Derudover skal vi have klarhed over det juridiske: hvilke krav skal vi på forhånd bede husejeren acceptere (eks. omkring hemmeligholdelse af bud på deres hus), bede glarmesteren acceptere (eks. at der måske kun er 7 husstande, når det kommer til stykket), udbudskrav m.v.
Der vil snarest muligt pr. mail komme udspil vedr. krav til klimapakkerne rundsendt til såvel følgegruppe som bestyrelse.
Fredericia og Albertslund skulle have erfaringer med klimapakker. Disse skal søges nyttiggjort.
Vi håber at kunne gennemføre vindues/rudeudskiftningerne til marts/april.
4) DR2-udsendelse
Lørdag den 7.2. kl. 15-17 er der i Daginstitution Lyngen møde for alle involverede incl. de fra bestyrelsen der kan. Dette møde skal klargøre/afstemme forventningerne til de optagelser der skal følge senere.
Søndag den 22.2. kl. 14-16 er der offentligt møde i Fløng Forsamlingshus hvor – udover DR2 – også deltager borgmester Michael Ziegler og Svend Auken.
I forbindelse med dette arrangement vil der være mulighed for at afprøve en aerorider (lynhurtig cykel), se en madpyramide, høre om Modstrøm og Fløng Klimaforening.
Alle Fløngborgere (og øvrige) skal være velkomne til arrangementet der – udover at sparke TV-optagelserne i gang – også kan blive et ganske informativt og nyttigt arrangement.
Steen og Knud A. sørger for presseomtale forud. Steen hører på rådhuset om muligheder for en kommunalt betalt annonce for arrangementet, Steen sørger for digital information hos REMA1000, Knud A. og Steen sørger for trykning af plakater i A3-format.
TV-optagelser. I perioden 23. – 27. februar gennemføres optagelserne i de 5 familier. Udsendelsen vil blive vist til september.
5) Generalforsamling/offentligt arrangement
Generalforsamlingen blev fastlagt til den 31. marts kl. 19 på skolen (efter bestyrelsesmødet ændret til 1.april). Her fremlægges beretning for hvad der er sket siden stiftelsen 1. oktober, regnskab/medlemsstatus (kontingent 100 kr fastholdes) og der foretages valg. Forslag: Steen og Jakob, der jo har været med længst, kommer på valg. Merete og Niels kommer først kommer på valg i 2010. Suppleanterne (Hans Henrik og Gunnar) er pr. definition på valg hver gang. Alle erklærede sig villige til genvalg.
Efter generalforsamlingen, der højst vil vare 1 time (afhængig af hvor omfattende Steens beretning bliver) vil der være temamøde vedr. målinger. Da kommunen på dette tidspunkt forventes at have lavet forskellige aftaler med Elsparefonden (kurveknækkeraftale, markedsplads for klimabesparelser) vil det være mest oplagt at der kommer en repræsentant fra Elsparefonden og fortæller hvad de kan tilbyde os.
Knud A. vil kort præsentere det måleudstyr som borgere kan måle (sparometer, hydrometer, lasertermometer).
6) Medlemmer
P.t. har 34 betalt kontingent. 20 har derudover vist interesse, men ikke indbetalt.
Efter den næste indbetalingsrunde forsyner Knud A. Gunnar med liste over interesserede, der ikke har betalt. Så vil Gunnar ringe rundt og foretage en høflig forespørgsel.
Steen sørger for at der bliver permanent mulighed for indbetaling af kontingent i REMA 1000.
7) Evt.
Det er ikke lykkedes for Steen med kommunal kasket at få DongEnergy og HNG til at levere forbrugstal for Fløng.
Hans Henrik, der har positive erfaringer med dette fra Albertslund vil forsøge at skaffe data.
Gunnar tager kontakt til Jensen Skilte og hører om ikke han vil sponsere permanent skiltning for Fløng Klimaforening.
Ide til senere møde: møde for lokale håndværkere hvor projektet præsenteres.
8) Næste møde
Bestyrelsen + Knud A. mødes den 31.3. kl. 18.30 (umiddelbart før generalforsamlingen)
Efter bestyrelsesmødet ændret til onsdag den 1. april kl. 18.30.
ref. ka