OPRET GRATIS BLOG
 
Fløng Klimaforening

Referat fra bestyrelsesmøde 4. februar 2009

Skrevet 5.2.2009 kl 08:44 i Referater

Referat fra bestyrelsesmøde i Fløng Klimaforening 2009-02-04

 

Til stede: Merete, Jacob, Niels, Hans Henrik, Gunnar, Steen + Knud A.

 

 

1) Referat fra sidst

Godkendt

 

2) Siden sidst

Følgegruppen, der består af repræsentanter fra Energitjenesten, Høje-Taastrup kommune, Miljø- og EnergiCentret, Fløng Klimaforening, Miljøpunkt Amager, Håndværksrådet, Bolius parcelhusejernes videnscenter, Middelfart kommune, Nykredit, Concito/Rockwool, Statens Byggeforskningsinstitut, Videnscenter for energibesparelser i bygninger og SEAS-NVE holdt møde tirsdag. Der var tale om et positivt møde hvor de forskellige bidrag konstruktivt med deres forskellige erfaringer.

De forholdt sig bl.a. til klimapakker hvor de kom med forskellige inspark til kvalificering. Der blev taget referat fra mødet. Når det kommer bliver det rundsendt til bestyrelsen.

Kontakt til ing. Phafner (er det rigtigt stavet, Niels?). Niels har været i kontakt med en ingeniør fra Rambøll, der har stor indsigt vedr. fjernvarme og kobling til VE-varmekilder.

Vi enedes om godt at ville drage nytte af ham ved et arrangement senere på året når Fjernvarmeværket/VEKS har gennemført deres beregninger vedr. fjernvarme i naturgasområder. I den forbindelse er det relevant at vurdere hvorvidt VE-energikilder bedst kommer til deres ret i el-forsyningssammenhæng.

Fra 2014 er det ”gratis” for fjernvarmeselskaberne at overtage naturgasområdet i Fløng. Da er investeringerne nemlig afskrevet. Sker overtagelse før da kan HNG kræve kompensation (kilde: Orla Johannsen, HTK).

 

3) Klimapakker

Vi enedes om at vi vil høste erfaringer med den første klimapakke, der skal handle om udskiftning af ruder/vinduer. Tilbud fra to lokale glarmestre der kan lave tømrerarbejdet og som har forståelse for at vi er i en begynderfase.

Inden vi beder dem komme med deres bud på arbejde i 10 boliger med helt forskellige vilkår, skal vi igennem en proces:

Lars fra Energitjenesten har lovet at lave kravspecifikation (eks. minimumskrav vedr. isoleringsevne (u-værdi), krav til vindueskant, sprosser o.l.).

Derudover skal vi have klarhed over det juridiske: hvilke krav skal vi på forhånd bede husejeren acceptere (eks. omkring hemmeligholdelse af bud på deres hus), bede glarmesteren acceptere (eks. at der måske kun er 7 husstande, når det kommer til stykket), udbudskrav m.v.

Der vil snarest muligt pr. mail komme udspil vedr. krav til klimapakkerne rundsendt til såvel følgegruppe som bestyrelse.

Fredericia og Albertslund skulle have erfaringer med klimapakker. Disse skal søges nyttiggjort.

Vi håber at kunne gennemføre vindues/rudeudskiftningerne til marts/april.

 

4) DR2-udsendelse

Lørdag den 7.2. kl. 15-17 er der i Daginstitution Lyngen møde for alle involverede incl. de fra bestyrelsen der kan. Dette møde skal klargøre/afstemme forventningerne til de optagelser der skal følge senere.

 

Søndag den 22.2. kl. 14-16 er der offentligt møde i Fløng Forsamlingshus hvor – udover DR2 – også deltager borgmester Michael Ziegler og Svend Auken.

I forbindelse med dette arrangement vil der være mulighed for at afprøve en aerorider (lynhurtig cykel), se en madpyramide, høre om Modstrøm og Fløng Klimaforening.

Alle Fløngborgere (og øvrige) skal være velkomne til arrangementet der – udover at sparke TV-optagelserne i gang – også kan blive et ganske informativt og nyttigt arrangement.

Steen og Knud A. sørger for presseomtale forud. Steen hører på rådhuset om muligheder for en kommunalt betalt annonce for arrangementet, Steen sørger for digital information hos REMA1000, Knud A. og Steen sørger for trykning af plakater i A3-format.

TV-optagelser. I perioden 23. – 27. februar gennemføres optagelserne i de 5 familier. Udsendelsen vil blive vist til september.

 

5) Generalforsamling/offentligt arrangement

Generalforsamlingen blev fastlagt til den 31. marts kl. 19 på skolen (efter bestyrelsesmødet ændret til 1.april). Her fremlægges beretning for hvad der er sket siden stiftelsen 1. oktober, regnskab/medlemsstatus (kontingent 100 kr fastholdes)  og der foretages valg. Forslag: Steen og Jakob, der jo har været med længst, kommer på valg. Merete og Niels kommer først kommer på valg i 2010. Suppleanterne (Hans Henrik og Gunnar) er pr. definition på valg hver gang. Alle erklærede sig villige til genvalg.

Efter generalforsamlingen, der højst vil vare 1 time (afhængig af hvor omfattende Steens beretning bliver) vil der være temamøde vedr. målinger. Da kommunen på dette tidspunkt forventes at have lavet forskellige aftaler med Elsparefonden (kurveknækkeraftale, markedsplads for klimabesparelser) vil det være mest oplagt at der kommer en repræsentant fra Elsparefonden og fortæller hvad de kan tilbyde os.

Knud A. vil kort præsentere det måleudstyr som borgere kan måle (sparometer, hydrometer, lasertermometer).

 

6) Medlemmer

P.t. har 34 betalt kontingent. 20 har derudover vist interesse, men ikke indbetalt.

Efter den næste indbetalingsrunde forsyner Knud A. Gunnar med liste over interesserede, der ikke har betalt. Så vil Gunnar ringe rundt og foretage en høflig forespørgsel.

Steen sørger for at der bliver permanent mulighed for indbetaling af kontingent i REMA 1000.

 

7) Evt.

Det er ikke lykkedes for Steen med kommunal kasket at få DongEnergy og HNG til at levere forbrugstal for Fløng.

Hans Henrik, der har positive erfaringer med dette fra Albertslund vil forsøge at skaffe data.

Gunnar tager kontakt til Jensen Skilte og hører om ikke han vil sponsere permanent skiltning for Fløng Klimaforening.

Ide til senere møde: møde for lokale håndværkere hvor projektet præsenteres.

 

8) Næste møde

Bestyrelsen + Knud A. mødes den 31.3. kl. 18.30 (umiddelbart før generalforsamlingen)

Efter bestyrelsesmødet ændret til onsdag den 1. april kl. 18.30.

 

ref. ka

 

 

 

 

Referat fra bestyrelsesmøde 6. jan. 2009

Skrevet 9.1.2009 kl 09:58 i Referater

Referat fra bestyrelsesmøde i Fløng Klimaforening (FK) 2009-01-06

 

Til stede: Gunnar Greve, Steen Olesen, Merete Kibøl Andersen, Hans Henrik Høeg, Jakob Lyngbye + Knud Anker Iversen (sekretær)

 

Afbud: Niels Willemsen

 

1) Referat fra sidst

Godkendt

 

2) Forberedelse af DR2-udsendelse den 28.2.

På torsdag kommer journalisten (Halfdan) på besøg hos de 5 familier. Disse besøg vil afklare de enkeltes roller i forløbet, der skal vise at/om det kan lade sig gøre at begrænse sit energiforbrug med 80% om nærme sig den ene ton CO2, der er råderum til.

Tommy fra Det grønne Hus har indvilget i godt at ville sikre energigennemgang af de 5 boliger, og i det hele taget være med på sidelinien.

Vi har fået lovning på 3 cykel-mopedèr (overdækkede hurtige cykler), Knud A. skaffer 2 cykeltrailere og så er der delebilen, der står ved Høje-Taastrup Station (kan evt. bruges).

Modstrøm stiller udstyr til rådighed vedr. elmåling. Merete sender link vedr. superkraft-elcykel.

Vi skal vise muligheder og ikke signalere at målet er håbløst langt ude.

 

3) Medlemsstatus/kontingent

Der er nu 21 medlemmer (2250 kr). Gunnar påtager sig at ville ringe rundt til de der deltog i det stiftende møde for at tilbyde dem hjælp med det praktiske omkring kontingentet – specielt de 3 der har fået en energigennemgang, men som ikke er medlemmer.

Steen tager kontakt til REMA 1000 for at høre om ikke der kan laves en særlig stregkode så kunder kan betale kontingent igennem købmanden. Ved samme lejlighed vil han søge at få købmanden til at opsætte et særligt display der minder om foreningens eksistens (kan skaffes for 500 kr). (Er efterfølgende sket: Steen har lavet aftale med bestyreren om at kunne sætte 2 displays op ved kassen og at de i butikken tager imod kontingent til foreningen)

Vi har en ansøgning på 20.000 kr liggende i kommunen. Den vedrører muligheden for at vi vil kunne få del i de foreningsstøttemidler som der er afsat.

 

4) Energigennemgang

Der er pæn omtale af energigennemgangskonkurrencen i Lokalavisen. Folk skal have mulighed for til og med torsdag at melde sig ind. Selve lodtrækningen foregår på tirsdag. Knud A. sørger for at få lavet praktiske aftaler og PR.

 

5) Åbne hus-arrangementer

Arr. vedr. energiruder 24.1 hos Gunnar Greve kl. 11-13.: Vi har tilsagn fra Lars Kristensen fra Energitjenesten og så har firmaet Horn, der leverer ventilationsvinduer vist interesse for at sende en konsulent. Gunnar vil kontakte svenden hos Tømrer-Jesper og høre om ikke han har lyst til at komme. Steen kontakter glarmester Nielsen i Taastrup, der har vist interesse – specielt vedr. måling af energiforbrug. Knud A. hører i Energitjenesten om der er andre relevante der bør inviteres. (Efter mødet: efter råd fra Energitjenesten dropper vi Horn og andre og holder os til praktiske folk, der kan hjælpe til at tingene gennemføres)

Inden arrangementet vil Knud A. bede Lars om at lave en energigennemgang af Gunnars hus så arrangementet ikke udelukkende handler om lavenergiruder.

Steen sørger for at der kommer en reklamestander vedr REMA 1000 forud for arrangementet. Knud A. sender en artikel til Lokalavisen.

 

Efterfølgende arrangementer:

 

Februar: Steen og Hans Henrik står for at arrangere et offentligt møde i februar der handler om de målinger man kan foretage sig i et hus, hvordan og hvad man kan bruge dem til + introducere til mere aktiv brug af elsparefondens Min bolig. Knud A. sørger inden da for at få skaffet et lasertermometer, en USB-logger (til at måle relativ luftfugtighed) og et hygrometer (relativ luftfugtighed hvor indeklima og husstøvmiderisiko vurderes). Anskaffes til Energitjenesten. Udlånes midlertidigt til Fløng Klimaforening. Derudover kan MEC udlåne en kasse med 10 elmålere som kan udlånes i forbindelse/forlængelse af arrangementet. 

 

Marts: Åben hus arrangementet i denne måned vil tage afsæt i DR2-udsendelsen hvor en eller flere af de ”optrædende” husejere fortæller om deres erfaringer med et TV-forløb.

 

April: Arrangementet denne måned forventes at handle om mulighed for at bil nummer to er en delebil. Kan evt. gennemføres sammen med Albertslund Delebilklub.

 

Maj: Vedvarende energiløsninger med fokus på vind, sol og jordvarme. (Niels har lovet at levere noget)

 

September: Fjernvarme i fokus (her vil der være foretaget en række nødvendige afklaringer omkring fremførsel af fjernvarme og til hvilken pris)

 

Oktober: Vejledningsmøde vedr. brændeovne.

 

6) Status på eksisterende energiforbrug

Steen er i kontakt med DONG Energy (Klaus Langbjerg Hansen). Han er med på hvad det er vi ønsker (strømforbrug opgjort vej for vej i hele Fløng).

HNG har lovet at ville vende tilbage for hvad angår opgørelse for gasforbrug. Her har vi brug for at vide hvor mange kunder de har i Fløng – helst opgjort på adresser.

Herudfra må vi så kunne skønne hvordan varmelevering foregår for de øvrige (el, olie) evt. ved stikprøveundersøgelse.

Endelig kunne det være relevant at få (via skorstenfejer) overblik over omfanget af brændeovne i Fløng. Her er problemet dog ikke CO2, men den lokale forurening.

 

7) Finansiering

Steen har foreslået VEKS (Lars Gullev) at det bilag som i dag beskriver hvad VEKS/Fjernvarmen kan yde udlån til udvides, således at energioptimering af boliger kan finansieres via fjernvarmeregningen SAMT at kommende områder (fx Fløng) vil kunne nyde godt af lånetilbuddet. Det er uafklaret hvad VEKS-bestyrelse mener om forslaget endnu, Lars Gullev udtrykte ultimo nov2008, at han ville forelægge det for bestyrelsen. 

Nykredits Energisparelån er tilgængeligt allerede nu. Så det giver gode muligheder for at låne til energirenoveringer

 

8) Diverse

Kommunens informationsmedarbejder Birgittte Städe arbejder med at der kommer en større artikel i Politiken vedr. Fløng Klimaforening og bevillingen på 780.000 kr.

I midten af februar vil kommunens platform til at indlægge den digitale klimaplan være klar. Her afklarer Steen muligheden for at FK  kan få en særlig afdeling med tilgang via hjemmesiden.

Steen er i en dialog med borgmesteren om at der skal gennemføres termografering fra luften (Scankort) og at fotografering af husene i Fløng kan fremrykkes.  

Videnscentret for energibesparelser i bygninger åbnede officielt i mandags på Teknologisk Institutut. De er en interessant samarbejdspartner da de har specielt fokus på håndværkerne. Steen holder møde med Ole Ravn, der har tilgang med Energy Flex House (et nul-energi-hus-projekt) men som er stærkt involveret i videnscentret.  (Efterfølgende: Det er aftalt at Videnscentret skal med direkte eller indirekte i vores følgegruppe)

 

9) Næste møde:

Onsdag den 4. februar kl. 19.30 hos Merete (Hovmarken 27)

 

ref. Knud A.

 

2008.11.25 Referat

Skrevet 7.12.2008 kl 01:20 i Referater
Bestyrelsesmøde i Fløng Klimaforening 2008-11-25
 
Til stede: Steen Olesen, Jakob Lyngbye, Merete Andersen, Niels Willemsen, Hans Henrik Høg, Gunnar Greve + Knud Anker Iversen
 
1) Resultat af energigennemgange
Der er nu gennemført 10 energigennemgange (egentlig 11, men en meldte fra). Papir fra denne gennemgang blev omdelt på mødet. Papiret er i hast udarbejdet for at der var noget til mødet.
Christian kommer – på baggrund af sine besøg – med en prioriteret vurdering af hvor han mener der vil være mest at hente:
1) Udskiftning til energiruder. Der er rigtig mange af de gamle termoruder hvor rigtig meget varme driver ud.
2) Isolering på loft. Langt de fleste har kun 100 mm og kan med fordel – specielt hvis loftrummet ikke udnyttes – lægge 2-3 gange tykkere lag på.
3) Påsætning af tætningslister. Der er ganske mange steder utætheder ved samlinger. Her er tale om en gør-det-selv-aktion som kan stimuleres ved lidt information.
4) Udskiftning af varmeanlæg. En gammel gaskedel vil ved udskiftning kunne blive 20-30 % mere effektiv. ”Det handler vel om hvorvidt der er tale om en kondenserende eller ikke kondenserende gasbrænder og ikke hvorvidt den er 3 år gammel eller 20 år” (spørgsmål rejst på mødet).
Udskiftning af varmeanlæg kan også være brændeovn. I to af tilfældene kunne Christian konstatere at der var tale om en brændeovn med for stor kapacitet (sod på lågen). De forurener uforholdsmæssigt meget.
Skønt brændeovne næsten er CO2-neutrale vil vi ikke anbefale det p.g.a. den lokale forurening. Da de imidlertid er her i rigelige mængder kan være relevant at afholde et lokalt kursus i korrekt brændeovnsfyrring.
VEKS og Høje-Taastrup Fjernvarme er i gang med at foretage en række undersøgelser omkring grundlaget for at der føres fjernvarme til Fløng. Omkring årsskiftet forventes en konklusion. Indtil da kommer vi ikke med anbefalinger omkring evt. udskiftning/manglende udskiftning af eksisterende opvarmningskilde.
5) Isolering af ydervægge. Her anbefalede Christian faktisk at man overvejede nøje inden man investerede. Her kan være tale om en meget stor investering som kun på meget langt sigt vil kunne tjene sig hjem.
 
2) Aktionsplan
I kølvandet på Christians (og hans praktikant Lars´) meget kvalificerede gennemgange besluttede bestyrelsen at fokusere på hans 1. prioritet, nemlig energiruder/-vinduer.
Det gøres ved at Gunnar, som har fået skiftet til energiruder (der mangler dog omkring brøstningen), en lørdag formiddag i januar lægger hus til et åbent hus arrangement med fokus på energiruder. Ved den lejlighed inviteres en ekspert (helst Chr. Oxenvad hvis han kan – ellers en anden) til at sige noget om energivinduer, håndværkeren inviteres og Gunnar dokumenterer hvordan hans varmeregning faldt i kølvandet på udskiftningen. Inden da vil det være rigtig god at have afklaret maximalt hvordan vi kan få en finansiering på plads med sikkerhed i den opnåede energibesparelse (Steen kontakter Nykredit).
 
Sideløbende med dette arrangement skal vi sikre maximal synliggørelse af det aktuelle energiforbrug – dels for Fløng by som sådan, dels for så mange individulle borgere som sådan.
Steen undersøger hos HNG og DONG Energy hvorvidt han kan få data for Fløng. Eks. hvor mange har gasfyring og hvor meget har de brugt samlet? Hvor mange husstande er tilknyttet transformatorstationen i Fløng og hvor meget bruger de? Tal for 2006 og 2007.
Derudover skal Fløng-borgere stimuleres maximalt til at få synliggjort deres eget energiforbrug maximalt.
Vi skal arbejde videre med at man bruger Elsparefondens Min Bolig og får lagt sine data ind der.
Vi skal arbejde for at få det elselskab ind, der giver os de bedste muligheder for løbende at følge elforbruget hen over døgnet/uge/måneden/årene. Bedste bud er at det er Modstrøm, men Knud A. tjekker hvorvidt andre kan tilbyde det samme. Jacob afklarer et tilbud man i sin tid fik i Miljøministeriet vedr. samme.
Steen undersøger mulighed for termografering fra luften i januar foretaget af Scankort.
 
3) Informationsflow
Om ca. 1 uge forventes at der kan laves en pressemeddelelse på basis af Christians gennemgange. Konklusionerne sendes til medlemmerne først. Derefter til pressen. Her omtales første gang at vi holder åbent hus vedr. energiruder i januar.
 
Januar: max. PR omkring arrangementet vedr. energiruder.
 
Alt lægges på hjemmesiden (Merete med hjælp fra Steen)
 
4) Medlemsfordele
Som medlem får man informationerne før andre og ret til at deltage i lodtrækning om de næste 10 energigennemgange.
 
MEC vil – sammen med energitjenesten - søge at skaffe relevant måleudstyr fugtighedsmåler, laser-termometer og en kombineret fugtigheds- og temperaturmåler. Hvis det er MEC der skaffer det kan det ikke lade sig gøre at lånet er forbeholdt medlemmer af foreningen.
MEC vil dog kunne stille 5 sparometre til rådighed for foreningen til udlån som foreningen selv administrerer.
 
5) Med i DR2-tema-aften
Steen har lavet aftale med DR2 om at der i Fløng er 5 familier som godt vil deltage i et klimaeksperiment: hvor langt ned i energiforbrug kan en husstand komme ved ændrede vaner og med teknik. 4 har foreløbig meldt sig. Der mangler altså 1 familie.
 
Torsdag d. 8. januar 2009 mellem kl. 14.00 til 18.00vil der være formøde med familierne. Reporteren Halfdan vil således besøge hver familie for at se lokationerne.
 
En dag i uge 8 (mellem d. 16. og 20. feb.) vil ”normal” familierne blive optaget/filmet
Optagelserne i eksperiment-perioden sker mandag til fredag i uge 9 (mellem 23. og 27. feb.)
Udsendelsen sendes lørdag den 28. februar 2009.
 
Det præcise koncept for udsendelsen er ikke udviklet. Vi har således mulighed for at påvirke selve rammen for udsendelsen. F.eks. at det der vises ikke skal være syret og urealistisk.
Udsendelsen kan være en god løftestang for at der kommer interessante aftaler på benene. Vi får lov at låne 3 eldrevne kabinecykler, vi regner med at få udstyr fra Modstrøm og så skulle HTK gerne få lavet en aftale med Elsparefonden om en aftale som den Frederikshavn kommune har (incl. markedsplads for lokale håndværkere der kan hjælpe til energibesparelser).
 
6) Medlemsstatus
Der er pt. 10 medlemmer reelt kun 9, da Hans Henrik har betalt 2 gange.
Ikke alle bestyrelsesmedlemmer har betalt.
Kontonummeret hvortil de 100 kr skal overføres er reg. 8401 reg.nr. 109 80 70.
Vedlagt referatet følger ajourført liste over de der meldte sig fra starten.  
 
7) Ansøgninger til puljer
Ingen aftale truffet om nye ansøgninger. Vi afventer spændt resultatet af ansøgningen til Energisparepuljen. Svar forventes i midten af januar.
 
8) Evt.
Det blev drøftet hvordan vi vil kunne anvise mulighed for køb af vindmølleandele uden for vores distrikt (der kommer ikke store vindmøller op i HTK – Grønttorvet undersøger dog placering af møller v. deres nye bygninger)
 
9) Næste møde
Tirsdag den 6. januar kl. 17.30. Sted: ikke præciseret endnu.

2008.10.30 Referat

Skrevet 7.12.2008 kl 01:10 i Referater
Referat fra bestyrelsesmøde den 30. oktober 2008
Til stede: Jacob Lyngbye, Merete Kibøl Andersen, Niels Willemsen, Steen Olesen + Knud Anker Iversen
 
Afbud: Hans Henrik Høg og Gunnar Greve
 
1) Bordet rundt
Bestyrelsen fik grundigt præsenteret sig for hinanden incl. at beskrive tilgangen til arbejdet i klimaforeningen.
 
2) Konstituering
Bestyrelsen konstituerede sig med Steen som formand og Merete som kasserer. Kasserer- ar­bejdet indebærer, at hun skal holde øje med udbetalingerne fra MECs bogholderi. Det er MECs bogholder der har adgang til at kunne hæve på bankkontoen.
Da MEC har påtaget sig sekretariatsfunktionen var der ingen sekretæropgave til bestyrelsen.
 
3) De rettede vedtægter
Bestyrelsen godkendte de ændrede vedtægter, der indebærer at kun borgere i Fløng kan være medlem. Øvrige kan være støttemedlem.
Jacob sørger for at rettelsen vil fremgå af hjemmesiden.
 
4) Energigennemgange
Der er 11 boligejere, der får en energigennemgang. Det vil være sket inden den 19. november. Derefter vil der blive lavet en kortfattet rapport til bestyrelsens brug. Af den vil fremgå hvad energivejlederen umiddelbart mener der bør satses på. Knud A. vil rykke for at den ligger klar til næste bestyrelsesmøde.
 
5) Aktiviteter
En lille arbejdsgruppe bestående af Tommy fra Energitjenesten, Steen fra Klimaforeningen og Knud Anker fra MEC er i gang med at lave en ansøgning til Energisparepuljen på et projekt vedr. besparelsesfinansiering af ældre boliger (ESCO-ordning) med udgangspunkt i Fløng. Projektet skal ses som en styrkelse af Fløng-projektet. Denne ansøgning skal være klar på mandag. Den vil så blive rundsendt til hele bestyrelsen.
 
Det som ligger først for er en synliggørelse af det aktuelle energiforbrug. I første omgang at alle i bestyrelsen kender deres egne data (udvikling i forbruget af vand, varme og el gennem de sidste 3 år). I næste omgang ved at få så mange data som muligt for definerede dele af Fløng.
 
Det bør undersøges om ikke vi – som f.eks. i Sønderborg – vil kunne få data fra elselskabet på forbrug, der distribueres fra lokal transformator-station – gerne fra enkelte veje. Steen vil undersøge.
 
Steen sørger for at få data for energi- og vandforbruget i de offentlige bygninger (skole, daginstitutioner) i Fløng som så kan lægges på hjemmesiden. Dette sker for at styrke forståelsen af at dette er et samlet projekt for hele Fløng.
Niels vil gerne lave undersøgelser for hvad angår muligheden for at implimentere vedvarende energi i Fløng.
 
6) Næste møde
Næste møde vil være den 25. november kl. 17.30 hos Steen på Bøgevang 25.
 
Ref. Ka

Venner