Det er virkelig ikke sundt, det med at kede sig. Jeg onlineshopper alt for meget. Denne gang en parfume. Som jeg aldrig har duftet til.

Forhistorie: Jeg har altid haft en ting med multebærsyltetøj, som stort set ikke fås herhjemme, men både svenskerne, nordmændene og finnerne kan så let som ingenting købe denne himmerigsmundfuld i supermarkedet. Så det har altid været en ting, når jeg var i Sverige. I Norge besteg vi et bjerg, hvor vi fandt multebær og atter multebær på en fugtig skråning og plukkede, til vi ikke orkede mere. Jeg husker faktisk ikke smagen af friske multebær, men oplevelsen var fantastisk, fordi de her bær altså er relativt sjældne. I Finland købte jeg en halskæde med et multebærvedhæng, som jeg i lange tider gik med dagligt. Hvorfor bruger jeg egentlig ikke den for tiden? Nåh.

For nylig har jeg tilmeldt mig et nyhedsbrev fra noget, der hedder Campadre, som dagligt har kampagner med stærkt nedsatte varer, primært tøj fra diverse mærker, somme tider kendte, dyre mærker, somme tider ukendte svenske mærker. Men de har altså også lidt kosmetik og forskelligt andet. I sidste uge kørte der en kampagne fra det svenske parfumefirma Cloud & Berries, hvor der var tilbud på showergel/bodylotion med multebær/vanille-duft. Nu er det sådan, at jeg foretrækker kun at have parfumeduft i min parfume, dels fordi det er en fuldstændig unødvendig ting alle andre steder, dels fordi det bliver det rene duftkaos, hvis alting skal dufte af noget, dels af hensyn til allergener, og dels fordi min hud i sig selv er relativt sart og jeg foretrækker at bruge de produkter, jeg ved fungerer for mig. Og i øvrigt ejer jeg utallige bodylotions, jeg har fået i gave og aldrig får brugt. Så ingen showergel/bodylotion-sæt til mig. Men naturligvis måtte jeg vide, om de solgte denne duft som parfume. Men nej. Kun vanille. Vanille er også godt. Men nu var det jo multebær, der var min ting. Så i min kedsomhed, gik jeg på den store googlejagt og fandt da også en parfume af mærket Coty, som primært dufter af multebær og vanille. Da parfumen var relativt billig, besluttede jeg at købe den, så nu afventer jeg med spænding for 95 kr. parfumeoverraskese.

Man kan også måle min kedsomhedsmængde på frekvensen af lange, relativt ligegyldige indlæg i min blog. AK!

Åh. Jeg havde helt glemt Saem Al Fakir! Hvordan kunne jeg?

Ultimativ dårlig-dag-sang:

Jeg vil gerne komme med en indrømmelse... Godt nok bor jeg hos min tante og onkel og fætter, fordi jeg med tiden er blevet så bange for at være alene og deprimeret, at det grænser til at være usundt. Men hvor jeg dog elsker en weekend alene. Familien er taget til Jylland, og jeg har haft hele dagen for mig selv, og hvor er det dog dejligt somme tider... På disse weekender kan jeg bruge lidt ekstra tid i badet, forkæle mig selv lidt, gøre, hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Jeg bruger også gerne lang tid på at lave noget mad, vi ellers ikke får, mens jeg smider mit yndlingsmusik eller noget random på Touchdivaen og nyder den sublime lydkvalitet. Måske spiser jeg foran computeren, render rundt nøgen, eller synger og danser som en tosse. Således sidder jeg lige nu foran computeren med en skål hønsekødssuppe (lavet fra bunden!) og lytter til Mew - No More Stories..., som er et album, jeg holder meget af, fordi det er sådan lidt fint og poetisk og livsgladt. Senere vil jeg smutte op i sengen og se en film, tror jeg, og se om der måske kommer en besked fra Hr. Fortsættelse (en ting, der har været lidt på stand-by de seneste uger af forskellige grunde...). Oh well... ivet er ikke så slemt alligevel.

Okay... Det er altså virkelig kun, når jeg ser billeder som dette, at jeg en sjælden gang kommer til at savne mit laaaange hår:


Billedet kommer i øvrigt fra en strikkeside, jeg har nemlig en plan om at finde strikkepindene frem, nu hvor jeg har så uventet meget tid at bruge på alt og intet. En dag, jeg var ude at shoppe med Be, fandt jeg ud af, at jeg virkelig gerne vil eje én af de glimmertrøjer, der er overalt i øjeblikket. Men de er enten kasseformede eller mavekorte eller begge dele, og så var det altså, at jeg tænkte, at jeg kunne benytte lejligheden til at få genopfrisket strikkefærdighederne. Så nu skal jeg bare finde en opskrift på en figurformet, lang, relativt tynd trøje eller tunika med lange ærmer og rund hals. (Dog skal halsudskæringen være mindre end på billedet, vidden omkring hoften ligeså, og strikningen skal selvfølgelig være tæt, og helst uden mønster eller rib.) Og så skal jeg naturligvis finde både garn og gimmer (lader til at sådan noget købes separat).

Åh nej... Kan I huske, jeg skrev, jeg havde forelsket mig i denne kjole:


Well, jeg købte den, fordi der var 20 % rabat i den uge, plus 10 % studenterrabat, plus 10% førstegangskøberrabat, og jeg tænkte, jeg måske til nød kunne bruge den til julefrokosten. Den er fantastisk (der er lommer i - intet jeg elsker som kjoler med lommer!), men lige en størrelse for stor, og selvom jeg godt kunne gå med den, som den er, har jeg besluttet at sy den ind for optimal pasform.

Nu har jeg så forelsket mig i en ny kjole fra samme side:


Siden er Dorothy Perkins, og de har godt nok mange flotte kjoler (også mere enkle end de viste). Synes en del af deres andet tøj virker lidt billigt på en eller anden måde, men der er bare rigtig mange kjoler i fine snit, som jeg ville elske at eje. I øvrigt er portoen billig (H&M-niveau!), og firmaet er britisk baseret, så man slipper for told og alt det gejl, og de leverer til døgnposten, hvis man er til dét. Og så har de næsten altid én eller anden rabat. Het _fcksavedurl="http://www.livewebstats.dk/counter.php?id=4481&mark=>t" _fcksavedurl="http://www.livewebstats.dk/counter.php?id=4481&mark=>t" sikkert en side, jeg vil bruge igen.

Køber for meget tøj...

Min yndlingsbørnebog af alle yndlingsbørnebøger. I virkeligheden er det en meget uhyggelig og sort bog af en børnebog at være, men det er også et rigtigt eventyr, og jeg har altid elsket den bog, og min mor har læst den for mig utallige gange, og jeg har selv læst den utallige gange, efter jeg selv lærte at læse. Jeg elsker den bog. Astrid Lindgren er i det hele taget genial, men Mio min Mio er efter min mening den bedste af hendes bøger og helt og aldeles undervurderet.

Det er også en bog med mange passager, der gentager sig selv med små variationer, som et rigtigt eventyr. Mange af de gentagelser sidder stadig i mit hovede, og somme tider tænker jeg på dem. I dag fik jeg lyst til at finde en bestemt passage. Jeg nåede at få downloadet og set filmen (vidste ikke der var en film!!), førend jeg fandt netbibliotekets lydbog. Lad være med at se filmen, lad for Guds skyld være med at se den. Enkelte passager har de fanget godt, men skuespillet er elendigt, ligeledes er effekterne (omend undskyld af filmens alder) og valget af, hvad der er taget med og hvad der er udeladt. Og hvad skete der for slutningen? I mean, really. Min yndlingsbørnebog af alle yndlingsbørnebøger. Øv. Sikke en skuffelse. Og den havde ikke mine citater med. Det havde lydbogen selvfølgelig. Her:

"Bare træerne ikke voksede så tæt. Bare mørket ikke var så sort. Og bare vi ikke var så små og så alene."

"Bare bjerget ikke var så uhyggeligt. Bare gangene ikke var så mørke. Og bare vi ikke var så små og så alene."

"Bare vores båd ikke var så lille. Bare søen ikke var så dyb og bølgerne ikke så vilde.Og bare vi ikke var så små og så alene."

"Bare klippen ikke var så stejl. Bare natten ikke var så mørk. Og bare vi ikke var så små og så alene."

"Bare mørket ikke var så uhyggeligt. Bare Ridder Kato ikke var så grusom. Og bare vi ikke var så små og så alene."

"Bare det ikke var så svært at dø. Bare det ikke var så svært at dø. Og bare vi ikke var så små og så alene."

"Bare Det Fjerne Land ikke var så langt borte. Bare der ikke var så langt hjem til Øen Med De Grønne Enge. Og bare vi ikke var så små og så alene."

Nåhja. Det er også en bog, man uden de vilde anstrengelser kan tolke og analysere masser af ivsvisdom ud af, som med ethvert rigtig eventyr. Måske er det derfor, det er sådan en smuk bog, selv som voksen læser. Åh ja, jeg savner at læse bøger, som ikke er studiebøger.

Det har været en lang dag. Jeg har det, som om jeg har en storm indeni, og jeg er forvirret. Jeg tror stadig, jeg har meget at ære. Det bliver tydeligere og tydeligere for mig, hvor det er, jeg går galt, og samtidig kan jeg også se, at jeg måske alligevel går lidt mindre galt for hver gang. Måske vil det hele ende godt en dag. Måske.

Nåh, det er ved at være helt længe siden, jeg har blogget.

Sidste uge var ret mærkelig. Vi havde vildt meget ventetid i laboratoriet og ikke så meget andet. I starten af ugen fik vi spillet utroligt meget kort, Be, Spøg, Goofy, Viking og jeg. Superhyggeligt. Og vi er ved at blive helt habile pokerspillere, Be og jeg.

Men som ugen gik, begyndte man at kede sig mere og mere. Godt nok var det et aldrig før udført forsøg og blablabla, meeeen, det kunne nu have været mere spændende. I det mindste fik vi fredagshygget lidt på mBar også med ludo og mere poker, og det blev endda lidt halvsent, før vi kom hjem.

Lørdag var det tid til julefrokost, jeg var blevet forkølet, men fik alligevel bikset leverpostejen sammen og kom afsted, og endte endda med at være en af de sidste, der var tilbage, efter vores australier havde kastet op og Ninja havde strippet. Nu jeg tænker over det, hænger begge dele nok sammen med det særdeles ulækre drukspil, australieren fik Ninja og mig og skiftende andre mennesker med på - jeg tabte kun en enkelt gang, og blev derfor ikke nær så slemt tilredt, men Ninja tog tre i rap, og australieren - well, han er jo ikke helt på niveau med dansk drikkekultur.

Efter jeg kom hjem, har forkølelsen så været ti gange værre, og min stemme er stadig ikke kommet tilbage. Men hey, det var det sgu værd, havde en fantastisk aften med en håndfuld af de mest fantastiske mennesker, jeg kender.

Idag har Be og jeg været til diverse møder om valgfag og et meget interessant bachelorprojekt, som manden desværre endnu ikke kunne love os, vi vil få. ab var lidt mere interessant, men så kører vi også tre sideløbende forsøg i denne uge.

Tog Goofy i at stå og betragte mig på sådan en måde, der gjorde mig lidt varm indeni - han er nu sådan en god fyr. Kan ikke lade være med at tænke på, om det alligevel ikke bare var mig, der følte, vi havde et "moment" eller to i sidste uge.

Jeg har været på mit første lagersalg ever. Med Be. Kan godt lide at shoppe med Be. Vi er relativt forskellige, stilmæssigt, men har samme meninger om, hvad der ser pænt ud alligevel. Og vi er altid gode til at få kigget på nogen lidt skæve butikker, og til at lede efter gode tilbud.

Og jeg har købt... En hat. Et par ægte skindhandsker. Et par solbriller. I alt 250 kr. Så kan jeg ligne en rigtig dame. Følte mig som en fra en halvtredserfilm på vej hjem. Fik også nogen blikke. Desuden en vamset cardigan fra Vila i en flot støvet-blå farve til 75 kr. Billeder kommer måske, hvis jeg gider på et tidspunkt, hvor der er mindre mørkt på mit værelse.

Imorgen skal jeg jue med de rare gymnasiedamer.

Igår var én af de der dage. En af de dage, der bare starter rigtig skidt. Man har ikke sovet ordentligt, kommer sent ud af døren og må løbe, er dårligt forberedt og træt og i dårligt humør...

Men så...

Kakaoautomaten virkede igen! Og det efter at vi har forsøgt uden held hele ugen. Og derefter blev det kun bedre. Be og jeg besluttede at opsøge en interessant forsker på Panum, der ikke havde svaret på vores mail omkring bachelorprojekt. Og fik os talt til en samtale engang i næste uge! Jeg tror, det her kunne være stedet. Fedt! Da vi kom ud derfra, havde Spøg ringet til os for at fortælle, at mBar havde fået et midlertidigt lokale i kælderen, hvor han og Skater og Ego og Fugl var på vej ned. Vi tog straks over for at tjekke det ud. De har faktisk klaret det ganske godt med sofaer og stemning dernede. Eneste minusser er, at de ikke må sælge øl, og at bordfodboldbordet gik til ved oversvømmelsen og derfor ikke er kommet med. Men det var dejligt igen at kunne samles om et spil og en snak efter en lang uge og genoprette fredagseftermiddagshyggen. (Også selvom det betød, at jeg igen måtte forholde mig til Partisan, også uden for en faglig sammenhæng, idet han godt nok sad med en anden gruppe, men blev ved med at vende sig mod os og se ud som om, han havde lyst til at deltage i samtalen.) Efter et spil Bezzerwizzer besluttede vi at gå på jagt efter en fredagsøl, endte på den første den bedste bodega og drak os småberusede, hvorefter vi besluttede at lave pasta hos Spøg. Så ringede Jazz og fik lokket os til at komme over på Farmas fredagsbar lidt senere. Det var langt fra så godt som vores egne fredagsbarer, og festen døde ret tidligt, men meget skægt at se noget nyt.
 Relativt stille og rolig aften, alligevel. Og meget spontan.

Håber der er mBar-fest på fredag, selvom jeg endnu ikke har hørt noget. Og selvom det sandsynligvis vil betyde, at jeg kommer til at stå ansigt til ansigt med latinofyren fra sidst igen. Som åbenbart går og hilser på mine venner på Immunologi siden den aften. Hmm? Håber ikke, det betyder andet end at han er et høfigt og åbent menneske?