Tulle!
Skrevet 2008-Sep-29 kl 05:17
Tulle, Jeg elsker dig!
Jeg vil være din nr. 1
Skrevet 2008-Sep-21 kl 08:05
Jeg bliver tit fanget af fortiden, og selvom jeg nægter at lade mig selv rive med, bliver mit hjerte flået i stykker!
Det er den latterlige følelse der plager mig, og gør mig til slave i mit eget følelses register.
Jeg affinder mig med dine valg, men det er bestemt ikke noget der falder i god jord, jeg vil jo være din nr. 1, jeg kan ikke bære ikke at vide jeg er den eneste du er i stand til at elske.
Jeg har ikke lov til at trække sådan på dig, ej heller at blive ved med at holde fast i noget der for længst er et afsluttet kapitel.
Men, det er nu hvor jeg sidder her alene, nu hvor mine tanker er så ensporede og afstumpede jeg straffer mig selv. Jeg får lyst til at hæve mig over dig, over den verden jeg selv kun er en lille del af, ruske dig, tørre dit lykkelige smil af og skrige så højt at din hjerte sprænges, så der igen kun er plads til mig! men før jeg fordrejer halsen på dig når min samvittighed altid at hente mig. Jeg ved jo godt at du elsker mig, og at denne magt kamp ikke behøves.!
Jeg opfører mig jo bare sådan her fordi jeg elsker dig, fordi jeg bekymrer mig om dig, og har svært ved tanken om at skulle dele dig med andre! (Wow, sikke en selverkendelse) Det er pisse egoistisk og slet ikke retfærdigt. - Jeg har absolut ingen ret til at trampe i jorden og opføre mig som et pattebarn!
DerforVil jeg prøve at trække mig tilbage, give dig lov til at leve dit liv, give dig chancen for at elske.
men, det skal også siges at det er en beslutning der efterfølgende vil blive taget op til anden vudering tit!
Min far!
Skrevet 2008-Jun-9 kl 10:51
Er det muligt kun at basere en hel side med skældsord til den mand som engang kaldte sig sin far !?!
De "kloge hoveder" vil mene at man skal elske før man kan hade, men når man i gennem et helt liv er blevet trådt på, udnyttet og ydmyget på alle tænkelige måder, er det svært at blive med med at række en hånd ud.
Jeg har grædt som en pisket, udstillet mig selv, bare for en smule anerkendelse - som jeg aldrig fik!
Hele mit liv har jeg gået med tanken om at jeg aldrig var god nok i dine øjne, og har forgæves forsøgt at se bort fra alle de gange hvor du igonerede mig, glemte min fødselsdag, glemte min julegave bare for måske en dag at skulle høre jeg betød noget for dig. - jeg må med bøjet nakke erkende at den dag ikke kommer, og at jeg for dig aldrig bliver andet end en titel du helst var foruden.
Det er hårdt, at skulle side som 21-årig og erkende at jeg forgæves har søgt efter noget, jeg aldrig får. ! Jeg var aldrig god nok i dine øjne, men jeg vil ikke ændre mig, jeg vil ikke danse efter din pibe for at høre du elsker mig. - det skal komme naturligt! Du har svigtet mig, tabt din værdi, og det værste af det hele er at du er udemærket bekendt med det, og stadigvæk er du ligeglad. men nu skal du høre: Du er svag, en tøsedreng, en mandsling som ikke er i stand til at elske andet end dig selv. - Du sender ubetydelige sætninger i verden, du har ikke noget at bidrage med, & du er ikke værd hverken at elske el. at spilde tårer på. Jeg har lært af dig, du er en åben bog fyldt med fejl og mangler, som ikke er i stand til at elske el. udlevere dig selv. -Jeg skammer mig! På grund af dig har mit følelses liv været et helvede, jeg har lært på den hårde måde hvad det vil sige at være et tomt menneske, for det er hvad du er. Et tomt indebrændt menneske, som har brændt sine broer, terroriseret og udstillet andre mennesker for at få det bedre med sig selv. men det skal ikke lykkedes for dig, du får mig aldrig ned med nakken, jeg elsker dig ikke, du er tinitus i mine ører!
Det var et slag over fingerne da du endelig kom ud med hvad jeg betød for dig, men også en lettelse da jeg endelig indså hvad du var for et menneske - endelig kunne jeg finde en kasse der var solid nok til at rumme mine følelser for dig, som jeg kunne sende væk, for aldrig at blive åbnet igen.
Jeg elskede dig ubetingelsesløst, men det er jeg ikke i stand til længere. jeg kan ikke elske dig, og du har gjort det umuligt for mig nogensinde at kunne tilgive dig for alle de år med nætter hvor jeg græd mig i søvn, for alle de oplevelser i mit liv du aldrig delte med mig, og sidst men ikke mindst for den dag hvor du valgte ar ligge hånd på mig! Hvad du ser, er hvad du får, og du skal ikke længere bekymre dig om at at være min far, for du er valgt fra, du er slettet fra min hukommelse! Jeg er færdig med at leve i skyggen af dig, jeg er færdig med at prøve at elske dig, og du skal aldrig fortælle mig at det hele var en fejl, og at du elsker mig, for det er løgn & det er 21 år for sent!
I alle de år har du ladet mig tro at det var min skyld du ikke elskede mig - prøv hvis du kan at sætte dig ind i hvor umeneskelig en følelse det er at bærer rundt på..
Jeg hader dig!
Birk, bøg & bænke..
Skrevet 2008-Jun-1 kl 06:11
På hvilken gren vil du nu placere dine løgne.!
Du ballancere mellem den evige maske du altid har på, og din samvittighed. Er du kold og ligeglad med de mennesker der er i din verden, eller er du for skræmt til at holde af, elske og udlevere dig selv.
Jeg troede du var en mand der stod ved sit ord, og som anerkendte sine svagheder. jeg har fejl bedømt dig.!
Nu hvor du har brændt dine broer, terroriseret og vist dit sande jeg, er du så tilfreds, er du stolt af dig selv.
jeg har forgæves søgt i dit indre, sat dig op på en piedestal hvor du ikke burde stå - Det ved jeg nu, og jeg skammer mig..
Folk med brune øjne kan man ikke stole på - Mange vil mene at det er en kliche, men du har formået at gøre den sammensværgelse til en realitet.
Du er en tøsedreng, løgner, bedrager - ud af din mund strømmer der ubetydelige sætninger, som ikke længere giver mening.
Jeg ved godt at alle mennesker er her med et formål, men jeg har svært ved at se hvad dit er, du giver mig kvalme, gør mig rasende & forvirret på en gang.
At du er falsk lyser ud af dit sind, det ved jeg nu.
Du har trådt på hende, ydmyget hende, og brugt hende til at læsse dine egne bekymringer af når hun selv var svag. For en stund glemte hun sig sig, og lod dig hæve sig over hende - Syntes du ikke hun havde nok med i bagagen, eller bliver du tilfredsstillet ved at se hende græde! Hun er stærkere end du er, hun behøver ikke lege med andres følelser el. prøve at være noget hun ikke er for at leve op til andres forventninger!
Hvis jeg kunne ville jeg stoppe dig op hvor du kom fra, og bede dine forældre bolle dig om til noget bedre! - Du er ubetydelig, "dumdristig " & sidst, men ikke mindst fuld af LORT!
Du er ikke en mand & du bliver det aldrig!
Kun et menneske!
Skrevet 2008-May-27 kl 06:27
Hvis sandheden står i vejen for dig, er du på forkert vej. Husk det. !
Tro ikke dine venner, når de beder dig sige din ærlige mening. Alt hvad de ønsker, er at blive bestyrket i den mening, de har om sig selv. Folk arbejder & har aldrig tid til noget. Du ser dig selv som en taber fordi du intet laver og ikke fuldfører det du gerne vil. At folk har travlt, er ikke en garanti for, at de laver noget fornuftigt..
Hvad en pige beundrer mest hos en dreng er, at han gør sig bemærket blandt andre drenge. Hvad en dreng beundrer mest hos en pige er, at hun gør ham bemærket på alt ved hende..
Læg din hånd på en varm kogeplade i et minut, og det vil føles som en time. Sid med en flot pige i en time, og det vil føles som et minut. Det er relativitet. Piger behøver undskyldninger for at have sex, drenge behøver et sted.
Jeg synes kærlighed behøver mystik, hemmelighed og stilhed.!
Alle ender med at kysse den forkerte person godnat, desværre.. Vi alle venter med spænding på hvad fremtiden bringer, for at glemme fortiden. - det ufede ved det er at fortiden altid vil blive kaldt: De gode gamle dage. Jeg snakker ikke kun om mig selv men, man kan modstå alt, undtagen fristelser. Samvittigheden er det der gør ondt, når resten af kroppen har det godt.
Jeg ser sådan på det. Hvis du ønsker dig regnbuen, må du finde dig i regnen...
Alle har fotografisk hukommelse, det er bare ikke alle der har film i, det kan selvfølgelige også tage overhånd.
Jeg tror på dæmpet lys og snydespejle. Alle har ret til det lys, de behøver.!
Sex og fester er de to eneste ting, hvor man rent faktisk skal være til stede.!
Internettet er spild af tid, og det er præcis det som gør internettet så fantastisk.
Lad vær med at blive panisk over at du ikke har penge på din mobil så du ikke kan skrive til din kæreste, nuværende kæreste, lover, eller din søde veninde/ven. - Han/hun skal nok skrive til dig hvis han/hun gider at have kontakt med dig.
Mit liv forlod mig da mit liv fortalte mig at han var træt af mig, det sårede mig at høre mit liv var alt skyld i jeg levede, men dette fik mig til at indse at jeg ikke behøvede mit gamle liv, derfor gav jeg slip. Jeg kunne sangtens klare mig selv, jeg har lært en ting, ens liv skal vare evigt, intet andet end dig selv vare evigt, så derfor - Er jeg nu mit eget liv.!
Det er den magtesløshed som breder sig over mig når jeg er alene. Det er følelsen jeg lider under hver dag. Ingen kan tage den fra mig, tage mine erfaringer og erindringer fra mig. De ting gør mig til menneskelig, og ufattelig såbar.
Jeg kan råbe mine spørgsmål til højre og venstre, men ingen kan give mig svaret, kun hjælpen...
Man hjælper mig ved at stå op af graven af døde mennesker, og fortælle mig hvordan det er at være menneske. Det eneste jeg har brug for er at vide at jeg ikke er den eneste. Jeg lever for at leve videre. Men mest af alt - af nysgerrighed, jeg kan ikke vente med at trække vejret igen. Når jeg er alene er det kun mig, mig der bestemmer og konkludere. Det er mig der elsker. Jeg er herre over mig selv, men alligevel vil jeg gerne have din hjælp. Intet kan være mere ensomt en at forgude sig selv. Det er nu når jeg sidder her at jeg er alene, det er nu jeg er overladt til min egen bedømmelse, min egen straf. Det nu hvor jeg tænker på dagens forhindringer og ikke mindst dagens højdepunkt som altid ødelægges af en form for nedtur!. Hvorfor har jeg aldrig hørt om denne her måde at leve på, går i alle sammen og lyver? For jeg kan se på jer, at jeg ikke er en af jeres. I ved hvem i er.
Jeg har prøvet at glemme og prøvet at elske, men ingen af tingene virker nu når dem som jeg virkelig har elsket har svigtet mig, såret mig, nu hvor nedturen har bredt sig og lagt sig tungt ind i mit hjerte. Jeg er begyndt at hade dem jeg elsker, min bedsteveninde? min familie?? de er mine værktøjer i en god tid, men et dræbende middel når jeg er svag.
Jeg går og tænker på hvad jeg dog kan gøre af mine bekymringer, jeg ønsker inderligt at kunne læsse dem af på en losseplads og sige hej og farvel. Lige meget hvor ondt i har af mig gør det mig ikke til et bedre menneske, tvært imod! jeg for det kick som jeg lever på, det som gør min hverdag til et mareridt og et eventyr.
Mit liv skriver jeg ned. Men når jeg er glad, lykkelig og tilfreds kan jeg ikke skrive. !
Kvinden i mit liv!
Skrevet 2008-Apr-22 kl 03:05
Kvinde du ved hvem du er, og hvad du står for. jeg er utroligt stolt af dig, og det du formår at gøre for andre mennesker. Men du har også selv behov! Hvornår begynder du at tænke på på dig selv.
Du står altid klar med åbne arme når dine børn og nærmeste har fået et hak i selvtilliden, du løfter os op på den piedestal hvor du selv burde stå. Ingen som kender dig er i tvivl om hvor de har dig, og din kærlighed til andre mennesker lyser ud af dig. jeg hader at se dig blive såret, og hvad endnu værre er, når du græder. En kvinde som dig, der altid hjælper andre og sætter en ære i at dine børn altid har det godt, burde favne verden.
Når jeg kigger ind i dig ser jeg en kvinde der besidder alle de værdier, jeg håber på selv at få en dag. Du er ikke bange for at vise hvem du er, og de styrker du har deler du gerne med dem som mangler. Din skulder har aldrig svigtet. Du er ikke bange for at vise følelser, og det er en gave.
Jeg elsker dig, og det gør jeg ikke kun fordi du er min mor. Jeg elsker dig fordi du aldrig har svigtet min tillid! Du besidder styrker jeg ikke troede du havde i dig, du er familiens samlingssted, overhoved, og det er dig der altid lytter. Du er en kvinde i al din pragt, og at kende dig er en velsignelse, du er et varmt menneske med et hjerte af guld. Du glemmer ikke nogen på halv vejen, men du har det med at glemme dig sig.
Du er smuk på alle tænkelige måder! - Alle som møder dig vil sige det samme.
Men, jeg har en bøn. Pas på dig selv. Prøv at være lidt egoistisk, for du fortjener det. Du behøver ikke bærer alle de tunge byrder, det er iorden at læsse af på andre engang imellem. Du har gjort alt hvad der stod i din magt for altid at være noget for andre, og det er du. Du behøver ikke kæmpe alene.. Dine meninger óg holdninger har altid været stærke, og den kærlighed du er i stand til at videre give kan blæse alle omkuld. Det vigtigste for mig er at du er lykkelig! - Du har brugt 21 år på at gøre min verden perfekt.
Mor, jeg elsker dig og respektere dig.! Jeg er dybt taknemmelig over at have en sig dig i mit liv. - jeg kunne aldrig bede om mere..
Din Datter Camilla 
Laila!
Skrevet 2008-Mar-11 kl 07:03
Dette skriver jeg til en kvinde jeg for hver dag beundre en smule mere!
Hun besidder en styrke der er helt enorm, og selv når hele verden ser ud il at lukke sig sammen om hende, bryder hun endnu engang ud af sin skal og favner verden.
Hendes smil og latter er som silkeblødt strå, og hvis du ser ind i hende vil du opdage at denne kvinde indeholder så ufattelig meget kærlighed, at det er umuligt ikke at blive tryllebundet.
Hun er samlingspunktet, og den klippe alle læner sig op af.
Modgang har været en stor del af hendes liv, og hun har vandret i skyggernes dal, men hendes stræben efter liv har overvundet den sorg der har tynget hende så længe. byrden på hendes skuldre er overvundet af den kærlighed hun er i stand til at give videre. Hun er en af de smukkeste mennesker jeg kender, og de værdier hun giver mig og alle andre der har den velsignelse at komme hende nær er overvældende.
Hun er livet, hun har så meget at give af.. Hendes venskab er en gave, som får mere værdi for hver gang jeg ser hende.
Laila, du er livet, grenene på dit indre træ når ud til alle mennesker. Det er en velsignelse for mig at have dig i mit liv. Din viden, og det kække smil på dine læber binder mig til dig.
Du er en kvinde jeg beundre en smule mere hver dag!
Vollapyk..
Skrevet 2008-Jan-29 kl 03:35
Jeg elsker regnvejrsdage, og gummistøvler er et hit. Endnu bedre er det at være nøgen i sit regntøj, og kaste sig i sengen med det. !! - Det var ihvertfald sjovt bare at sige.. Mange ting bringer smilet frem på mine læber, og hver gang mine tanker slår en bue tænker jeg tit tilbage på ting jeg engang grinede af, og som jeg stadigvæk finder sjove.
Eddie Thøfner, gi den gas.. - Jamen, jeg kan da også godt lide shorts, det er da ikke det.!
----- Det er jo bare tanke streger!
Intet vare mindre end kærligheden, jooh, minimælk og tis! Tænk dig Cammila, jeg troede du var fuld..
"Hellere en god trekant, end en ond cirkel", og "Hvorfor skændtes når der er plads til at slås" Sikke en masse fis, og ligegyldighed, men engang imellem er det nu meget rart. jeg skriver jo ikke fordi der skal være en grund. - Jeg skal ikke have en anledning, jeg "Er her jo bare"..
Amalie, Amalius, Analie om du vil, - Du er en af dem jeg holder lidt mere af hver dag. - Hvis ikke, så kan vi jo bare ikke arbejde med det, vel Amalie.. Tihi fnis.
Jeg er jo slet ikke så ond når det kommer til stykket, selvom følelser er en by i Rusland, og det er noget man forsejler i en æske der aldrig bliver åbnet, Er jeg da i stand til at elske dig.. Tihi Fnis.
En rigtig kvinde har ingen fortid!
Skrevet 2008-Jan-14 kl 03:15
En rigtig kvinde har ingen fortid, og gammel kærlighed ruster aldrig - Hvordan hænger det sammen!
Det lyder måske banalt men jeg tror kun man bliver forelsket en gang i livet, sådan rigtigt forelsket. - Skal man så gå på kompromis med sine følelser måske senere i livet.
Tidligere idag faldt snakken på forelskelse, at man sagtens kan have en kæreste/mand man elsker, og samtidig være fysisk tiltrukket af en anden/andre? Kan vi kvinder ikke længere nøjes, og i så fald hvad er det der driver os. ? På den anden side, hvorfor skulle vi nøjes, hvis vi kan få det hele, og siden hvornår er ægte følelser blevet et krav?
Det tager jo ikke mere end et split sekund at være utro, men en halv krig at komme det til livs. - Man skal pludselig tage hensyn til andres følelser, og man vakler afsted. Det typiske spørgsmål vil altid være "Hvorfor" - Er det fordi man stadigvæk gerne vil kekæftes i at man kan score, at der findes andre som syntes man er helt fantastisk, el. er det fordi forholdet er dødt, og man trænger til at komme ud af det, og søge nye græsmarker.
Come on, hvornår blev alt så indviklet.. - Du har kun et liv, få det bedste ud af det. Men hvad er det bedste, Jesus!
Jeg tror kun man bliver rigtigt forelsket en gang, men det behøver ikke nødvendigvis betyde, det er den person du skal dele hele dit liv med. Men de følelser det frembringer at være forelsket kommer aldrig igen på samme måde. - Så vil mange måske påstå at det er fordi man bliver ældre, og man elsker på en anden måde. Det tror jeg ikke, man er bare kun istand til at udlevere sig selv en gang, fuldstændigt.! Dermed ikke sagt, at man ikke er istand til at elske andre.
Jeg elsker... Men jeg elsker ikke hvem som helst, og hvad som helst.
"Et strejf af optimisme"
Skrevet 2007-Nov-13 kl 01:03
Jeg er facineret, simpelthen.
jeg har det som om jeg har gået i skole i en evighed, og alligevel står jeg op om morgenen, gør det man nu engang skal, tager i skole, laver lektier! - ´Hvornår er det Cammila tid ?
Mine karaktere skal jeg ikke klage over, og heller ikke de fantastiske mennesker jeg har mødt. - jeg er vel også bare lidt små gnaven idag, med en lille touch af evig optimisme.
jegkan slet ikke vente til jeg bliver student, jeg har nemlig kun travlt med en ting, og det er at opleve verden. - Australien´.. Bare på med rygsækken, 100.000 i bagagen, den perfekte veninde, og så ellers bare afsted. Venter min kæreste derhjemme er det dejligt, gør han ikke skulle det bare ikke rigtigt være os. Det skal bare være en fed tur. Når alt kommer til alt, er jeg glad for mit liv, og de mennesker jeg har trukket med ind. om 2-4 mån. har vi de første eksamner, og så er jeg allerede på andet 2 år!
Jeg er vel bare.. Det har nok været en lang dag.. - Er der noget jeg er god til, er det at brokke mig!
Det du gør ved mig!
Skrevet 2007-Oct-20 kl 06:43
Det du gør ved mig er ikke retfærdigt, jeg er vild med dig, du er vidunderlig på alle tænkelige måder.
Riv mig med, rusk i mig, ta mig med!
Når du holder mig tæt, når du snakker, når vi er alene, når vi er sammen mærker jeg suset!
Jeg er forelsket i dig på alle tænkelige måder.
Vi har drukket enorme mængder rødvin, kørt land og rige rundt bare for at snakke, og nu sidder du her.
Så forskellige, men alligevel så tætte. Intet kan beskrive hvordan jeg har det med dig, ord bliver meningsløse.
Jeg vil dele hele verden med dig!
Jeg vil gi dig mit indre..
Skrevet 2007-Sep-27 kl 10:12
Jeg vil give dig mit indre, du skal bære mit hjerte.
Jeg vil vise dig verden, og mere end det.
Sejle dig til verdens ende, hvis det er der du vil være henne.
Alt for længe har du korsfæstet din sjæl,
Vi gik rundt i ring, det var altid de samme ting.
Det får en ende, jeg passer på den.
Du maler farven på mine læber rød,
og tænder lys i mine øjne.
Din elskov er ren & fin.
Du bruser i mit blod, dine indre toner binder mig.
Med penselstrøg forvandler du min verden
Jeg binder silkestrå om dit hjerte, og fæster det til mit.
Du skal bære mit hjerte.
Du er min engel
Skrevet 2007-Sep-26 kl 03:07
Du er min, og du har fundet vej til mit hjerte.
Ingen er som dig, du har vundet min dybeste respekt.
Jeg vil altid være der for dig, og selv når jeg dør, vil jeg våge over dig.
Hele dit liv skal solen skinne på dig, Når det bliver din tur til at forlade verden, flyver du op til mig.
Der er ikke plads til tårer med dig i mit liv, jeg ved du vil være der for mig.
Når mit liv bliver for trængt spreder du dine vinger, og lukker mig ind.
Trods den store afstand mellem os, er afstanden til dit hjerte så kort, jeg kan altid finde ro.
Din godhed overskygger alt det onde.
Det er en velsignelse at kende dig.
Jeg har kigget på dit indre, søgt i hvert et hjørne, der er kun plads til skønhed.
Du har sår på din sjæl, du har mistet mange der stod dit hjerte nær.
Lille pige, du mister aldrig mig.
Din styrke er enorm, og jeg beundre dit mod.
Jeg vil altid stå dine beslutninger bi, for jeg ved at hver en beslutning er truffet med hjertet.
Du er i sandhed en ENGEL.. Spred dine vinger!
Du lærte mig man ikke kan elske halvt, du har nøglen til mit hjerte. - Jeg er dig evigt taknemmelig.
Du elsker ubetingelses løst, med rent hjerte.
Stina.. Lille pige, spred dine vinger, jeg lover at gribe dig hvis du falder
Alt det, jeg ikke var..
Skrevet 2007-Sep-25 kl 01:59
En Dagbog som alle kan læse? Normalt har jeg ingen problemer med at skrive, men tanken om at alle kan læse mine inderste tanker afskrækker mig. Hver gang jeg begynder på at skrive, ender jeg med at slette..
Men her er jeg, det er mig, mit liv.
Lige nu har jeg det godt, men de sidste måneder har været en kamp.
Jeg har gjort mange uskyldige mennesker kede af det, mennesker som slet ikke havde fortjent det.
Hvis jeg kunne gøre en ting om, bare en lille ting ville det være at jeg aldrig havde mødt kasper.
ikke fordi han var en nar, men fordi han i bund og grund er et dejligt menneske, som jeg delte mange ting med.
Men som alle søde mennesker ender de altid med at blive trådt på, og jeg har truffet mit valg.
Jeg må have tabt mit hjerte halvvejs, for jeg må da have haft det med et stykke hen ad vejen.
Jeg ville så mange ting, men som der altid er, lurede der en anden i kulissen.
Jeg fortryder ikke nogle af mine handlinger, hverken noget jeg har sagt el. gjort. - Kun at jeg endte med at såre et uskyldigt menneske.
Jeg tænker ikke på ham længere, og mit liv er blevet meget bedre..
Det var nu ikke hans skyld mit liv blev at for kompliceret, det kan jeg vist kun takke mig selv for.
Jeg traf det rigtige valg, men på et alt for sent tidspunkt.
Han er en good guy, og jeg håber han finder det han søgte hos mig.
Sex & kærlighed er to forskellige ting, men alligevel fungere det ene ikke rigtigt uden det andet.
Han er alt det jeg ikke er, og selvom det er svært at indrømme var han et ufatteligt stort menneske, med nogle helt specielle værdier.
Jeg ved vi begge har det bedre hver for sig, og et eller andet sted håber jeg han aldrig rigtigt elskede mig!
Du var min Antirus.
Skrevet 2007-Sep-20 kl 03:40
Underligt som ens liv kan tage nogle sjove retninger.
Det havde nu ikke været nødvendigt i første omgang, jeg ved ikke engang hvorfor jeg skriver dette her.
Det kan ikke være for at retfærdiggøre mig selv, for jeg har ikke dårlig samvittighed.
Måske for at sætte det sidste punktum så jeg kan komme videre i mit liv, jeg mener hvem har ikke prøvet at "næsten" villet noget, og så tabe hjertet halvvejs.
Du var min antirus, du stillede spørgsmål, men du behøvede ikke kende mig. - Du selv var som en åben bog, gav alt for meget af dig selv.. Nogle gange kun på nogle få sekunder.
Jeg troede jeg havde brug for dig, og på et tidspunkt bildte jeg endda mig selv ind at jeg elskede dig, men sex og kærlighed er to forskellige ting i min verden.
Jeg spekulerede tit på hvorfor jeg vendte tilbage, Vi havde intet tilfælles, du var gammelklog og kedelig, når vi havde sex tilførte du ikke spænding, Jeg fakede mine orgasmer kun for det evige spørgsmål: Kom du også.
Jeg kørte hele det show rigtigt langt ud, på trods af jeg havde en kæreste der troligt ventede derhjemme.
Det er der min dårlige samvittighed æder mig, Jeg har aldrig elsket som jeg elsker ham.
Du græd bitre tårer pga. mig, men du havde en fæstning hvor du altid kunne hente støtte. - Til stor underholdning for mig.
Hun kunne bestemt ikke lide mig, og havde meget kraftige meninger om min person, fortolkede og psykoanalyserede.
Hendes styrke er hendes talegave, men hendes svagheder overskygger hendes person. !
|
|
|