missing you

Skrevet af 04:51, 2009-Dec-22

we were meant to be friends forever, everyone said it, said there was more to this, that what we had was special. everyone else said it, but you didn't. I'm missing you, but never forgetting you.

unforgetable.

Skrevet af 04:14, 2009-Apr-29

.. will I ever forgive myself? my precious..

for du er så smuk og dejlig..

Skrevet af 12:32, 2009-Mar-15

jeg har brug for dig mere, end nogensinde før. jeg rakte dig en hånd - du tog ikke imod den.

du dukker konstant op i de underligste sammenhænge, alt minder mig om dig.

og ved du hvad? JEG HADER DIN LUDER AF EN KÆRESTE AT VÆRE!

se dig selv i spejlet.

Skrevet af 04:23, 2009-Jan-21

 

jeg ville ønske du kunne blive dig selv igen, vi savner dig allesammen. jeg gør nok allermest.. pas på, ellers ender du med at "forsvinde" for alle, dit nye jeg, er ikke som det burde være - du er bedre som så.

så kig dig selv i spejlet og kom tilbage - tilbage til alle os som du engang elskede, som du før i tiden aldrig ville sætte over en lille artoluder.

så vil du ikke nok bare se dig i spejlet? ..

scared?

Skrevet af 05:58, 2009-Jan-10

i think youre afraid of me.

jeg hader dig -

Skrevet af 07:33, 2009-Jan-7

 

jeg hader dig for at have gjort så stort et indtryk på mig, at på trods af alt der er sket og at du har komplet slettet mig fra dit liv, elsker jeg dig stadig. forstår du det?

jeg har tænkt..

Skrevet af 12:15, 2009-Jan-1

når jeg er stærk er du intet.

når jeg er svag er du alt.

 

jeg gav det verdens mindste chance igår, men det er alt jeg kan ofre, uden at være for svag.

jeg vil ikke miste dig, men det er slut nu. jeg vil ikke gå og være nede over dig mere. jeg vil ikke! du pisser mig kun af, gør mig ked af det, skuffet osv. du er ligeglad med mig. jeg vil aldrig være ligeglad med dig, du vil være et ar i mit hjerte for altid.

 

ha et godt liv, jeg elsker dig for evigt.

arg!

Skrevet af 11:38, 2008-Dec-31

jeg er så fucking pissed på dig, jeg gider ikke mere! :'(

jeg savner din trøst.

Skrevet af 11:35, 2008-Dec-28

jeg savner virkelig meget det der med at du ku se på mig med det samme når jeg var trist. du forstod mig i alt. du ku føle med mig i mine problemer med familien, især min mor. du fik mig til at tænke på andre ting, fik mig til at grine.

 

jeg elskede når du gjorde det.

 

jeg ville give alt for at få dig igen. dig og mig. bedste venner. jeg har nye bedste venner, og ikke at du er bedre end dem, men du udfyldte en rolle som ingen anden, end ikke min bedste veninde gennem hele livet kunne.

 

du var mit mirakel.

det her er for latterligt.

Skrevet af 04:59, 2008-Dec-27

 

jeg tror måske hellere bare jeg skulle glemme dig.

(mission impossible)

indbildelse.

Skrevet af 05:54, 2008-Dec-25

 

jeg prøver konstant at overbevise mig selv om - "jeg har ikke brug for dig!", men det er ikke sandheden..

jeg vil være fuld iaften.

juleaften.

Skrevet af 10:13, 2008-Dec-24

hej poul.

 

idag vil jeg ikke tænke på dig. ha' en god jul. det er nu et år siden vores venskab begyndt at blive bedste venskab. du var forelsket. en start på en anden tid. men som sagt, du får ikke lov at ødelægge idag for mig.

 

jeg elsker dig.

jeg overvejede at skrive til dig i dag.

Skrevet af 11:30, 2008-Dec-23

hej poul.

 

jeg har savnet dig rigtigt meget i dag. årh, jeg føler mig virkelig latterlig at jeg skriver her, men hvis jeg en dag skulle fortryde ikke at have konfronteret dig, har du beviset her. jeg har savnet dig lige fra starten. lige siden april, da jeg kyssede dig første gang - skillevæggen for vores venskab.

 

jeg kan stadig finde mig selv være jaloux på din kæreste, hun var jo også en stor del af at vores venskab ophørte. men jeg ved hun gør dig lykkelig. og derfor kan jeg acceptere det. eller, det er en løgn. jeg prøver på at acceptere det.

 

jeg har virkelig overvejet at skrive til dig idag. men jeg gjorde det ikke. som sædvanligt. jeg ved du bare vil slette alt håb for mig. hvilket jeg efterhånden har klaret for mig selv.. men jeg drømmer. men det bliver også mere og mere en drøm, som dagene går. jeg ved det aldrig blvier det samme igen. men jeg ville ønske du ikke virkede så ligeglad..

jeg tænkte også på at sende et brev til dig. men jeg vidste, så snart jeg havde lagt det i postkassen, ville jeg bare fortryde det. åha, du ødelægger alt. jeg savner dig jo så meget.. jeg græder dag ud og dag ind over dig, selvfølgelig uden at folk ser det. men du forstår det slet ikke.. eller, det ville du 100% hvis du snakkede til mig. du er den eneste der altid har forstået.

 

jeg er latterlig, jeg ved det, du ville flække af grin over mig, hvis du vidste hvad jeg lavede med den her blog. eller, det ville dit gamle jeg i hvert fald.

 

godnat poul.

- for du er så smuk og dejlig...

jeg er for stædig til at indrømme at jeg savner dig.

Skrevet af 04:08, 2008-Dec-21

kære tidligere bedste ven.

du er fuldstændig ligeglad med mig nu og egentligt så undrer det mig ikke, jeg har virkelig været en idiot overfor dig. det har du også for mig, men som tiden er gået, er det gået op for mig, måske ligger det begge veje? jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg savner dig, du var den eneste person der altid har forstået mig. du har forandret dig. jeg har forandret dig. og efter du er kommet sammen med hende, jeg kan ikke acceptere det. det er efterhånden en del måneder siden at vi har snakket sammen, på trods af at vi snakkede sammen hver dag før. jeg tror først at det her på det seneste er gået op for mig, hvor slemt det står til, jeg ved nu at det aldrig bliver det samme igen med os, jeg tror ærligt talt aldrig vi vil komme til at kunne se hinanden i øjnene eller føre en samtale på 2 minutter. alt er ødelagt. du valgt din kæreste frem for din bedste veninde. jeg kan læse det du skrev til mgi igen og igen, om at det altid skulle være os, at jeg var den der betød mest for dig, den du ville savne mest. men det ændrer jo ingenting. jeg har prøvet. jeg kæmpede for os. men du var ligeglad. jeg var langt ude og du svinede mig bare til. jeg kunne ikke tilgive dig, da du skrev undskyld for alt, men jeg havde jo inderst inde bare brug for dig. du ødelagde det endnu mere. vi snakkede ikke sammen og pludselig var du sammen med hende. kun én anden ting har jeg kunne græde over så lang tid efter. jeg vil aldrig kunne give slip på drømmen om at vores venskab bliver samlet igen, for en dag kommer vi til at bo inde for samme radius, vi vil måske støde på hinanden. vi vil altid havde det tilfælles. men jeg tror jeg er ved at give op på håbet. du har taget dine valg og ikke et eneste indvolverede mig. du har droppet mig og det er min egen skyld. jeg ødelagde det hele. jeg bliver så jaloux, det var fordi jeg blev forelsket i dig. hvorfor kunne du ikke se det. jeg sagde det til dig, og dte hjalp jo ikke ligefrem på det. jeg ville tage alt tilbage der skete fra april måned, hvis jeg kunne. det ville jeg virkelig, den dag det hele begyndte, det er den ting i mit liv jeg fortryder allermest. jeg kan ikke give slip, jeg tænker på dig hver dag. jeg kan ikke give slip på dig, men med tiden er jeg nødt til at glemme dig, så godt jeg nu kan, for du har givet slip på mig og helt sikkert glemt mig.. undskyld, jeg elsker dig. det ved du jo godt? jeg elsker dig, du er det bedste menneske jeg nogen sinde har mødt. hører du mig? jeg elsker dig. men det er nytteløst, du ser aldrig det her, for jeg er for sårbar til at sende det til dig. jeg ved med 99% sikkerhed at du vil afvise mig. jeg har ikke længere noget håb. men *****? jeg elsker dig.

jeg er egentligt imod udtrykkelse af ens følelser via nettet..

Skrevet af 04:03, 2008-Dec-21

egentligt synes jeg at det er fudlstændigt latterligt når folk udtrykker deres følelser via nettet, men efterhånden er det gået op for mig, at det er præcis hvad jeg selv gør. jeg havde en arto i et par år, jeg tog mig selv i at sidde og tænke på hvad jeg skulle skrive i mit humør. jeg elsker at udtrykke mig. men jeg har slettet min arto, for arto er kun for små wannabees og børnelokkere. ja, jeg er kritisk og jeg er 17, men jeg har ret. til gengæld har jeg nu en facebook, men af en eller anden grund, kan jeg ikke nøjes med at udtrykke mig via den. desuden, jeg har brug for at skive ting som alle mine nærmeste venner ikke vil se, som min familie ikke ser. derfor oprettede jeg denne blog. jeg elsker at udtrykke mig, formulere mig godt, men samtidig vil jeg ikke at hele verden kan bruge mine egne følelser imod mig, det gør mig sårbar, og det er nok det sidst jeg ønsker at være. jeg er typen der ikke græder i offentligtheden, jeg er typen der går rundt med det falske smil hele dagen og bryder ud i gråd når jeg står alene. jeg ved ikke om der nogensinde er nogen der kommer til at læse min blog, eller om folk synes den er komplet latterlig, men for mig er det en slags dagbog, en erstatning for min boksepude, en blog giver ikke blødende knoer.