Jae... Det går jo ikke helt som planlagt noget af det. Jeg har det så forfærdeligt elendigt, hvilket i virkeligheden ikke kommer som en stor overraskelse. For flere uger siden fik jeg problemer med mir tandkød, så jeg gik selvfølgelig til tandlægen for at høre hvad jeg skulle gøre. Jeg fik noget Chlorhexidin, som jeg skulle skylle munden med to gange dagligt i en uge, hvor jeg så fik en kontroltid som lægen. I den uge skete der ikke en skid og tandkødet var blevet værre, men gik til tandlæge til den kontroltid. Tandlægen kunne godt se, at tankødet var blevet værre så jeg blev henvist til København eller Slagelse, så jeg kunne få en tid hos dem der først havde tid til at se mig. Jeg gik jo så hjem i den vished om, at jeg snart ville få de smerter i munden væk. For tro mig, det gør sindssygt ondt hele tiden, plus der er madvarer jeg næsten ikke kan spise fordi det gør så ondt i munden. Det forringer jo min livskvalitet, så i går skred jeg derned for at høre hvordan det hele gik. Jeg fik af vide at de ikke havde rettet nogen henvendelse til København eller Slagelse fordi de ikke havde haft tid til det, men det dygtigste tandlæge dernede fik set på mig. Han ville ikke engang røre mit tandkød fordi det er så voldsomt! Han ringede så omgående til Slagelse for at bestille en tid til mig, fordi det er voldsommere end beregnet mit tandkød. Så derop skal jeg op om lidt. heldigvis da. Så håber jeg på at de kan gøre noget så mine smerter kan forsvinde ret hurtigt!

Da det er flere uger siden jeg opdagede mit tandkød gjorde sindssygt ondt, har jeg jo gået med flere smerter dagligt og bare haft det elendigt. Almindelig tandbørstning har jeg frygtet som pesten fordi det gør så ondt. I den forbindelse har jeg også grædt en del og været helt nede og røre bunden, igen.
Lad os håbe de kan gøre noget godt i dag for mig.

For oveni jeg har haft problemer med tandkødet, jeg er en sart sjæl og  MEGET følsom, så har mine forældres skænderier fyldt mere i dagligdagen, nu hvor de er kommet hjem fra Le Mans. For nogle måneder siden fortalte min far at han ville skilles fra min mor. Hun gik selvfølgelig helt psykisk ned, men det var som om sagen blev dysset ned for de er trods alt i samme hus endnu... Så her for nogle dage siden kom samtalen derop en gang til, og nu ligner det at de begge mener det alvorligt. Min far har slået telt op i haven og mor begynder at græde hvert andet sekund!
Det har taget hårdt på mig. Specielt fysisk hvor jeg har konstant mavepine.

Oveni alt det, kom min mors moster og hendes søn hjem til os. Det er dejligt at få gæster og få noget andet at tænke på end at have det så elendigt! Jeg elsker kage og de havde taget jordbærtærte med, hvilket bare var mit højdepunkt i går! Men, men, men. Ham drengen var tilfældigvis min eks. Ham jeg havde mine første seksuelle oplevelser med. Da jeg fortalte kæresten at han var her fløj han helt op i skyerne af jalousi, hvilket jeg på en måde godt kan forstå, men der er ikke noget mellem ham og jeg mere. Det er over 5 år siden vi var sammen, og på den tid er vi bare blevet almindelige familiemedlemmer. Rettere sagt vi ser ikke hinanden som elskende mere, men bare venner. Jeg har normalt ikke kontakt til ham, og hvis jeg ønsker det, har min mor hans nummer.
Det der gjorde det værre var at min kæreste slet ingen tillid har til mig. Han stoler heller ikke på mig. Vi satte os alle sammen ud i haven ved et havebord og tog selvfølgelig den dejlige kage med, den smagte HIMMELSK!!! Men selvfølgelig kunne min lykke over kagen ikke vare længe, for så kom kæresten med beskyldninger der ligger meget hen ad noget a al det her :" jeg lader jer bare være i fred så i kan genopfriske de gode minder! så kan i også genforene jer og blive forelskede igen. "  Sådan noget i den stil. Jeg sad helt lammet for der kom flere og flere af sådanne beskeder. Hvad skal man gøre når sådan noget sker for ens kæreste? Jeg blev så ked af det. Han havde ødelagt min lille lykke over det kage! Jeg havde ondt i tandkødet, mine forældre skændes næsten hele tiden og jeg havde fået mavepine over det, og så kunne jeg ikke nyde min kage i højest 30 minutter hvor jeg sad ved det bord, uden jeg skulle have sådan noget lort i hovedet! Det værste af det hele er at han ikke engang har givet mig en undskyldning. Han ser kun sine egne følelser og det har han altid gjort!

I starten af min læseferie havde min kæreste også snakket om hvorfor jeg ikke skiftede arbejde, da jeg får en lille løn i legekæden, men jeg kunne godt li at være dernede så jeg sagde bare at det er fint som det er. Men han har altid ret. Jeg kom længere ind i læseferien og fandt ud af jeg røv keder mig (undskyld sproget) fordi jeg ikke har noget at foretage mig hver dag. Så jeg valgte at søge jobs alle vegne for at slå tiden ihjel. Jeg søgte også i Bilka. Jeg kom til samtale, min faktisk aller første jobsamtale, øvelse gør mester, dvs jeg fik ikke jobbet fordi jeg ikke var forberedt på de spørgsmål hun stillede. Men nu hvor jeg havde prøvet det gik jeg jo hårde tilværks, men de ansøgninger jeg sendte fik jeg ikke respons på. Bilkaafvisningen fik faktisk mit humør ned. Jeg stillede mig så tilfreds med Legekæden og besluttede mig så for at løbe og motionere hver dag så timerne kunne gå hurtigt, til skolen begynder igen. Men så ringer 7-elleven og siger: Vil du stadig til samtale? undskyld der er gået så lang tid, men er du interesseret? og jeg tog chancen for at få noget at lave! Jeg fik jobbet med det samme og jeg skal starte på onsdag i næste uge. Glæder mig helt! :D . Så ringede Netto også og sagde de havde brug for mig fordi der var så mange der skulle have ferie, så nu er jeg booket op. Det er så fedt at have ngoet at tage sig til. Men jobsne starter først rigtigt i næste uge, men jeg glæder mig!

Kagen og Jobbene har været min optur, da kæresten kun har været trist og jaloux, forældrene kun tænker på sig selv, jeg har mavepine og tandpine! Nårh ja min veninde er skredet til Jylland til sin kæreste så hende kan jeg heller ikke støtte mig op ad! Men det er så en lovlig undskyldning :D

Men det vender og det er jeg glad for.