Jeg mente jeg var ovre det stadie med vampyrer og overnaturlige væsener, hvor fyren er et væsen og pigen bliver draget af det og de forelsker sig. Ja, det skulle jeg mene at jeg var ovre, men det er jeg åbenbart ikke. Twilight... Lige da den udkom, så jeg ikke filmen. Jeg var ikke interesseret, da jeg faktisk troede jeg var ovre det. Hvis jeg skal være hudløs ærlig så er jeg travlt beskæftiget med al muligt andet end lige personlige fornøjelser... Så det havde været lidt lige meget om en atombombe var faldet ned i DK ( jeg havde muligvis ikke hørt om det før en havde fortalt mig det, da jeg aldrig ser nyheder mere) så havde jeg ikke vidst det. Anyways, kæresten fortalte så på et tidspunkt at han så den, og så blev min interesse vækket. Han er dreng. At han overhoved overvejer at se den gør den speciel, så jeg havde bestemt at næste gang vi skulle leje film, så skulle vi leje den. Hvilket vi også gjorde og jeg faldt pladask for den. Den er god. Det er også den første vampyr-film jeg kan li. En dag da jeg var ret trist spurgte jeg far om vi ikke kunne købe den, hvilket han var med på. Lige siden jeg fik den på DVD har jeg set den en gang om dagen, og det er cirka en uge siden. Den er lige så god som første gang jeg så den. Da Panorama i Slagelse så reklamerede med at 2'eren kom så skulle jeg da ind og se den, koste hvad det ville! Da min veninde også var interesseret, inviterede jeg også hende, hvor hun så bagefter sov hjemme hos mig. Da vi kommer ind i biffen og filmen begynder, er den slet ikke skuffende. Den levede op til mine forventninger, hvilket bare gjorde den endnu bedre.
Pga. den hyggestemning vi fik efter filmen så lå veninden og jeg og puttede under dynen og snakkede. Det var sådan set om al muligt. Fra at hendes kæreste ikke er særlig høj, at hun virker tit lidt sur og derfor synes hun det er lidt synd for kæresten, at de har det godt sammen. Vi fik kommet rundt i alle hjørner omkring det forhold. Både sexmæssigt men også kærlighedsmæssigt. Hun føler sig stadig lidt usikker, men den skubber hun bare væk, hvilket måske i længden er en god idé så det ikke ødelægger forholdet.
Jeg holdte min mund om min kæreste. Helt lukket, da jeg ikke længere bryder mig om at snakke om det. Hvis nogen kommer ind på det så er det hele godt og dejligt, intet andet. Ikke fordi jeg ikke stoler på veninden, jeg tror bare hun er træt af at jeg brokker mig. Så for ikke at belaste hende så holder jeg kæft. Det har jeg gjort i rigtig lang tid. Men åbenbart følte hun at vi skulle snakke om det.
Da vi snakkede om sex, kom der en lang pause bagefter. Jeg var mega træt og jeg lader bare hende snakke, så jeg ikke leder samtalen over til noget dumt, men bare nikker, siger ja og griner på de rigtige tidspunkter, lader hende styre det.
Hun spurgte så om jeg havde haft sex for tidligt. Jeg nåede ikke helt at svare først på det pga. hun lige skulle forklare at grunden til hun spørger er at man nogen gange godt kan se på mig at det skete for tidligt. Men bagefter svarer jeg så at ja det var for tidligt, jeg var nysgerrig, men det skete al for tidligt hvilket så bekræftede hende i hendes teorier. Jeg sagde så også at jeg havde snakket med kæresten om det, så det var ikke noget hun skulle bekymre sig om.
Det jeg så kommer ind på bagefter er at jeg trænger til starte på ny. Få ny omgangskreds og det nok er mit nye mål end gå specifikt efter en uddannelse først som de fleste efter gymnasiet. Det forstod hun så godt og forstod helt at jeg havde brug for det, men hun blev ret bekymret for om jeg også ville forlade hende. Hun er en dum dims en gang imellem, men jeg er lige så slem. Vi passer så godt sammen som potte og pande så jeg svarede hurtigt at vi skulle bevare kontakten. Men det nye for mig var at hun seriøst forstod mig.
Eller jeg er så naiv i forvejen at jeg kan tro hvad som helst selvom det er en lodret løgn folk fortæller mig. Så dum er jeg nemlig. Men bare den forståelse gjorde bare at jeg blev mere glad.