Confessions

• Af Line Jensen

Prolog

Jeg har tænkt mig at tage mit eget liv.

Jeg ved allerede, hvordan jeg skal gøre det.

Jeg har skaffet det, jeg skal bruge, for at gennemføre mine planer.

Jeg har gjort meget dårligt og jeg er ikke værdig til at leve.

Jeg er et af de væsner, der dræber dem der holder af mig.

Men jeg er nødt til at tilstå, inden jeg er klar til at dø.

Andre er nødt til at vide, hvad jeg har gjort, så de kan forstå,

at de ikke skal være triste over min forsvinding.

Når jeg er væk, kan verden endelig hele.

Når jeg er væk, behøver dem, jeg elsker, ikke holde vejret.

De vil ikke længere være i fare.

De vil intet have at frygte.

Jeg håber, at de bliver glade,

selvom en del af mig stadigvæk håber, at de vil savne mig.

Men det vil være godt for dem,

hvis de bare glemmer mig.

Hvis de starter på ny.

Det ville jeg gøre i deres tilfælde.

Lev vel, mine nære.

Glem at jeg nogensinde har eksisteret.

Det er kun for jeres eget bedste jeg ender det for mig selv.

Jeg har oplevet det jeg bør.

Min grund til at leve er blevet taget fra mig.

Men undskyld ikke.

Jeg er glad for at I gjorde det.

Jeg elsker jer alligevel.
Når I har læst til sidste side, er jeg væk.

Farvel.

Han var så fin.. Den her emo/scene fyr der sad i baren, mens jeg spiste med en veninde, i tirsdags. Goodness, hvor var han dog fin..

Vi havde øjenkontakt hele aftenen, selv min veninde lagde mærke til det. Et tv kørte bagved, hver gang der var noget sjovt, lo vi, og kiggede på hinanden. Blev lidt ligesom en rutine. Bagefter fik jeg at vide af min veninde, at hun bare var gået ned på toilettet for at vi kunne komme til at snakke sammen. I den periode hvor hun var væk, var der lidt ekstra øjenkontakt, men han kom ikke hen til mig, og lille generte jeg turde ikke gå hen til ham.

 Siden da har jeg tænkt utrolig meget på ham, jeg trort ikke på kærlighed ved første blik, men jeg fortryder utrolig meget at jeg ikke gik hen og snakkede med ham. Hvad var det værste der kunne ske? Han ville afvise mig, og så ville jeg komme videre med mit liv, i stedet for forgæves at spørge mine venner, om de kender en emo der var på mackie's i tirsdags. Hvis jeg bare havde talt med ham, kunne jeg konstantere at han er en idiot, og derfor glemme ham. Det føles helt forkert lige nu... Men kommer vel over det om nogle dage.. Det håber jeg i hvert fald.

Det eneste jeg hører, er mit eget  hurtige åndedræt, det eneste jeg ser, er vejen foran mig.

Jeg ved det er der, det omklamrer mit sind, tvinger mig til at frygte alt, manipulerer med mine skrøbelige sanser. Mærker hvordan sveden pibler frem over min krop, ukontrolleret og uden grund. Jeg tør ikke kigge tilbage, i frygt for at se monsteret, kaldet mørket, direkte i øjnene og forsvinde for altid. Lyden af lydløse fodtrin, der egentlig ikke er, får mit hjerte til at banke hurtigere, gør mine skridt længere. Jeg kan ikke se noget, jeg kan ikke mærke noget, panik, panik, jeg kan ikke mere! Ingenting giver mening, andet end den ene tanke i mit hovede 'Jeg må væk' . Ingen kontrol mere, jeg skælver af frygt og af refleks løber jeg. Løber så hurtigt jeg kan, uden at tænke videre over mit alt for hurtige åndedræt og smerten i min side. Jeg må væk, væk fra mørket der ikke vil lade mig være. Det er tæt i hælene på mig, jeg kan ikke høre det, men jeg ved det bare.

Frygt.

.

Frygt for hvad? Der er intet i mørket, ingen lyd, ingen forfølgelse, mørket er alle steder, der er ingenting der burde vække den slags følelser.
Det er kun små børn der er mørkeræd..  Bare på grund af historier om hekse og vampyrer. Det er dem der sover med lyset tændt, og altid har døren åben for at kunne kalde på sine forældre.
Hvad er frygten for mørket? Vampyrer? Hekse? Varulve? Nej, ikke noget ikke-eksisterende væsen. Men hvad er det så, man er bange for? Hvad er det, der er så forfærdeligt, at det kan bringe adrenalinet i kog på den måde? Jeg ved det ikke.

Jeg er bange for mørket.

Hvor er det dog længe siden jeg sidst brugte en stund på at skrive en enkelt lille blog-besked herinde. Det er helt mærkeligt at skulle gøre det nu. Der er sket meget siden sidst, mange tanker er gået gennem mit lille hovede, der ikke kan forventes nogen kloghed fra, så det ville jo næsten være en skam at indvi jer i dem, men selvfølgelig, der er sikkert ingen der beslutter sig for at bruge tid på at læse endnu et normalt kedeligt indlæg igennem, for jeg kan ikke sige at dette er meget mere specielt end en  30 sekunders-reklame fra et eller andet firma.

Om Hyggestunder med sin far.

Idag havde vi besøg af min farmor, farfar, faster, onkel på min fars side og hans kone. Som altid lavede mor en ordentlig middag på tre retter, som ingen kunne spise helt op. Min farfar har et problem med sine lunger, så bare det at han kunne komme ud af huset var jo fuldstændig fantastisk, og man bliver bare så glad for at se at han kommer ud i den friske luft, også selvom han må støtte sig til krykker og sidder og pruster hele aftenen, men selvfølgelig gør det også ondt at se at han har det sådan. De tog alle sammen hjem ret tidligt efter min mening, farmor, farfar og faster en smule tidligere end de andre da den ff ikke kunne holde til mere. Så far satte sig ud til pejsen efter de var gået med en kold øl her ved tolvtiden, og jeg var ret hurtigt med på at sidde derude med en kop varm kakao. Min lillebror var der også for en kort stund. Det er egentlig sjovt hvor let samtalen går i sådan en afslappet atmosfære. Man skulle ikke tro at to mennesker kunne have så mange ting at snakke om, og alligevel snakker man jo om så lidt? Vi kom igennem emner som Skanderborg festivalen, gammeldansk musik, mine planer om at lære at spille akkustisk guitar og at synge, om vaner og påvirkning fra forældre. Der findes bare ikke ret meget som bare at sidde og snakke med sin far om løst og fast. Det er sådan nogle minder jeg vil se tilbage på med et lille smil om læberne. Det er bare utroligt hvilket bånd der kan være mellem far og datter, hvordan det kan føles som om det styrkes af bare sådan en time foran en pejs, uden nogle seriøse ting at snakke om, så simpelt det dog lyder, men det betyder bare meget i min verden.

Håber i overlevede at læse mit  meningsløse pladder, hvis nogen overhovedet gad læse det.

- Goblen

Mine forældre og søskende rejste til Norge torsdag morgen, og overlod huset til mig, med få regler og masser af ansvar og tillid til mig. Jeg har fulgt alle regler, og har ikke misbrugt deres tillid så har det fantastisk.. Fordi jeg ikke bryder mig om at sove helt alene i et stort hus overnattede jeg hos mormor og morfar tors - fre og så kom to af mine rigtig dejlige veninder og var hos mig resten af veninden.

Vi tog på McDonalds fredag aften for vi gad ikke selv lave mad, og det var bare super hyggeligt.. Vi måtte vente på et bord i 10 minutter inden der var plads.. Men derefter var det bare godt, vi sad i halvanden time og bare snakkede selvom det kun tog en halv time at spise.. Så smart med det refill vi har på vores McD.. ¨Tror vi drak to eller tre bægere mens vi var der, og så fyldte vi lige en ekstra gang da vi gik ud af døren.

Vi smuttede også lige forbi supermarkedet for at købe det nødvendige inden vi gik hjem.
tror klokken blev 22.00 inden vi var hjemme og så så vi 'Phantom of the opera' og åd masser af slik og drak cider..

igår skulle vi lidt tidligt op for vi skulle nå lidt og så skulle vi i svømmehallen. Lea og mig vi løb en tur ned til supermarkedet for at hente noget kød til om aftenen, og så tilbage igen, fordi Zen ikke synes at hun ville kunne nå at gøre sig klar hvis hun tog med. Vi kom tilbage og pakkede badetøj og hvad vi ellers syntes var nødvendigt. Så blev vi henten af MM og MF der kørte os til Århus hvor vi skulle mødes med mine 3 bedste venner som havde inviteret os.

Vi badede ikk i ret lang tid for det var en ret skod svømmehal, og Stef og jeg blev bevist forkert xD
Vi havde ikke troet på at drengene ( Seb og Kris) havde six-pack men altså... Jah... De var jo lige til at spise ><

Vi blev inviteret til aftensmad og video bagefter og var hjemme klokken halv ti.. Vi lavede en gang fritter, at spise og noget slik at hygge med, og så masser af sodavand.. Det var bare SÅ hyggeligt at være sammen med de elskede personer.. Man føler sig virkelig elsket når man er sammen med dem! 

All love to them <3333

Idag sov vi længe, og så så vi bare tv og fik rydtet en smule op herhjemme.. De tog hjem klokken 17.00 og mor og far kommer i aften..

Well, skal have lavet noget mad til mig selv nu så vil smutte...
Ses peeps

- Line

Elevsamtaler + karakterer (til en perfektionist med besvær ved at koncentrere sig) = Kaos, og stortuden foran lærerne...

Har gået med en knude hele dagen, fordi jeg vidste at jeg snart skulle have karakterer for mit slid...
Hele dagen har slæbt sig afsted og det eneste der har fyldt mit hoved med følelsen af fortabthed.

Veninder prøver som altid desperat at få mig til at få det bedre... Overbevise mig om at det bare er tal på et stykke papir jeg ligesågodt kan tørre mig i røven med bagefter... Jeg ved at de har ret, og dog ikke..

For mig er de her 'tal' enormt vigtige.. De afgører hvordan min selvværd er, om mine forældre skal være stolte af mig eller sidde fåmælet fordi de er skuffede over jeg ikke klarer mig bedre.

Mine lærerer kritiserede mig for at række hånden op for lidt, og det ramte bare hårdt for siden sidste elevsamtale er det noget jeg har arbejdet enormt meget på at gøre bedre, og føler at jeg har forbedret mig så meget, men alligevel får jeg 4 i alt der er mundtligt..

Der blev nævnt flere gange at jeg sætter for store krav til mig selv, at jeg bliver en 'stopklods' fordi jeg kun tænker på at klare mig godt og få høj karakter for det jeg laver, og de har sikkert ret.. Men de aner jo ikk hvad der ligger bag! Mor og far bliver altid mega skuffede hvis jeg kommer hjem med noget under 10, og HADER det udtryk de kommer med.. Og så en lang tale om at jeg engang var den bedste i klassen og at jeg godt kan gøre det bedre end det, og bla bla bla... Jeg kæmper sådan for at det ikk skal ske, og så er det lige det jeg selv iscenesætter ved mine krav...

Så nu sidder jeg med stille musik og noget at spise mens jeg overvejer hvordan jeg skal fortælle mor og far det ... Håber så inderligt at det ikk går galt..

Kryds fingre for mig peeps! Ill need it!

Sh!t man...
Vi får karakterer denne uge, og der er elevsamtaler så er bare helt vildt nervøs! Hvad nu hvis jeg klarer mig dårligt? Mine forældre vil slå mig ihjel hvis jeg får dårlige karakterer.. Jeg går i ottende klasse? Hvorfor er jeg så opsat på at klare mig godt?? Nej ikk opsat... Besat!

Kender jo allerede svaret på det... Jeg er perfektionist.. Jeg går i panik ved rod, der bare er uoverskueligt, eller stress, eller for lidt plads.. Får det virkelig forfærdeligt under de her situationer!

Kan bare ikke håndtere det, folk bliver irriteret på mig fordi jeg overreagere max når jeg lider under min panik. Jeg ved det er mega åndssvagt at jeg ikke lærer at kontrollere det, men det går bare fuldstændig galt for mig.

Tænk positivt Line!! De har alle sammen ret i at du er så negativ!! GROW UP!!

Well, det emne vi har i skolen nu er ret interessant ifølge mig. Vi har om aviser og journalistik, og sådan og jeg synes at det er spændende. I næste uge har vi emneuge hvor vi skal prøve at lave vores egen redaktion, og ansøge om et job i den... Tror jeg vælger at prøve at være journalist.. Er alligevel ret god til at skrive (Når jeg ikk har skriveblokering) ..

I næste uge skal jeg være alene hjemme fra torsdag fordi familien tager til norge.. Prøver at få nogle veninder til at komme og overnatte så jeg ikke er alene i det store hus.

Meget andet er der ikke at fortælle om mit liv lige nu... Sååååh jeg vil smutte.. See ya peeps

Hvor jeg dog hader mig selv!

Jeg hader min krop, min personlighed, mine resultater og... Ja... Bare alt!

Fatter virkelig ikke hvorfor folk gider være sammen med mig? Det er bare utroligt hvis de faktisk synes om mig!...

*suk* Ja, jeg skal nok prøve at tage det lidt roligt.
Igen igår blev min form og min vægt nævnt igen på msn, godt nok for sjov det ved jeg, men det rammer mig bare så hårdt! Har det bare megaskidt med mig selv.. Jeg er ikke superskinny men heller ikke vildt tyk, men stadigvæk større end alle mine venner... Man kan komme gående der på strøget med de tre bedste venner ved siden, hvoraf to af dem (Seb og Kris) er ranglede men med helt vildt mange muskler, men still.... Skinny! Og så er der den bedste veninde (Stef) der er lav og helt vildt tynd! Og så kommer jeg der ved siden af dem, med fedt på kroppen alle vegne.. *Suk*

Jeg er startet på at spise sundere, prøver at overholde kravene om frugt, mælk, vand, vitaminer, mineraler og alt det shit, løber to gange om ugen, stepper lidt en gang imellem, har jo idræt to timer om ugen, og jeg laver mavebøjninger og desperate (Og ikke helt rigtige) armbøjninger bare fordi jeg ikke har lyst til at blive megafed ligesom mor eller halvfed ligesom far....

Jeg vil bare så gerne ligne en af de bikinimodeller man ser i bladende forår og sommer.. For filan? Jeg er ikke engang særlig vild med at gå i bikini? Derfor jeg synes mere om skiferier.. Mere tøj på!!!

Men altså.. Det er bare mega deprimerende når man skal være så utilfreds med sig selv som jeg er, og havde virkelig brug for at komme ud med det, selvom jeg ved at der ikke er andre end forfatteren der læser det her.. ><

Har i nogensinde prøvet at føle jer som en fremmed i jeres egen krop?

Sådan har jeg det lige nu.

Jeg kan se på mig selv i spejlet og jeg genkender det - men det føles ikke ligesom mig.

Jeg kan høre mig selv snakke, men det føles stadigvæk ikke som mig og mine ord, selvom jeg ved at det er det.

Jeg kan sidde i bilen, høre lyden, tænke, bare se ud af vinduet men det føles som om jeg ser ud af de forkerte øjne..

Jeg kan føle.. Varmen fra min computer, det ru stof mod sofaen, det kolde metal fra min mobil, og genkende følelsen.. Men alligevel føles det anderledes...

Jeg finder de samme fejl ved mig som jeg altid har gjort, men nu føles det bare som om det ikke er mine fejl...

Men for at gøre bloggen mere munter har jeg en masse happy thoughts også (Meget forvirrende I know ;) )

Jeg har lige haft mit livs bedste ferie!
Har lavet så meget sammen med mine bedste venner, og folk inden for min egen tro, og ikke været på åndsvag camping som vi har gjort de sidste par år.. Det var fedt bare at sove længe, og bruge tid sammen med dem man holder af.

Har bare overskud af energi efter det, og veninderne i klassen tog også godt imod mig, så er i fint humør idag.

Og så har mor og far bryllupsdag.. Vi holder jo ikk føds.dag eller jul så på lige den her dag giver hele familien hinanden helt vildt mange gaver xD Så glæder mig til at få gaver og se hvad familien siger til mine gaver..

Og mens jeg er igang så sorry over at jeg ikke har skrevet comments til jeres blogs på det sidste.. Har haft travlt i ferien, og inden da var jeg bare i forfærdeligt humør.

Men altså... Smutter nu, så i må have det godt :)

Glæden vender langsomt tilbage til mig.. :)
Dels fordi jeg nu eftersom jeg har efterårsferie får søvn nok hver nat, og ikke behøver at sidde stille og prøve at koncentrere mig i flere timer, men bare kan koble totalt af.

 Dels fordi jeg skal bruge det meste af min ferie på at være sammen med mine bedste venner !
Tror virkelig ikke jeg ville kunne leve uden de elskede personer! Tror at mine 3 bedste venner betyder næsten lige så meget for mig som min famlie.

Tror også fordi jeg har en travl uge, men stadigvæk oceaner af tid fordi de ting jeg har planlagt er noget jeg faktisk gider.

Idag har jeg været i skøjtehallen med mange andre Jehovas vidner.. Der iblandt 2 ud af 3 bedste venner, Seb og Kris. Virkelig nogle skønne drenge! <33
Da jeg var mindre kunne jeg alt på de skøjter, køre baglæns, lave piruetter, race totalt, men da der ikke kom is mere på søen har vi ikke skøjtet siden. Bortset lige fra en gang sidste år xD
Men man bliver ret irriteret over at Seb skal blære sig max selvom det er ret sjovt alligevel .
Men kom efter det der racen så må bare skøjte noget mere og få genoptrænet resten af det glemte stuff ..

Nu sidder jeg og ømmer mig totalt over vabler og ondt i ryggen, men er alligevel helt vildt glad...

Så er bare glad og tilfreds lige nu, og tror det kan holde længe.  :-D
(Sorry for total smiley-spam til jer der hader dem)

Bye peeps :)

Tjaaah, først og fremmest vil jeg undskylde at jeg ikke har skrevet i længere tid efterhånden, men Megablog har spasset på min com, og jeg har ikke kunne finde tid men her kommer det så.

Det sidste stykke tid har jeg haft mange humørsvingninger.. Det ene øjeblik har jeg været glad og det andet mega trist eller bare halv-deprimeret...

Tirsdag var fed... Jeg var hjemme ved en veninde som jeg har været uvenner med fra Januar, til slutningen af skoleåret, og det hele går bare super.. De to venner jeg har manglet bliver jeg hele tiden bedre og bedre til at snakke med og hygge mig med.
Vi skal holde noget aktivitetsdag for 0-4 klasserne på skolen over 2 dage (Endnu en måde at pine de små rollinger)
Jeg har skullet stå sammen med en anden for invitationen. Første gang vi lavede den var den bare super og indeholdt det info der skulle til, men self. dagen efter er den væk fra alt, og vi har kun den ene time (som der var et kvarter tilbage af) hvor vi også skulle fremlægge i engelsk til at lede efter den og få den skrevet ud.. Den var ikke på computeren eller i skuffen hvor vi havde lagt et eksemplar så tilsidst havde vi 10 minutter til at huske alt hvad vi havde skrevet og få lavet en ny... Den blev mega dårlig og folkene delte den ud alligevel. Vi får at vide at vi skal lave en ny, og dagen hvor vi skal gøre det er makkeren syg så jeg sidder alene med det. Jeg får lavet en rigtig god invitation, og alle er enige om at den er helt fin. Så har jeg ikke rigtigt fulgt med i hvad der skete og derfor lavede en af de ansvarlige voksne en ny fordi hun skulle rette nogle fejl. Da vi skulle dele den nye ud opdagede vi en fejl i måneden og vi havde lissom printet 400 og et eller andet ud. Det blev ændret og jeg aner virkelig ikke hvor langt vi er kommet... Jeg begyndte at tude for alting gik åbenbart i stykker eller var forkert når jeg var med på det.. Jeg overlod bare arbejdet til resten for pga stress kunne jeg bare ikke mere.. Det forstod de heldigvis godt så nu behøver JEG ikke bekymre mig om lortet mere..

Onsdag gik fint, selvom den stille musik gjorde mig halvdepri.

Og så har jeg opdaget at det er fast torsdagsrutine at veninderne er sure på en? OwO
Men altså, denne gang forsvandt det rimelig hurtigt igen.. Så skulle jeg på arbejde (Ikke på plussiden) og da jeg kommer hjem sidder jeg på commen da mor og far begynder at skændes.. Jeg råber af dem for at få dem til at holde kæft og af en eller anden grund bliver jeg blandet´ind i skænderiet og er en af grundende til at far vil skilles? ... Men altså, så sad han og surmulede, samme gjorde jeg bare ude på mit værelse i skjul med trøsteæde-chipsene og en flaske vand´+ en krimi og en bog om heste da det altid beroliger mig at glo hestebilleder når jeg er ked.. Skruede helt op for rockmusikken og låste døren og så sad jeg ellers bare der..

Idag var far muggen igen fra morgenen men dog ikke så meget igen, bare lige til at overleve. Jeg skulle til motionsdag og klarede det udmærket på trods af møg form, og lunger der skaber sig.. Klarede fem kilometer på omkring 40 minutter med irriterende lunger, og smerte i siderne.

Og til happiness siden:: EFTERÅRSFERIE!!!!!!!!!! *Totally happy happy smiley*.

Skal til videoaften i morgen sammen med min lille gruppe bestående af bedste venner: Stef, Seb, og Kris.
Var også til videoaften fredag for to uger siden og havde Seb og Kris på besøg i lørdags.. Total hygge når man vinder i guitarhero.. :p
Og til sidst så skal jeg på skøjtetur sammen med vennerne, gruppen og nogle andre på onsdag, og med samme til Ree Park i Tyskland på lørdag..

Så det hele er sådan okay for tiden, og andre er lidt mere depri...

Well, smutter nu.. Ses søde mennesker!

- Line

Et megaproblem... Jeg aner ikke hvad jeg skal skrive her i bloggen? Mit hoved er fyldt med tanker, og følelser jeg bare ikke kan finde ud af at forklare!? Jeg ved at alt jeg vil komme til at skrive bare vil være små dele af hvordan jeg har det...

Mit hoved er fyldt med forvirring, med følelser der ikke burde være der på samme tid... Og det føles bar underligt for mig..

Har det fantastisk med mine venner og veninder, har opdaget at drenge til tider er meget mere nemme at snakke med end piger, fordi det er så afslappet. Min kat skal aflives, føler mig ikke hjemme på skolen...

Det hele modsiger hinanden.. Kan mærke at jeg er depri, men også at jeg er glad for det jeg har, og det forvirrer mig.

Well... Jeg vil bare fortsætte med at ransage mig selv, istedet for at plage jer ...

Bye fokz :)

Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg har det?

Var mega depri i torsdags, fordi jeg smadrede mine lunger til idræt, og så blev veninden sur fordi jeg ikke deltog i resten af idrætstimen, og så smitter det af på anden veninde...
Så kommer jeg hjem og skriver med Seb over msn, og det hjælper mig helt igennem og jeg stråler da jeg skal se ham, Stef, og Kris, som er nogen af mine aller bedsteste venner.

Fredag har jeg det okay, og bliver endnu gladere da jeg skal ud og løbe, og spille GH3 med go veninde, og så modtager sms fra Seb med om jeg havde det bedre,... Det var bare så sødt! Kalder ham jo ikke bedste ven uden grund vel? ;)
Så mit humør gik i vejret igen.

Lørdag brugte jeg dagen hos farmor og farfar + faster, sammen med familien.
Midt i det hele, mens far skulle tage glas ud af et drivhus, kørte mig, mor og mine to søskende hen til Seb og hans mor, og så skulle vi hen og se på nogle mini-colliere, fordi min mormor og morfar skal have en lille hundehvalp (Som var SÅ nuttet) . bagefter kørte vi hjem til dem, og Kris, Seb, mine søskende drak noget sodavand og så tv sammen mens mor snakkede med deres mor og far.
Vi kørte tilbage til farmor og farfar, spiste noget kage og tog hjem.

Idag har jeg været i legeland med Stef, og nogle andre og det var bare hygge.. :)

Well, bye bye peeps <333

ARGR!  hvor jeg hader at stå tidligt op! Tænk på al den tid man bruger på at gøre sig i stand for hvad? For at gå i skole ? >< Selvom nogle af drengene ser godt ud, så er det jo alligevel ikke mine typer, så det er ikke for deres skyld.. Måske er det fordi jeg hader når folk bagtaler en fordi man glemmer make uppen, det har i hvert fald en del at gøre.. Og så har jeg vænnet mig så meget til min make up, og rene, pæne look, at jeg føler mig nøgen hvis jeg glemmer make up, hår, og bare smider en for stor T-shirt og en nederdel på, det syns jeg ikke er for fedt?.. Men self, så er jeg oss underlig så det siger vel sig selv.

Nåh men altså, som altid har jeg sat mit vækkeur til klokken 06:45, og samme rutine som altid sker: Jeg trykker på udskyd hele tiden indtil klokken fem minutter over 7 hvor jeg tænker *Nåh, okay så* og tvinger mig op.

Jeg er begyndt at komme senere afsted og skal derfor skynde mig afsted hver eneste morgen, for at nå i skole.. Og så har jeg glemt at sætte mit hår, selvom jeg også ser godt ud når det ikke er sat (Hahah **Host host** )

Well, så har jeg haft lang dag ( 08.00 - 14-35 ) og kommet hjem, og taget hen til Luna, og bare siddet og ædt, og så snakket med hende, Trine og Lukas.. Egentlig hyggeligt nok.. Især efter at have spist ret meget chokolade xD

Sååh, nu sidder jeg bare her, skriver med mine venner på msn, og skal nok snart ind i stuen til familien og mormor og morfar...

Bye peeps <33

Det samme spørgsmål har jeg stillet mig selv hundrede gange... Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, når spørgsmålet, sammen med andre, hober sig op inde i mig. Dage hvor jeg bare har lyst til at græde, og glemme det hele for en gangs skyld.

Samme spørgsmål kom frem igen i søndags..
Hvorfor skal jeg synes så dårligt om hende..?
Jeg havde været på besøg hos mine ferieforældre, som jeg kalder dem, og min familie var taget hen til "dem".
Self. det øjeblik jeg ikke er der, kommer min lillebror og "hendes" lillesøster op at skændes, og M (min lillebror) afslører hans og min lille hemlighed. Han afslører at vi ikke bryder os om dem, og hver gang vi skal være sammen med dem, er det under tvang og at vi altid brokker os.. Self. er det mig der for "SMS'en" søndag eftermiddag...
Igår kom M og H op at skændes, og Mads fortalte at hver gang i skal være sammen med os siger i altid Nej, og Øv, og alt sådan noget.... Og hvis du har det sådan... Så fint!
 Typisk!
Det er bare altid mig det går ud over... Og så måtte jeg sidde med telefonen i hånden i lang tid, bare for at tænke over hvad jeg skal svare, eller om jeg bare skal ignorere den...
Min konklution: Efter hvor meget vores forældre er sammen duer det bare ikke at vi er uvenner, det går bare ikke... Derfor: Bliver jeg nødt til at lyve for hende...
Gud, hvor jeg hader at lyve, det er noget af det værste lort på jorden. Løgn, løgnere, og sine evige dårlige undskyldninger... Men altså, jeg skulle lyve overfor "hende", og hun falder for det med det samme... Tumpe...
En dårlig smag breder sig i min mund i takt med at ordet Løgner kører rundt i mit hovede.

Jeg ved at jeg burde være p!ssesur på min lillebror over det her, men jeg kan bare ikke? Det er ham mod en jeg ikke kan tage.. Ved hun også er såret,.. men... Jeg kan bare ikke føle med hende?

Hun er jo egentlig en sød pige, så jeg aner virkelig ikke hvorfor jeg har det på den måde med hende..
Måske er det fordi hun er ved at stjæle mine venner? "N er iiih så sød, og ååååh så dejlig" har hørt det hundrede gange nu... Hun er perfekt? Måske er det det der irritere mig? At jeg skal kæmpe for ikke at ligne en fjols mens hun bare kan spankulere rundt, og ikke anstrenge sig det mindste, og så kan hele verdenen lide hende. For en gangs skyld var jeg midtpunktet? Mine venner holdt mere af mig end før, men nu rettes al opmærksomheden mod hende... Det kan godt være at det lyder som om jeg er narcicist eller hvordan det nu staves, og det er jeg måske også? Jeg ved det ikke.. Det er nok fordi jeg har brugt hele mit liv på at være "efterfølgeren" som bare fulgte vennerne og aldrig kunne have min egen mening.. Holdt en fest, blev midtpunktet, N nakker alle mine venner... og jeg føler mig igen alene selvom mine venner utallige gange har fortalt mig at de elsker mig, og jeg altid kan stole på dem...

Men orker virkelig ikke det her selvmedlidenhed mere.. Så jeg smutter...
Bye peeps

Nu var man lige kommet ind i en go periode, og så skal det hele bare gå galt! Bortset fra vennerne som stadigvæk går fint :)

Mine forældre går meget op i at jeg skal have gode karakterer i skolen, så hvis jeg har under 10 får jeg skæld ud.. Idag da jeg fik digtanalyse igen fik jeg self 7.. Hvilket jo egentlig er en ret pæn karakter da de fleste har fået 2, men jeg tør bare ikke sige det til mor og far fordi jeg er skræmt til døde over at de sikkert ikke vil tage det i perspektivet.

Brød faktisk sammen og græd da jeg fik papiret.. Jeg er så usikker når det kommer til skolen, jeg er perfektionist, og er utilfreds med for små karakterer, men har også koncentrationsbesvær (Tror jeg) så det hele er en tand sværere når man ikke kan koncentrere sig når man laver skoletingene. Husker heller ikke får godt. Det er bare dejligt at have en lærer der forstår det, så han fortalte mig at næste gang jeg har sådan noget, skal jeg prøve at sidde i skolen og lave det, og bliver der besvær så skal jeg kalde på ham. Samtidigt lavede han det forslag at alle i klassen, kunne lave deres opgaver tideligt og så lade ham se den igennem, og fortælle hvad der kan blive bedre, og så kan vi ændre det der ikke er så godt før opgaven skal afleveres.. det er bare dejligt! Tror jeg vil komme til at benytte mig af den mulighed de næste gange.

Nåh.. Nu vil jeg komme videre med mit liv, og prøve at komme op at køre igen.

Hah! Dagens info!: Grunden til at chokolade smager så godt, er at når vi spiser er der nogle stoffer (Ka ikk lige huske hvad de hed >< ) op i hjernen som faktisk gør os halvhøje... Med mine ord: Hyperaktive! xD
Det er også de stoffer der gør at vi elsker chokolade så meget ;)

Har ikke lavet det store idag, bare slappet af og gloet andres blogge. Set lidt tv?

Her til aften for ikke så længe siden var jeg til gruppestudie, hvor vi studerede en bog. Det får mig virkelig til at føle mig dum, når jeg bliver nødt til at læse sætningerne flere gange før jeg fatter hvad der faktisk står der, og så glemmer jeg det ikke så længe efter, og inden jeg begynder at fatte det, er der allerede blevet svaret på spørgsmålet og vi skal videre. Har en mistanke om at jeg muligvis har koncentrationsbesvær, og har virkelig lyst til at fortælle det til mor og far, men kan bare ikke få mig selv til det. Måske skulle jeg få det gjort snart? Så kunne jeg få det konstanteret ved lægen, og få den nødvendige hjælp i skolen... Naah, ligemeget, skriv gerne jeres mening ><

Jeg vil smutte nu.. Bye bye :)
All happiness, to ya all, <3
Goblen Line

Sad lige og tænkte... Tænkte på hvor små vi hver især er? Hvor mange mennesker er der i verden? 9 milliarder eller der omkring? Skal vi ikke bare sige det? Jeg er 1 ud af 9.000.000.000 mennesker der bor i hele verden. Hvert sekund fødes og dør flere personer, og sådan fortsætter det bare.

Det får mig til at tænke på: Hvad gør mig unik? Hvorfor tror vi at vi er de eneste der har de problemer vi har? Egentlig er vi selviske selvom vi nok prøver at benægte det. Vi kan alle sammen gå og sige " Jeg er den eneste i hele verden der har dét og dét problem" men sådan er det jo i virkeligheden ikke..!
Der er mange mennesker der døjer med det samme lort, og endnu flere der har større problemer dag for dag, og overlever.

Så hvad gør os så specielle? Jeg tror på hvert menneske er unikt. Vi har hvert vores udseende, hver vores personlighed, men man kan jo ikke sige at vi har alle har vores eget problem, og egne tanker.
Jeg oplever mange gange at man tænker det samme, og problemer findes der jo mange forskellige af, men ikke nok til at dele ud mellem 9 milliarder mennesker.

Og her kan jeg blive ved med at lyde vís (Selvom jeg nok ikke gør det anyways) men vil ikke snakke mere. I må selv om i vil tro på det her, skrive jeres mening, eller hvad i vil.
Min hovedtanke er:  I er ikke alene i verden om jeres problemer! Ligemeget hvad i bilder jer ind, så vil der altid være nogen der har samme problem et eller andet sted.

Nåh... Slut for nu..
Bye peeps :)

Tadaaaaaaaaaaaa!

Line er kommet sig over sin skriveblokering! Jubiiii xD ... Or not? Så bliver det vel nok til en hel masse blogger-spam. Haha ;) Ej hvis det bliver problem så skriv endelig ..

Well well... Hvor skal man starte? Jo vi starter med for 2 dage siden. Henrik, Louise og jeg, oprettede officelt vores egen lille lektieklub, med chips, og matematik blandet sammen, ( Sååååh, i kan jo nok gætte jer til at der ikk blev lavet så forfærdeligt meget i bogen
I går havde vi lektieklub igen, og her deltog den anden Louise også xD Denne gang ogs¨med slik ... Men eftersom vi ikke havde så mange lektier for, gav vi os til at spille fodbold med Tic Tacs, (BAre fordi vi ikke havde set at der lå en fodbold under katederet)

Det er så fedt, at have de venner igen..! Jeg kunne blive ved med at snakke om hvor glad jeg er men istedet vil jeg bare skrive:

**Regnbue** >Hjerter< ~Stooooore smileys~ oooooooooooooooooooooooog ^ EN FIRKLØVER! ^

Er jeg ikke bare dygtig? xD Ej okay, get real lille line...

Nåååh, jeg vil komme tilbage til mit lalleglade hoppen rundt mens jeg spiller guitarhero med lillebror ;)
Hyg jer peeps, og håber at der er blevet spredt smil over min meeeget lalleglade blog, men var bare nødt til at få skrevet et eller andet...

Seeeeeeeeeeeee yaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Søde mennesker xD
Hiiilsen Goblen Line / Hippien / Den hyperaktive/ Psykoterapeuten / Fotograf - Forfatteren...

Taaaaaaaaaadaaaaaaaaaaaaaaaa xD