I dag vågnede jeg og kunne ikke finde en grund til at stå op. Det gør så ondt indeni. Jeg gider ikke trætte mine venner med mine problemer. Jeg gider ikke trætte dem med alt mit lort. De har fortjent bedre end mig der hele tiden går i ring.

Jeg føler jeg ligger i et stort sort hul og venter på at der er en eller anden der rækker hånden ud. Og lige nu, vil jeg ikke trætte mine veninder med mit sorte hul lort.

Jeg burde male mit værelse. Jeg burde virkelig få det malet, men jeg kan simpelthen ikke overskue det.


Dagen er en "se serie dag" - en "greys hvide verden dag". Måske bage knækbrød?!