I morgen er dagen hvor jeg skal på rus-tur. Det skal nok blive hyggeligt, håber jeg. Det er bare alt det jeg overhovedet ikke står for.

Jeg kommer, i deres øjne, til at være den der kedelige pige der ikke lige er til at drikke en kæp i øret. Jeg er bare mere til det der - veninder, der kender mig, kommer og hænger ud og vi har det sjovt - sjov.
Jeg gider bare ikke lade alle mine pinligheder og dumme "marly" moments være i samme sætning som "Oh, jeg var fuld..."

Men i sidste ende er det ikke deres mening der kommer til at være dét der gør at jeg føler mig tilpas og sådan. Tror bare at det er det der med nye mennesker og nye holdninger og sådan. Og så kan man ikke lade være med at tænke over hvad de mener og hvad de syntes.
Og jeg kan ikke lade være med at slå mig i hovedet hele tiden. Jeg står for mig. For min mening. Jeg er ligeglad med hvad andre mener om mig. Jeg er mig, hvad end de tænker.

Jeg respekter deres holdninger, deres meninger, den måde de lever på. Er det så for meget at forvente at de gør det samme omvendt?

Og det gør de sikkert også. Måske tænker de slet ikke sådan om mig. Jeg mener, jeg har kun kendt de her mennesker i 2 dage nu.
Og stadig lader jeg det gå mig på. Jeg lader det komme ind under mit skind.


Og nu skal jeg ind og finde noget der kan nogenlunde ligne noget mexico-noget.. Tror i det gør noget hvis man ikke har noget der minder om det???