Jeg er træt og tvær. Træt og tvær. Ser rejseholdet igen i aften. Har egentlig ikke tid, for jeg burde læse til i morgen, men jeg venter til kl. 20. - undskyldninger er der nok af.

Ih, sandheden er at jeg er begyndt at vente. Vente på sms'en. Opdaten. Jeg vil så gerne altså.. Men jeg. Og alt indeni mig vil, men fornuften vinder hver gang. Det hele bliver for åbent. Alting. Jeg. Jeg bliver så sårbar. Jeg hader at være sårbar.

De kan få alt muligt at vide. Jeg er ligeglad. Men når det kommer til ham. Så..

Hmm..