OPRET GRATIS BLOG
 
Mit hoved - mit univers

En lille en fra hverdagen!

Skrevet 2010-Jan-11 kl 04:23
Jeg tror, jeg skylder at fortælle lidt om de sidste par dage, efter den sidste blog jeg skrev. To af mine veninder overraskede mig med kage og Kakao på min fødselsdag, og hvor var det fedt! Det der med at blive husket og blive fejret, også selvom man ikke selv lige havde overskud til det!

Derudover ringede en af mine gode veninder dagen efter. Hun var oprigtigt ked af at have glemt min fødselsdag, så jeg gjorde ikke noget stort ud af det. I fødselsdagsgave lavede hun stor middag til mig og kagemand! Det var bare kanon hyggeligt og utroligt fedt.

Jeg har nogle fantastiske venner, ingen tvivl om det. Men jeg har bare fundet ud af at dagens Danmark godt kunne bruge lidt mere frimodighed. Hvad sker der ved at møde op hos en der bor tæt på og ønske tillykke med dagen? Det eneste der kunne ske er at man bliver smidt hjem igen, men det er jo egentlig ikke pinligt? Det er jo fedt at nogle gider overraske en, så hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme? Det har jeg ihvertfald besluttet at jeg vil. Jeg vil gøre mere ud af at huske folk, og møde op hvis jeg fornemmer at der er en chance!!

Derudover har jeg de sidste par dage siddet og skrevet opgave. Det var en killer - for det var ikke lige frem det fag jeg er bedste venner med. Men jeg er stolt af resultatet! Jeg tror jeg består, jeg vil ihvertfald blive dybt skuffet hvis jeg ikke gør, men jeg aner ikke hvor på skalaen jeg ligger! Jeg kender da nogle der har gjort mere ud af det end jeg har, så jeg er ikke i den rigtig gode ende.
I dag printede jeg faktisk sidste side ud. Og i morgen skal lortet bare afleveres! Det bliver skønt at få ud af hovedet. Så kan jeg fokusere på den sidste del af eksamenen, den mundtlige. Det bliver noget værre lort, til gengæld er det "bare" en bestået/ikke-bestået!!  - Aldrig har jeg været mere glad for det!!!

Hvis jeg skal give en lille "gut"-opdate kan jeg ikke andet end at sige at der ikke er noget på radaen. Og nøj hvor er det lækkert og trælst på samme tid. Mennesket er bare bygget til to-somhed, men jeg holder stadig på at jeg har nogle ting jeg skal igennem før jeg kan begive mig ud i en tosomheds situation. Desuden har jeg ikke tid til andet end mig og mine venner og mit studie.. Hvordan får man en gut en i billedet i den situation????!

Kloge ord

Skrevet 2010-Jan-24 kl 01:01 af mariafaranx
Hey hey hyggelig blog. Jeg faldt over dit blog fordi ordet "tosomhed" faldet mig i øjnene. Så måtte jeg lige læse med, og hvor jeg dog tror du har ret. Mennesket er bygget til to-somhed.
- Men nyd en-somheden mens den varer he he:)

Tanker herfra
- Maria

Forrige side | Side 31 af 200 | Næste side