I dag bliver det svært at holde fast. Jeg ved at der skal ske ændringer. Jeg ved at mine ord og mine handlinger skal stemme overens med hinanden, og der er intet jeg hellere vil. Men i dag har jeg lyst til at hoppe over hvor gærdet er lavest og bare give slip på mig selv.
Det der med at bryde vanernes cirkel er utrolig hårdt, når det er en vane man har brugt igennem flere år. Det er ikke "bare" at stoppe med at bide negle eller pille næse (selvom det også er frygteligt svært at stoppe med!?). Det er ikke "bare" at stoppe, når det handler om ens hjerne og det man ikke kan se (og nu vil jeg gerne pointere at det ikke er fordi jeg er sindssyg eller burde indlægges! Jeg har bare mit at kæmpe med. Jeg tænker at vi alle kæmper med et eller andet i mindre eller højere grad).

Godt jeg skal begraves i lektier og skole i dag.