I dag kan jeg så kun vende mit hoved til højre, dette har resulteret i at jeg ligger i sengen og prøver at tage mig sammen til at forberede det dumme oplæg til på mandag. Vi har gennemgået teksten sammen. Vi har kigget på det. Jeg har ikke kunnet gøre tingene anderledes. Jeg har haft et tons at læse og jeg er bag ud med nogle af tingene. Sidste uge havde jeg et oplæg. I overmorgen skal jeg holde i psyko-faget og jeg kan ikke lade være med at tænke at jeg burde have brugt mere tid på det! Vi burde have brugt mere tid på det.
Det er jo egentlig bare en gennemgang af teksten. De andre har læst det så de behøver i og for sig ikke at høre efter. Jeg glæder mig bare til at det er overstået og så kan jeg fokusere på psyko-fag nr. 2!!!! Så skal jeg jo egentlig også igang med 2 opgaver, men det må vente. Oplæggende skal lige af mine skuldre.

Jeg har ikke kunne gøre det anderledes. Selvfølgelig kunne jeg have gjort noget. Jeg kunne da godt have kommet i gang noget tidligere, men så havde jeg jo ikke haft tid til at være menneske.

Men lige nu handler det om at jeg ikke tør. Jeg ved tør ikke bare gå igang med det. Få det overstået og ude af verdenen.
Der er ikke andet at gøre lige nu, men jeg tør ikke...

Det er egentlig mærkeligt. Jeg ved det godt.

Mrah.. Træls er det!