OPRET GRATIS BLOG
 
Mit hoved - mit univers

Om at være bange for studiet.

Skrevet 2010-Apr-6 kl 11:43
Jeg er decideret flov over mig selv. Jeg har overhovedet ikke fået lavet det jeg skulle. Jeg skal op på skolen i morgen og give min studie-buddy en god undskyldning for ingenting at have lavet.

Jeg har lavet alt andet. Undgået den der opgave der ellers lå og skreg mit navn.

I morgen skal der tages godt fat ved den. Jeg skal se at få lavet noget i en fart!!!

Er inde i en "måske skulle jeg droppe ud" periode. Ved ikke hvad jeg ellers skulle lave. Men føler ikke rigtig at jeg passer ind. Eller det fortæller min lave selvtillid mig. Jeg passer ikke ind. Jeg er ikke klog nok. Jeg har ikke nosserne til at få gjort noget ved det (- for katten jeg undgår jo altid de vigtige opgaver, når de skal til at laves!! Jeg kan ikke bare tage tyren ved hornene med det samme! Alt skal være i sidste øjeblik!)

Jeg er bange for et nederlag. Jeg er bange for ikke at kunne komme op at stå igen.

Jeg er bange for ikke at kunne skrive en bachelor! Ikke at være klog nok!!!

...

Skrevet 2010-Apr-7 kl 05:12 af tjulahipi
Jeg forstår godt dine tanker - tror vi alle har tvivl somme tider om vi er gode nok og 'passer ind'! Men når du snakker om at droppe ud af studie eller ej, tror jeg, det er vigtigere at spørge dig selv, om du VIL det, om du KAN LIDE det du laver der og kan komme til at lave af det.
At gå og tvivle på om du er god nok fører ikke rigtig nogen steder - går det skidt til samtlige eksamener lige meget hvad og hvor meget du prøver, kan der vel være noget om det, men det nægter jeg altså at tro på! Lige nu fornemmer jeg lidt, at du (i hvert fald efter din egen mening) ikke prøver så meget, som du kunne - hvorfor? Fordi du ikke tror på det, ikke vil det, eller af andre grunde?
Either way... Lad nu være med at stresse dig selv for meget! Det hele bliver alligevel for trist, hvis du bare sidder og sveder over bøgerne hele tiden. Det evindelige med at man skal lære at give sig selv lov til at holde fri. Det plejer lidt at hjælpe for mig at snakke med mine studiekammerater om den slags - både fornemme, hvor meget de laver i forhold til mig, og hvordan de har det med tvivl. Som regel opdager man, at man er i samme båd!

Okay... Det blev en alt for lang og alvorlig kommentar, havde egentlig ikke helt den opfattelse af dit indlæg, men nu får du den altså alligevel. :) :)

Forrige side | Side 16 af 200 | Næste side