OPRET GRATIS BLOG
 
Mit hoved - mit univers

Et spørgsmål om moral?!

Skrevet 2010-Feb-18 kl 09:17
Vil det være at snyde hvis jeg så 15 af filmene fra imdb's top 250 på youtube? Altså hvis jeg så dem jeg har fundet vil jeg komme foran!? Foran gutten!! Muhaha..
Så spørgsmålet er om jeg har samvittigheden til det? Om det virkelig er at snyde?

Jeg har lavet et system. Jeg har skrevet dem ned jeg har fundet og streget dem ud jeg allerede har set. Så kan jeg se hvad for nogle jeg skal se en gang til, bare på film!? Smart ikke? På denne her måde kan jeg komme hurtigt frem og så kan jeg også gøre det på en fair måde. Så har jeg i sidste ikke nogen grund til at føle at jeg har snydt!?

Desuden er det de der film, der er så gamle at de er ved at blive kult. Jeg kunne godt finde på at investere i dem, ikke fordi de er gode, men fordi der er noget over dem!? Et eller andet.. Fundamentet for filmindustrien som den er den dag i dag. De der film, så cheasy at man er ved at brække sig. Men der er også noget smukt over dem!

Men med mit system er det jo ikke at snyde, vel?! (Det er nu du bare skal skrive: "Neeeej Marly.. Det er overhovedet ikke at snyde!!!)

At øve sig i at handle før man snakker!!!

Skrevet 2010-Feb-16 kl 02:54
I dag har været en god dag, og bliver det også måske senere. Skal være sammen med disciplene til noget fastelavns hygge, så det skal nok blive hyggeligt.

Jeg er begyndt i at øve mig i at holde de løfter man ubevidst kommer til at give. Det der med handling før ord!! Det er jeg nemlig personligt ikke særlig god til, så nu er jeg begyndt at øve mig i det.
Derfor inviterede jeg mig selv til at hjælpe en af uni-pigerne med at flytte på lørdag. Nu da vi nærmest er spredt for alle vinde alle sammen, så bliver vi nødt til at holde lidt sammen på tropperne, synes jeg. Så derfor så jeg muligheden, ikke bare at skulle overholde et usagt løfte, men også at vise at jeg virkelig gerne vil hende.

Derudover har jeg inviteret nogle forskellige mennesker til noget "Imdb's top 250 film aften". En aften hvor vi alle tager de film med vi nu engang har, og så låner vi indbyrdes af hinanden. Smartus smartus. En god måde at få set nogle flere film, hygge sammen med nogle nye mennesker og være social på den gode måde. - Derudover kan jeg ikke skjule mit skadefroe sind, at nu er jeg ved at overhæle gutten som er et par stykker over mig!!!! Hihihihi..  (85 film ud af 250 bliver det til i morgen!)
I den forbindelse er jeg virkelig blevet glad for youtube.com!! Nogle af de gode gamle klassikere findes nemlig på den hjemmeside, og selvom det ikke er lovligt, så er det virkelig fedt! Så behøver man ikke gå ud og købe dem! - Jeg har blandt andet set "12 angry men" på youtube! Den er faktisk fed og en jeg godt kunne finde på at købe! Derudover har jeg set "It's a beautiful life" og en mere.. Kan ikke lige huske hvad for en det er! Men begge film jeg skal investere i!! Det er virkelig fed filmkunst synes jeg.

Nå, skal til at få læst så jeg kan tage afsted i aften med god samvittighed!!

Ses bloggerland!

Laaaaaang dag!!!!

Skrevet 2010-Feb-12 kl 03:14
Hvis man tager en omgang hovedpine, blander det op med manglende koffein-indtag, tilsætter lidt for meget uni og så hælder Nordisk religion ned i blandingen, får du hvad du vil finde inde i mit hoved hvis man tog min hjerneskald af og så ned til min tilbageværende hjerne!!!

Nordisk religion er dagens sidste og så har jeg weekend!! Næsten. Jeg skal lige læse lidt til mandag i morgen, men hvad. Weekend er det alligevel.

UH.. Hva er det med drenge?! når man giver dem en lillefinger...

Skrevet 2010-Feb-3 kl 07:09
Lad mig sige det som det er! Jeg gider ham ikke! Han er virkelig træls!! Han hungrer efter opmærksomhed og jeg kan ikke have det!
Det var sødt i starten, men han kan ikke holde fingrene væk og jeg er ved at gå grassat. I dag fik han at vide at jeg ville blive meget vred næste gang han gjorde noget. Tror han fattede det.
Og nu holder jeg mig meget langt væk.

Jeg var fortrolig med ham, men må nok indrømme at jeg fortryder hvert sekund inderligt!!! Jeg troede virkelig han havde fattet hvor jeg stod.

I dag var bare dråben.

AH!!! Hvis han bare ville lade sin opmærksomhedshungrende personlighed være hjemme, så ville han jo være en sød fyr! Men det gør han ikke!! Nu skal han bare lade mig være i fred, altså!

Hvor ville jeg ønske jeg havde en kæreste! Så stod der ikke potentiel ud over mig????!

Marly har meget på hjertet i dag!!!

Skrevet 2010-Feb-1 kl 09:46

Ensomheden giver et enormt ekko, når man finder ud af hvor alene i denne store verden man egentlig er. Ensomheden er blevet mere tydelig for mig nu hvor jeg ikke har min anden verden at tage i brug. Men den tog fokus væk fra det jeg burde, for det jeg gerne vil være! Handling og ord blev nødt til at stemme overens med hinanden, der var intet andet valg.

 

Når jeg sidder og tænker over det, er det logisk nok. Mine tendenser var barnlige og egoistiske. Dog er sagen en anden når jeg kører ned af silkeborgvej med mine høre-bøffer og god musik. Mine drømme skriger efter mig. De beskylder mig for at forsømme dem, for at bedrage dem, at være dem utro med virkelighedens verden. Men man kan ikke leve i drømmende. Jeg bliver nødt til at gribe efter den virkelige verden. Også selvom den sårer og giver mig ar for livet.

 

Men med alle sorger kommer der altid glæder. Der kommer altid noget godt ud af alt det onde. Og nu er det min tur til at gribe ud efter goderne, ud efter glæderne.

 

Drømmende var et godt gemmested for denne onde verden. Et sted hvor jeg glemte dagens onde verden. Men de holdte mig fra virkelige glæder. De gav mig kun halve. De gav mig nok mod til at stikke hovedet ud, men gjorde mig afhængig så jeg vendte mere indad og greb efter forudsigelige og menneskeskabte drømmeverdner, end udad mod den uforudsigelige og ubegribelige verden.

 

Måske var det dét der skabte drømmene, det at jeg i det mindste havde noget jeg kunne styre i denne verden.

 

I bund og grund ville jeg jo bare elskes og elske. Og alt imens denne drømmeverden var min måde ”at drikke mig mod til”, blev den så behagelig at jeg i stedet for at tage mod til mig og begive mig ud i verdenen, blev alkoholiker.

 

De blev dette ene faktum for min fiasko. Den ene grund til at jeg sidder her, i ensomhedens sø. De har drevet mig her ud.

Og nu er det vidst på tide at komme ind på land. Alene. I live.

Begrav mig i skole, ikke i tanker!!!!

Skrevet 2010-Feb-1 kl 09:01
I dag bliver det svært at holde fast. Jeg ved at der skal ske ændringer. Jeg ved at mine ord og mine handlinger skal stemme overens med hinanden, og der er intet jeg hellere vil. Men i dag har jeg lyst til at hoppe over hvor gærdet er lavest og bare give slip på mig selv.
Det der med at bryde vanernes cirkel er utrolig hårdt, når det er en vane man har brugt igennem flere år. Det er ikke "bare" at stoppe med at bide negle eller pille næse (selvom det også er frygteligt svært at stoppe med!?). Det er ikke "bare" at stoppe, når det handler om ens hjerne og det man ikke kan se (og nu vil jeg gerne pointere at det ikke er fordi jeg er sindssyg eller burde indlægges! Jeg har bare mit at kæmpe med. Jeg tænker at vi alle kæmper med et eller andet i mindre eller højere grad).

Godt jeg skal begraves i lektier og skole i dag.

En lille en fra hverdagen!

Skrevet 2010-Jan-11 kl 04:23
Jeg tror, jeg skylder at fortælle lidt om de sidste par dage, efter den sidste blog jeg skrev. To af mine veninder overraskede mig med kage og Kakao på min fødselsdag, og hvor var det fedt! Det der med at blive husket og blive fejret, også selvom man ikke selv lige havde overskud til det!

Derudover ringede en af mine gode veninder dagen efter. Hun var oprigtigt ked af at have glemt min fødselsdag, så jeg gjorde ikke noget stort ud af det. I fødselsdagsgave lavede hun stor middag til mig og kagemand! Det var bare kanon hyggeligt og utroligt fedt.

Jeg har nogle fantastiske venner, ingen tvivl om det. Men jeg har bare fundet ud af at dagens Danmark godt kunne bruge lidt mere frimodighed. Hvad sker der ved at møde op hos en der bor tæt på og ønske tillykke med dagen? Det eneste der kunne ske er at man bliver smidt hjem igen, men det er jo egentlig ikke pinligt? Det er jo fedt at nogle gider overraske en, så hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme? Det har jeg ihvertfald besluttet at jeg vil. Jeg vil gøre mere ud af at huske folk, og møde op hvis jeg fornemmer at der er en chance!!

Derudover har jeg de sidste par dage siddet og skrevet opgave. Det var en killer - for det var ikke lige frem det fag jeg er bedste venner med. Men jeg er stolt af resultatet! Jeg tror jeg består, jeg vil ihvertfald blive dybt skuffet hvis jeg ikke gør, men jeg aner ikke hvor på skalaen jeg ligger! Jeg kender da nogle der har gjort mere ud af det end jeg har, så jeg er ikke i den rigtig gode ende.
I dag printede jeg faktisk sidste side ud. Og i morgen skal lortet bare afleveres! Det bliver skønt at få ud af hovedet. Så kan jeg fokusere på den sidste del af eksamenen, den mundtlige. Det bliver noget værre lort, til gengæld er det "bare" en bestået/ikke-bestået!!  - Aldrig har jeg været mere glad for det!!!

Hvis jeg skal give en lille "gut"-opdate kan jeg ikke andet end at sige at der ikke er noget på radaen. Og nøj hvor er det lækkert og trælst på samme tid. Mennesket er bare bygget til to-somhed, men jeg holder stadig på at jeg har nogle ting jeg skal igennem før jeg kan begive mig ud i en tosomheds situation. Desuden har jeg ikke tid til andet end mig og mine venner og mit studie.. Hvordan får man en gut en i billedet i den situation????!

Marly ville ønske at hun ku trække dynen over hovedet og sove den næste halvanden måned væk!!!

Skrevet 2009-Dec-14 kl 04:43
Nå, der kom da lige til at gå et stykke tid før jeg fik mig taget sammen til at skrive herinde. Jeg har haft en del at gøre med at blive ved med at holde mig til ilden hvad angår eksamenslæsning.
Det er da meget hyggeligt, men nøj hvor er jeg dårlig til at komme op om morgenen, når det egentlig bare handler om at skulle ind og læse hele dagen.

Nu er det så i morgen. I morgen skal jeg til den første eksamen som studerende på universitetet. Og jeg bliver ved med at spørge mig selv om jeg overhovedet har nosser til det her. Det handler nu mest om at jeg bliver ved med at finde undskyldninger for min egen drøm og min egen frygt.
Jeg frygter alt nyt, som jeg nok har skrevet en gang før! Derfor prøver jeg at finde undskyldninger for mig selv, om hvor lidt jeg kan klare det her jeg har gang i.

Men sandheden er at den her opgave, "bare" skal bestås. Der er ingen karakter på den her opgave, så.. Det burde jo være ligetil. Derudover har jeg rimelig godt styr på det. Det er noget af det jeg har mest styr på! Selvfølgelig er det ikke perfekt, den viden jeg har, og mine teser kan da godt være præget af at jeg er religiøs. Men, jeg har styr på det! Jeg kan argumentere for den viden jeg har og når jeg løber øjnene over listen af ting vi skal kunne, kan jeg sådan nogenlunde finde begreber osv. defineret i mit hoved, eller jeg kan finde frem til en definition i alt det materiale jeg har.
Så det er vel ikke noget dårligt udgangspunkt!? - Nu er spørgsmålet bare om jeg kan finde ud af at skrive en opgave der er et universitet værdigt! Se dét er straks værre!!! 

Men altså, jeg kan ikke gøre mere nu. Så nu går jeg mig en tur. Så laver jeg Pizza og så skal jeg se pagten og så går jeg tidligt i seng og så må jeg se hvad de næste par dage byder.

Jeg glæder mig til at den her tid er overstået.

Dagen i dag og den i går!

Skrevet 2009-Nov-22 kl 11:39
Nøj hvor er jeg træt. Jeg var til den frygtede julefrokost i går. Den var frygtet fordi jeg ikke gad med, og fordi det var lidt mange penge at bruge bare for at komme ind.

Men nøj hvor er jeg træt. Det var egentlig en bedre aften, end jeg lige havde troet. Generelt er jeg bare ikke så god til sådan noget. Det er sjovt at se de andre blive stive og bare hygge med dem. Og jeg vil da også gerne være sammen med dem. Men sandheden er at jeg ikke er så god til de her ting.
Hvis det er nogle mennesker, jeg kender godt, og de kender mig godt, så bliver det nemmere for mig at give slip og bare have det sjovt.
Derudover ved jeg ikke, om nogen af dem kan huske, det de har sagt eller gjort over for mig i morgen, og det kan godt gøre mig lidt usikker. Men jeg agere som jeg altid ville gøre, og så tager jeg alting med et gran salt.

Lidt som de der mennesker der lukker en masse ud, og man ved ikke rigtig hvad der er sandt og hvad der er falsk. Det kan godt være folk synes jeg er for godtroende, men jeg vil ikke være fordømmende over for nogen. Så derfor tror jeg på folk på det ydre, mens jeg i mit stille indre sorterer i det der bliver sagt. Så kan folk sige hvad de vil. Men jeg har god erfaring med det, for så er det nemmere at gebærde sig imellem forskellige individer. Man skal nemlig ikke til at tænke over hvem man må sidde ved eller hvem man må snakke med. Alle er cool. Det andet er jo egentlig bare at gøre verdenen mere kompliceret for sig selv efter min mening.

(Denne blog har været et forsøg på at øve mig på min kommatering. Jeg er elendig til komma og er igang med at øve det lidt! Vi skal jo snart til eksamen og skrive opgave, så det er måske en meget god idé!! Fortæl mig gerne hvordan det gik!! )

Livet i dens rå form

Skrevet 2009-Oct-20 kl 09:29
Jeg kan mærke jeg har forandret mig. Virkelig meget. Før i tiden valgte jeg efter min tryghedsmani. Jeg tog valg efter noget hvor jeg kunne se hvad der kom ud i den anden ende.
Fx. min gymnasie-uddannelse. Jeg valgte den fordi jeg vidste jeg ville få en hue i den anden ende. Det hele lå tæt på det jeg havde lært fra folkeskolen.
Den var et naturligt næste skridt.

Det der med at konfrontere folk med ting jeg mener og synes og føler, var heller ikke mig. Jeg stod udenfor det hele, så på hvordan andre spillede. Lod spillet gå sin gang.
Alt imens jeg stod vedsiden af, havde mine følelser og meninger med derude, men deltog ikke. Tog ikke sagen i min egen hånd. Lod andre om det.

Men i dag?

Jeg har valgt et studie, hvor jeg ikke aner hvad der kommer ud i den anden ende, jeg tager den besværlige vej for at vælge det jeg gerne vil, og ikke det jeg føler tryggest ved.
Jeg bor langt væk fra det jeg følte som trygt.
Og kort sagt; Jeg er med i spillet. Jeg står midt ude på banen.

Knald eller fald.

Det er som om jeg falder og falder. Det er som om jeg er nået så lavt i spillets gang, at jeg ikke kan nå meget længere ned.

Men jeg lever. Denne beslutning, om at flytte til Århus, var det bedste jeg kunne gøre for mig selv. For selvom jeg er en tryghedsnarkoman, har jeg lært at trygheden ikke ligger i det jeg kender, men det jeg gerne vil med mit liv. Det jeg ønsker for mit liv.

Jeg har nået "ground zero", jeg skal samle stumperne op og samle det hele sammen igen.

Men jeg lever livet. og hvad er bedre end at leve livet???!

Tryghedsnarkoman - det er mig!!!

Skrevet 2009-Oct-8 kl 11:38
Og gæt hvem der skulle have læst i dag, men som blev nødt til at tage til tandlæge, fordi en tand på hendes bøjle var faldet af! (Bare rolig, den var ikke ægte..!)
Ja, det var altså mig. Og nu skal jeg køre om en lille time, så har droppet at kunne nå at læse de 35 sider eller begynde på opgaven. Jeg må tage nogle timer, når jeg kommer hjem!

Men der sad jeg altså. For det første var det et helt nyt sted. For det andet anede jeg intet om hvem jeg sku ind til, eller om jeg var kommet det rigtige sted hen!
Det var noget af en oplevelse. For lille mig, der er vandt til at tandlægerne kender mig, ved hvem jeg er osv. Eer det altså noget andet, når man ikke rigtig ved hvor man skal hen og hvad man kan forvente.
Jeg følte mig som hende der den lille pige, der er mødt til første time i 1. klasse.
Hvor havde jeg lyst til at ringe til min far og spørge om han ikke kom og var med mig. For der er altså et eller andet trygheds moment i at have sin far med, som man kan være irriteret og pinlig over, end at skulle opsøge det hele selv.

Men det er jo derfor jeg bor så langt væk. For at komme væk fra min tryghedsmani!

Film der bare skal ses

Skrevet 2009-Oct-5 kl 07:47
Jeg er så gået igang med et sindssygt projekt. Et projekt jeg på ingen måde havde troet jeg ville begive mig ud i. Men jeg blev altså, ikke tvunget, men drevet ud i det. Og jeg mener virkelig at jeg blev drevet ud i det!
en af mine venner er igang med at se alle film på den liste der: 250films.net.. Det er imdb's liste over de 250 bedste film.
Det er altså ikke fordi det er nogle specielt gode film. Nogle af dem er. Mange er klassikere, men der er altså også dem der er latterligt dårlige.

Jeg har ikke set så mange, men jeg er godt på vej.

Lige nu er det den der hedder: "Amélie"!! Den er altså lettere syret!!

Stenet og syret. Men egentlig også sjov nok.

Ok, hvad er det for et sindssygt projekt jeg har begivet mig ud i! Men altså, de der 2 drenge skal ikke have æren af at blære sig af at se den liste først.
Næ nej.. Bare rolig.. Jeg skal nok få den set!!!¨

(Hvis der er nogen der har nogle film på den liste, så smid mig en message. For så vil jeg meget gerne se den!! Specielt en sjællend klassiker!!)

En accepterende blog...

Skrevet 2009-Sep-27 kl 12:07
Det kaldes accept. Accept af alt det livet har bragt mig. Accept også selvom det ikke lige byder mig det jeg gerne ville.

Jeg er glad for at være her. I Århus. Det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Aldrig har jeg været så glad for at være et sted. Aldrig har jeg følt mig så fri fra alting. Fri fra familiens meninger og fri til at skabe et nyt liv for mig selv. - Fri til at kunne være den jeg i virkeligheden er, og ikke den pige der blev puttet ned i en form for "pre-judgemental" boks.
- I ved den der: "Jeg-tror-jeg-kender-dig-og-ved-hvem-du-er-fordi-jeg-har-fulgt-dig-siden-tidernes-morgen-boks"..

Jeg er glad for alle mine venner her. Aldrig har jeg prøvet at have så mange mennesker jeg kunne hænge ud med og aldrig har jeg brugt så meget tid på at være social.
Derhjemme var jeg meget asocial. Jeg var ikke i mit rette element. Jeg fungerede bare ikke.
Her, fungerer jeg. Jeg ved jeg kan klare alt.

Jeg er glad for mit studie. Også selvom det er den her del der giver mig mest udfordring. Det er nogle helt andre forventninger der bliver stillet til mig.
Men når jeg kommer ud på den anden side vil det også udvikle mig til noget bedre.
Jeg er igang med at blive klog, og selvom det ikke lige kom som jeg ville, er jeg rigtig glad for det nu! Det der med struktur og en hverdag istedet for det flyvske og upermanente - det føles ret godt.
Også selvom jeg godt kunne savne noget spontanitet.

Jeg er glad for at bo, hvor jeg bor. Det er et fedt sted, til en start. Jeg kigger efter noget andet, og kunne da vildt godt tænke mig mit eget, men lige nu er det fedt at være her.

At jeg ikke lige har en at dele mine "ups and downs" med, gør ingenting lige nu. Jeg er for selvstændig og har for mange ting jeg skal leve igennem, have styr på og komme ud over før jeg for alvor er klar til det.
Det er en tilstand jeg føler. Jeg har da nogle følelser for en, og hvis det viser sig at udvikle sig til noget dybere er det da bare fedt.
Men lige nu. Lige her og nu gør det ikke noget. Der er ikke stress på. Også selvom alle syntes at blive gift lige i øjeblikket. Det er da noget jeg gerne vil, men jeg har ikke travlt.

Altså accept af tilværelsen jeg er i. En accept, der muligvis kan føre til udvikling. For jeg tror på at hvis man ikke accepterer sig selv og det man står i lige nu, udvikler man sig ikke! Hvis man først har accepteret det lort man nu engang har ved hånden, kan man begynde at fjerne det. Arbejde med den del af sig selv.

Random om Marly og hendes liv

Skrevet 2009-Sep-19 kl 01:02
Jeg er virkelig bare træt nu! Virkelig træt! Jeg er egentlig på vej i seng, men tænkte jeg lige ville slå en vej forbi bloggen.

Jeg burde egentlig have været til noget fest noget, men ville egentlig hellere være sammen med nogle venner. Så jeg tog til forfesten. Havde det skide skægt sammen med tøserne og da de var på vej videre, tog jeg over til gutten og hang ud sammen med nogle af vores discipel-venner.

Det var altså bare kanon, og når man nu ikke er så god til den der fest tendens, så er det vel bedre at forlade det hele mens legen er god, ikk?!

Nåh men jeg er for træt til at se lige.

I morgen skal jeg hygge sammen med en veninde, og vi skal shoppe, spise aftensmad sammen og læse!!!! Det bliver kanon hyggeligt..! Glæder mig ihvertfald!

Hmm.. jeg kan ikke finde ud af det her!!

Skrevet 2009-Sep-15 kl 09:31
Ok.. Nu prøver jeg lige at lægge en lidt poppet version af det jeg så ind!!!





Det blev til et link istedet for...

Jeg kan ikke finde ud af det..


Tjul: Giv mig et kursus!! Hvordan får jeg en youtube video ind?

En dag af lort til og den perfekte afslutning.

Skrevet 2009-Sep-15 kl 09:13
I dag har faktisk været en god dag. Bortset fra den uoverskuelige mængde af lektier jeg har haft for, og mængden af nyt der skulle ind i min knold!
Fx. Så skal jeg læse en bog på en uge. Og hvordan gør man det? Jo, man burde jo starte tidligt og få lidt kværnet igennem hver dag.
- Men hvad vælger Marly at gøre? Udskydde den for den mængde af lektier osv. Hvordan får man tid til at læse bogen og lave lektier? Jeg forstår det ikke.

Vores instruktor er med i alt muligt gejl, og jeg forstår ikke hvordan han gør det.

Men aftenen bød på gode ting. Jeg skulle nemlig til foredrag med Tony Anthony. En mand der har været verdens mester i kong fu og kom ud i en helt masse lort, men blev omvendt til tro på Jesus og har levet et liv i troen lige siden. Han havde det vildeste budskab med sig. Og det rørte helt ind til marven.
Han viste en film med en far og en søn hvor sønnen spurgte faren om de ikke skulle løbe et maraton. Sønnen er handikappet og derfor er det faren der løber med sønnen!
Efter at have gennemført op til flere gange, ville sønnen gennemføre et triatlon! Videoen viste deres tur. Faren der svømmede med sønnen bag ved. Faren der cyklede med sønnen foran. Faren der løb med sønnen i en slags vogn.
- Det der er med det er bare at det er sådan et kærligheds forhold der skulle være mellem mig og Gud. Min far vil mig alt det bedste. Han vil gå med mig igennem de største ting i mit liv,og han vil ofre alt for mig. Alt jeg skal gøre er at lade ham gøre det.

Wow... Jeg var lige ved at sidde og stortude!

Et forsøg på at styre menneskelige følelser!

Skrevet 2009-Sep-6 kl 01:36
I dag har jeg været ret så sej, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har nemlig været ude og løbe. WOW!!! Men det er starten på "mit nye liv" uden kærlighedsfølelser der gør ens handlinger udefinerbare og dybt pinlige. (Jo de er der stadig, men Marly har låst dem inde i et lille kammer i mit "sjæls-definerede" (hjemmelavet ord for hjerte. Da det fysiske hjerte åbenbart ikke kan indeholde "sjælelige følelser") hjerte!!!)
Hvis han ændrer mening og følelse, er det ikke svært at bryde ind i dette kammer i mit hjerte, men lige nu er rummet fuldstændig låst, med panser sikret dør og det hele. For ud fra det jeg kan læse fra ham, føler han ikke det jeg vil at han skal føle.
Og så er det jo dumt at vente. Så kan man da lige så godt nyde det venskab vi har, og nyde det i fulde drag, og komme videre?!
Det bliver svært, men jeg tror på det kan lade sig gøre. Nu for vi se.

Men altså, derfor; denne aktive morgen.

Nu sidder jeg og læser om definitionen på religion, og hold da op, det ikke bare ligetil. Hvis man skal definere religion, så alle religioner kommer ind under, vil man altid komme til at udelukke nogle. For ikke alle religiøse overbevisninger har "en gud" eller "en jahve" (som jeg skal til at vende mig til at sige. Det er vidst mere akademisk korrekt at sige sådan?!)

Hmm. Tilbage til bøgerne. Tilbage til mit frie sind fra, en bestemt retning, nemlig ham. Han er dum. Eller det er han ikke. Han er et fantastisk menneske, og derfor bliver det hele nok lidt svært. Det ville være nemmere hvis han havde gjort noget imod mig. Så kunne jeg sige han var dum.

Men han fortjener det bedste, og det gør jeg også. Derfor betyder det måske at vi ikke er det bedste for hinanden?! Det er ihvertfald det jeg prøver at overbevise mig selv om!

sårbarhed er noget mærkeligt noget.

Skrevet 2009-Sep-3 kl 07:11
Jeg er træt og tvær. Træt og tvær. Ser rejseholdet igen i aften. Har egentlig ikke tid, for jeg burde læse til i morgen, men jeg venter til kl. 20. - undskyldninger er der nok af.

Ih, sandheden er at jeg er begyndt at vente. Vente på sms'en. Opdaten. Jeg vil så gerne altså.. Men jeg. Og alt indeni mig vil, men fornuften vinder hver gang. Det hele bliver for åbent. Alting. Jeg. Jeg bliver så sårbar. Jeg hader at være sårbar.

De kan få alt muligt at vide. Jeg er ligeglad. Men når det kommer til ham. Så..

Hmm..

indtil videre..

Skrevet 2009-Aug-31 kl 03:54
Det er altså lidt sjovt. Jeg sidder og læser, næsten, og det er lidt sjovt at skulle åbne en bibel i en anden sammenhæng end personlig interesse. Det at skulle se den som et neutralt individ og ikke troende, det er altså sværere end som så. 

Noget andet jeg lige kom til at tænke på, var mit liv før og efter Århus.
Før Århus havde jeg kun mit arbejde og når jeg skulle besøge mine 2 gode veninder i ny og næ. Der var selvfølgelig også de venner jeg også har. (Dem man har, men ikke er sådan i ved, hva er det dét hedder når der er nogle der er der regelmæssigt og nogle der er mere uregelmæssige? Ihvertfald er de nogle af de mere uregelmæssige veninder.)

Nu? Ja nu kan selv en kedelig weekend hurtigt vende. Jeg laver stort set noget, næsten hver weekend. Jeg kommer nok aldrig til at kede mig her i byen, og jeg nyder det.
Jeg plejer at være ekstremt indadvendt. Jeg kunne ikke noget med mange mennesker i flere dage, uden min tid alene.
Og nu kan jeg alt det der med mennesker i flere dage uden at det påvirker mig det synderligste.

Det er sjovt som man ændrer sig!

gylle og om veninder der svigter.

Skrevet 2009-Aug-30 kl 12:10
Jeg har et seriøst blogging problem lige nu!! Jeg hader når jeg skriver mere end 2 indlæg på en dag, men teknisk set er det jo søndag lige nu, så håber ikke i er trætte af mig.

For jeg havde lige brug for at komme ud med noget gylle.

Min bedste veninde skal giftes. Jeg er glad på hendes vegne, og elsker det faktum at hun skal giftes med ham hun skal giftes med. De passer perfekt sammen. De er bare som.. som.. Ja, ok. Kan ikke lige finde et ord for det.
Så derfor fortjener hun det bedste. Aller bedste. Ihvertfald en kanon polterabend. Og det er ikke fordi jeg er vildt god til det og har den vilde tid til det. Faktisk kan jeg ikke overskue det. Men hun fortjener det, så jeg finder tiden til at arrangere det her. Eller prøve på det. Og så håbede jeg at de 2 andre ville tage noget af læsset også.

I dag fik jeg så den her besked fra en af dem. Hun fortalte at hun virkelig godt kunne lide de idéer jeg havde lagt frem og sådan, men at hun lige var startet på studie, lige kommet hjem fra rus-tur og derfor ikke kunne overskue det lige nu. Men hun vil skrive tilbage når hun havde et overskud til det.

...

WHAT!? HELT ÆRLIGT. (Dette lille møgfald fortjener stor skrift.) DET ER JO IKKE FORDI JEG HELLER HAR DET VILDE OVERSKUD, MEN JEG PRØVER VIDT MULIGT AT GØRE NOGET AF ALT DET HER TIL VIRKELIGHED. JEG ER FAKTISK OGSÅ LIGE KOMMET HJEM FRA RUS-TUR. EN TUR JEG VEL OG MÆRKE IKKE HAVDE BRUG FOR AT VÆRE MED PÅ, MEN ALLIGEVEL GJORDE. JEG ER OGSÅ LIGE STARTET!!!
HVEM TROR HUN, AT HUN ER BARE SÅDAN AT EGOISTISK FRALÆGGE SIG ET HVERT ANSVAR, NÅR VI ANDRE ER I SAMME BÅD?
SKID I HOVED LORTE-LORTE PISSE-LIS. LORTE BIIIIIIP!!!

...

Ok, så er den ged barberet. Min veninde fortjener det bedste, om jeg så skal arrangere hele lortet selv. Hun skal ihvertfald ikke have lov til at tage kredit for noget af det så!

Forrige side | Side 2 af 10 | Næste side