Jeg har lige betalt regninger...! Det er vidst det eneste jeg behøver at sige lige nu, for der står nemlig næsten ikke noget på min konto. Hold da helt ferie et forbrug jeg har.
Jeg hader det at have et dankort.

Hvorfor er jeg ikke fornuftig? Ligesom alle de der kan leve på en 25 øre!!!

Jeg bliver bare nødt til at se ud over min egen lille (store) næse, og lære at sige fra overfor mig selv.

AH!!! Jeg hader når tingene ikke går efter mit hoved. Når jeg ike er tilfreds med det jeg har gjort og det jeg har tilbage!

Kan ikke sove. Solen vælger bare hver morgen at stå op midt inde i mit værelse. Hvad sker der lige for det? "Få dig nogle ordentlige gardiner!" tænker du. Men så kan jeg fortælle dig at det måske er lidt svært, når ens værelse er dækket til med vinduer på 2 sider, af værelsets 4 vægge!
Og derudover skal jeg snart flytte, så jeg vælger at brokke mig istedet for at gå i action!

På nuværende tidspunkt render min far rundt i en morgen-tåge. Han er ikke gnaven, men små irriteret. Og det kan man høre på hans små kommentarer.
Øhrj, hvor bliver det godt at komme væk fra det her. Hans pms-perioder!!!! Så skal jeg kun forholde mig til mine egne! 

Og alligevel slog det mig. Hvad laver jeg? Hvad har jeg gang i? Århus. ÅRHUS!!! Det er så langt væk fra alting. Og nu sidder jeg her og tænker og stresser over alt det jeg skal nå i den her måned! Alt det jeg skal have købt ind. 
Hvad hvis nu jeg kommer til at rådne op i mine værelser i Århus?

- Jeg skal også have betalt leje for næste måned!

De næste 2 måneder bliver nok de vildeste i mit liv. I mit tryghedsmaniske liv.

Men jeg ved at jeg bliver nødt til det. Jeg vil det jo også gerne. Men nu er vi kommet til det punkt, hvor jeg er så tæt på at jeg er lige ved at stikke halen mellem benene og blive på øen.
Jeg prøver ihvertfald at finde alternativer.

Men nej, der er ikke noget at gøre. Nu er det nu, Marly. Og det bliver, lige meget hvad, det bedste du gør i for dig selv.
Jeg er et meget selvstændigt menneske hvis jeg selv skal sige det, men det her vil gøre mig endnu mere selvstændig og så vil jeg ikke, som andre mener, have min far som krykke. (- Hvilket jeg overhovedet ikke har. Bare fordi man bor hjemme, kan man godt handle selvstændigt og tænke selvstændigt.)

Jeg ville ønske jeg kunne færdiggøre en blog og så lade den give mening. Jeg har en af de der dage hvor jeg ville ønske jeg havde noget at skrive om, for fingrene kribler efter at skrive, men mit hoved er tomt.
Eller ikke helt. Jeg ved godt hvad jeg vil skrive om. Men er ikke sikker på jeg kan få det til at være sammenhængende.

Ok. Det er altså bare det. At jeg ved ikke. men.

Jeg ville ønske at jeg var "The girl next door". Jeg ville ønske at jeg var den pige. Ikke bare pigen der kigger ned i jorden. Ikke hende der holder sig tilbage for andre. Jeg ville ønske jeg blev set. At jeg blev set, accepteret, holdt af, elsket.
Jo jeg har fantastiske venner. To veninder der nærmest er som søstre for mig. Jeg har 12-13 mennesker jeg har et fantastisk sammenhold med.
Og det er ikke fordi jeg ikke er taknemmelig og nyder at være i deres selskab. Det er ikke fordi de ikke ser mig. Jeg har bare en af de der dage hvor jeg drømmer om mere.

Jeg har dybe følelser inden i mig. Jeg ville ønske. Jeg ville ønske at et ønske gik i opfyldelse. For sandheden er at jeg ikke bare vil blive set af en hvilken som helst fyr. Jeg vil ønske jeg blev set af en. Bare denne ene. Ham.

Kender i det, at man har glemt hvorfor det er at man gør som man gør indtil man ved en fejl gør det modsatte?

Altså jeg havde glemt hvorfor det var jeg kun drak Coca Cola. Nu i dag har jeg så sappet lidt på en Pepsi. Og hold da helt op, der er bare en hulens masse brus!?
Hvad i alverden skal jeg med alt det der dumme brus??

Og pepsi har de der små brusbobler så det hele bliver en mærkelig substance inde i min mund. Nej, Coca cola. Der kan man da i det mindste smage brusen!!!

Coca cola - always!!!

I dette er der nok rigtig mange stavefejl og grammafejl. Men havde virkelig lyst. Det var bare det der var i mit hoved og havde brug for at få det ud. Så her kommer der en omgang engelske tanker. (Og lad være med at spørge mig om hvorfor?!)


I don't know why. My head just only works on English today. For the first time I feel like writing on English. Funny huh!?

I have a lot of funny feelings inside. I wanna grab them, feel them, live the dreams that clings to them through.

It's no secret, I dream quit a lot. Well. Nothing I'm gonna tell you about. Well, the throuth is that i don't want to.
It's my dreams. Nobody elses. If everything around me falls down. The last thing that will fall is my dreams. I'll hold on to them until they come true.

Because that's the thing I want. For them to come true. Not the realistic ones. Getting my own place. Write a book and have it published. You know all the things thats gonna happen eventually.

No, I wan't the unrealistic dreams to come true. I wanna meet the prince on the white horse. I wanna try having my own Richard as in Twilight. I wanna have the feelings, to be blown away. I wanna try to walk into a room and be struck by lightning.
I want a fairytale. My own. Something I don't have to share with no one else but the people I love.

I am so busy trying to find my fairytale that I forget to enjoy the one I'm in right now. I forget to aprisseate my family. My friends.

I forgot to enjoy the life I allready had.

Jeg kan føle sandet under mine fødder. Varme. Kulde. Fugtighed. Jeg kan høre vandet bruse i mine ører. Der er et eller andet fredfyldt ved stranden. Der er et eller andet over strande. Det er som om de sætter mit liv på pause.
Mennesker der ligger og soler sig. Børn der leger med sandet. Unge der jagter hinanden i vandet. Ubekymret. Uskyldighed.

Jeg sætter farten op. går bare lige ud. Med vandet der mildt rammer mine fødder. Med vinden der rammer mit ansigt. Mine arme. Mine ben.
Jeg får lyst til at blive her. Med livet på pause. I denne melankolske stemning der omringer mit hjerte. Det er som om alle stopper op midt i stressen og slapper af. Giver sig tid til at tænke. Slappe af. Lade alt stressen og arbejdet blive hjemme. Bare et par timer.

Jeg ville ønske jeg bare kunne løbe. Løbe væk fra alting derhjemme. Løbe ind i den del af mit liv der indeholder lykke. Løbe ind i den del af mit liv, hvor jeg får den del af den lykke som altid syntes at tilfalde andre. Løbe ind i den tid hvor jeg får mine ønsker opfyldt.

Alle har en tid. Hvornår er det min tur?

Hold da helt op hvor finder man ud af hvor meget lort man har når man skal til at pakke alle ens ting ned. Det var da helt vildt! Jeg tror jeg bliver nødt til at rode lidt ud i det. Og tror også der er nogle ting jeg først får med i en anden omgang!

Lige nu er de der værelser jeg har fået tilerhvervet mig bare 2 tomme rum jeg har stået uden for og kigget ind i. Om ca. en måned og ca. 1 uge bliver de min hverdag. Og præcis på samme tidspunkt finder jeg ud af om jeg skal le eller græde. (Altså over det der med universitet!?)

Den næste tid bliver spændene. Det er der vidst ingen tvivl om.

En anden ting jeg kom til at indse i dag, var da min veninde (angående karriere valg) sagde til mig at hvis jeg ikke gjorde noget ud af det der med at skrive, så ville jeg fortryde det.
Jeg vil nok aldrig nogen sinde stoppe med at skrive. Aldrig.
Min store drøm er at få en bog ud. En bog der kan sige folk noget. En der giver mening.
Jeg sad og så et bog program hvor de analyserede og diskuterede bøger, og tog mig selv i at tænke: "En eller anden dag, bliver det min bog de diskutere!"

Bare rolig, mig kommer i ikke uden om så let. For det der med at skrive vil altid være en del af mig! Og noget jeg kommer til at gøre altid. Kan jo slet ikke lade være!

Alt imens jeg for engangs skyld hører Relient K på fulde drøn uden at have en far i hælende der skal kommentere min "dårlige" musiksmag, sidder jeg her og fundere. Tænker.

Om 2 uger skal jeg til Israel, på ferie sammen med 11 af mine "brødre og søstre"!!! Om en lidt over en måned flytter jeg til Århus. Jeg flytter hjemmefra, og som så meget andet har jeg ikke lyst til at tage stilling til det. Jeg er glad for det, og glæder mig. Men der er også en eller anden frygt forbundet med det. Hvad hvis nu jeg kommer til at sidde alene og kede mig i de 2 værelser jeg har lejet? Hvad hvis nu jeg ikke kommer ind på studiet? Hvad hvis nu... Ja, der kunne godt være flere.

Men i det mindste holder jeg fast i det jeg først havde i tankerne. Jeg holder fast i drømmen. I det jeg gerne dybt inderst inde helst vil. jeg kan ALTID flytte til København. Men Århus, ved ikke hvorfor, men nu er det nu. Og ikke om et par år. Om et par år vil det ikke være det samme!

Jeg har en veninde der flyttede fra det mørke jylland til Hillerød. Hun sagde at det var en fed måde at prøve at komme væk fra det hele. skære alle bånd over, og virkelig prøve selv. Jeg har venner der ville ønske de kunne gøre det samme. Men fordi de har sociale relationer og nærmest er bundet til den her del af DK, kan de ikke.
Og jeg nyder ikke at være bundet endnu. Jeg nyder at kunne vælge lige det jeg vil. Jeg nyder ikke at være sat i bur endnu. Men det skal nok komme. Det og en masse andet.
Mit største ønske er dog noget helt andet. Det har intet med Århus at gøre. Intet med studie at gøre. Det er et ønske jeg har måttet indse at jeg har haft i lang tid. Og det er stadig for tidligt for mig at uddybe endnu. Ved ikke. Det skal lige have lov til at rumstere lidt rundt endnu.

Men det er ikke grunden til at jeg flytter. Det er ikke hovedgrunden til at jeg flytter. Mit ønske kan opfyldes lige meget hvor jeg er henne i verdenen. Jeg håber bare at jeg snart får det opfyldt!

Jeg er træt, jeg har en meget mærkelig hals som ikke kan bestemme sig for om den har ondt eller ej, Jeg har snot stående ud i næsen, hvilket har kreeret et smart rødt "overskæg" og derudover skal jeg på arbejde i morgen til kl. aften!

AHHH!!! WEEKEND KOM SNART!!!!

 

Og jeg vil lige tilføje at jeg var til tandlæge for 2 dage siden og hele min kæbe er et stort ømt hul! JEG KAN IKKE TYKKE UDEN AT DET GØR ONDT!!!

Så skulle det være højde, kropsbygning og min evne til ikke at kunne tale. Tror faktisk min enorme generthed ligger i at jeg bare ikke på nogen måde kan finde ud af at tale til folk!

Hver gang munden bliver åbnet kommer der noget ud. En sjælden gang er det sjovt. De fleste gange er det stenet for folk omkring mig. Du ville kigge på mig og tænke "Har hun virkelig venner?" hver gang jeg så meget som åbner munden (Om det er bøjlen eller mine reelle taleevner skal jeg ikke kunne sige..)

Når min mund åbnes ved jeg med sikkerhed at jeg vil fortryde hvert ord et sekund efter. Så hold din mund tænker du. Men ehr er et andet problem. Jeg kan ikke holde min mund. Jeg kan ikke lade være med at ytre min mening. Give alle de der stenede informationer ingen har brug for at vide. Jeg kan bare ikke lade være.

- Men inde i mit hoved giver det en helt anden mening. Jeg ville ønske jeg kunne give folk en mulighed for at være i mit hoved en dag.

Mine 2 rigtig gode veninder har flere gange måtte bære over med mig. Jeg har egentlig ret ondt af dem. Jeg har flere gange kunne se frustrationen i deres øjne, når de ikke fattede en skid af hvad jeg sagde. Når jeg har, meget kringlet, skulle forklare en gang til.

Gud skabte mig bare ikke med talens gave. Det er et faktum.

Tror i der findes en der kan bære over med mig i netop det? Tror i der er en derude der kan elske mig for det jeg hader allermest ved mig selv!? Jeg har selv svært ved at tro at der kan være det?!

 

Men når jeg skriver, er det en helt anden sag. Det er det eneste jeg har. At skrive.

 

Her sidder jeg så, og lytter til lillebrors nye Nephew cd.. (Jeg har nakket den.. :D Muhahah.. Ej ok.. Han gav lov, han kom selv over med den!! Det er da bare verdens dejligste lillebror! Og så skal det siges at han kørte på knallert hele vejen her hjem (kun 5-10 min. kørsel!) for at jeg kunne nakke den!!! Og så er han syg!!! Nice..! :D )

Og så skriver jeg med en jeg ikke kender, men som jeg skrev forkert til og nu hygger mig med random "getting-to-know-eachother-thingy"!!!

Ja ok.. Jeg stoler ikke helt på det.. Men der er da ikke noget sjovere end utraditionelle venskaber og sms-bodies!!!!

.. så legede jeg så teenageren der ikke har andet at lave end at spille flov og pinlig og lege lidt hjemløs og blive opdaget af bekendte som ikke kender en helt så godt, med ens veninde nede i en skraldespand og benene flyvende op i luften. Og hvordan gør man så det? Jo nu skal du bare høre:

1. Man tager ind i Tivoli og hygger med veninden.
2. Veninden finder så på at vi skal samle de der 5 kr. pant kopper.
3. Med veninden nede i samtlige skraldespande og mig der dækker får samlet i alt ca. 60 kr. sammen.
4. Man ser op og på bænken overfor sidder 3-4 mennesker jeg kender eller ved hvem er, og overværer mig stående halvtgrinende / halv flov, og veninden med benene i vejret alt imens hun fisker kopper op, for derefter at se os indløse pengene og få en cola.

Og når man så står der og tænker; "Hvad mon de tænker?!" Så starter rødme patruljen i mit hovede, og mig der sætter tempoet op for at komme så langt væk fra de der bekendte der sidder og griner ovre fra bænken, alt imens jeg skal virke fattet og dybt ligeglad.

Hvorfor bliver jeg flov over netop det her? Det er jo ikke fordi jeg ikke har gjort andet der ligesom var en smule flovere!? Altså hvis det havde været en hvilken som helst anden havde det jo været anderledes. En der ved hvad jeg står for, hvem jeg er. Men når det er sådan nogle man kun har mødt engang eller for hundrede år siden er det jo ikke ligefrem det billede man vil dele med dem af en selv.
Det skulle jo være det der: Nøøøøøj hvor er hun kommet langt i sit liv. Hvor har hun bare ændret sig.
Og de kunne så gå hjem og tænke "Ok? Typisk Marly!"

Hvorfor er det at de ikke bare kan lade mig være. Jeg gider ikke snakke. Jeg gider ikke være social. Hvorfor kan folk ikke bare acceptere at jeg ikke er sådan.

At jeg engang imellem bare har brug for at sidde foran min computer. Skrive. Med en kop kaffe og og morgenhår.

- Hvorfor er det så svært at forstå?

I går havde jeg bare verdens fedeste dag. Efter arbejdet var endt kunne jeg læne mig godt tilbage og nyde min laaaange weekend.

Mig, bette søs og halvsøs (og ja, sådan nogle findes. Halvsøstre af den ubiologiske slags. Hun er og vil altid være en del af familien. Når hun er her falder hun bare ind! Sådan har det egentlig altid været. I starten kaldte vi hende vores lille hundehvalp, for hun er det mest nussesyge menneske jeg har mødt længe! Nu er hun bare "plejebarnet"!!!) var til sommernight i går sammen med et tons andre. Da vi havde vandret rundt og så at sige købt os fattige i tøj, voks og creme, tog vi hjem og så "Atlantis" og lavede fake negle. Normalt er jeg ikke meget for det. Altså fake negle er til sådan nogle rige duller med falske atributter og for store læber. (Ok, jeg undskylder her min fordom om folk med fake negle!!! Det er ikke fordi jeg har noget i mod jer!) Sådan lidt alla Anni (hende der fra "Hollywood" som blev anholdt for at have en lille side-buiness!!!)

Men her sidder jeg med fake negle og overvejer om det er den vej jeg er på vej hen. Jeg mener først er det så uskyldigt som en vaske ægte pige aften, med disney film, slik, kaffe og fake negle-putning. Næste stop er en botox-klinik. Jeg mener er jeg ved at blive en af de der mennesker der caver efter at være et par år yngre end hvad hun egentlig burde. En af de der man skriger efter: Så se dog at accepter din alder kvinde!!!? hmm..
Men der er altså bare et eller andet over det at have lange negle. - Ikke mindst tanken om mine total-skadede negle under al limen og plastikket!

Og når det så er sagt var det en kanon aften. Og der blev ikke tænkt på Anni eller botox. Bare total søskende hygge over en ny erhvervet Disney film!!
- I sidste ende er det vel bare den jeg er. Ekstrem impulsiv med et miks af barnlighed!

(- Hold da op der er mange men'er i det her blog-indlæg!!)  

Ok, nu prøver jeg igen, og forsøger forsigtigt og langsomt ikke at lade mine pølsefingre ødelægge en hel blog uden advarsel.

Ok here we go, again:

I går var det boller i karry, (Ikke den vandede slags boller i karry uden smag, som den mig O-gutten og viv lavede i Israel den første dag og bildte folk ind at der lå en tommelfingernegl i maden, men den fyldige med lidt smag. HAHAHA Dét var tider. I skulle have set folk da jeg bildte dem ind at der var en præmie til dem der fandt neglen!) Og i dag, i dag var det hjemmelavet pizza. Allerede nu ligger der en hel middag af boller i karry i fryseren og der er nok til madpakken i morgen (altså mht. pizzaen) på køkkenbordet. Og alt imens jeg var så forudsigende, fremadanende, stod jeg og glædede mig til at købe ind til mig. Lave mad til mig. Rydde op og gøre rent efter kun mig (og ikke 15 menneskers morgenmad og eftermiddags-"snack"!!!) - men kun mig.

Jeg skal snart ikke gøre rent i et 2 etagers hus men på 19 kvadratmeter og hver anden uge køkken, bad og gang!

og bare rolig denne rus skal nok gå over efter en måned eller to som værende "bare mig".

Men jeg glæder mig til at prøve noget nyt. For første gang glæder jeg mig til at træde ind på gyngene og ukendt grund.

Jeg glæder mig til at kunne slentre ned af stranden med veninderne og tage en sviptur til Silkeborg. Jeg glæder mig til at komme tættere på de andre.
Men samtidig med frygter jeg at de ikke vil se mig. Jeg frygter at det at jeg flytter faktisk ikke ændre noget. Men det vil jeg ikke lade dem.

Håber det med X også går i hak. Hvis det ikke gør, er det vel bare Guds vilje. Men jeg håber Gud forbarmer sig over mig. Bare denne ene gang!  

Ok. Min lillebrors LORTE-NYE-FANCY-TASTATUR-MED-MP3-INDBYGGET har lige formået at slette 2 blogs, som var "gode" bare fordi jeg trykkede forkert, OG ÅBENBART TRYKKEDE PÅ EN ELLER ANDEN GENVEJSKNAP DER SLETTER ALT HVAD MEN SKRIVER. SE DET ER ET LORTE TASTATUR, NÅR MAN IKKE PÅ GAMMELDAGS MANER FÅR EN AF DE DER SKIDE IRRITERENDE ADVARSLER, FOR AT IDIOTSIKRE AT MAN IKKE GØR NOGET DUMT.

..og jeg var bare igang med at skrive noget poetisk om at komme videre i mit liv.. 

Ja ok. Nu har jeg så været derude. Jeg fandt værelset, eller værelserne. Og hvis jeg havde skrevet i går, ville det være i en eller anden form for sejrs rus.
Fordi, jeg kan finde frem til værelset i en by med et sindsygt bussystem (ja ok, det er jo ikke fordi det er sindsygt, man skal bare lige ind i det.)
Derefter kunne jeg finde frem til en venindes værelse i den anden ende af byen. (næsten.)

Ved ikke hvorfor det gav mig den sejrsrus. Måske er det dét jeg frygtede. Ved egentlig ikke hvorfor.

Nå men, værelset er en rigtig god start. Når jeg først er der inde, er det måske en lille smule nemmere at finde noget der er tættere på.

Det ligger lidt i et "indvandrerkvarter" og så ligger det 25 min på cykel væk fra universitetet. Men det gør mig egentlig ikke noget. Ihvertfald ikke nu!

Så det er status. I dag venter jeg på svar. Om det bliver mig. Og jo, jeg er meget interesseret og det ved hun også godt.

Så nu ber jeg bare Gud om at hans vilje må ske i det her!

Så er det i morgen. I morgen skal jeg ud smage lidt på den tåge 1 august er for mig! Jeg skal ud og se på værelse i morgen!
Det bliver bare kanon spændene. Lige nu er det jeg er mest spændt på er om jeg kan finde derud. Men det er jeg næsten ikke i tvivl om, at jeg kan.
Det er jo det jeg synes der er sjovt. udforske nye dele af steder jeg aldrig har været før. Men nu må det også være det her. Jeg håber virkelig. virkelig meget.

Kryds fingrende endnu engang!

Jeg ville ønske du kunne se det fra mit perspektiv. Jeg ved godt jeg ikke var helt så god om det. Men hvis du bare så tingene som jeg gjorde, ville du måske ikke lægge så meget distance?! Så ville det her nok ikke være sket?
Jeg så det ikke som en dum ting, men mere som en.. En god ting. Noget der alle venner skal igennem. Noget som vi alle sammen skal, for at prøve hinanden af. Lære hinanden bedre at kende.

Men sådan er det måske ikke. Jeg er bare så såret over at have troet du havde en højere plads i mit liv, end hvad virkeligheden er.
Virkeligheden er at du var højere sat i mit liv end jeg var i dit. For hvorfor ville du ellers blive så overrasket over det jeg gør for dig?

Når du snakker og spørger mig om den ene ting som gjorde udslaget, er mit sind tvetydigt. Jeg har ikke lyst, og jeg gør det alligevel. Jeg håber at fremtiden vil bringe noget andet ind i det her rod.

Hvad du har sagt, hvad vi har delt, vil altid være i mit sind og min mund er lukket med syv sejl. Men fra nu af lukker jeg alle sluser af. Du er en jeg kan have det sjovt med. En jeg kan snakke med. En jeg altid kan sammen med. Men du er ikke en jeg vil dele dybe ting med, medmindre du beviser noget andet.

Men det skal ikke slå mig ud. Det er en dårlig start i mit nye kapitel. En dårlig start på noget der er godt. Men det har brunget noget andet med sig. Det har brunget X med sig. Og nu håber jeg ikke at han misforstår noget. Men at alting ender som jeg vil have det.
(For stadig håber jeg at han misforstår, så det måske kunne blive til noget. Men hvorfor skulle det dét?! Jeg har jo altid været hende den mærkelige!?)

Ok. Jeg er faktisk i et strø-moment, eller hvad det nu er det hedder. - Ej, men i ved, et af de der øjeblikke hvor man ikke tænker på at det gør ondt i tænderne eller i det hul man (undertegnede) har fået i hovedet af at køre en cykel ind i skuret på arbejdet. Et af de der øjeblikke hvor alting går istå, selv Sarah Bullock i Two Weeks Notice er gået istå midt i at hun hænger i den der jern kugle der er ved at ødelægge endnu en bygning.
I ved, i et øjeblik hvor alting er i harmoni med hinanden. Selv mit hoved fuld af utallige mere eller mindre lovlige tanker er i harmoni med alt andet der skal stå i harmoni med hinanden for at jeg i et split sekund faktisk kan være normal!

- Jeg glæder mig faktisk til at komme videre. Jeg glæder mig til at flytte til Århus. Langt væk fra alt det kendte. Ud på ukendte marker!
Jeg glæder mig faktisk til at udforske den uendelige tåge af usikkerhed og "ukendthed".

Wow. De sidste par måneders "overbeviselse" om at jeg gør det rigtige har endelig givet pote!! - Og jeg er elendig til at stave og få de ord ud som er inde i mit hoved.