æv så kom der flere af dem
de ærgelige nyheder
dem der gør at man lige skal ud og ha lidt luft
dem der gør at man ikke kan finde ro
dem der gør at man drømmer triste drømme
dem der gør at man sørger over spildt liv

fik en opringning igår
en fjern bekendt havde triste ting at fortælle
fortiden spøger på en grim måde
og den efterlader mig trist og modløs på hans vegne
det er så uendeligt spild af liv
men det er ikke noget jeg kan ændre ved
han er syg
så utroligt syg
og nu hvor hans verden er en lodret kurve, på vej mod afgrunden
står jeg så langt fra, og ønsker mig et øjeblik tilbage til den gang hvor jeg gjorde en forskel
det føles så unfair at noget menneske skal spilde sit liv på den måde
men herfra hvor jeg er kan jeg ikke stille noget op
det kræver en vilje, det kræver et ønske om at blive hjulpet
og det siger de at han ikke har
har han mon nogensinde haft det???
gemmer jeg mine minder i en lille bobbel, for at fastholde en smule posetive ting som jeg kan give videre til mine børn fra deres far

åh gud hvor er det trist
kan ikke ryste følelsen af mig
jeg tror på noget godt i alle, og ikke mindst i ham
men hvad er det så der gør at alkoholen har taget over og alt andet er væk
jeg sørger så meget fordi jeg synes det er så ufatteligt unfair
de savner ham så meget
stiller så mange spørgsmål
og prøver at acceptere den fact at de måske ikke ser ham igen
de kan ikke forstå
og hvordan skulle de dog det
de er så små, men har allerede nu oplevet så mange savn, så meget svigt
når ens egen far vælger en fra pga. alkohol, så er verden ikke altid lige nem

jeg drømte i nat at de så ham
oplevede hans forfald
jeg så dem undres og græde
over denne mærkelige person
som før var deres elskede far
jeg passer godt på dem, jeg håber aldrig det kommer til at ske
men en dag ber de om den fulde sandhed
og jeg ville så inderligt ønske at han ville være ved deres side
ædru og klar til at forklare dem
men jeg ved godt det er yderst usansynligt