egoist motion
Skrevet 2011-Oct-26 kl 08:22
kan ikke komme udenom det. det er ren egoisme.
jeg er simpelthen gået hen og blevet (lidt) for rund.
jeg er vist efterhånden kravlet fra normal vægtig op til overvægtig. ikke af den kæmpe store slags, men bare lige der hvor spejlbilledet ikke længere er en ven, og hvor man egentligt helst undgår vægten.
jeg prøvede i en periode at lave ugentlige målinger og vejninger med en veninde. vi gjorde det gennem flere uger, men det gjorde ikke den store forskel. i en lang periode lavede jeg forskellige slags gymnastik, men det hjalp heller ikke.
mit problem er helt ligetil... jeg elsker mad, og har en kæmpe trang til søde sager.
men men men....
for nylig var der så en anden veninde der foreslog zumba.
jeg havde en helt masse fordomme, men sagde ja for hyggens skyld.
heldigvis blev jeg meget posetivt overrasket, jeg morede mig meget og svedte som en hest.
problemet er jo bare at en enkelt gang om ugen ikke gør den store forskel for min figur.
så nu er jeg sørme også begyndt at løbe en lille tur hver aften. samtidig med at jeg laver ca 30 mavebøjninger hver morgen...
og det føles fantastisk.
det er ren egoisme.
ren voksen, ego tid.
det er løb, dans og simple øvelser, og det fylder min krop med glæde og velbehag.
mine løbeture er tit ledsaget af en hund og mindst 1 af børnene. men de cykler eller løber ved siden af, så jeg har mulighed for at få pulsen i vejret.
jeg ved ikke om dette kan virke bedre end alle de andre ting jeg har prøvet.
jeg har stadig kæmpe problemer med at styre min trang til søde sager. det er praktisk talt umuligt for mig at undvære det i min hverdag, og i weekenden tager det helt overhånd.
men jeg kæmper, jeg prøver, og jeg arbejder.... for jeg ønsker virkelig ikke at fortsætte med at være i kategorien overvægtig.
og som jeg siger til min ældste:
"det kan godt være at vi ikke klarer at løbe hver dag, men alt det gode vi gør kommer aldrig skidt tilbage"
jeg er simpelthen gået hen og blevet (lidt) for rund.
jeg er vist efterhånden kravlet fra normal vægtig op til overvægtig. ikke af den kæmpe store slags, men bare lige der hvor spejlbilledet ikke længere er en ven, og hvor man egentligt helst undgår vægten.
jeg prøvede i en periode at lave ugentlige målinger og vejninger med en veninde. vi gjorde det gennem flere uger, men det gjorde ikke den store forskel. i en lang periode lavede jeg forskellige slags gymnastik, men det hjalp heller ikke.
mit problem er helt ligetil... jeg elsker mad, og har en kæmpe trang til søde sager.
men men men....
for nylig var der så en anden veninde der foreslog zumba.
jeg havde en helt masse fordomme, men sagde ja for hyggens skyld.
heldigvis blev jeg meget posetivt overrasket, jeg morede mig meget og svedte som en hest.
problemet er jo bare at en enkelt gang om ugen ikke gør den store forskel for min figur.
så nu er jeg sørme også begyndt at løbe en lille tur hver aften. samtidig med at jeg laver ca 30 mavebøjninger hver morgen...
og det føles fantastisk.
det er ren egoisme.
ren voksen, ego tid.
det er løb, dans og simple øvelser, og det fylder min krop med glæde og velbehag.
mine løbeture er tit ledsaget af en hund og mindst 1 af børnene. men de cykler eller løber ved siden af, så jeg har mulighed for at få pulsen i vejret.
jeg ved ikke om dette kan virke bedre end alle de andre ting jeg har prøvet.
jeg har stadig kæmpe problemer med at styre min trang til søde sager. det er praktisk talt umuligt for mig at undvære det i min hverdag, og i weekenden tager det helt overhånd.
men jeg kæmper, jeg prøver, og jeg arbejder.... for jeg ønsker virkelig ikke at fortsætte med at være i kategorien overvægtig.
og som jeg siger til min ældste:
"det kan godt være at vi ikke klarer at løbe hver dag, men alt det gode vi gør kommer aldrig skidt tilbage"
0 kommentar :: skriv kommentar ::
0 trackbacks :: trackback url
::
link
