den onde stedmor
Skrevet 2009-Feb-25 kl 08:01
indrømmer det blankt
det har bare været en af de dage
en af de dage som ikke er noget særligt
en af de dage som egentligt ikke er noget at skrive hjem om
men alligevel en af de dage jeg har behov for at få "ned på papir"
en af de dage som startede med natten
en af de utallige nætter hvor jeg bare ikke fik sovet ordentligt
efter jeg kom over.... tja....16. uge tror jeg... har det været næsten umuligt for mig at få en god nats søvn.
jeg drømmer de frygteligste ting....vågner et halvt hundrede gange....mine slimhinder i næsen hæver, så jeg ikke kan få luft... pudser jeg næse begynder det at bløde.... og de sidste 2 nætter har jeg så haft en eller endda 2 syge drenge der har vækket mig lidt ekstra gange.
men altså
bare endnu en nat, og bare endnu en dag
en dag hvor den yngste vågnede som den sidste... efter denne urolige nat
hvor vi hyggede i bilka... bare ham og mig.... fordi jeg ikke helt synes han var rask nok til børnehavens kaos
en dag hvor jeg tager hjem og bager pølsehorn og kage.... til trods for at smerterne kræver at jeg jævnligt sætter mig ned
en dag hvor et ekstra barn sætter mere fut i ungerne end godt er
en dag som bliver til aften....og trætheden sparker benene væk under fornuften
en aften hvor lektier pludselig bliver et helvede af udbrud..... og trusler....som ender i lidt for meget kaos.....og jeg igen står med følelsen af at være den "onde stedmor"
men måske er det det der nager mig mest
for hvor tit ser du på skrift.... at du faktisk bliver opfattet som værende en ond og uretfærdig stedmor....
hvor tit får du.... på skrift.... at din bonus søn.... som du faktisk kæmper for at lære at elske.... har udtalt sig så kraftigt om dig at du lyder som en der slet ikke burde ha børn
jamen for pokker da.....
det er en af de ting jeg har aller sværest ved at kapere i forholdet til drengen, hans mor....og såmænd også manden ved min side
jeg føler at det er gået min ære så nær at jeg skal bruge en eller anden form for oprejsning eller hævn....og jeg har ingen ide til hvordan jeg sku ku opnå nogen af delene
ordene løsner op for noget dybt inde i mig
tårerne begynder stille at rende mens jeg indser hvor meget sandhed der faktisk er i den ene sætning....
jeg ønsker oprejsning.... eller endda hævn... fordi hun er gået min ære for nær
(han, hun, den det.... det er ligegyldigt)
spørgsmålet er ikke hvordan jeg opnår det
spørgsmålet er hvordan jeg kommer videre uden at opnå det
ved det ikke
hvordan gjorde jeg før.......
dengang hvor den gamle alkoholiker jeg engang kaldte min kæreste..... gang på gang såede tvivl om mine evner som mor
han gjorde det så tit.....hver eneste gang noget ikke gik hans vej
så var jeg en doven, ugidelig og dårlig mor..... som sku være glad for at "mine børn var så gamle at de faktisk ku smøre en rugbrød selv,,,, for ellers var de da omkommet af sult... med så doven en mor"
jeg var alene mor i 9 år..... og de eneste gange det gik virkelig galt.... var når hans misbrug kom i vejen for fornuften.....
men det var mig der var en dårlig mor
hvorfor lykkedes det mig at ryste det af mig alle de gange.... men denne gang gnaver det i mig
nægter at slippe..... før jeg får den oprejsning jeg så inderligt synes jeg fortjener.....
har jeg virkelig ændret mig så meget..... for så er jeg ikke sikker på det er i den rigtige retning
er det fordi jeg er gravid og dermed mere sårbar
er det fordi der er mere på spil nu
er det fordi jeg ikke længere har det netværk jeg havde i "gamle dage" og derfor er afhængig af den støtte jeg så desperat mangler fra min mand...
jeg kender heldigvis ikke svaret
men nu kender jeg spørgsmålet
og det giver mig lidt at arbejde med
der er ellers ting nok lige nu
men tror den her er en af de vigtige
det andet må vente lidt
ku blive ved hele aftenen.....tør ikke læse det igennem....frygter jeg fortryder
så skynder mig at slutte
Nutche
det har bare været en af de dage
en af de dage som ikke er noget særligt
en af de dage som egentligt ikke er noget at skrive hjem om
men alligevel en af de dage jeg har behov for at få "ned på papir"
en af de dage som startede med natten
en af de utallige nætter hvor jeg bare ikke fik sovet ordentligt
efter jeg kom over.... tja....16. uge tror jeg... har det været næsten umuligt for mig at få en god nats søvn.
jeg drømmer de frygteligste ting....vågner et halvt hundrede gange....mine slimhinder i næsen hæver, så jeg ikke kan få luft... pudser jeg næse begynder det at bløde.... og de sidste 2 nætter har jeg så haft en eller endda 2 syge drenge der har vækket mig lidt ekstra gange.
men altså
bare endnu en nat, og bare endnu en dag
en dag hvor den yngste vågnede som den sidste... efter denne urolige nat
hvor vi hyggede i bilka... bare ham og mig.... fordi jeg ikke helt synes han var rask nok til børnehavens kaos
en dag hvor jeg tager hjem og bager pølsehorn og kage.... til trods for at smerterne kræver at jeg jævnligt sætter mig ned
en dag hvor et ekstra barn sætter mere fut i ungerne end godt er
en dag som bliver til aften....og trætheden sparker benene væk under fornuften
en aften hvor lektier pludselig bliver et helvede af udbrud..... og trusler....som ender i lidt for meget kaos.....og jeg igen står med følelsen af at være den "onde stedmor"
men måske er det det der nager mig mest
for hvor tit ser du på skrift.... at du faktisk bliver opfattet som værende en ond og uretfærdig stedmor....
hvor tit får du.... på skrift.... at din bonus søn.... som du faktisk kæmper for at lære at elske.... har udtalt sig så kraftigt om dig at du lyder som en der slet ikke burde ha børn
jamen for pokker da.....
det er en af de ting jeg har aller sværest ved at kapere i forholdet til drengen, hans mor....og såmænd også manden ved min side
jeg føler at det er gået min ære så nær at jeg skal bruge en eller anden form for oprejsning eller hævn....og jeg har ingen ide til hvordan jeg sku ku opnå nogen af delene
ordene løsner op for noget dybt inde i mig
tårerne begynder stille at rende mens jeg indser hvor meget sandhed der faktisk er i den ene sætning....
jeg ønsker oprejsning.... eller endda hævn... fordi hun er gået min ære for nær
(han, hun, den det.... det er ligegyldigt)
spørgsmålet er ikke hvordan jeg opnår det
spørgsmålet er hvordan jeg kommer videre uden at opnå det
ved det ikke
hvordan gjorde jeg før.......
dengang hvor den gamle alkoholiker jeg engang kaldte min kæreste..... gang på gang såede tvivl om mine evner som mor
han gjorde det så tit.....hver eneste gang noget ikke gik hans vej
så var jeg en doven, ugidelig og dårlig mor..... som sku være glad for at "mine børn var så gamle at de faktisk ku smøre en rugbrød selv,,,, for ellers var de da omkommet af sult... med så doven en mor"
jeg var alene mor i 9 år..... og de eneste gange det gik virkelig galt.... var når hans misbrug kom i vejen for fornuften.....
men det var mig der var en dårlig mor
hvorfor lykkedes det mig at ryste det af mig alle de gange.... men denne gang gnaver det i mig
nægter at slippe..... før jeg får den oprejsning jeg så inderligt synes jeg fortjener.....
har jeg virkelig ændret mig så meget..... for så er jeg ikke sikker på det er i den rigtige retning
er det fordi jeg er gravid og dermed mere sårbar
er det fordi der er mere på spil nu
er det fordi jeg ikke længere har det netværk jeg havde i "gamle dage" og derfor er afhængig af den støtte jeg så desperat mangler fra min mand...
jeg kender heldigvis ikke svaret
men nu kender jeg spørgsmålet
og det giver mig lidt at arbejde med
der er ellers ting nok lige nu
men tror den her er en af de vigtige
det andet må vente lidt
ku blive ved hele aftenen.....tør ikke læse det igennem....frygter jeg fortryder
så skynder mig at slutte
Nutche
0 kommentar :: skriv kommentar ::
0 trackbacks :: trackback url
::
link
