endnu en milepæl
Skrevet 2009-Mar-13 kl 05:29
at den her graviditet er noget specielt
siger næsten sig selv
for det har de været hver og en
fra de første streger på en meget dyr test
til det smertehelvede der førte mine børn ud i lyset
der er så meget ubehag, så mange smerter, så mange gener
men der er mindst lige så meget fantastisk
fra kilden i maven når streg nr. 2 viser sig, til forsigtige bobler og små spark, der stille udvikler sig til faste rutiner af ro og aktivitet.... til man til sidst føler man kender det lille væsen.... og det er bare inden den lille bliver født
denne sidste er ingen undtagelse
og som den absolut sidste.... det tror jeg i hvertfald....
mine følelser omkring denne her er meget stærke
hvert spark er tydeligt og hver bevægelser er fantastisk
jeg var til 24 ugers kontrol idag.... og efter et par blodprøver, et blodtryk, en vægt, en måling....og en fantastisk lyd af det lille hjerte der slår...ku min læge stemple det hele som værende lige efter bogen. og jeg tog hjem med et stort smil om munden
jeg er svimmel, jeg er træt..... jeg er efterhånden ret stor....og med en vægt stigning på hele 7 kg ...frygter jeg at jeg bliver rigtig stor..... men jeg er rimelig aktiv, jeg laver en helt serie af øvelser..... jeg vandre byen tynd og jeg spiser nogenlunde fornuftigt. jeg arbejder på at mine åreknuder ikke skal blive alt for stort et handicap....og at jeg ikke skal få alt for meget overflødigt fedt..... men samtidig er min trang til søde sager så stor at jeg tror jeg snart skal begynde at tænke mig lidt om.
jeg svømmer væk her.... jeg er ved at være sulten igen,... mit blodsukker daler,,,og med det min koncentration....
så jeg vil slutte af nu....
maven kræver mad...og jeg er en slave af mine sanser
Nutche
siger næsten sig selv
for det har de været hver og en
fra de første streger på en meget dyr test
til det smertehelvede der førte mine børn ud i lyset
der er så meget ubehag, så mange smerter, så mange gener
men der er mindst lige så meget fantastisk
fra kilden i maven når streg nr. 2 viser sig, til forsigtige bobler og små spark, der stille udvikler sig til faste rutiner af ro og aktivitet.... til man til sidst føler man kender det lille væsen.... og det er bare inden den lille bliver født
denne sidste er ingen undtagelse
og som den absolut sidste.... det tror jeg i hvertfald....
mine følelser omkring denne her er meget stærke
hvert spark er tydeligt og hver bevægelser er fantastisk
jeg var til 24 ugers kontrol idag.... og efter et par blodprøver, et blodtryk, en vægt, en måling....og en fantastisk lyd af det lille hjerte der slår...ku min læge stemple det hele som værende lige efter bogen. og jeg tog hjem med et stort smil om munden
jeg er svimmel, jeg er træt..... jeg er efterhånden ret stor....og med en vægt stigning på hele 7 kg ...frygter jeg at jeg bliver rigtig stor..... men jeg er rimelig aktiv, jeg laver en helt serie af øvelser..... jeg vandre byen tynd og jeg spiser nogenlunde fornuftigt. jeg arbejder på at mine åreknuder ikke skal blive alt for stort et handicap....og at jeg ikke skal få alt for meget overflødigt fedt..... men samtidig er min trang til søde sager så stor at jeg tror jeg snart skal begynde at tænke mig lidt om.
jeg svømmer væk her.... jeg er ved at være sulten igen,... mit blodsukker daler,,,og med det min koncentration....
så jeg vil slutte af nu....
maven kræver mad...og jeg er en slave af mine sanser
Nutche
0 kommentar :: skriv kommentar ::
0 trackbacks :: trackback url
::
link
