foråret og forståelsen
Skrevet 2009-Apr-9 kl 02:48
puha
et kig på datoen for min sidste blog, afslører at det er hele 4 uger siden jeg sidst har været her forbi.
men okay
i min verden af børn, rengøring og forberedende baby aktiviteter, har der ikke været så meget spændende at "skrive hjem om"
jeg er nu 28-29 uger henne og er ved at blive godt rund
jeg har en meget aktiv baby derinde, som knokler mere og mere rundt, jo mere trang pladsen bliver
tiden går meget langsomt for mig, jeg føler mig besværet, til tider handicappet, og bliver sur og irriteret når smerterne fylder for meget.
min mand som i starten var et pragteksemplar i forståelsens kunst, har det med at glemme at jeg er gravid, og det sexliv som længe fyldte så meget, er nu reduceret til en enkelt gang om ugen.... hvis jeg er heldig.
jeg er træt, tyk og besværet, og jeg synes ikke længere jeg kan nå ind til den mand jeg elsker så højt. jeg ønsker at føle mig begæret, elsket og værdsat..... men jeg synes vi går skævt af hinanden, og det går mig på. for jeg plejer at ku læse hans tanker og savnet af den evne er ekstrem. haven roder, børnene larmer, plukveerne smerter og hverdagen virker langt væk.
men jeg skal ha vendt min måde at tænke på.... og det skal være nu.
min bonus søn kom hjem fra hans mor igår. hun fulgte ham ind, han var træt, pylret, og hun gjorde det ikke nemmere for ham. hun har tidligere beskrevet mig med knap så flatterende ord, så pludselig trængte jeg til luft. hun fortalte at han havde fået nyt tøj, og jeg sagde at det var vel også bedre end den bluse (7 numre for stor), som han havde på hjem sidste gang. hun sagde at han var ked af det og ikke ville hjem, og jeg sagde at det var nok på samme måde han havde det når han bekymrede sig om hvorvidt hans mor faktisk ku få ham til fodbold træning til tiden. hun sagde at han trængte til en smart frisure. og jeg sagde at han ku vælge mellem frisøren og trimmeren....
jeg er SÅ ligeglad.....
hun er bange for at min rolle i hans liv er større end hendes.... men hun forstår slet ikke at jeg ikke ønsker at være hans mor. for min skyld måtte han gerne flytte hen til hende. hvis jeg troede at det var det bedste for ham.... men det tror jeg ikke.... og jeg betaler gerne min mands retsag hvis (når) hun insistere på at få ham hjem til hende at bo.
hvis jeg på nogen måde mente at hun ku være en super god mor for ham.... så ku han flytte med det samme... men jeg tror i det inderste af mit hjerte at min mand er en bedre forældre for ham end hun er.
min rolle i forhold til ham har jeg længe været i tvivl om.... men igår mens jeg ordnede babyværelse slog det mig... jeg er ikke hans mor... men jeg ER hans forældre.... på godt og ondt... jeg har valgt det liv med ham i.... og nu er mit job så at finde ud af hvordan jeg gør det bedst muligt.... og det tror jeg at jeg kan. ved at se mig selv, som en forældre til ham.... en bonus ganske vist.... men stadig en forældre.... jeg vækker ham, putter ham, vasker hans tøj, sender ham afsted i skole....og sørger for at han trives i det daglige.... jeg har ingen rettigheder, jeg er ingen beslutningstager i hans liv.... men jeg står for alt det andet..... og det må stadig gøre mig til en forældre..... uanset at jeg ikke elsker.... og måske aldrig kommer til at elske ham... som jeg elsker mine egne 3.
puha.... men ja... foråret står for døren og min mand har vendt haven på den anden ende.... jeg prøver at hjælpe til.... men det skaber mere kaos end succes, fordi vi ikke har samme prioteter.,... så idag kastede jeg mig over mit eget område....og lod have projeketer være en mandeting.
jeg er ekstremt træt og utålmodig.... men bliver nød til at indse at tiden ikke går hurtigere af den grund.... så en dag af gangen,,,, en uge af gangen.....og mon så ikke det lykkedes mig at få det bedste ud af situationen
vi håber
Nutche
et kig på datoen for min sidste blog, afslører at det er hele 4 uger siden jeg sidst har været her forbi.
men okay
i min verden af børn, rengøring og forberedende baby aktiviteter, har der ikke været så meget spændende at "skrive hjem om"
jeg er nu 28-29 uger henne og er ved at blive godt rund
jeg har en meget aktiv baby derinde, som knokler mere og mere rundt, jo mere trang pladsen bliver
tiden går meget langsomt for mig, jeg føler mig besværet, til tider handicappet, og bliver sur og irriteret når smerterne fylder for meget.
min mand som i starten var et pragteksemplar i forståelsens kunst, har det med at glemme at jeg er gravid, og det sexliv som længe fyldte så meget, er nu reduceret til en enkelt gang om ugen.... hvis jeg er heldig.
jeg er træt, tyk og besværet, og jeg synes ikke længere jeg kan nå ind til den mand jeg elsker så højt. jeg ønsker at føle mig begæret, elsket og værdsat..... men jeg synes vi går skævt af hinanden, og det går mig på. for jeg plejer at ku læse hans tanker og savnet af den evne er ekstrem. haven roder, børnene larmer, plukveerne smerter og hverdagen virker langt væk.
men jeg skal ha vendt min måde at tænke på.... og det skal være nu.
min bonus søn kom hjem fra hans mor igår. hun fulgte ham ind, han var træt, pylret, og hun gjorde det ikke nemmere for ham. hun har tidligere beskrevet mig med knap så flatterende ord, så pludselig trængte jeg til luft. hun fortalte at han havde fået nyt tøj, og jeg sagde at det var vel også bedre end den bluse (7 numre for stor), som han havde på hjem sidste gang. hun sagde at han var ked af det og ikke ville hjem, og jeg sagde at det var nok på samme måde han havde det når han bekymrede sig om hvorvidt hans mor faktisk ku få ham til fodbold træning til tiden. hun sagde at han trængte til en smart frisure. og jeg sagde at han ku vælge mellem frisøren og trimmeren....
jeg er SÅ ligeglad.....
hun er bange for at min rolle i hans liv er større end hendes.... men hun forstår slet ikke at jeg ikke ønsker at være hans mor. for min skyld måtte han gerne flytte hen til hende. hvis jeg troede at det var det bedste for ham.... men det tror jeg ikke.... og jeg betaler gerne min mands retsag hvis (når) hun insistere på at få ham hjem til hende at bo.
hvis jeg på nogen måde mente at hun ku være en super god mor for ham.... så ku han flytte med det samme... men jeg tror i det inderste af mit hjerte at min mand er en bedre forældre for ham end hun er.
min rolle i forhold til ham har jeg længe været i tvivl om.... men igår mens jeg ordnede babyværelse slog det mig... jeg er ikke hans mor... men jeg ER hans forældre.... på godt og ondt... jeg har valgt det liv med ham i.... og nu er mit job så at finde ud af hvordan jeg gør det bedst muligt.... og det tror jeg at jeg kan. ved at se mig selv, som en forældre til ham.... en bonus ganske vist.... men stadig en forældre.... jeg vækker ham, putter ham, vasker hans tøj, sender ham afsted i skole....og sørger for at han trives i det daglige.... jeg har ingen rettigheder, jeg er ingen beslutningstager i hans liv.... men jeg står for alt det andet..... og det må stadig gøre mig til en forældre..... uanset at jeg ikke elsker.... og måske aldrig kommer til at elske ham... som jeg elsker mine egne 3.
puha.... men ja... foråret står for døren og min mand har vendt haven på den anden ende.... jeg prøver at hjælpe til.... men det skaber mere kaos end succes, fordi vi ikke har samme prioteter.,... så idag kastede jeg mig over mit eget område....og lod have projeketer være en mandeting.
jeg er ekstremt træt og utålmodig.... men bliver nød til at indse at tiden ikke går hurtigere af den grund.... så en dag af gangen,,,, en uge af gangen.....og mon så ikke det lykkedes mig at få det bedste ud af situationen
vi håber
Nutche
0 kommentar :: skriv kommentar ::
0 trackbacks :: trackback url
::
link
