den 6. sans
Skrevet 2009-Apr-17 kl 10:48
hvad gør jeg
når min 6. sans totalt har taget over
når alle siger jeg burde give manden en chance, at han har forbedret sig... at det faktisk er en logisk mulighed at hans tlf var i stykker
men alle alarmklokker indeni mig ringer så højt
når ordene bare ikke rækker langt nok ind til at berolige mig
og mine bitre erfaringer fortæller mig at min 6. sans har ret
den er helt gal, og jeg kan mærke det helt ind i sjælen
jeg ville elske at fortælle at jeg ofte tager fejl i disse situationer
at jeg tit har været for hård ved ham
tit har fejlbedømt ham...og tit har måtte undskylde så inderligt for mine grove beskyldninger
men jeg tager ALDRIG fejl
ALDRIG
hver eneste gang jeg har følt at den var gal
har jeg haft ret
hver eneste gang jeg har ligget søvnløs pga. hans manglende opkald
har den været bidende sikker
at han var faldet i druk
og denne gang.... er jeg heller ikke i tvivl
uanfægtet at det ku være skønt... virkelig skønt hvis jeg tog fejl.... bare denne ene gang
men det gør jeg ikke....
4 dage
så lang tid er der gået siden han skrev ang drengenes ophold hos ham i weekenden.
jeg skrev et spørgsmål tilbage men fik intet svar.
dagen efter prøvede jeg igen,,,, det var vigtige detaljer som jeg gerne ville ha på plads... stadig intet svar
jeg ventede igen, prøvede igen... men stadig intet svar.
igår prøvede jeg at ringe... men skønt telefonen blev taget.... var der ingen stemme i den anden ende.
få min efter ringede han op.... men der var stadig ikke nogen der sagde noget.... skønt jeg ikke lagde på de første minutter,.... senere på aftenen prøvede jeg igen.... 2 gange,,, lagde en besked på hans svarer.... stadig ingen respons.
jeg skrev til hans søster her til morgen, for at finde ud af om der var sket noget... men stadig intet svar.... så jeg sender endnu en besked.... denne gang om at jeg gerne vil høre fra ham idag... hvis han stadig ønsker at se drengene i weekenden.
pludselig modtager jeg en besked om at nu virker hans tlf igen......
men jeg tror ikke på den
jeg spørger til de opkald jeg har lavet.... hvorfor de ikke er blevet svaret på.... det ved han ikke rigtigt
jeg spørger til de beskeder jeg har sendt over de sidste 3-4 dage..,.. dem er han kommet til at slette....og mere respons får jeg ikke... indtil nu
for mig er der slet ingen tvivl.... jeg er sikker som amen i kirken.... på at han har været fuld de sidste par dage... men jeg har intet bevis... for min 6. sans holder ikke i retten.
derudover har han faktisk ikke forpligtet sig til at være ædru når han ikke har drengene... men kun når drengene er hos ham.... så jeg kan ikke holde nogenting imod ham....
jeg skal faktisk aflevere drengene til ham som aftalt.... bare han har en antabus erklæring....
dvs. at en mand der (højst sansynligt) har lagt i sprit de sidste par dage.... kan tage en pille.... og derefter anser man ham for at være passende ansvarsbevidst.... til at han kan tage vare på 2 små drenge.....
jamen shit hvor er jeg blevet en kold og kynisk mor...
men samtidig er jeg blevet en løve mor.... som vil gøre alt for at beskytte sine børn mod en verden de ikke behøver at opleve.....
logik, fornuft.... følelse.....evnen til at tilgi og gi manden endnu en chance.....
beklager.....min 6. sans, og alle mine alarm klokker ringer omkap
men han har retten på hans side....
jeg skal bare aflevere, smile.... og krydse fingre
Nutche
når min 6. sans totalt har taget over
når alle siger jeg burde give manden en chance, at han har forbedret sig... at det faktisk er en logisk mulighed at hans tlf var i stykker
men alle alarmklokker indeni mig ringer så højt
når ordene bare ikke rækker langt nok ind til at berolige mig
og mine bitre erfaringer fortæller mig at min 6. sans har ret
den er helt gal, og jeg kan mærke det helt ind i sjælen
jeg ville elske at fortælle at jeg ofte tager fejl i disse situationer
at jeg tit har været for hård ved ham
tit har fejlbedømt ham...og tit har måtte undskylde så inderligt for mine grove beskyldninger
men jeg tager ALDRIG fejl
ALDRIG
hver eneste gang jeg har følt at den var gal
har jeg haft ret
hver eneste gang jeg har ligget søvnløs pga. hans manglende opkald
har den været bidende sikker
at han var faldet i druk
og denne gang.... er jeg heller ikke i tvivl
uanfægtet at det ku være skønt... virkelig skønt hvis jeg tog fejl.... bare denne ene gang
men det gør jeg ikke....
4 dage
så lang tid er der gået siden han skrev ang drengenes ophold hos ham i weekenden.
jeg skrev et spørgsmål tilbage men fik intet svar.
dagen efter prøvede jeg igen,,,, det var vigtige detaljer som jeg gerne ville ha på plads... stadig intet svar
jeg ventede igen, prøvede igen... men stadig intet svar.
igår prøvede jeg at ringe... men skønt telefonen blev taget.... var der ingen stemme i den anden ende.
få min efter ringede han op.... men der var stadig ikke nogen der sagde noget.... skønt jeg ikke lagde på de første minutter,.... senere på aftenen prøvede jeg igen.... 2 gange,,, lagde en besked på hans svarer.... stadig ingen respons.
jeg skrev til hans søster her til morgen, for at finde ud af om der var sket noget... men stadig intet svar.... så jeg sender endnu en besked.... denne gang om at jeg gerne vil høre fra ham idag... hvis han stadig ønsker at se drengene i weekenden.
pludselig modtager jeg en besked om at nu virker hans tlf igen......
men jeg tror ikke på den
jeg spørger til de opkald jeg har lavet.... hvorfor de ikke er blevet svaret på.... det ved han ikke rigtigt
jeg spørger til de beskeder jeg har sendt over de sidste 3-4 dage..,.. dem er han kommet til at slette....og mere respons får jeg ikke... indtil nu
for mig er der slet ingen tvivl.... jeg er sikker som amen i kirken.... på at han har været fuld de sidste par dage... men jeg har intet bevis... for min 6. sans holder ikke i retten.
derudover har han faktisk ikke forpligtet sig til at være ædru når han ikke har drengene... men kun når drengene er hos ham.... så jeg kan ikke holde nogenting imod ham....
jeg skal faktisk aflevere drengene til ham som aftalt.... bare han har en antabus erklæring....
dvs. at en mand der (højst sansynligt) har lagt i sprit de sidste par dage.... kan tage en pille.... og derefter anser man ham for at være passende ansvarsbevidst.... til at han kan tage vare på 2 små drenge.....
jamen shit hvor er jeg blevet en kold og kynisk mor...
men samtidig er jeg blevet en løve mor.... som vil gøre alt for at beskytte sine børn mod en verden de ikke behøver at opleve.....
logik, fornuft.... følelse.....evnen til at tilgi og gi manden endnu en chance.....
beklager.....min 6. sans, og alle mine alarm klokker ringer omkap
men han har retten på hans side....
jeg skal bare aflevere, smile.... og krydse fingre
Nutche
0 kommentar :: skriv kommentar ::
0 trackbacks :: trackback url
::
link
