et behov for ord
Skrevet 2009-May-26 kl 12:17
synes det er svært lige nu
og jeg undrer mig over at tingene altid ramler lige omkring en vigtig begivenhed i mit liv
omkring vore bryllup var der så mange ting og problemer at jeg flere gange overvejede at opgi hele projektet. og nu hvor jeg nærmer mig den sidste nedtælling til fødslen af min søn, vælter det igen ned over os med løse ender, store spørgsmål og vigtige beslutninger som ikke kan udsættes.
og det generer mig....frustrere mig....og gør at jeg har svært ved at finde den ro jeg har så stort behov for.
var ved læge her til formiddag, min blodprocent var lav, og noget ved min urin var ikke helt som det skal være....
så kan jeg bedre forstå at min træthed er så overvældende at jeg sover det meste af formiddagen væk. uden rigtigt at føle mig frisk.
min mand er ude af balance.... hans søn trives ikke, har selv-destruktive tanker, og skolen har opgivet alt om at udsluse ham til en normal skole, som der ellers var snak om på et tidspunkt. han trives simpelthen ikke sammen med de andre, og hans raserianfald er alt for kraftige til at det er forsvarligt at lave ændringer af den slags.
oveni det mener knægtens mor, at sønnen vil ha det bedst hos hende, hun mener vi har for meget at se til her, at drengen bliver forsømt, og at hun kan ta langt bedre vare på ham....og hun er parat til at gå rettens vej for at få sin vilje...... hun fortæller sønnen at hans far er imod det og at han er skyld i at de ikke kan være sammen....hvilket naturligvis får sønnen til at vende sig mod hans far og mig....og mene at vi er nogle frygtelige mennnesker der nægter at lade ham bo ved hans mor.
så min mand har kastet håndklædet i ringen.....givet op. og fortalt hende at han går med til at drengen må flytte.
det er så svært......
i det inderste af hans hjerte ved min mand godt, at det sikkert ikke er noget der vil gavne hans søn i det lange løb. at den mor som pludselig er blomstret op, og efter 5 år, ønsker hendes søn hjem.....kan falde tilbage i gamle rutiner igen....og hvad sker der så med drengen til den tid.
at drengens ønsker om at flytte hjem til hans mor, lige nu er så brændende..... men som med alt andet, så kan det blot være et impulsiv ønske, manet frem af en mor som ikke forstår at beholde sin mening for sig selv. han ønsker at gøre hans mor tilfreds, og når hun har sagt at lykken vil være hjemme ved hende.... ja så må det være sådan....og på trods af at hele vores verden er indrettet efter ham.... alt i små firkantede kasser..... ja så ser han kun at vi ikkke har tid nok, og at vi holder ham fra at flytte. at den lillebror han glæder sig sådan til....vil stjæle hans fars opmærksomhed, har hans mor for længst fortalt ham.....så han kan jo kun give hende ret.... det er ikke lykken med 4 søskende..... og 2 voksne.... det må være lykken med en mor, en søster....og en bror på "børnehjem" for så får man mere opmærksomhed....og det er i virkeligheden det det handler om.
min frustration er til at skære igennem her... og pludselig er ordene ved at vælte mig.... tankerne nægter at give slip..... for hvor ville jeg gerne bare ruske ham....og hans tåbelige mor.... så de ku se sandheden i øjnene.....skønt det er en sandhed med mange ansigter.
for hvordan kan hun tro at hun vil ku magte ham nu, når hun ikke har ku magte ham tidligere,,,,,på trods af den medicin hun får, og den ro hun har fundet.....jeg tror ikke på det.
hvis hun virkelig elsker ham, burde hun så ikke se på hvad hendes ord gør ved en dreng der i forvejen ikke har det nemt......han er så nem at manipulere med...og det har hun fundet ud af....
og min mand.... denne dejlige fantastiske mand.... den mand med den store styrke, den store kontrol...og det store hjerte
jeg ser ham smuldre for øjnene af mig.... da han kommer hjem med tårer i øjnene og fortæller mig at han har givet op.....når han sidder fjern i blikket og fortæller mig at han ikke vil byde hans søn at skulle igennem en retsag, for til sidst at skulle vælge mellem hans mor og far... knægten er uligevægtig nok i forvejen,...og en lang retsag er det sidste som drengen har behov for.... det sidste nogen af os har behov for.
han ved godt at dette måske ikke er den rette løsning.... men han ved også at det forhåbentligt vil give knægten den ro han har behov for....fordi det vil få moderen til at stoppe den manipulation, drengen har så svært ved at gennemskue....
lige nu hjemsøger tankerne ham.....han fortryder hvert minut..... men han er i tvivl om hvad muligheder der ellers er.....og han risikere at resultatet bliver det samme uanset hvor lang en retsag bliver.....
hvad jeg selv føler er næsten ligegyldig her..... men jeg tror ikke at en retsag er løsningen.....og jeg længes desperat efter ro omkring mig..... det har været en turbulent tid.....og hvis han beslutter sig for at gennemføre det..... ja så håber jeg meget at det vil give både ham og resten af familien, en hverdag uden alt for meget indblanding fra diverse exer....
en hverdag med den ro og stabilitet jeg sådan længtes efter.....her 5 uger før fødslen.
mange mange mange tanker
Nutche
og jeg undrer mig over at tingene altid ramler lige omkring en vigtig begivenhed i mit liv
omkring vore bryllup var der så mange ting og problemer at jeg flere gange overvejede at opgi hele projektet. og nu hvor jeg nærmer mig den sidste nedtælling til fødslen af min søn, vælter det igen ned over os med løse ender, store spørgsmål og vigtige beslutninger som ikke kan udsættes.
og det generer mig....frustrere mig....og gør at jeg har svært ved at finde den ro jeg har så stort behov for.
var ved læge her til formiddag, min blodprocent var lav, og noget ved min urin var ikke helt som det skal være....
så kan jeg bedre forstå at min træthed er så overvældende at jeg sover det meste af formiddagen væk. uden rigtigt at føle mig frisk.
min mand er ude af balance.... hans søn trives ikke, har selv-destruktive tanker, og skolen har opgivet alt om at udsluse ham til en normal skole, som der ellers var snak om på et tidspunkt. han trives simpelthen ikke sammen med de andre, og hans raserianfald er alt for kraftige til at det er forsvarligt at lave ændringer af den slags.
oveni det mener knægtens mor, at sønnen vil ha det bedst hos hende, hun mener vi har for meget at se til her, at drengen bliver forsømt, og at hun kan ta langt bedre vare på ham....og hun er parat til at gå rettens vej for at få sin vilje...... hun fortæller sønnen at hans far er imod det og at han er skyld i at de ikke kan være sammen....hvilket naturligvis får sønnen til at vende sig mod hans far og mig....og mene at vi er nogle frygtelige mennnesker der nægter at lade ham bo ved hans mor.
så min mand har kastet håndklædet i ringen.....givet op. og fortalt hende at han går med til at drengen må flytte.
det er så svært......
i det inderste af hans hjerte ved min mand godt, at det sikkert ikke er noget der vil gavne hans søn i det lange løb. at den mor som pludselig er blomstret op, og efter 5 år, ønsker hendes søn hjem.....kan falde tilbage i gamle rutiner igen....og hvad sker der så med drengen til den tid.
at drengens ønsker om at flytte hjem til hans mor, lige nu er så brændende..... men som med alt andet, så kan det blot være et impulsiv ønske, manet frem af en mor som ikke forstår at beholde sin mening for sig selv. han ønsker at gøre hans mor tilfreds, og når hun har sagt at lykken vil være hjemme ved hende.... ja så må det være sådan....og på trods af at hele vores verden er indrettet efter ham.... alt i små firkantede kasser..... ja så ser han kun at vi ikkke har tid nok, og at vi holder ham fra at flytte. at den lillebror han glæder sig sådan til....vil stjæle hans fars opmærksomhed, har hans mor for længst fortalt ham.....så han kan jo kun give hende ret.... det er ikke lykken med 4 søskende..... og 2 voksne.... det må være lykken med en mor, en søster....og en bror på "børnehjem" for så får man mere opmærksomhed....og det er i virkeligheden det det handler om.
min frustration er til at skære igennem her... og pludselig er ordene ved at vælte mig.... tankerne nægter at give slip..... for hvor ville jeg gerne bare ruske ham....og hans tåbelige mor.... så de ku se sandheden i øjnene.....skønt det er en sandhed med mange ansigter.
for hvordan kan hun tro at hun vil ku magte ham nu, når hun ikke har ku magte ham tidligere,,,,,på trods af den medicin hun får, og den ro hun har fundet.....jeg tror ikke på det.
hvis hun virkelig elsker ham, burde hun så ikke se på hvad hendes ord gør ved en dreng der i forvejen ikke har det nemt......han er så nem at manipulere med...og det har hun fundet ud af....
og min mand.... denne dejlige fantastiske mand.... den mand med den store styrke, den store kontrol...og det store hjerte
jeg ser ham smuldre for øjnene af mig.... da han kommer hjem med tårer i øjnene og fortæller mig at han har givet op.....når han sidder fjern i blikket og fortæller mig at han ikke vil byde hans søn at skulle igennem en retsag, for til sidst at skulle vælge mellem hans mor og far... knægten er uligevægtig nok i forvejen,...og en lang retsag er det sidste som drengen har behov for.... det sidste nogen af os har behov for.
han ved godt at dette måske ikke er den rette løsning.... men han ved også at det forhåbentligt vil give knægten den ro han har behov for....fordi det vil få moderen til at stoppe den manipulation, drengen har så svært ved at gennemskue....
lige nu hjemsøger tankerne ham.....han fortryder hvert minut..... men han er i tvivl om hvad muligheder der ellers er.....og han risikere at resultatet bliver det samme uanset hvor lang en retsag bliver.....
hvad jeg selv føler er næsten ligegyldig her..... men jeg tror ikke at en retsag er løsningen.....og jeg længes desperat efter ro omkring mig..... det har været en turbulent tid.....og hvis han beslutter sig for at gennemføre det..... ja så håber jeg meget at det vil give både ham og resten af familien, en hverdag uden alt for meget indblanding fra diverse exer....
en hverdag med den ro og stabilitet jeg sådan længtes efter.....her 5 uger før fødslen.
mange mange mange tanker
Nutche
0 kommentar :: skriv kommentar ::
0 trackbacks :: trackback url
::
link
