at være parat til næste skridt
Skrevet 2009-Jun-1 kl 08:56
det kilder lidt i maven
den lille skubber rundt derinde
det er sidst på dagen for mig, så mine ribben er ved at være ømme, min ryg er træt, og kroppen har svært ved at finde hvile
stillingen ved skærmen er ikke den rette for mig, men hvad er så
lænestolen er ikke helt rigtig
sofaen er skøn, men ikke længe af gangen
overetagen er varm, lummer efter en fantastisk dag
men varmen gør mig ikke bedre tilpas
og min rastløshed er til at skære i
jeg er rund, frodig måske endda
min mave strutter og den lille er virkelig aktiv derinde
det gør mig glad, fylder mig med lykke
men samtidig med utålmodighed
jeg trådte ind i 8. måned for et par dage siden, og præcis idag sku der så være 4 uger til den lilles ankomst
jeg er jo en erfaren mor efterhånden.... så mellem 4 og 6 uger er mit gæt... smiler lidt
ingen af mine børn er kommet til tiden, og den ældste lod vente på sig i næsten 14 dage ekstra
så mens jeg stille sidder her og sveder, tænker jeg over hvor svært det faktisk er at vente 9 mdr på noget man ønsker sig så intenst
foran mig ligger ca 4 uger mere af samme slags, nogle timer i ekstreme smerter...og så sku den gerne være der.
men midt i min utålmodighed, tager jeg mig selv i at kæmpe med det næste skridt
jeg har delt mine pligter ang. babyen lidt op i uger, og har givet mig selv lov til at vaske det bedårende tøj, når jeg nåede netop hertil...
alligevel finder jeg det svært, det bliver meget virkeligt nu, og hvad nu hvis det sku gå galt.
intet tyder på det, men der er altid den lille risiko, og måske er det den der får mig til at stoppe lidt op
for hvad nu hvis....
men jeg har brug for at satse
brug for at krydse fingre
brug for at stole på at min krop endnu engang kan præstere det mirakel det er at sætte et barn i verden
så jeg gør det
jeg står klar på tærskelen til dette næste skridt
krydser alt hvad krydses kan
så jeg kan gøre det sdste klar til vores lille ny
så må vi se hvornår han får lyst til at komme ud derinde fra
mange utålmodige hilsner
Nutche
den lille skubber rundt derinde
det er sidst på dagen for mig, så mine ribben er ved at være ømme, min ryg er træt, og kroppen har svært ved at finde hvile
stillingen ved skærmen er ikke den rette for mig, men hvad er så
lænestolen er ikke helt rigtig
sofaen er skøn, men ikke længe af gangen
overetagen er varm, lummer efter en fantastisk dag
men varmen gør mig ikke bedre tilpas
og min rastløshed er til at skære i
jeg er rund, frodig måske endda
min mave strutter og den lille er virkelig aktiv derinde
det gør mig glad, fylder mig med lykke
men samtidig med utålmodighed
jeg trådte ind i 8. måned for et par dage siden, og præcis idag sku der så være 4 uger til den lilles ankomst
jeg er jo en erfaren mor efterhånden.... så mellem 4 og 6 uger er mit gæt... smiler lidt
ingen af mine børn er kommet til tiden, og den ældste lod vente på sig i næsten 14 dage ekstra
så mens jeg stille sidder her og sveder, tænker jeg over hvor svært det faktisk er at vente 9 mdr på noget man ønsker sig så intenst
foran mig ligger ca 4 uger mere af samme slags, nogle timer i ekstreme smerter...og så sku den gerne være der.
men midt i min utålmodighed, tager jeg mig selv i at kæmpe med det næste skridt
jeg har delt mine pligter ang. babyen lidt op i uger, og har givet mig selv lov til at vaske det bedårende tøj, når jeg nåede netop hertil...
alligevel finder jeg det svært, det bliver meget virkeligt nu, og hvad nu hvis det sku gå galt.
intet tyder på det, men der er altid den lille risiko, og måske er det den der får mig til at stoppe lidt op
for hvad nu hvis....
men jeg har brug for at satse
brug for at krydse fingre
brug for at stole på at min krop endnu engang kan præstere det mirakel det er at sætte et barn i verden
så jeg gør det
jeg står klar på tærskelen til dette næste skridt
krydser alt hvad krydses kan
så jeg kan gøre det sdste klar til vores lille ny
så må vi se hvornår han får lyst til at komme ud derinde fra
mange utålmodige hilsner
Nutche
0 kommentar :: skriv kommentar ::
0 trackbacks :: trackback url
::
link
