med smil og træthed
Skrevet 2009-Jul-5 kl 12:33
farveskift, bliver nød til det
kan da ikke skrive om min søns fødsel i lilla
for de små veer som startede op tidligt torsdag morgen, resulterede nemlig i fødslen af min søn, tidligt fredag nat.
præcis kl 2,22 fredag den 3 juli 2009, blev en våd og fedtet klump lagt op på min mave, og efter 21 timer med smerte, træthed og venten
var han det lille mirakel vi havde set sådan hen imod
fødslen af ham sætter det definitive punktum for min tid som gravid, han er mit fjerde barn, og i samråd med manden er vi kommet frem til at han bliver den sidste.
jeg har svært ved at finde de rigtige ord.
her i denne moderne familie af dine og mine...blev han det sidste lille tillægsord...så familien nu også rummer "vores"
det er stort, det er fantastisk, og det er vores eget private lille mirakel. han sætter det sidste punktum, gør os hel og fastholder den sammenhæng vi selv markerede ved vores bryllup.
hans fødsel var en lang rolig omgang, der startede så forsigtigt....på et tidspunkt nærmest gik i stå...og sluttede af med en stemning og en glæde der havde været en konge værdig.
ku ha krammet den jordmoder som med smil og glæde, hjalp os det sidste stykke vej mod målet....og da min mand faldt i søvn med vores nyfødte søn trygt sovende på brystkassen...ja der fyldte en lykke så stor mit hjerte...at jeg overvejede om det ville briste inden nyheden om den lille størrelse var blevet fortalt til verden udenfor.
en anderledes beretning.
en anderledes blog
en anderledes verden, med et helt nyt kapitel.
en masse smil, og en smule træthed
Nutche
kan da ikke skrive om min søns fødsel i lilla
for de små veer som startede op tidligt torsdag morgen, resulterede nemlig i fødslen af min søn, tidligt fredag nat.
præcis kl 2,22 fredag den 3 juli 2009, blev en våd og fedtet klump lagt op på min mave, og efter 21 timer med smerte, træthed og venten
var han det lille mirakel vi havde set sådan hen imod
fødslen af ham sætter det definitive punktum for min tid som gravid, han er mit fjerde barn, og i samråd med manden er vi kommet frem til at han bliver den sidste.
jeg har svært ved at finde de rigtige ord.
her i denne moderne familie af dine og mine...blev han det sidste lille tillægsord...så familien nu også rummer "vores"
det er stort, det er fantastisk, og det er vores eget private lille mirakel. han sætter det sidste punktum, gør os hel og fastholder den sammenhæng vi selv markerede ved vores bryllup.
hans fødsel var en lang rolig omgang, der startede så forsigtigt....på et tidspunkt nærmest gik i stå...og sluttede af med en stemning og en glæde der havde været en konge værdig.
ku ha krammet den jordmoder som med smil og glæde, hjalp os det sidste stykke vej mod målet....og da min mand faldt i søvn med vores nyfødte søn trygt sovende på brystkassen...ja der fyldte en lykke så stor mit hjerte...at jeg overvejede om det ville briste inden nyheden om den lille størrelse var blevet fortalt til verden udenfor.
en anderledes beretning.
en anderledes blog
en anderledes verden, med et helt nyt kapitel.
en masse smil, og en smule træthed
Nutche
2 kommentar :: skriv kommentar ::
0 trackbacks :: trackback url
::
link
