valget
Skrevet 2009-Jul-18 kl 03:18
jeg sidder her
så rødglødende af raseri
og prøver at finde hoved og hale i hvad det er jeg føler og hvorfor
hvorfor han valgte at trække sig i så vigtigt og åbenlyst et øjeblik
og atter engang efterlod mig alene i midten af noget som burde være et øjeblik vi deles om.
som den dag ved vores bryllup, hvor en sur knægt alene, var hans foretrukne valg, skønt samtlige gæster og den brud jeg vitterligt var, ventede på hans tilstedeværelse.....som han brilledere ved fraværet af.
igen idag var den gal....og i det øjeblik hvor centrum burde være på os og den knægt vi fejrede netop idag. valgte han at forsvinde et sted udenfor...og de undrende spørgsmål om hvor manden var, fandt jeg ingen svar på.... men kun en voksende frustration....som eksploderede da jeg opdagede at det ikke havde været en akut nødsituation der havde foresaget hans fravær.... men blot en teknikalitet som ku ha ventet til et roligt øjeblik hvor alles opmærksomhed ikke var centreret direkte på os.
jeg stod i midten af cirklen, med hele hans familie omkring mig, og følte mig som palle alene i verden, fordi min mand var forsvundet udenfor.
måske ville dette for enhver anden ikke betyde det store..... men i min verden er det bare alle de små ting der får mig til at fare op i det røde felt.....og det er den nærmest hysteriske opmærksomhed på detaljen der bekymrer mig.
er min verden blevet så perfekt, at jeg kun kan fremmane vrede og tristhed ved at gå op i selv de mindste detaljer.
nu hvor jeg har fået alt hvad jeg peger på....er min verden så blevet for kedelig....bliver jeg nød til at opfinde problemer for at ha noget at gå op i.... er det måske hormonerne der spiller mig et puds.... eller er det vitterligt noget som er okay at ta op til diskution i et stille øjeblik... fordi det er et mønster der er begyndt at gentage sig..... er 2 gange en vane eller er det bare et tilfælde som han ligger under for.'er jeg så lykkelig i min verden at jeg desperat leder efter fejl hos min mand.... bare for at ku ha noget at bebrejde ham for.
jeg ved det ikke.
hvis det handler om kampen mellem det gode og onde....hvorfor leder jeg så efter det onde i stedet for at nyde frugten af alt det gode.
har mennesker behov for at være triste og vrede af og til, for virkelig at nyde den lykke de føler hver eneste dag.
har jeg nået et sted i mit liv hvor jeg undrer mig over hvad der mere kan være i verden til mig.... så det måske var bedst at sortere ud i alt det gode for at starte forfra.....
hvad er det der gør at jeg leder efter noget der kan gøre mig vred? noget jeg kan blive trist af....noget jeg kan bebrejde ham.... i stedet for at nyde alt det gode han er i mit liv?
ved det ikke..... leder efter svar jeg ikke kan finde.
men det vigtigste er ikke svar.....
det er luft for mine tanker
svarene kommer senere.... de er ikke det vigtigste.... det er spørgsmålene.
Nutche
så rødglødende af raseri
og prøver at finde hoved og hale i hvad det er jeg føler og hvorfor
hvorfor han valgte at trække sig i så vigtigt og åbenlyst et øjeblik
og atter engang efterlod mig alene i midten af noget som burde være et øjeblik vi deles om.
som den dag ved vores bryllup, hvor en sur knægt alene, var hans foretrukne valg, skønt samtlige gæster og den brud jeg vitterligt var, ventede på hans tilstedeværelse.....som han brilledere ved fraværet af.
igen idag var den gal....og i det øjeblik hvor centrum burde være på os og den knægt vi fejrede netop idag. valgte han at forsvinde et sted udenfor...og de undrende spørgsmål om hvor manden var, fandt jeg ingen svar på.... men kun en voksende frustration....som eksploderede da jeg opdagede at det ikke havde været en akut nødsituation der havde foresaget hans fravær.... men blot en teknikalitet som ku ha ventet til et roligt øjeblik hvor alles opmærksomhed ikke var centreret direkte på os.
jeg stod i midten af cirklen, med hele hans familie omkring mig, og følte mig som palle alene i verden, fordi min mand var forsvundet udenfor.
måske ville dette for enhver anden ikke betyde det store..... men i min verden er det bare alle de små ting der får mig til at fare op i det røde felt.....og det er den nærmest hysteriske opmærksomhed på detaljen der bekymrer mig.
er min verden blevet så perfekt, at jeg kun kan fremmane vrede og tristhed ved at gå op i selv de mindste detaljer.
nu hvor jeg har fået alt hvad jeg peger på....er min verden så blevet for kedelig....bliver jeg nød til at opfinde problemer for at ha noget at gå op i.... er det måske hormonerne der spiller mig et puds.... eller er det vitterligt noget som er okay at ta op til diskution i et stille øjeblik... fordi det er et mønster der er begyndt at gentage sig..... er 2 gange en vane eller er det bare et tilfælde som han ligger under for.'er jeg så lykkelig i min verden at jeg desperat leder efter fejl hos min mand.... bare for at ku ha noget at bebrejde ham for.
jeg ved det ikke.
hvis det handler om kampen mellem det gode og onde....hvorfor leder jeg så efter det onde i stedet for at nyde frugten af alt det gode.
har mennesker behov for at være triste og vrede af og til, for virkelig at nyde den lykke de føler hver eneste dag.
har jeg nået et sted i mit liv hvor jeg undrer mig over hvad der mere kan være i verden til mig.... så det måske var bedst at sortere ud i alt det gode for at starte forfra.....
hvad er det der gør at jeg leder efter noget der kan gøre mig vred? noget jeg kan blive trist af....noget jeg kan bebrejde ham.... i stedet for at nyde alt det gode han er i mit liv?
ved det ikke..... leder efter svar jeg ikke kan finde.
men det vigtigste er ikke svar.....
det er luft for mine tanker
svarene kommer senere.... de er ikke det vigtigste.... det er spørgsmålene.
Nutche
0 kommentar :: skriv kommentar ::
0 trackbacks :: trackback url
::
link
