et behov for ord
Skrevet 2009-May-26 kl 12:17
synes det er svært lige nu
og jeg undrer mig over at tingene altid ramler lige omkring en vigtig begivenhed i mit liv
omkring vore bryllup var der så mange ting og problemer at jeg flere gange overvejede at opgi hele projektet. og nu hvor jeg nærmer mig den sidste nedtælling til fødslen af min søn, vælter det igen ned over os med løse ender, store spørgsmål og vigtige beslutninger som ikke kan udsættes.
og det generer mig....frustrere mig....og gør at jeg har svært ved at finde den ro jeg har så stort behov for.
var ved læge her til formiddag, min blodprocent var lav, og noget ved min urin var ikke helt som det skal være....
så kan jeg bedre forstå at min træthed er så overvældende at jeg sover det meste af formiddagen væk. uden rigtigt at føle mig frisk.
min mand er ude af balance.... hans søn trives ikke, har selv-destruktive tanker, og skolen har opgivet alt om at udsluse ham til en normal skole, som der ellers var snak om på et tidspunkt. han trives simpelthen ikke sammen med de andre, og hans raserianfald er alt for kraftige til at det er forsvarligt at lave ændringer af den slags.
oveni det mener knægtens mor, at sønnen vil ha det bedst hos hende, hun mener vi har for meget at se til her, at drengen bliver forsømt, og at hun kan ta langt bedre vare på ham....og hun er parat til at gå rettens vej for at få sin vilje...... hun fortæller sønnen at hans far er imod det og at han er skyld i at de ikke kan være sammen....hvilket naturligvis får sønnen til at vende sig mod hans far og mig....og mene at vi er nogle frygtelige mennnesker der nægter at lade ham bo ved hans mor.
så min mand har kastet håndklædet i ringen.....givet op. og fortalt hende at han går med til at drengen må flytte.
det er så svært......
i det inderste af hans hjerte ved min mand godt, at det sikkert ikke er noget der vil gavne hans søn i det lange løb. at den mor som pludselig er blomstret op, og efter 5 år, ønsker hendes søn hjem.....kan falde tilbage i gamle rutiner igen....og hvad sker der så med drengen til den tid.
at drengens ønsker om at flytte hjem til hans mor, lige nu er så brændende..... men som med alt andet, så kan det blot være et impulsiv ønske, manet frem af en mor som ikke forstår at beholde sin mening for sig selv. han ønsker at gøre hans mor tilfreds, og når hun har sagt at lykken vil være hjemme ved hende.... ja så må det være sådan....og på trods af at hele vores verden er indrettet efter ham.... alt i små firkantede kasser..... ja så ser han kun at vi ikkke har tid nok, og at vi holder ham fra at flytte. at den lillebror han glæder sig sådan til....vil stjæle hans fars opmærksomhed, har hans mor for længst fortalt ham.....så han kan jo kun give hende ret.... det er ikke lykken med 4 søskende..... og 2 voksne.... det må være lykken med en mor, en søster....og en bror på "børnehjem" for så får man mere opmærksomhed....og det er i virkeligheden det det handler om.
min frustration er til at skære igennem her... og pludselig er ordene ved at vælte mig.... tankerne nægter at give slip..... for hvor ville jeg gerne bare ruske ham....og hans tåbelige mor.... så de ku se sandheden i øjnene.....skønt det er en sandhed med mange ansigter.
for hvordan kan hun tro at hun vil ku magte ham nu, når hun ikke har ku magte ham tidligere,,,,,på trods af den medicin hun får, og den ro hun har fundet.....jeg tror ikke på det.
hvis hun virkelig elsker ham, burde hun så ikke se på hvad hendes ord gør ved en dreng der i forvejen ikke har det nemt......han er så nem at manipulere med...og det har hun fundet ud af....
og min mand.... denne dejlige fantastiske mand.... den mand med den store styrke, den store kontrol...og det store hjerte
jeg ser ham smuldre for øjnene af mig.... da han kommer hjem med tårer i øjnene og fortæller mig at han har givet op.....når han sidder fjern i blikket og fortæller mig at han ikke vil byde hans søn at skulle igennem en retsag, for til sidst at skulle vælge mellem hans mor og far... knægten er uligevægtig nok i forvejen,...og en lang retsag er det sidste som drengen har behov for.... det sidste nogen af os har behov for.
han ved godt at dette måske ikke er den rette løsning.... men han ved også at det forhåbentligt vil give knægten den ro han har behov for....fordi det vil få moderen til at stoppe den manipulation, drengen har så svært ved at gennemskue....
lige nu hjemsøger tankerne ham.....han fortryder hvert minut..... men han er i tvivl om hvad muligheder der ellers er.....og han risikere at resultatet bliver det samme uanset hvor lang en retsag bliver.....
hvad jeg selv føler er næsten ligegyldig her..... men jeg tror ikke at en retsag er løsningen.....og jeg længes desperat efter ro omkring mig..... det har været en turbulent tid.....og hvis han beslutter sig for at gennemføre det..... ja så håber jeg meget at det vil give både ham og resten af familien, en hverdag uden alt for meget indblanding fra diverse exer....
en hverdag med den ro og stabilitet jeg sådan længtes efter.....her 5 uger før fødslen.
mange mange mange tanker
Nutche
gaab
Skrevet 2009-May-21 kl 10:14
har nu siddet med min pegefinger i vand siden kl 18,45....og her i skrivende stund er kl 22,18, så min hud er ikke længere så pæn.
begrundelse for dette vanvid....:
jeg sku lige ordne noget i ovnen, uden at tage det ud, så jeg endte med at teste varmelegmet med min finger......
ikke den mest gennemtænkte ide... men ungerne morede sig.
nu sidder jeg så her og glor lidt foran skærmen, mens jeg sms-er med en anden gravid veninde.
mine unger er puttet, og manden er (skønt han sidder knap 2 meter fra mig) i en anden verden af tv, larm og spænding.
jeg har aldrig været god til uhygge og spænding....så mens jeg prøver at vende min finger til at være i stue temp, så jeg snart ku komme i bad, ja så ville jeg bruge et par minutter herinde.
problemet er selvfølgelig at jeg ikke har noget særligt at skrive om, så denne blog bliver rent tidsfordriv.
jeg har ondt, jeg er stor, tyk, og trætheden er blevet så udtalt at jeg næsten er afhængig af min middagslur 
for nylig var manden og jeg på besøg på fødegangen, og bare duften af sygehus sætter gang i længslen efter en snarlig fødsel.
jeg kan godt li at være gravid.... det kan jeg faktisk godt... det er helt fantastisk.... men jeg er bare kommet til det punkt hvor den lille størrelse indeni, er begyndt at fylde lige rigeligt....og jeg savner at ha min krop for mig selv.
de kraftige plukveer tager til, og nogen af dem smerter så jeg må tage trappen over flere gange.
de øvelser som jeg før virkelig nød, er nu blevet noget jeg gør af stædighed, fordi jeg nægter at blive en af de store dovne gravide.
jeg håber at alt min besvær vil gøre det nemmere for mig at tabe de kilo der sidste gang var så sværre at slippe af med.
nå, kroppen værker, men fingeren smerter ikke mere,,,, så jeg vil tage en bog med ind under dynen.... hvor jeg kan slappe af og ligge ordentligt.
Nutche
gad nok vide
Skrevet 2009-May-19 kl 09:54
gad vide
hvordan en person kan have en sådan magt over mig
gad vide
om han ved hvad de få ord han sender mig
betyder for min verden
har svært ved at forholde mig til
at min krop reagere så kraftigt
på noget der er så uskyldigt
for det er da uskyldigt.... er det ikke
en mail
nogle ganske få ord
og jeg rødmer som en skolepige
jeg vidste det var fra ham, allerede inden jeg åbnede min mailbox
fb er et tåbeligt sted
men i en verden af tidsfordriv, rengøring og middags hvil
er det blevet mit vindue til verden
og åbenbart også til fortiden
den første mail fortalte jeg ingen om
men så kom den næste
og skønt jeg fik afsluttet det med mit svar
så fortalte jeg min mand om det
uanfægtet at han nok helst er fri
det ved jeg så heller ikke om han faktisk er...
prøvede at snakke med ham om det
men hans svar er løse
han sagde at så længe det ikke havde nogen betydning så var han ligeglad
(tror det var noget i den stil)
nej det har ingen betydning
for hverken min fortid eller mig....
men det er stadig nok til at få mine tanker til at svæve
bare lige et par dage
for min verden er så simpel... til tider så intetsigende.... fordi jeg er SÅ meget husmor at min verden cirkulere om mine børn og min mand
så tilgiv mig denne forsigtige flugt fra hverdagen..... i uskyldens navn
det er bare et par ord, et par minder....og guderne skal vide jeg undrer mig stadig
hvad får ham til at fastholde kontakten efter så lang tid
er han sådan overfor alle
hvad siger hans kæreste
og hvad får han selv ud af det
jeg husker ham som denne smukke sexfixerede mand
ufatteligt tiltrækkende..... men ikke speciel interessant mand
han dragede mig, som en bi til honning
men vi havde intet at snakke om.... ingen ting vi ku bruge timer på at diskutere eller argumentere om... intet fællesskab, udover den fysiske tiltrækning
vores date bestod af berøring, sex, mere berøring....men næsten ingen ord
og da vi gik hver til sit
var der aldrig en ond kommentar eller en ond tanke mellem os
han hjalp mig til at se verden udenfor
og i hans selskab fandt jeg ind til en side af mig selv jeg forlængst havde glemt i en verden af tristhed og desperate one night stands
han er den eneste af dem jeg aldrig kan fortryde
fordi det var så specielt
vil gerne finde en mening med at han til stadighed hjemsøger mit liv
men selv i min vildeste fantasi
kan jeg ikke forstå hvad han dog vil der
mindes, drømmer, men holder fast i livet som det er
hvordan kan jeg andet....min drøm er lige her
Nutche
tyk og træt
Skrevet 2009-May-17 kl 04:44
jeps
indrømmer det gerne
lige idag er jeg bare tyk og træt
maven fylder, trætheden er næsten til at tage og føle på, og plukveerne kommer væltende
det smerter, det udmatter og jeg føler mig klodset og besværet
men det går nu nok
lige nu er maven stenhård igen, og det gør det svært at sidde ordentligt ned
den lille er begyndt at bevæge sig meget derinde, der er ikke meget plads, og det smerter når en lille fod rammer ribbenene med hård kraft, eller når han bevæger hovedet helt nede i mit bækken
det føles som om maven er for lille og jeg indrømmer blankt at jeg nogen dage bare tæller ugerne.
men der er et stykke vej endnu.
jeg ved jeg skal nyde det, det er absolut sidste gang jeg er gravid, har lavet en aftale med min mand og mig selv om at der ikke skal være flere børn.
så jeg burde nyde alt det her
og det gør jeg også for det meste
men sådan en træt søndag eftermiddag.....ja der trængte jeg lige til at brokke mig lidt.
alle de dejlige og søde tanker om at være gravid, smider jeg på netdokters babyklub... det hjælper jo ikke at skræmme alle dem der endnu ikke er så langt, eller som venter den første 
nutche
og så var der
Skrevet 2009-May-9 kl 07:22
ham den ene man ikke helt kan finde ud af
ham som alle enten elsker eller hader
ham som ikke helt har fundet ud af sin verden endnu
han er en tornado af følelser fra elskelig til vrede
fra kys til spytten og ødelagte ting
han sparker, bander, raser, smadrer ting, svarer igen, råber, gentager, opdrager de andre med hård hånd, og eksplodere når de andre gør det ved ham.
han hader regler og autoriteter, og gør højlydt oprør mod dem
med konsekvensen at han tilbringer mange minutter i hans eget selskab, på værelset med en lukket dør.
de store bander af ham, slår, sparker og niver ham.... de gider ham ikke, han er strid, han forstår ikke deres lege og nægter at høre efter og indordne sig efter deres regler.
det resultere i mange tårer, mange løftede pegefingre, og megen ekstra opdragelse
generelt er han faktisk ikke nogen nem knægt
og vi bruger mange kræfter på at kæmpe med ham
men jeg elsker ham, jeg kan slet ikke stå for ham
han er min trold
hans brune øjne, gyldne hud, mørke hår og store smilehuller
er en skrigende kontrast til min blege hud og mit lyse hår
han charmer sig ind i enhver der møde ham
hans indstilling til livet er så fantastisk
han har besluttet at alle folk elsker ham....så det gør de
hvordan beskriver jeg det
han går ind i folk med træsko på....og uanset hvor strid han er.... så har han bare øjeblikke hvor han slet ikke er til at modstå
han kommer hen til mig bare for at blive kysset
han kravler op til mig, putter hovedet ind til min mave...og sidder lidt mens han mærker babyen sparke
han er et dybt charmerende barn, der bare rammer mit hjerte så intenst
jeg ville gå gennem ild og vand for ham, og jeg elsker ham ufatteligt højt
han har haft det meget svært, været virkelig syg, men har altid taget det med et fantastisk humør
han er super glad for mindre børn, og jeg tror han bliver en fantastisk store bror
jeg får lyst til at beskytte ham mod hele den verden der virker så hård
men jeg ved at selv en charmetrold har brug for opdragelse
hvis han skal ha nogen mulighed for at klare sig i den virkelige verden
men det er nu lidt svært
når han stirrer på mig med hans brune øjne
og bare siger "jeg ææææælsker dig mor"
Nutche
kun ord
Skrevet 2009-May-8 kl 06:43
en af de dage
med en af de sætninger
og en af de ord
som får en anden betydning
et aktivt barn
en mor med smerter
en frustreret far
en trøste søster
med veninder i knibe
der pludselig befinder sig et sted
hvor man bare får lyst til at råbe
får lyst til at skige mod himlen
at han er velkommen til at stikke af
ta halen mellem benene og smut
historien er for simpel
for tåbelig til at fortjene ord
men netop fordi mine veninder er i knibe
er bloggen det sted hvor jeg må lufte mine hormoner
han gik faktisk
midt i en samtale
rasende....uden sønderlig grund
og jeg undrer mig over
hvem af os det er... der faktisk er i hormonernes vold
lige nu har han overtaget pladsen
og et eller andet sted fryder det mig lidt....
gå for h.... gå
det ville lette lige nu
og slippe mig for nogen af de tanker min hverdag så ofte er fyldt med
det er kun ord
jeg ved det godt
men lige nu var det hvad jeg trængte til
luft
oasen
Skrevet 2009-Apr-24 kl 09:05
foråret er i fuld gang herude
det inspirere
det føles super godt
vi bor tæt på en jernbane
tæt på en trafikeret vej
og tæt på et mindre industri kvarter
men toget sagtner farten inden det når os....og med de lysegrønne træer, fyldt med smukke blade
er lyden meget svag
trafikken fra vejen høres svagt, den genere ikke... og vejen ligger så langt fra huset at den ikke er nogen risiko for os
lastbilerne der kører i pendulfart til industrien kan man høre, men ikke se, og når fyraftens klokken lyder...svinder lyden ind til en svag brummen....som stopper helt så snart det bliver weekend
så på trods af kvarterets placering, mellem jernbanen, den store vej, og industrien
er her overraskende roligt.
da vi flyttede ind her
for over et år siden.....ja tiden går stærkt
tvivlede jeg på at vi ville komme til at bruge den
altanen på første sal
for hvem vil dog kravle op på en altan og sidde, når man har en stor have man kan være i.
alligevel placerede vi et par gamle stole og et grimt bord deroppe
bare i tilfælde af at vi sku få lyst til at gå derud og sætte os lidt
vi har næsten slidt betrækket af stolene 
for i vores rummelige 2 etagers hus, med den meget firkantede have, den altid optagede trampolin
og lyden af børnestemmer der stiger med glæden og vejret
ja der er altanen bare blevet en lille oase for både børn og voksne
en træt knægt, kan holde en pause fra tv-et, for lige at kigge ud til hans søskende
et hold gæster kan nyde en smøg, tæt på de andre, men stadig så langt væk at røgen ikke kommer indenfor
og en træt forældre, kan tage en lun trøje, en god bog, og et glas cola eller en kold øl med derop.... og bare nyde fuglenes sang og den helt specielle fred der er derude
vi har siddet der så mange timer, mens vi drømte, diskuterede...eller tog de store beslutninger der til stadighed påvirker vores liv.
vi elsker den, den er vores lille fristed
vores lille oase
og den dag hvor de gamle stole og det grimme bord er slidt op
ja så er jeg sikker på at vi skifter dem ud med noget der er mindst lige så grimt
Nutche
som er alt anden end alvorlig idag
den 6. sans
Skrevet 2009-Apr-17 kl 10:48
hvad gør jeg
når min 6. sans totalt har taget over
når alle siger jeg burde give manden en chance, at han har forbedret sig... at det faktisk er en logisk mulighed at hans tlf var i stykker
men alle alarmklokker indeni mig ringer så højt
når ordene bare ikke rækker langt nok ind til at berolige mig
og mine bitre erfaringer fortæller mig at min 6. sans har ret
den er helt gal, og jeg kan mærke det helt ind i sjælen
jeg ville elske at fortælle at jeg ofte tager fejl i disse situationer
at jeg tit har været for hård ved ham
tit har fejlbedømt ham...og tit har måtte undskylde så inderligt for mine grove beskyldninger
men jeg tager ALDRIG fejl
ALDRIG
hver eneste gang jeg har følt at den var gal
har jeg haft ret
hver eneste gang jeg har ligget søvnløs pga. hans manglende opkald
har den været bidende sikker
at han var faldet i druk
og denne gang.... er jeg heller ikke i tvivl
uanfægtet at det ku være skønt... virkelig skønt hvis jeg tog fejl.... bare denne ene gang
men det gør jeg ikke....
4 dage
så lang tid er der gået siden han skrev ang drengenes ophold hos ham i weekenden.
jeg skrev et spørgsmål tilbage men fik intet svar.
dagen efter prøvede jeg igen,,,, det var vigtige detaljer som jeg gerne ville ha på plads... stadig intet svar
jeg ventede igen, prøvede igen... men stadig intet svar.
igår prøvede jeg at ringe... men skønt telefonen blev taget.... var der ingen stemme i den anden ende.
få min efter ringede han op.... men der var stadig ikke nogen der sagde noget.... skønt jeg ikke lagde på de første minutter,.... senere på aftenen prøvede jeg igen.... 2 gange,,, lagde en besked på hans svarer.... stadig ingen respons.
jeg skrev til hans søster her til morgen, for at finde ud af om der var sket noget... men stadig intet svar.... så jeg sender endnu en besked.... denne gang om at jeg gerne vil høre fra ham idag... hvis han stadig ønsker at se drengene i weekenden.
pludselig modtager jeg en besked om at nu virker hans tlf igen......
men jeg tror ikke på den
jeg spørger til de opkald jeg har lavet.... hvorfor de ikke er blevet svaret på.... det ved han ikke rigtigt
jeg spørger til de beskeder jeg har sendt over de sidste 3-4 dage..,.. dem er han kommet til at slette....og mere respons får jeg ikke... indtil nu
for mig er der slet ingen tvivl.... jeg er sikker som amen i kirken.... på at han har været fuld de sidste par dage... men jeg har intet bevis... for min 6. sans holder ikke i retten.
derudover har han faktisk ikke forpligtet sig til at være ædru når han ikke har drengene... men kun når drengene er hos ham.... så jeg kan ikke holde nogenting imod ham....
jeg skal faktisk aflevere drengene til ham som aftalt.... bare han har en antabus erklæring....
dvs. at en mand der (højst sansynligt) har lagt i sprit de sidste par dage.... kan tage en pille.... og derefter anser man ham for at være passende ansvarsbevidst.... til at han kan tage vare på 2 små drenge.....
jamen shit hvor er jeg blevet en kold og kynisk mor...
men samtidig er jeg blevet en løve mor.... som vil gøre alt for at beskytte sine børn mod en verden de ikke behøver at opleve.....
logik, fornuft.... følelse.....evnen til at tilgi og gi manden endnu en chance.....
beklager.....min 6. sans, og alle mine alarm klokker ringer omkap
men han har retten på hans side....
jeg skal bare aflevere, smile.... og krydse fingre
Nutche
om at kæmpe eller gi op
Skrevet 2009-Apr-11 kl 09:22
har ikke skrevet blog i flere uger
og pludselig tar det fat igen
men ovenpå en skod dag som igår, virker bloggen pludselig meget tiltalende
hvor sku jeg ellers ku læsse af uden at folk har brug for at analysere mig
ringer jeg til min søs får jeg afvide at det er "fordi jeg er gravid" og ringer jeg til min veninde, prøver hun at lege par terapeut.... og hvor sødt det end er, så magter jeg det bare ikke lige nu.
for hvor er det altså lidt noget skod at jeg her....2 mdr efter vores bryllup.... står i en situation hvor jeg overvejer (-vejede) hvilke alternativer der er til det her.
jeg har altid brugt løsningen med at "flygte" hvis problemerne voksede mig over hovedet i et forhold.
da drengerøven nægtede at blive voksen, forlod jeg ham til fordel for et liv som enlig mor.
da jeg opdagede at min rolige, tålmodige (næste) kæreste, havde drukket i smug i flere uger... tog jeg den "nemme udvej" og valgte ham fra skønt jeg ventede hans barn.
da han senere kom tilbage ædru... valgte jeg ham til... men igennem årene valgte jeg ham fra hver gang hans svigt blev for slemt, hver gang hans misbrug tog overhånd, og hver gang livet med ham bare var for vanskeligt.(og det var det meget ofte)
at jeg senere har fortrudt at jeg ikke valgte ham fra langt før... kan jeg måske sparke mig selv for, men det gav mig endnu en dejlig søn, og for det er jeg taknemmelig.
forskellen på dengang og nu er tydelig.....
dengang havde jeg muligheden for at vælge dem fra
at tage den nemme udvej
fordi det ikke umidelbart havde konsekvenser for andre end mig selv
sådan er det ikke længere
jeg har 3 børn nu.... 3 følsomme, selvtænkende individer, med en hverdag de trives og er trygge i, og med et liv og en verden som de føler stor tilfredshed med at opholde sig i.
jeg er økonomisk bundet på hænder og fødder, med huslån, bank aktier og krydslivsforsikringer.
plus alt det øvrige som navneændringer, vielsesattest og faderskabspapirer.....
og det er for pokker kun den praktiske del
hvis jeg sku trække mig ville det koste børnene deres hverdag og deres hjem.... og guderne må vide de har været gennem nok.
men der må også være lidt med modenhed der spiller ind
jeg er for pokker 30 år.... jeg er gift....og jeg er gravid
på et tidspunkt må jeg være moden nok til faktisk at blive og tage kampen op
for lige nu er det bare ikke nogen dans på roser....
lige nu er vi enige om alt det praktiske
men det føles som om alt hvad der hedder kærlighed, flirt og romantik (sex)
er noget vi ikke længere kender eksistensen af
jeg føler som om jeg rækker ud, men bare ikke når ind til ham
jeg føler at diskutionen fra gårdsdagens tåbelige påskefrokost, står mellem os som en uigennemtrængelig mur,...... og det på trods af at vi brugte lang tid på at snakke den igennem
han bebrejdede mig mit humør, jeg bebrejdede ham hans måde at tale til mig på
måske har vi begge ret
måske har ingen af os
men uanset hvad..... så stjæler det luften mellem os
og jeg savner den kærlighed som forsvandt
jeg savner den uendeligt meget
Nutche
foråret og forståelsen
Skrevet 2009-Apr-9 kl 02:48
puha
et kig på datoen for min sidste blog, afslører at det er hele 4 uger siden jeg sidst har været her forbi.
men okay
i min verden af børn, rengøring og forberedende baby aktiviteter, har der ikke været så meget spændende at "skrive hjem om"
jeg er nu 28-29 uger henne og er ved at blive godt rund
jeg har en meget aktiv baby derinde, som knokler mere og mere rundt, jo mere trang pladsen bliver
tiden går meget langsomt for mig, jeg føler mig besværet, til tider handicappet, og bliver sur og irriteret når smerterne fylder for meget.
min mand som i starten var et pragteksemplar i forståelsens kunst, har det med at glemme at jeg er gravid, og det sexliv som længe fyldte så meget, er nu reduceret til en enkelt gang om ugen.... hvis jeg er heldig.
jeg er træt, tyk og besværet, og jeg synes ikke længere jeg kan nå ind til den mand jeg elsker så højt. jeg ønsker at føle mig begæret, elsket og værdsat..... men jeg synes vi går skævt af hinanden, og det går mig på. for jeg plejer at ku læse hans tanker og savnet af den evne er ekstrem. haven roder, børnene larmer, plukveerne smerter og hverdagen virker langt væk.
men jeg skal ha vendt min måde at tænke på.... og det skal være nu.
min bonus søn kom hjem fra hans mor igår. hun fulgte ham ind, han var træt, pylret, og hun gjorde det ikke nemmere for ham. hun har tidligere beskrevet mig med knap så flatterende ord, så pludselig trængte jeg til luft. hun fortalte at han havde fået nyt tøj, og jeg sagde at det var vel også bedre end den bluse (7 numre for stor), som han havde på hjem sidste gang. hun sagde at han var ked af det og ikke ville hjem, og jeg sagde at det var nok på samme måde han havde det når han bekymrede sig om hvorvidt hans mor faktisk ku få ham til fodbold træning til tiden. hun sagde at han trængte til en smart frisure. og jeg sagde at han ku vælge mellem frisøren og trimmeren....
jeg er SÅ ligeglad.....
hun er bange for at min rolle i hans liv er større end hendes.... men hun forstår slet ikke at jeg ikke ønsker at være hans mor. for min skyld måtte han gerne flytte hen til hende. hvis jeg troede at det var det bedste for ham.... men det tror jeg ikke.... og jeg betaler gerne min mands retsag hvis (når) hun insistere på at få ham hjem til hende at bo.
hvis jeg på nogen måde mente at hun ku være en super god mor for ham.... så ku han flytte med det samme... men jeg tror i det inderste af mit hjerte at min mand er en bedre forældre for ham end hun er.
min rolle i forhold til ham har jeg længe været i tvivl om.... men igår mens jeg ordnede babyværelse slog det mig... jeg er ikke hans mor... men jeg ER hans forældre.... på godt og ondt... jeg har valgt det liv med ham i.... og nu er mit job så at finde ud af hvordan jeg gør det bedst muligt.... og det tror jeg at jeg kan. ved at se mig selv, som en forældre til ham.... en bonus ganske vist.... men stadig en forældre.... jeg vækker ham, putter ham, vasker hans tøj, sender ham afsted i skole....og sørger for at han trives i det daglige.... jeg har ingen rettigheder, jeg er ingen beslutningstager i hans liv.... men jeg står for alt det andet..... og det må stadig gøre mig til en forældre..... uanset at jeg ikke elsker.... og måske aldrig kommer til at elske ham... som jeg elsker mine egne 3.
puha.... men ja... foråret står for døren og min mand har vendt haven på den anden ende.... jeg prøver at hjælpe til.... men det skaber mere kaos end succes, fordi vi ikke har samme prioteter.,... så idag kastede jeg mig over mit eget område....og lod have projeketer være en mandeting.
jeg er ekstremt træt og utålmodig.... men bliver nød til at indse at tiden ikke går hurtigere af den grund.... så en dag af gangen,,,, en uge af gangen.....og mon så ikke det lykkedes mig at få det bedste ud af situationen
vi håber
Nutche
endnu en milepæl
Skrevet 2009-Mar-13 kl 05:29
at den her graviditet er noget specielt
siger næsten sig selv
for det har de været hver og en
fra de første streger på en meget dyr test
til det smertehelvede der førte mine børn ud i lyset
der er så meget ubehag, så mange smerter, så mange gener
men der er mindst lige så meget fantastisk
fra kilden i maven når streg nr. 2 viser sig, til forsigtige bobler og små spark, der stille udvikler sig til faste rutiner af ro og aktivitet.... til man til sidst føler man kender det lille væsen.... og det er bare inden den lille bliver født
denne sidste er ingen undtagelse
og som den absolut sidste.... det tror jeg i hvertfald....
mine følelser omkring denne her er meget stærke
hvert spark er tydeligt og hver bevægelser er fantastisk
jeg var til 24 ugers kontrol idag.... og efter et par blodprøver, et blodtryk, en vægt, en måling....og en fantastisk lyd af det lille hjerte der slår...ku min læge stemple det hele som værende lige efter bogen. og jeg tog hjem med et stort smil om munden
jeg er svimmel, jeg er træt..... jeg er efterhånden ret stor....og med en vægt stigning på hele 7 kg ...frygter jeg at jeg bliver rigtig stor..... men jeg er rimelig aktiv, jeg laver en helt serie af øvelser..... jeg vandre byen tynd og jeg spiser nogenlunde fornuftigt. jeg arbejder på at mine åreknuder ikke skal blive alt for stort et handicap....og at jeg ikke skal få alt for meget overflødigt fedt..... men samtidig er min trang til søde sager så stor at jeg tror jeg snart skal begynde at tænke mig lidt om.
jeg svømmer væk her.... jeg er ved at være sulten igen,... mit blodsukker daler,,,og med det min koncentration....
så jeg vil slutte af nu....
maven kræver mad...og jeg er en slave af mine sanser
Nutche
det korte af det lange er....
Skrevet 2009-Mar-9 kl 12:14
jeg ved godt det var nemmere den gang
eller var det
mere simpelt
den gang hvor weekenderne var alt hvad vi havde
dengang hvor hverdagene var en helt anden dimension end hvad vi oplevede når vi var sammen
dengang hvor mandag til torsdag kun var børnenes
men fredag til søndag var vores fælles
dengang hvor jeg stadig var en smule single skønt mit hjerte for længst var afsat
dengang du knuste mit hjerte og jeg aldrig troede jeg sku elske igen
dengang jeg prøvede så desperat at slukke for min sorg
men opdagede at skønt jeg nød den opmærksomhed og det sex jeg fik
så var der intet af det der ku forbindes med kærlighed
jeg købte mig til opmærksomhed
og jeg betalte dyrt
men det var simpelt
det var spændende
det var et spil..... og jeg følte mig som vinderen
og det var jeg.... den nat.... den weekend... den aften.... de timer
men når jeg tog hjem, når de tog afsted....når weekenden sluttede
var jeg stadig alene
og det efterlod mig kold og med følelsen af at sex og kærlighed på ingen måde behøver at hænge sammen
men i guder hvor var min selvtillid høj i de måneder
jeg var eftertragtet og jeg brugte det som stoffer til at blive høj
jeg følte mig sexet, tiltrækkende og ridende på en bølge af held
jeg red på en bølge af sorg.... men det opdagede jeg først længe efter
nu står jeg så her.....
i en verden så uendelig langt derfra
jeg er gift for pokker
jeg er 30 år, gift, gravid og hjemmegående
min hverdag er en ensformet masse af rutiner og gøremål
og skønt jeg ikke ville bytte det væk
så er der dage hvor jeg længtes efter den kunstige følelse af at være høj på opmærksomhed
jeg tog et langt bad igår...barberede ben og smurte mig ind i creme....
ønskede at føle mig tiltrækkende og forføre min mand som en rigtig sexet kone burde ku gøre det
men et kig ned af min krop efterlod mig nedtrykt og med en opgivende tåre i øjnkrogen
jeg er 6 mdr henne for pokker
maven fylder godt....og mine ellers slanke ben.... er fyldt med grimme åreknuder som ikke på nogen måde kan skjules....
så jeg droppede det sexede undertøj.... kravlede i noget blødt nattøj....og puttede mig ind til min mand i sofaen...
hans reaktion var kærlig, omsorgsfuld og fyldt med den ømhed som kommer fordi han kender mig så godt. han trøstede mig....nussede mig forsigtigt.....og krammede mig.... mens han lyttede til noget der må virke som absolut nonsens for ham.
senere betror han mig at skønt han for tiden kæmper en meget hård kamp med hans søns mor om hvor drengen skal bo.....så frygter han at der vil komme en dag hvor drengen....på trods af alt fornuft....vil vælge ham fra og moderen til,,,,, og på det tidspunkt vil han stoppe kampen.
og jeg ser pludselig en verden udenfor min egen næsetip
en verden hvor en far der pludselig fik overrakt en 5 årig dreng, fordi moderen var ustabil og drengen ikke ku trives ved hende.....nu 5 år senere..... risikere at miste drengen,,,, fordi moderen mener at alle skal ha endnu en chance....og på trods af hende ustabile liv, uden grænser..... mener at drengen vil ha det bedst hos hende....for det er hans rigtige familie....og der er ikke 3 ekstra børn at tage hensyn til.
så fordi faderen har fået sønnen så meget i balance..... mener moren at det er tid til at ødelægge hans verden igen...
og sønnen...
knægten savner sin mor....nyder at være længe oppe.....ta til ishockey i hverdagene, sove til kl. 12 i weekenden.....for ikke at nævne alle de fordele som fladskærm og computer han har derhjemme.
han synes vi er nogle strenge frygtelige mennesker som holder ham fra hans mor.....
og han ser ikke hendes fejl.
han ser ikke at grunden til at skolen måtte fastholde ham i to timer fredag formiddag var fordi han havde været længe oppe torsdag aften for at se ishockey med hans mor..... han hader os fordi vi er nogle strenge røvhuller der ikke lader ham gøre det.
han roser hans mor for hendes frihed
men indser ikke at netop denne frihed og denne manglen på grænser.... gør at hans hverdag ikke kan hænge sammen..... for at damp barn kan ikke leve sådan.
han ser ikke fejlene..... for han ønsker ikke at se dem
han ser ikke retfærdigheden,,,, for den er ikke sjov.... og han vil ikke altid få ret
han ønsker at være fuld tid ved hans mor.... uanset hvor dårligt det vil være for hans trivsel
og det værste er klart....
at min mand har indset det samme
og en dag vil han være parat til at opgi kampen
uanset hvor hårdt det vil være for ham.... for han kan ikke kæmpe mod drengenes ønsker for altid
og han ønsker heller ikke at gøre det
men det korte af det lange er
en mand der faktisk har indset det
og er parat til at ofre sig for det
ham kan jeg ikke ha andet end meget stor respekt for
med kærlighed
Nutche
der er så meget men der er så lidt
Skrevet 2009-Mar-3 kl 11:43
der er så meget
men der er så lidt
der er så meget tid
så meget at lave
men stadig er der dage
hvor jeg bare ikke laver noget
der er idag hvor jeg egentligt sagtens kan finde på noget
men stadig er klokken snart 12
og jeg har ikke rigtigt lavet noget
jeg har været på lossepladsen, jeg har lavet gymnastik, gået en tur, vasket tøj
men køleskabet står stadig og glor....
og stemplet i min pande står der at jeg er ved at blive til en af de dovne gravide mødre
som bare går hjemme og bliver større for hver dag
jeg prøver at sætte mig et mål hver dag
men når målene er de samme....uge for uge....
så vil der bare være dage hvor drivkraften ikke er så stor
jeg laver gymnastik hver formidddag...lufter hunden bagefter......køber ind, forbereder aftensmad,,,,gør rent.... aflevere og henter børn....osv osv....
men shit hvor kan en hverdag nemt blive ensformig.....når den kun består af det
indeni er jeg nu godt tilfreds
det lille mirakel vokser stødt....og jeg nyder at mærke den bevæge sig lige under maveskindet
bevægelserne bliver tydeligere for hver dag...og jeg kan slet ikke lade være med at smile når den "slår koldbøtter" lige under min hånd.
det varmer mit hjerte, det føles så godt....og jeg glæder mig usigeligt til den dag jeg skal møde min lille søn.
forholdet er faldet ind i sin trygge vante ramme,....og efter ægteskabets meget hårde start...har vi nu igen fundet balancen.....og jeg arbejder med mig selv for at finde roen....når mine negative tanker..... tager over
så ja.... der er så meget.... men der er så lidt....
så meget hverdag....så lidt at skrive om....
men det lykkedes nu alligevel
Nutche
den onde stedmor
Skrevet 2009-Feb-25 kl 08:01
indrømmer det blankt
det har bare været en af de dage
en af de dage som ikke er noget særligt
en af de dage som egentligt ikke er noget at skrive hjem om
men alligevel en af de dage jeg har behov for at få "ned på papir"
en af de dage som startede med natten
en af de utallige nætter hvor jeg bare ikke fik sovet ordentligt
efter jeg kom over.... tja....16. uge tror jeg... har det været næsten umuligt for mig at få en god nats søvn.
jeg drømmer de frygteligste ting....vågner et halvt hundrede gange....mine slimhinder i næsen hæver, så jeg ikke kan få luft... pudser jeg næse begynder det at bløde.... og de sidste 2 nætter har jeg så haft en eller endda 2 syge drenge der har vækket mig lidt ekstra gange.
men altså
bare endnu en nat, og bare endnu en dag
en dag hvor den yngste vågnede som den sidste... efter denne urolige nat
hvor vi hyggede i bilka... bare ham og mig.... fordi jeg ikke helt synes han var rask nok til børnehavens kaos
en dag hvor jeg tager hjem og bager pølsehorn og kage.... til trods for at smerterne kræver at jeg jævnligt sætter mig ned
en dag hvor et ekstra barn sætter mere fut i ungerne end godt er
en dag som bliver til aften....og trætheden sparker benene væk under fornuften
en aften hvor lektier pludselig bliver et helvede af udbrud..... og trusler....som ender i lidt for meget kaos.....og jeg igen står med følelsen af at være den "onde stedmor"
men måske er det det der nager mig mest
for hvor tit ser du på skrift.... at du faktisk bliver opfattet som værende en ond og uretfærdig stedmor....
hvor tit får du.... på skrift.... at din bonus søn.... som du faktisk kæmper for at lære at elske.... har udtalt sig så kraftigt om dig at du lyder som en der slet ikke burde ha børn
jamen for pokker da.....
det er en af de ting jeg har aller sværest ved at kapere i forholdet til drengen, hans mor....og såmænd også manden ved min side
jeg føler at det er gået min ære så nær at jeg skal bruge en eller anden form for oprejsning eller hævn....og jeg har ingen ide til hvordan jeg sku ku opnå nogen af delene
ordene løsner op for noget dybt inde i mig
tårerne begynder stille at rende mens jeg indser hvor meget sandhed der faktisk er i den ene sætning....
jeg ønsker oprejsning.... eller endda hævn... fordi hun er gået min ære for nær
(han, hun, den det.... det er ligegyldigt)
spørgsmålet er ikke hvordan jeg opnår det
spørgsmålet er hvordan jeg kommer videre uden at opnå det
ved det ikke
hvordan gjorde jeg før.......
dengang hvor den gamle alkoholiker jeg engang kaldte min kæreste..... gang på gang såede tvivl om mine evner som mor
han gjorde det så tit.....hver eneste gang noget ikke gik hans vej
så var jeg en doven, ugidelig og dårlig mor..... som sku være glad for at "mine børn var så gamle at de faktisk ku smøre en rugbrød selv,,,, for ellers var de da omkommet af sult... med så doven en mor"
jeg var alene mor i 9 år..... og de eneste gange det gik virkelig galt.... var når hans misbrug kom i vejen for fornuften.....
men det var mig der var en dårlig mor
hvorfor lykkedes det mig at ryste det af mig alle de gange.... men denne gang gnaver det i mig
nægter at slippe..... før jeg får den oprejsning jeg så inderligt synes jeg fortjener.....
har jeg virkelig ændret mig så meget..... for så er jeg ikke sikker på det er i den rigtige retning
er det fordi jeg er gravid og dermed mere sårbar
er det fordi der er mere på spil nu
er det fordi jeg ikke længere har det netværk jeg havde i "gamle dage" og derfor er afhængig af den støtte jeg så desperat mangler fra min mand...
jeg kender heldigvis ikke svaret
men nu kender jeg spørgsmålet
og det giver mig lidt at arbejde med
der er ellers ting nok lige nu
men tror den her er en af de vigtige
det andet må vente lidt
ku blive ved hele aftenen.....tør ikke læse det igennem....frygter jeg fortryder
så skynder mig at slutte
Nutche
sur, træt og doven
Skrevet 2009-Feb-18 kl 04:04
ved ikke helt
hvorfor mit humør stadig ikke er på toppen
hvorfor hverdagen ikke har fået mig til at genoptage mine øvelser
men tvært imod har efterladt mig doven, sur og ugidelig
jeg kan slet ikke finde glæden ved det hele idag
jeg gider ingenting, og kæmper mod trangen til bare at overfalde sofaen
børnene bliver påvirket af det
den store laver lektier
den næste er gået en tur med hunden
den mellemste er gået ud i haven
og den yngste sidder i stuen og ser lidt tv
manden er endnu ikke hjemme
og uden nogen fornemmelse for hvornår han kommer hjem....
ser jeg frem til en aften alene med 4 børn, vasketøj og aftensmad
mærkeligt som udsigten til noget der engang var hverdag, pludselig virker som en byrde
engang var det den mest naturlige ting i verden
at der kun var mig og børnene
at mit liv var en cirkel omkring dem og det vi sammen havde lyst til at lave
og selv om jeg manglede (til tider desperat) en mand i mit liv
ja så fungerede hverdagen som den skulle
og det økonomiske overskud vi havde.... gav os frie hænder til mange sjove oplevelser
nu ser tingene meget anderledes ud
jeg er gift, ejer hus og bil, og er gravid (ikke noget nyt der)
men det nye er manglen på lyst til at deltage aktivt i hverdagen
jeg tror måske stadig det har lidt med brylluppet at gøre
skuffelsen fra dagene efter, alt det negative vi stadig kæmper med
manglen på forståelse.... jamen jeg ku lave en liste så lang
jeg har haft en masse forventninger til det hele
og skønt det var en dejlig fest
så er det desværre ikke min mand jeg kan takke for det
og den del fylder meget
ikke så meget som et eneste ord sagde han om mig
jeg holdt en meget følelsesladet tale
men fik ingenting igen
og skønt han faktisk havde forberedt noget
ærger det mig ind i det inderste af min sjæl
at han ikke havde modet til at stille sig op og fortælle om det
uanfægtet at jeg faktisk allerede havde sagt det meste
det ville jo netop vise hvor ens vi faktisk er
men nej
ingen romantisk ord, ingen romantisk sex, og ingen romantisk hvedebrødsdage
tværtimod en hvedebrøds-depression....
som ikke helt vil slippe mig idag
så ja, jeg er bare sur, træt og doven
og så uendelig skuffet
en af mange blogs
Skrevet 2009-Feb-16 kl 06:02
synes jeg skriver rigtig mange blogs for tiden
og jeg er ikke sikker på det er et godt tegn
jeg er trist lige nu
jeg græder tårer uden grund
føler det hele ikke helt vil som jeg vil
jeg kan sagtens finde nogen at skyde skylden på
intet problem i det
for det gør det mere simpelt
end hvis jeg sku lede i mig selv efter årsagen til mine tårer
jeg burde være så lykkelig
det er mine hvedebrødsdage for pokker
det er dagene lige efter mit bryllup
jeg burde danse rundt på en lys sky af lykke
tårer hører ikke hjemme her
heller ikke tanker om hvorvidt mit valg var fornuftigt
jeg føler mig fanget af den skinnende ring på min finger
den ring vi så nøje udvalgte fordi den bare føles som en naturlig del af os
fra den dag vi prøvede den første gang
lige nu føles den som en fangedragt, et brændemærke
der fastholder mig i en rolle jeg har drømt om i mange år
men som jeg pludselig er kommet i tvivl om, hvorvidt jeg virkelig ønsker
jeg er låst fast i en rolle som kone, stedmor (den onde af slagsen)
men desværre også den jaloux af slagsen
det føles så forkert at mit hjerte ikke vil stoppe med at græde
jeg prøver ikke engang
for det er så forkert.....
og de kloge ord en god ven engang brugte til at hele mit knuste hjerte
har jeg slet ikke overskud til at finde frem
jeg orker det ikke
jeg magter det ikke
jeg trænger til at græde min tårer ud i en dyne af søvn
alene hvor ingen ser mig
hvor ingen ber mig forklare
jeg har været ærlig
forklaret fra bunden af mit hjerte
bedt dig tage hensyn til mine følelser
fordi det er så forkert derfra hvor jeg står
du ved hvordan jeg har det
men det fik dig ikke til at ændre din beslutning
og resultatet af det
kæmper jeg så med nu
fra frøken til fru
Skrevet 2009-Feb-15 kl 09:39
fra miss til misses
fra frøken o til fru j
navnet, ringen
de eneste ting der er ændret
ingen romantisk åbenbaring
ingen skjulte smil
ingen anderledes tænkning, priotering, ændring af opførsel
ingen ting der er ændret
bortset fra navnet
og ringen på min finger
de siger det tager et havlt år
at lære at skrive det rigtige efternavn
når man hele sit liv har underskrevet sig med det navn som ens forældre valgte
pludselig står man på et punkt hvor man har valgt at lave det om
vi blev gift
det var en simpel og nem beslutning
ingen af vores navne har den store betydning for os
kan godt li det lidt gammeldags ved at tage min mands navn
så det faldt mig meget naturligt
jeg kom derind som frøken o, og gik derfra som fru j
en ting som min mand har nydt at kalde mig hele dagen
men hvad er der så med det her nye navn
nu har jeg i 30 år heddet noget andet
min identitet har lagt i det navn
hver eneste gang jeg har underskrevet et stykke papir
åbnet en konto, ringet til lægen....
jamen for pokker man præsentere sig mange gange på 30 år....
griner lidt
jeg tror ikke jeg har sagt det højt endnu
jeg har endnu ikke haft fornøjelsen at sku præsentere mig med mit nye navn
jeg ved ikke hvad jeg skal lægge i det
om noget overhovedet
jeg er jo stadig den samme... det ved jeg godt
men at gå fra L.b.o til L.B.J fra frøken til fru
det giver alligevel stof til eftertanke
har endnu ikke fundet ud af hvordan man skifter kontokort, sygesikringsbevis, kørekort og pas
hvor meget sker af sig selv, hvor meget skal jeg selv ordne, og hvor meget af det koster penge
jeg ved det ikke
men lige som med mit nye navn
så er det noget jeg forventer at finde ud af
hen af vejen
nedtællingen er startet
Skrevet 2009-Feb-13 kl 03:03
ja så er vi der
dagen før dagen
og mens jeg går rundt og ordner de sidste detaljer
prøver jeg på ikke at tænke for meget på imorgen
har nemlig en ide om
at den følelse det vil gi mig indeni
vil gøre mig for kulret til at koncentrere mig om resten af dagens projekter
der er meget vi skal nå endnu
men de store ting er der ved at være styr over
jeg mangler lidt rengøring, lidt nussen rundt
ldit klargøring af brude suiten
men jeg nyder at min datter og jeg er alene om de sidste detaljer
og i aften når vi bader, ordner negle og spiser færdigretter
ja så håber jeg vi er så klar som muligt
mange smil og hurtige taster
Nutche.... nu snart FRU Nutche 
prøver
Skrevet 2009-Feb-11 kl 03:55
prøver at gøre alting klar
men der er så mange løser ender
prøver at elske
men det er så svært når kritikken hagler ned hver gang jeg træder ved siden af
prøver at skrive en tale
en tale om de følelser, den kærlighed jeg føler for dig
men det er så svært
når jeg ikke føler det...i bunden af mit hjerte
i det minut jeg sidder ved skærmen
prøver at føle den glæde, den forventning, som en kommende brud burde føle.... så få dage før sit bryllup
men det er så svært
når familie stridigheder fjerner følelsen af harmoni
når duge, lys og pindemadder
blot bliver efekter for at få dagen nemmere overstået
jeg havde forventet mere
mere spænding, mere interesse, mere følelse, mere romantik
men det romantiske er erstattet af det praktiske
og jeg føler mig fanget i noget jeg ikke helt kan overskue
jeg kommer til at tvivle og tårerne presser sig på
mens jeg overvejer om jeg virkelig er parat
jeg har drømt om et bryllup i mange år
men står pludselig her og mangler den sidste bid af overbevisning
når jeg putter mig ind til dig, og du trækker dig væk
når jeg opdrager
og du efterlader mig med tavshed, mens du tager over
når vi snakker detaljer ang festen
og du ryster opgivende på hovedet
over en dug til 30 kr
sangen fra højtaleren
siger "can´t go back"
klart..... det er for sent nu
jeg er overfølsom, gravid og anspændt
håber jeg
jeg har brug for langt mere her de sidste dage inden brylluppet
men din fornemmelse for mig er forsvundet......eller har den nogensinde været der
ikke specielt godt tidspunkt at fortryde på
kolde fødder hedder det vel
det skal nok gå.... det ved jeg.... det plejer det
bare pludselig lidt skræmmende
at jeg ikke kan vende om og gå herfra hvis det brænder på
dum tid at falde i staver på
men er ikke selv herre over det
Forrige side | Side 2 af 12 | Næste side
|
|
|
eller forundrede