fra miss til misses
fra frøken o til fru j
navnet, ringen
de eneste ting der er ændret
ingen romantisk åbenbaring
ingen skjulte smil
ingen anderledes tænkning, priotering, ændring af opførsel
ingen ting der er ændret
bortset fra navnet
og ringen på min finger

de siger det tager et havlt år
at lære at skrive det rigtige efternavn
når man hele sit liv har underskrevet sig med det navn som ens forældre valgte
pludselig står man på et punkt hvor man har valgt at lave det om
vi blev gift
det var en simpel og nem beslutning
ingen af vores navne har den store betydning for os
kan godt li det lidt gammeldags ved at tage min mands navn
så det faldt mig meget naturligt
jeg kom derind som frøken o, og gik derfra som fru j
en ting som min mand har nydt at kalde mig hele dagen
men hvad er der så med det her nye navn
nu har jeg i 30 år heddet noget andet
min identitet har lagt i det navn
hver eneste gang jeg har underskrevet et stykke papir
åbnet en konto, ringet til lægen....
jamen for pokker man præsentere sig mange gange på 30 år....
griner lidt
jeg tror ikke jeg har sagt det højt endnu
jeg har endnu ikke haft fornøjelsen at sku præsentere mig med mit nye navn
jeg ved ikke hvad jeg skal lægge i det
om noget overhovedet
jeg er jo stadig den samme... det ved jeg godt
men at gå fra L.b.o til L.B.J fra frøken til fru
det giver alligevel stof til eftertanke
har endnu ikke fundet ud af hvordan man skifter kontokort, sygesikringsbevis, kørekort og pas
hvor meget sker af sig selv, hvor meget skal jeg selv ordne, og hvor meget af det koster penge
jeg ved det ikke
men lige som med mit nye navn
så er det noget jeg forventer at finde ud af
hen af vejen

ja så er vi der
dagen før dagen
og mens jeg går rundt og ordner de sidste detaljer
prøver jeg på ikke at tænke for meget på imorgen
har nemlig en ide om
at den følelse det vil gi mig indeni
vil gøre mig for kulret til at koncentrere mig om resten af dagens projekter
der er meget vi skal nå endnu
men de store ting er der ved at være styr over
jeg mangler lidt rengøring, lidt nussen rundt
ldit klargøring af brude suiten
men jeg nyder at min datter og jeg er alene om de sidste detaljer
og i aften når vi bader, ordner negle og spiser færdigretter
ja så håber jeg vi er så klar som muligt
mange smil og hurtige taster
Nutche.... nu snart FRU Nutche

prøver at gøre alting klar
men der er så mange løser ender
prøver at elske
men det er så svært når kritikken hagler ned hver gang jeg træder ved siden af
prøver at skrive en tale
en tale om de følelser, den kærlighed jeg føler for dig
men det er så svært
når jeg ikke føler det...i bunden af mit hjerte
i det minut jeg sidder ved skærmen
prøver at føle den glæde, den forventning, som en kommende brud burde føle.... så få dage før sit bryllup
men det er så svært
når familie stridigheder fjerner følelsen af harmoni
når duge, lys og pindemadder
blot bliver efekter for at få dagen nemmere overstået
jeg havde forventet mere
mere spænding, mere interesse, mere følelse, mere romantik
men det romantiske er erstattet af det praktiske
og jeg føler mig fanget i noget jeg ikke helt kan overskue
jeg kommer til at tvivle og tårerne presser sig på
mens jeg overvejer om jeg virkelig er parat
jeg har drømt om et bryllup i mange år
men står pludselig her og mangler den sidste bid af overbevisning
når jeg putter mig ind til dig, og du trækker dig væk
når jeg opdrager
og du efterlader mig med tavshed, mens du tager over
når vi snakker detaljer ang festen
og du ryster opgivende på hovedet
over en dug til 30 kr
sangen fra højtaleren
siger "can´t go back"
klart..... det er for sent nu
jeg er overfølsom, gravid og anspændt
håber jeg
jeg har brug for langt mere her de sidste dage inden brylluppet
men din fornemmelse for mig er forsvundet......eller har den nogensinde været der
ikke specielt godt tidspunkt at fortryde på
kolde fødder hedder det vel
det skal nok gå.... det ved jeg.... det plejer det
bare pludselig lidt skræmmende
at jeg ikke kan vende om og gå herfra hvis det brænder på
dum tid at falde i staver på
men er ikke selv herre over det

hmmm
en klog mand sagde engang:
"hvis du vil få gud til at le...så fortæl ham du har en plan"
så det gør jeg ikke
intet af det vi har opnået har været planlagt fra starten
du ville ikke giftes, jeg ville ikke ha flere børn
og alligevel står vi her idag
og jeg prøver at holde den tale
der gerne sku beskrive min kærlighed til dig
men jeg kan ikke
jeg leder efter ord der er stærke nok til at beskrive det jeg føler
men ord som taknemlig, priviligeret.... eller bare forelsket...
slår ligesom ikke rigtigt til
kun et eneste ord synes at ramme nognelunde korrekt
jeg føler lykke
sammen med dig er jeg lykkelig
vores hverdag er måske ikke nem, vi opdrager, diskutere, argumentere
for hver vores sag, på hver vores tidspunkt
men så længe jeg putter mig ind til dig hver aften
træt, tryg og med en følelse af kærlighed
mens du putter dynen tæt om mig,  retter min pude lidt til
så længe vi siger de samme sætninger, på samme tid, til de samme børn
så længe vi opgiver at spille "sten, saks, papir" fordi vi altid vælger den samme ting og derfor aldrig finder en vinder
så ved jeg...
tja..... at jeg stadig mangler de helt rigtige ord
men jeg elsker dig, og jeg håber de næste mange år
bliver lige så dejlige, komplicerede, kaotiske og fuldstændig fantastiske
som de år der har bragt os her til.
med kærlige hilsner
din kone

er imponeret...og kan ikke helt stoppe med at smile
jeg indrømmer det blankt
det havde jeg bare ikke turde forvente
min krop er træt.... men det gør ikke noget
jeg smiler så stort
hvem sku ha troet det

jeg var lidt sløj, ku ikke helt komme ud af fjerdene
vi vidste at der kom nogen kl 12
så måske sku jeg stå op.... men klokken var jo kun lidt over 10
jaeeeehhhh.... men pludselig kørte 5 biler op af vejen....
og ud myldrede venner og sviger familie
shiiit jeg var slet ikke vågen nok
træt, fortumlet og totalt overrumplet.... griner lidt
er sikker på jeg var et kønt syn.... men havde da nået at få tøj på
ungerne afbryder mig----------------------------------------
har svært ved at koncentrere mig
men det var nu helt kanon....og der var taget meget hensyn
både til min graviditet og den fact at de små sku hentes tidligt på aftenen
lidt dejlig welness i min venindes stue
bløde håndklæder, velduftende cremer, erfarne folk
lidt ansigts behandling, fod, hånd og skulder massage....nej hvor lækkert
derefter bowling og nem mad fra buffet... tror sjældent jeg har spillet dårligere....og alligevel var jeg ikke den dårligste
bagefter en sød tøse film og masser af snolder....inden turen igen gik nordpå.
drengene sov sødt, svigermor og svigerfar tog hjem
vi hyggen snakkede over lidt natmad
mændende kom hjem omkring kl 2
så da de sidste gæster var taget hjem
havde vi stadig overskud til at sidde en halv time sammen i sofaen...
inden vi trimlede omkuld i sengen...
trætte og veltilpasse
efter super hyggelig polterabend
for os begge to.... og forhåbentligt også for de andre involverede
med glade, taknemmelige smil
Nutche

balancen er så fin
mellem godt og skidt
mellem orden og kaos
mellem ro og frustation
mellem glæde og sorg
tilfredshed og tårer

idag mistede jeg den
balancen
eller var det igår
den samtale der fik tårer frem
og pludselig ændrede mit syn på hverdagen
de dage der sku være fyldt med glæde og forventning
blev pludselig forvandlet
til en lang række af intetsigende gentagelser
kun afbrudt af en stille cermoni og fødslen af næste led i fødekæden

når jeg læser mine ord
virker de ekstremt egoistiske
hårde, kolde og virkelig intetsigende
føler jeg virkelig
at fødslen af mit barn
kan beskrives i en halvhjertet sætning
mener jeg virkelig
at det bryllup jeg har set frem til så længe
kan reduceres til så få uværdige ord
er det mangel på respekt.....og for hvad?
eller er det bare først gået op for mig nu
at det næste år....godt ku gå hen og blive virkelig langt og ensformigt
at min rolle i hverdagen
er gået fra at være en aktiv udarbejdende mor
med travlhed omkring sig
til en hjemmegående rengøringsmaskine med en aktiv ovn og lidt for meget tid

den lille bevæger sig forsigtigt i mit indre
smilet breder sig
kærestens ord varmer mit hjerte med forsigtige tilkendegivelser
jeg ved godt han har ret
jeg ved godt jeg ikke går hjemme for sjov
det er for min egen skyld
for mit barn skyld
min svimmelhed er for slem
det er ikke forsvarligt at gå på arbejde
men at indse hvor ensom det gør mig, er svært
hårdt
jeg bildte mig selv ind at jeg trives med det
men når jeg ser tingene udefra og ind
så virker mit liv....min hverdag
fantastisk intetsigende og meningsløs
jeg gør rent for H....
jeg laver gymnastik, lufter hund, støvsuger, vasker tøj, gør rent, køber ind, laver mad, henter børn
jeg er en hjemmegående, gravid, sygemeldt husmor
med lidt for meget tid,,,,og lidt for lille omgangskreds
tror bare jeg må indse det
at lige nu
har jeg bare lidt svært ved det
tidspunktet ku ikke være mere forkert
der er 2 uger til vores bryllup
giv mig tid
skal bare lige finde balancen
Nutche

ved ikke helt
hvilken af de 3 faktorer der havde den afgørende virkning
men jeg ved at det lykkedes
at få smilet og magien tilbage
smilet ved tanken om vores forestående bryllup
magien ved selv det mest simple af alt

det var den formiddag, den frokost, den middag
med den søde og forstående veninde
med det store hjerte, de brede skuldre, og de forstående ord
det var hyggen og medfølelsen
der gav mig styrken til at ta den kamp op,
som jeg havde mest lyst til at opgi
den er ikke slut endnu
ak jeg ved det godt
men lige nu er følelsen ren, fin og fri for vrede og sorg
jeg fik nemlig luft
min vrede, sorg og frustration....hældt ud hvor den hørte mest hjemme
da jeg spurgte min far om han stadig havde planer om at møde op til vores bryllup, for ellers havde vi behov for et nyt vidne
min præcise og usensurede mening om deres opførelse
og vores snak om hvorvidt dette bryllup burde aflyses
så blot vores vidner og vores børn, sku med en tur på resturant
da han fortalte mig at "en datters bryllup er en af de største ting i en faders liv" og min respons var at jeg så ville ønske at han lod mig nyde det uden al den uønskede indblanding
jeg ku græde når jeg tænker på deres opførsel, og at fortælle ham det....gav mig en følelse af frihed....som jeg har længtes efter siden de fik besked
sidste faktor i det her
naturligvis er det ham.....min kommende mand....en øl-drikkende, cigarret-rygende, rapkæftet håndbold fanatiker.....griner lidt.... kan ikke finde på noget mere negativt hvis det også skal være sandt
han mor havde luftet tanken igår
om bruden ikke sku være uden sin brudgom, natten inden brylluppet....
tanken lå os fjernt... men ideen var sjov....og idag har vi leget lidt mere med den
for hvad nu hvis han tog de 3 drenge med, og hvis min datter nu blev her
hvis vi nu holdt vores egen lille "mini-tøse-hygge-polterabend" med tøse sladder og negle lakering
og vi næste dag mødtes foran rådhuset
i vores fine tøj og med nystrøget skjorter i børnestørrelse
med nyt, gammelt, lånt og blåt
til et romantisk "ja" inden vores hyggelige komsammen med dem som stadig vil
det ku gøre det hele lidt specielt, lidt romantisk, lidt magisk
og jeg drømmer videre
endelig er du her kære drøm
du har været væk længe.....
med kærlighed, respekt....og mest af alt glæde
Nutche

jeg står midt i det hele
midt i maden som simrer så hyggeligt i køkkenet
midt i boller og kager der ligger til afkøling på riste
midt i børnenes leg, der foregår i fælles trup, på værelserne eller i gangen, de hygger sig, der er næsten ro
jeg står midt i en graviditet, en rigtig fin graviditet
for selv om jeg er blevet sygemeldt resten af tiden...så har den lille det godt, maven vokser, jeg begynder at ku mærke nogle forsigtige livstegn fra den, og næste scanning ligger 3 uger ude i fremtiden.
midt i et bryllup
det bryllup som fra starten virkede så simpelt, men på trods af at alt var planlagt på forhånd, så har det desværre ikke vist sig at gøre processen nemmere.
jeg står midt i en familie strid, hvor jeg...uden at ønske det... er blevet centrum for en helt masse stridigheder, om folk der ønsker andet end blot at være gæst ved dette bryllup
jeg står mellem familie medlemmer, som ikke længere stoler på mine ord, men vælger at gå bag min ryg og ringe til min kommende mand...for at høre om det virkelig kan være rigtigt, at vi ikke ønsker hjælp....eller om det bare er noget JEG har sagt.,.. for med min brors ord "de kender mig jo"
jeg står midt i det der skulle være den mest fantastiske tid... en tid fyldt med glæde og forventning til 2 så store begivenheder.... men jeg føler mig trist helt ind i bunden af mit hjerte,,,,fordi min familie ikke bare kan glædes på min og min elskedes vegne.... men ønsker af (jamen jeg er sikker på at det må være) af godhed.... at lave om på noget der har været planlagt længe inden de fik besked om det.
det gør mig så trist at jeg ku græde....for hvorfor kan de ikke bare acceptere at vi elsker hinanden og har planlagt denne simple sammenkomst i anledning af vores ja til hinanden.....hvorfor skal det hele ødelægges med tåbelige teenage intriger.....
jeg er så ærgelig over det
men dybt i det her....opdager jeg heldigvis
at det godt kan være jeg står midt i det hele
men jeg står ikke alene
han er lige her ved min side.... med støtte....opbakning og kampgejst
min kæreste....min kommende mand
lad og gøre det simpelt sammen
Nutche

puha....så kom jeg ned og sidde lidt igen
svimmelheden er slem idag
jeg synes ikke selv jeg lavede ret meget
støvede af, tømte en gammel kasse,,,, slæbte lidt ting og og ned af trappen
men så meldte den sig
min gode følgesvend hr. svimmelhed
og med den kommer hovedpinen....og hvis jeg ikke stopper....kommer kvalmen
det hele følges ad
og hjælper mig med at huske grunden til at jeg går hjemme hver eneste dag
min krop er bare ikke helt på toppen
og jeg skal give den tid til at hvile
det er derfor jeg går hjemme
det er netop for at jeg kan tilpasse min dag så min krop ikke lider overlast

idag er lidt speciel for mig
men ikke på den måde jeg egentligt forventede
der er en måned til vores bryllup
familien fik besked igår
og efter diverse opkald
forventede jeg at der ville falde ro over hele projektet
så min kommende mand og jeg
stille ku få de sidste detaljer til at falde på plads
men neyyyy.... sådan er det ikke helt gået
min far er kulret, min svigermor har travlt, min søster er aktivt deltagende, men kritisk
jeg gætter på det er normalt
jeg er 30 for pokker.... min kæreste er 36
folk havde vel for længe siden opgivet at nogen af os sku blive gift....griner lidt
så når det endelig lykkedes
så kan folk næsten ikke sidde stille.....og alle vil så gerne hjælpe med et eller andet
det er fantastisk, det er sødt, det er sjovt
men det er også ufatteligt irriterende

men jeg tror jeg ved hvorfor det irriterer mig så meget
for havde det her nu været det store bryllup
med den store fest
den dyre kjole og det smukke jakkesæt
med suppe, steg, is og bryllupsvals
så havde der været 15 millioner ting der sku ordnes
jeg ville ha været ved at drukne i pligter, stress og opgaver
men fordi vi har valgt at gøre det helt simpelt
uden nogen af de fancy, smancy ting jeg drømte om som teenager
så er det pludselig blevet utroligt vigtigt for mig... at holde det så simpelt
jeg ønsker ingen dyre gaver
jeg ønsker ingen kogekone, ingen stor menu
ingen luksus kage i mange lag med fint brudepar i elegant tøj
jeg ønsker et lille hyggeligt bryllup
med simpel mad vi henter i den nærmeste delikatesse
med en enkel kage fra den lokale bager
jeg ønsker at fejre min kærlighed til min kommende mand
i en simpel, hyggelig atmosfære, med min nærmeste familie
ikke andet
men det ku godt gå hen og blive lidt af en kamp...
ser det ud til
Nutche

ja så blev det sørme officielt
helt åbent og ærligt
og nu også tilgængeligt for familien
den 14/2-09 skal min kæreste og jeg giftes
hvor er det vildt, hvor er det uforståeligt.... men mest af alt... hvor er det simpelt
nogle simple invitationer
skrevet med et smil
og med en fantastisk tanke bag
lidt gæt og grimasser
og reaktionerne har været fantastiske indtil videre
en simpel tanke
en tanke om tryghed, kærlighed og stabilitet
jeg troede det ville virke overvældende
men intet ændrer sig
bortset fra navnet
og kærligheden er stadig den samme
trygheden, dagligdagen, fornemmelsen når vi er sammen
jeg er ikke i tvivl her
hvordan sku jeg ku være det
det har været ham så længe nu
der kan ikke være andre
og jeg vil gå ind i det ægteskab med stolthed og kærlighed, til den mand hvis navn for fremtiden også vil være mit
det er lige før navnet virker som den største ændring
at være en gift kvinde kan på ingen måde være anderledes end det her....
smiler lidt
men at underskrive mig med et andet navn
end det navn jeg har skrevet hele mit liv
det bliver nok lidt af en forandring
gad vide hvor mange gange jeg skal skrive forkert før det bliver en vane....
glæder mig
det er mærkeligt at folk pludselig ved besked
mange mange mange tanker.,....
men trænger til ro fra det hele lidt
telefonen har kimet mig ned hele dagen
Nutche

hører celine dion på den ene computer
så længe det vare(ede)
nyder sangens intensitet
kan slet ikke få nok af at lytte til når hun skriger sine sange ud
de passer helt perfekt til mit humør idag
nyder det bare
da sangen slutter og jeg vil starte den igen
puff....og ned går min computer,... igen igen igen

her i huset har vi 2 computere med internet
en der duer
og så min
min er.... tja... nogenlunde som dens ejer vel...
en humørsyg tingest der kun gør som den selv vil
spiller sin egen melodi
og lukker ned hvis man presser den
og jeg smiler over hele hovedet
lige nu er jeg meget langt fra den humørsyge gravide som jeg så ofte repræsentere
jeg sidder i super dyrt ventetøj
med en meget smuk lille engel i en kæde om min hals
jeg har... for under en time siden
lavet en aftale der vil ændre mit liv.....i en retning jeg har drømt om meget længe
shit altså......
var ikke klar over at det hele ku være så simpelt
at det ku føles så godt
men den kilden jeg føler i maven er ikke til at tage fejl af
vi fik faktisk vores dato
2 år efter vores første møde
den kolde vinteraften i Ribe
damen i røret var meget forstående, og utrolig tålmodig med min uvidenhed
får lyst til at råbe
SHIT SHIT SHIT SHIIIIIIIITTTTT

hvorfor er det, at selv når man står overfor noget som man har ønsket meget længe
så kan den fact at man faktisk er der....
virke fuldstændig rystende på ens verden
der er så meget jeg burde gøre
så mange ting jeg sagtens kan gå i gang med
og gør det også om lidt
men lige nu havde jeg bare brug for at få alle mine tanker ind på skærmen
celine dion synger alone... for sidste gang
jeg skal se at blive færdig

men en sidste ting
jeg ved godt det her ikke bliver som vi har drømt det sku være
jeg ved godt at romantikken må vige for de praktiske ting
at den sorte habit og den smukke hvide kjole
må bytte plads med en skjorte, et par pæne bukser.... og for mig måske en vente kjole
men jeg ved også at det stadig er vores dag
for du og jeg vil gøre den til det
at det stadig er en dag vi vil huske
en dag med plads til smil og tårer
en dag med plads til drømme
det skal nok blive godt
krydser alt hvad jeg har
inden jeg slutter af
med kærlige tanker og drømme
Nutche

step by step
baby steps... uden tvivl
men dog i den rigtige retning
vores retning
indrømmer det kun for ingen
og ikke for nogen
men lige her er det okay
mit gemmested for tanker
mit legeland for ord
mit fristed
min pause
min blog

en baby sød hemmelighed
som her og nu
afsløret for de sidste
mens jordmoderens kolde hænder og mekaniske vidunder
fortæller mig at alt er okay
at det lille mirakel vokser som (hun) skal
med stærk hjertelyd og masser af bevægelse
da hun spør om jeg mærker liv
og jeg stille indrømmer at jeg selv her 4. gang
faktisk er i tvivl
der var selvfølgelig den ene gang
hvor jeg sad så syg på toilettet
og følte (hende) slå en kolbøtte derinde
men ellers.....
den kyndige sagde at det sagtens ku være den lille, og at kæresten også snart vil ku mærke det
mit smil var stort
dagen har været vellykket
vi var ude at spise
vi byttde smykker, tøj, snakkede kedelige bankting med kvinden med den brækkede fod
vi tog prøvende babysteps i retning af en ny verden
med sikkerhed for fremtidsønsker
og med en trist ærlighed
indså vi at datoen ligger lige der og venter på os
at romantik må komme sidst
men der er plads til humor
selv i en praktisk verden
så selv hvis det hele faktisk klapper
og vi når det hele til den tid vi gerne vil
så er jeg sikker på det nok skal blive en mindeværdig dag
for mig, for ham... for 4 aktive rollinger
og for de folk som faktisk har overskud til at tage turen
mange ting skal klappe
og jeg kæmper med hemlighedens magt
og kilden i maven
for det her er praktik... ikke romantik
men sku det lykkedes...
så vil jeg ha lov at nyde det hele i fulde drag
med kærlige smil
Nutche

så var det her
det nye år
og jeg glæder mig til det
havde overvejet en ny farve på mine ord
men kan nu godt li at se mig selv lidt som en drømmer
og mine drømme farve er den her
så videre i teksten

nytåret var hyggeligt
den første januar var doven
og mens ungerne blev samlet igen
dovnede vi dagen væk, og spiste grovtoast i sofaen til en ligegyldig dvd
idag er det så dagen
hvor vi stille og roligt... kigger fremad mod dagligdagen igen
3 børn var med i bilka. den første julegave blev byttet
3 par bukser blev indkøbt.............................................................................................
blev væk i tanker et øjeblik, mens jeg lyttede til vores børn.
de legede alle 4... til den mindste kom på tværs... den største ville ha ham ud af legen, men den næste ville give ham en chance mere for at være med.
det endte med at den største stod alene... fordi de andre havde forladt legen i protest....
jeg er forbløffet, facineret og stolt indeni
2 børn i alderen 5 og 9 år, stod sammen mod den dominerende overmagt, og beskyttede den mindste. jeg er virkelig målløs... for normalt gider de ikke den mindste... og hans provokerende væremåde giver ham tit en omgang klø. så idag var virkelig et særtilfælde.
men lad os se hvor lang tid det holder.
nyder det så længe.

glæder mig til det nye år
med forsigtig optimisme
og nedskruede forventninger
tror det bliver et stille år
har sat mig et mål om at komme i god form inden fødslen
og er gået i gang med gymnastik og lange ture med hunden
godt for mig, baby...og vuffer
hov har forresten et franskbrød sat til hævning...
med masser af sunde kerner
mange tanker
Nutche

her kommer det
og for en gang skyld i god tid
mit nytårsfortsæt for 2009:
jeg vil være mere ærlig....puha
ærlig overfor dem jeg holder af
ærlig overfor dem jeg elsker

en snak til julefrokosten igår...satte nogle tanker i gang
min søde svigerinde og jeg...sad og snakkede om det at bytte julegaver
hun gør det konsekvent hvis det er noget hun ikke kan bruge eller ikke synes om, hvorimod jeg gør det utroligt sjældent. kun hvis det er noget jeg simpelthen ikke kan passe.
meget høfligt mod giveren...synes jeg selv...
men det har resulteret i nogle meget dyre pynteting som bare samler støv i et hjørne...nogle meget smukke smykker som er blevet foræret væk til veninder...og noget tøj som diskret er blevet sendt til genbrug efter nogle måneder i bunden af et skab.
hvem mener jeg selv at jeg narer???
er det ikke mere fair og ærligt at jeg simpelt indrømmer:
det er en utrolig smuk gave.... bare ikke min smag...
ville det ikke være mere retfærdigt overfor giveren at jeg i stedet for at smile utroligt høfligt og takke dem af et godt hjerte for det meget smukke smykke....faktisk fortalte dem at det bare er endnu en gave jeg aldrig nogensinde vil få brug for... fordi de smukke perler og den dejlige sten... er så langt fra noget jeg virkelig bryder mig om
jeg synes smykket var smukt... men jeg går aldrig med perler...
jeg synes bukserne var hæslige... men ku ikke nænne at sige det... og nu tror jeg det er for sent at bytte dem... de er købt i Tyskland....
jeg synes den ene bluse var ekstremt langt fra min stil... men havde jeg ku være i den havde jeg gladeligt brugt den... i hvertfald et par gange... inden min gravide veninde havde fået den.

meen... så var det min svigerinde trængte igennem til mig... og ved grundig afprøvning... måtte jeg indrømme at 2 par bukser og 2 bluser... simpelthen må en smut tilbage til forretningen....og når jeg lige får taget mig sammen...og kontakter giveren af den meget smukke halskæde...må jeg også indrømme...både overfor dem og mig... at den også skal tilbage til forretningen.
så ja.. en snak med familien om tingene og en oplevelse af at det faktisk er okay... ikke at ku li en gave...
logik for de fleste måske... men nytænkning for mig
Nutche

pludselig får jeg travlt
filmen er slut og jeg kommer pludselig i tanke om festen imorgen
da vi mødtes sidst fik jeg lidt skæld ud
min ønske seddel var lidt for kort når jeg nu har fødselsdag 3 dage før jul
men jeg havde jo faktisk glemt at denne julefrokost... bare for i år
også er den dag vi har valgt at fejre min fødselsdag
det skal jo fejres
i virkligheden havde jeg ikke lyst

jeg er vant til at fejre mine børn
og senest også min kæreste
men kan ikke se pointen i at fejre mig selv
jeg overvejede længe hvordan jeg dog ku slippe udenom
jeg gad bare ikke endnu en fest hvor jeg sku arrangere det hele
planlægge tidspunkt, invitere gæster, købe ind, lave mad
og stadig ikke drikke
så jeg sku slutte aftenen af med at putte børn og kæreste i seng
gaaaad det bare ikke igen
ville så gerne bare sidde på en resturant
mig, kæresten, måske børnene, et par gode venner
ren afslapning, ren hygge, og ingen madlavning eller oprydning

i stedet bliver vi 21 mennesker
til stor julefrokost
med mange retter
og masser af peber.....
jeg slipper ikke
det skal nok blive sjovt
jeg ved det
men åh... det var bare ikke det jeg ønskede mig...inderst inde

et spørgsmål nager mig lidt...
"vil jeg stadig gerne giftes" ???
overvejer mit svar nøje her.... for der er pludselig så mange aspekter af det
for det første er der alt det romantiske
hvis jeg virkelig ønsker at blive gift....
og det inden den lille bliver født...
så må jeg afgi alle mine drømme om et romantisk bryllup med stor kjole
og det med at fri.... tja... griner lidt... jeg sagde til ham igår at hvis den lille sku ha hans efternavn... så sku vi giftes...og da jeg godt vidste at han ikke ku tage sig sammen.... ja så sku jeg nok ordne det
shit det må da være antiklimaks så det gør noget
jeg spurgte ham faktisk ikke hvad han mente....griner igen....
hvis man skal ha gjort noget ordentligt .......
tror jeg er lidt af en reje kælling...
det andet er at jeg altid havde håbet at han ville nosse sig sammen inden jeg blev 30... og nu virker det en smule ligegyldigt...
som om at "så kan det sgu være ligegyldigt"

jeg blev engang friet til efter et skænderi
manden var alkoholiker og stang stiv
jeg troede det var det laveste man ku komme inden for den genrer
nu er jeg ikke længere så sikker
er det ikke lavere at prøve at presse en mand til noget han.....
ja hvad vil han
vil han gerne eller har han ikke lyst
ser han ingen mening i det
jeg aaaner det ikke
for hver gang jeg tager emnet op...
klapper han i
lige som dengang med barnet
indtil jeg satte ham stolen for døren
hvorfor skal jeg presse ham til at tage en beslutning... hver gang
er det bare sådan mænd er
jeg aner det ikke
jeg er så lost
Nutche

en milepæl
en af de runde
de siger så meget
de folk der havde svært ved det
for mig er det ligegyldigt
det er kun et tal
et tal på et stykke papir
der fortæller hvor gammel jeg er.
det runde hjørne
der burde ha en eller anden form for betydning
som burde fejres med en god middag
lidt lækkert, en smule romantik måske
en evaluering af mit liv, mit job, min verden
men som bare ikke er det
hvad er der at evaluere
og bliver jeg klogere på mig selv, mine valg, min verden
ved at lave en form for status over mit liv.

tror det ikke... kan ikke se pointen
evaluerer mit liv så ofte alligevel
hver eneste gang noget går galt er jeg inde og tænke...er det her det rette for mig
for os
er der fremtid i de valg jeg tar
for os alle sammen
er de fornuftige valg, kloge valg
eller er det valg taget med hjertet
lige her og nu
fordi de bare føles rigtige
jeg kan heldigvis med stolthed sige
at her...nu i en alder af 30 år
tager jeg de fleste valg... baseret på... i hvertfald en smule... fornuft
men der er stadig dage hvor jeg kommer i tvivl
dage hvor jeg ikke synes tingene klapper
hvor det at vælge mit forstadsliv fra
virker som den nemmeste løsning
den nemmeste vej væk fra de problemer jeg ikke altid magter at slåes med
den utilfredshed i mit hjerte der synes at det er så hamrende unfair at jeg venter hans barn, passer "vores hus" "vores børn" og kører i "vores biler" mens vi snakker om at ændre navne...
så vi allesammen får hans efternavn
alt sammen uden at jeg banker i bordet og siger at skal jeg ændre både mit og mine 3 guldklumpers navn.... ja så er det mindste jeg kan forlange for h... en ring så jeg i det mindste kan slippe for at føle at jeg står tilbage med et halvt hjerte...
jeg pylrer....
jeg er træt, gravid.... og er lige fyldt 30
jamen hurra.,...
jeg er nået så unedeligt meget længere end jeg troede muligt....
da jeg blev 25
men stadig er det tydeligt...
at mer vil ha mer
jeg er ikke tilfreds......ikke endnu...
måske hvis hans del af aftalen blir opfyldt...
vi får se
evaluering eller ej...
lidt ord blev det i hvertfald til
mange tanker
Nutche

måske er det en smule tåbeligt
men jeg har behov for det
folk kan ikke helt forstå min frygt
men hvad nu hvis...
hvad nu hvis det viser sig at min lille baby ikke vokser nok
hvad nu hvis blodprøverne
og nakkefolden
fortæller dem at mit barn er sygt
hvad nu hvis jeg er en af dem der er i risiko gruppen
og derfor skal igennem en fostervands prøve
´hvad nu hvis den fortæller os at min barn ikke vil overleve
hvad nu hvis mit barn faktisk er raskt, men fostervands prøven får mig til at abotere
uhhhh der er så mange bekymringer

igår stod vi der
ude i køkkenet
snakkede stille mens maden blev færdig
smilet kom frem
for hvad nu hvis scanningen fortæller os
at vi venter en helt perfekt lille baby
et lille væsen på omkring 6 cm
som bare ligger derinde og hygger sig i det varme vand
mens den vokser sig stor og stærk
og venter på den dag vi skal mødes
jeg håber det
í det inderste af min sjæl
men jeg er så bange og bekymret for
at det modsatte skal vise sig
for jeg er næsten sikker på
at jeg ikke vil ku magte endnu en graviditet
og vi kan ikke byde de andre 4, at få et multi handicappet barn
så bliver vi nød til at vælge det fra
for deres skyld

men jeg prøver
jeg sender de bedste tanker til den lille ting derinde
mens jeg kæmper med at fortælle mig selv at alt er helt okay
men indtil imorgen formiddag...
vil jeg nok stadig være meget bekymret
mange tanker
Nutche

herinde er det okay
jeg ved det
alle de forbudte tanker
dem som ingen kender til og ingen har behov for at vide noget om
her er de
altid lige ud af posen
altid lige fra sjælen
og altid usensureret
jeg har bare en af de dage
en af de dage hvor jeg ikke er helt sikker
en af de dage hvor jeg overvejer
en af de dage hvor jeg måske, og kun måske...
ønsker noget andet end det jeg har
et andet job
et andet hjem
en anden mand
et andet sted
den dag hvor det hele ikke klapper
igen
og hvor jeg bare ønsker at tingene ikke var
som de er lige nu
en af de dage hvor jeg bare lader mand være mand
trøster det barn han gør ked af det
og ellers bare prøver at hygge mig gennem aftenen
indtil sengetid rammer og jeg kan trække mig lidt væk fra det hele
væk fra manden
væk fra trætheden
væk fra dagligdagen
ind til min verden af privat hygge
min bog, min computer, min blog
nogen gange er tingene bare ikke som man ønsker
og drømmene er tættere på end hverdagen
tror det er normalt, håber det er okay
men det ærger mig nu
Nutche

atter og atter igen
sidder jeg her
alene en aften
og øser mine tanker ud over skærmen
den er ligeglad
den fordømmer ikke
den brokker sig ikke
den er der bare
er så træt, slet ikke lykkelig
overvejer min situation
igen og igen
havde forventet at dette ville være så fantastisk
en vidunderlig drøm, en dans på roser... alt det jeg har ønsket så længe
hvorfor føler jeg så det stik modsatte
hvorfor er jeg så trist, træt og vred
at jeg overvejer om det overhovedet er besværet værd at fortsætte
for bliver jeg alligevel alene mor, så meget, til 5 børn
er det så ikke nemmere at vælge manden fra og så nøjes med de 4
åh det var bare ikke det her jeg drømte om
poor little rich girl
stave kan jeg ikke
sidder som i et gyldent fængsel og sukker efter frihed
som prinsessen der er fanget af murene
med frygten for hvad der gemmer sig bag
et enkelts døgns frustrationer
får mig ikke til at smide mit liv på gulvet
ej heller  mine børns
men jeg synes magt balancen, os voksne imellem
er blevet rykket drastisk
og jeg bryder mig ikke om det
det var ikke engang en mulighed
da du planlagde det
du spurgte mig ikke
og du har intet gjort for at lette min byrde
jeg går jo hjemme....
så hvorfor sku jeg ikke ku klare alt herhjemme....
inkl. 4 aktive rollinger og en træt, gravid krop
jeg synes ikke det er fair....
så simpelt kan det siges....
men tristheden i mit hjerte
og trætheden...helt ind i det inderste af mit sind
er bare ikke ting
der kan gøres simple
Nutche

og så var det
at fortiden pludselig dukkede op
der en aften
efter en dum diskution
hvor jeg trængte til det mere end nogensinde
og som ud af den blå luft
poppede hans navn op på msn
jeg havde slettet ham for længst
ingen grund til at lade ham være der
men pludselig skrev han
og 2 timer efter
gik jeg fra skærmen
med et lille smil om munden

han var den sidste date jeg havde inden jeg tog hul på det liv jeg lever nu
han var en spændende dragende personlighed
som jeg havde en meget intens flirt og en enkelt date med
han var en af dem man bare bliver nød til at møde
fordi blot det at se hans ansigt og læse hans ord
gør at man drages imod ham
men han var kun en flirt
en flirt, en date, en person jeg aldrig lærte at kende
og som jeg aldrig tror jeg ville ha noget til fælles med
vores kontakt handlede om sex, det var frækt og nyt
og daten efterlod mig med en skyhøj selvtillid
som gjorde mig i stand til at tage den beslutning der var så vigtig

flirtende var han
da han dukkede op der igår
på min msn en træt søndag aften
mens kæresten sad foran tv-et
og jeg nød det
jeg indrømmer det blankt
jeg synes hans ord var tåbelige og overfladiske
og intet ved ham var forandret
selv da jeg fortalte ham om min situation
blev han ved med han tomme flirten
men i en verden hvor tingene nemt bliver en daglig rutine af gøremål,
små skænderier og graviditets nykker
ja så var det bare lige det pusterum jeg trængte så meget til
så jeg smiler...
her idag,,,
mens jeg tager hul på mit liv som hjemmegående husmor
de næste (mange) måneder
mange tanker
Nutche